Stille meget stille

Dato :: Irl
Årstid :: Efterår 0o
Dag :: Fredag
Vejr :: Gråt vejr
Sted :: Stranden 0o
Tid :: 16.30
Omgivelser :: Inge udover Sas

Saslia sad på sandet betragtede bølgernes rolige skulpen hun sukkede svagt hun lagde hovdet på skrå hun lukkede øjne og lyttede til de foskellige lyde hun vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig til i ugens sene begivenheder hun havde været udsat for flere ting end hun selv kunne foklare hun lagde forsigtigt sin hage hvile på knæene

Armand gik med rolige skridt ned af strandkanten, han havde et lille smil spillende på hans læber, selvom der havde været en del problemmer så han for det meste lyst på det hele, for han gad ikke gå og have selvmedlidenhed eller ligne.

Vinden forltalte hende at nogen kom gående hun åbende øjene fk øje elever "hey" sagde hun stille men løftede hånden som hilsen hun havde været væk i et stykke tid men nu kom det hele tilbage Stranden, sandet lyden af vandet og de triste gåre skyer hun rettede sig ud så hun bedre kunne se ham

Armand så op da der blev talt til ham, han så overaskende nok en elver pige "Huh? hej .. " sagde han en smul overasket, han mødte ikke så mange elvere her omkring, de holdte sig for det meste i skoven, han kom helt hen til hende og rakte hende hånden "Armand .." præsenterede han sig.

" Sasila" sagde hun gav hans hånd et venlig klem det den første elever hun havde set i tider men efter det der var sket i skovn turdte hun gå i skoven ihvetfald ikke alene smilede svagt da hun så hans ansigt " du ser hvist ret mange elever her ved stranden?" gættede hun og lod sin hånd falde til jorden

Armand rystede svagt på hovedet og tog også hånden til sig "Nej, egentlig ikke .. ser ikke så tit andre elvere end min familie .. som ikke bor i byen" sagde han og smilede svagt, han så sig kort ud over vandet før han igen så på hende.

" det giver jeg dig ret vi er ikke så mamge elever åbenbart" sagde hun sukkede svagt Sas betragtede han var faktisk den første elever hun set siden hun var ankommet hun smilede svagt før hun vendte blikket væk

Armand sukkede stille "Min familie bor i skoven .. ellers ser jeg ikke så mange elvere" sagde han stille og så ud over det smukke hav.

" jeg kommer ikke så tit i skoven" sagde hun og lod sin hånd glide op til sine hals hun brød sig ikke om være i skoven mere hun slap hurtigt sin hals kiggede smilede op på selvom hun var en smule trist over ikke kunne få sig selv til at tage i skoven på grund af en vampyr

Armand fulgte hendes hånd og så så på hende "Hvorfor?" spurgte han så nysgerrigt og havde på en eller anden måde gættet det, men var ikke sikker, han ville også gerne forslå at han bare kunne gå med hende hvis det var, så hun ikke blev bidt igen, hvis det altså var dét.

hun betragtede ham tænksomt men besluttede sig til at være ærlig hu tavs i et stykke tid før hun rømmede sig " jo ser du" hun stoppede for tænke sig om " jeg blev angreben af en Vampyr" sagde hun stille og vendte blikket ud imod vandet " og siden har jeg kunne få mig selv til at gå ind skoven" sagde hun sandfærdigt hun smilede svagt det føltes rart endelig at kunne snakke om det