Little girl xD

Tid: Irl
Dag; Irl
Dato: Irl
Vejr; Blæst,Koldt og mørket..
Omgivelser: Kun lille miig xD

Pandora dansede ind på legepladsen, helt i sine egne tanker. Der skulle ikke være plads til noget negativt nu, kun positivt. Hun stoppede da hun nåede legehuset og sprang op på det, hvor hun sad med benene svingende udover taget og nynnede lavt. Næsten så lavt man ikke kunne høre det. Hun lukkede sine øjne i og blev ved med at nynne lavt. Lidt efter stoppede hun med at nynne og spejdede udover legepladsen. Intet. Kun mørke og skygger der gled ind i hinanden og forsvandt igen. Månen's lys lyste op ude på gaden eller's var der kun mørkt.

Max's lydløse skridt remte fortovet, og hendes lyse øjne gled spejdende rundt på omgivelserne. Et mistænksomt blik kunne spores i dem, men det kunne der stort set altid. Hun var altid utroligt opmærksom på sine omgivelser. - Det var hun nødt til. Hun slappede aldrig af, gjorde Max ikke, var altid på vagt overfor alt og alle. Hendes ene hånd var allerede nede i tasken med våben, både så man ikke kunne se den armbryst der var spændt på hendes underarm, men også så hun hurtigt og let kunne komme til de andre våben hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

Pandora sad mussestille oppe på legehusets tag, med øjnene vendt mod Max da hun tydeligt kunne se hende i den eller's mørke by, der endnu ikke var oplyst af gadelygterne. Hende's blik forblev på Max og der kom ikke en eneste lyd eller bevægelse fra Pandora selv.

Max kunne tydeligt se omridset af personen på legehustaget, men kunne ikke tydeligt se hvem det var.. Hvilket faktisk irreterede hende noget så grusomt. Hun kunne dog sige så meget som at personen var af hunkøn.. Ikke ret gammel, og bestemt ikke et menneske.. Ingen menneskebørn ville sidde musestille på et tag på en legeplads om aftenen, når der var så meget andet de kunne foretage sig med familie og venner..

Pandora forsvandt fra taget og over i et træ ikke så langt fra Max. Hun kunne ikke tydeligt se hvem denne person var, men det irreterede hende ikk ligefrem at hun ikke kunne se det. Hun blev siddende oppe i træet uden så meget som en eneste bevægelse.

Max stoppede op idet samme skikkelsen forsvandt fra taget. Hendes blik scannede hurtigt omgivelserne, men hun var ude af stand til at finde pigen i de mørke træer. "Kom så frem hvor jeg kan se dig." Max's stemme var som altid lav. Hun snakkede aldrig særligt højt af den simple gund at hun ikke selv kunne høre det.. Hun vidste faktisk ikke om hun hviskede udtydeligt eller snakkede klart og forståeligt..

Pandora trak irreteret på skulderen, da hun sagde det men hoppede ned. Hun stod et par få meter fra hende så de kunne se hinanden. Hun betragtede hende kort inden hun kiggede op på hende's øjne.

Max, der havde fanget bevægelsen ud af øjenkrogen, vendte sig så hun stod med fronten mod pigen. Mod vampyren, så hun nu.. *Hm.. Der kan man bare se..* Hendes lyse øjne gled over vampyren, og standsede ved hendes ansigt. Max's eget ansigt var dækket havlt af den buff hun stortset altid havde på. Nede i tasken ledte hendes hånd efter det rigtige våben. "Hvor gammel er du?" spurgte hun både for at trække tiden ud, men også for at se hvor meget hun kunne få vampyren til at sige frivilligt.

Pandora smilte kort, men's hun stadig betragtede jægeren hvilket hun ikke helt vidste hun var endnu.. ''Det.. Vedkommer ærlig talt ikke dig'' svarede hun og tog et skridt nærmere mod jægeren. Hun stoppede op igen og overvejede om hun skulle lave lidt sjov med hende. Forsigtigt tog hun begge sine hænder om på ryggen, hvor en lille flamme begyndte at vokse i hende's hænder. Hende's øjne begyndte at gløde i en blandning af rød,gul og orange.

"Hvilken tone du fører.. Utroligt høflig." Sarksmen var tyk i Max's stemme. Hun lagde godt mærke til at vampyren tog hænderne om på ryggen. Hvis Max blot havde været et ganske normalt menneske havde hun somend nok ikke tillagt det større betydning, men fordi hun være jæger var hun vagtsom overfor enhver bevægelse fra vampyrens side.

Pandora vidste såmænd godt at Max ikke var dum, men det skadede jo aldrig at prøve alligevel. I en hurtig bevægelse kastede hun ildkuglen efter hende, og smilte tilfreds. Hvis Max var hurtig kunne hun undvige ildkuglen da der ikke var helt meget fart på som jo egentlig var meningen.

I stedet for at kaste sig til siden, som så mange andre ville havde gjordt, trådte Max blot et enkelt skridt til siden, og vendte siden til vampyren. På den måde fløj ildkuglen forbi hende, uden så meget som at røre hende. Hun vendte ansigtet mod vampyren, og smilede et smil der ikke ville kunne ses. "Min tur?" spurgte hun i et let tonefald, og trak hånden op af tasken. Der lød et lille smæld og en pil, bestående af træ, blev sendt af sted med kurs mod Vampyrens hjerte.

''Altid'' Mumlede hun og grinte lidt. Pandora gjorde ikke så meget andet end at brænde pilen, der var på vej mod hende, og trådte endnu et skridt mod hende med et smil på læben. Dette morede hende ufatteligt meget, og glædede sig allerede til hende's næste træk.

*Burde jeg have forudset..* Max tog det nu ikke særlig tungt, men det betød dog at hun var nødt til at komme rimelig tæt på vampyren for at kunnr ramme hende. - En ting hun helst ikke ønskede. Max kneb øjnene en smule sammen, og betragtede tænkende vampyren. Det her kunne måske godt gå hen og blive en smule 'tricky' men Max mente at hun nu nok skulle være i stand til at få vampyren ned med nakken.. På et eller andet tidspunkt..

Pandora smilte fornøjet af denne lille 'leg' som man vel kunne kalde det. Hun tænkte kort over hvordan hun skulle få ram på jægeren, men det var ikke let da hun ikke kendte alle hende's metoder endnu, så der var ikke så meget hun kunne gøre ved det. *Tænk Pandora.. Tænk!*.

Max så overvejende på vampyren, mens hun tænkte over sit næste træk. Max var egentlig ikke den der dræbte på må og få.. Hun havde for vane at udvælge sig et bytte ad gang, studere vedkommende, og først slå til når hun så godt som kendte personen ud og ind med vaner, rutiner osv. osv.. Faktisk mindede det utroligt meget om en profetionel lejemorders stil...

//Undskyld tiden, nettet kagede//

//Må logge.. Skrives^^//

Pandora blev ved med at tænke over hvad hun dog nu skulle gøre. Hun havde jo sagt til sig selv der ikke skulle være plads til noget negativt den dag! Nå, men indtil videre var det da heller ikke så negativt enda. Hun betragtede stadig jægeren, med et tænksommeligt smil bredt ud på hende's læber.

Max så lidt på vampyren, før hun nikkede svagt. Uden varsel lød der fem smæld træk, og et tilsvarende antal pile fløj mod vampyren. Hvis bare en af dem kom. Bare en af dem ramte deres mål, så ville hun være i stand til at nedlægge vampyren..

Pandora afskyede pile eftersom det næsten var det eneste jægeren hun kom op imod altid sendte pile imod hende og de ramte altid på et eller andet punkt. Enten hende's ben,mave eller arme. Aldrig ved hende's hovede hvilket jo var godt, og dog heller ikke hende's bryst. Hun undveg dem med største lethed, selvom en af de eller's skarpe pile strejfede hendes skulder og rev hul i trøjen. Den lavede dog også en enkelt lille dyb rift på skulderen udover det lille hul på hende's trøje.

Max kunne ikke tilbageholde et svagt smil over vampyrens elegance. Hun kunne ikke lade være med at imponeres over det, hvilket blot øgede hendes beslutsomhed i at hun ville have vampyren ned med nakken. Hun holdt inde med pilene, i det mindste for en tid, for at se om vampyren måske ville komme op med bare en smule modstand?..

Pandora hvæsede kort irreteret over den lille flænge på hende's skulder selvom den var væk igen inden for små sekunder. Svagt under hende's eller's røde lange hår kunne man se hende's øjne der glødede en rød, orange agtig farve. Kun fordi hun var ved at blive 'sulten' men det skulle ikke ødelægge det her eller's ret så 'sjove' møde med jægeren. Hun skulle dog ikke regne med at hun ville få noget modstand eller noget angreb fra Pandora indtil videre. Det ville hun lade jægeren gøre, og det ville hun sikkert klare fint.

"Hm.. Ja hvæs du bare, det skal du somend nok få noget ud af." sagde Max med en sarkastisk tone over stemmen. Hvordan skulle hun få et angreb ind?.. At springe frem med hævet våben var risikabelt, men ofte yderst efektivt.. I hvert fald overfor de rimeligt nye vampyrer.. Hm.. Hvordan skulle hun tackle dette?.. Hånden gled ned i tasken, og ledte efter det rette våben..

Pandora blottede sin tænder i et tilfreds smil og ventede nu bare på et angreb fra Max. En tanke gled igennem hende's hovede og hun smilte bare endnu mere. Hvis nu.. Måske hun kunne. Nej, først skulle hun have alle hende's våben væk fra denne jæger også kunne hun forsvinde om bag hende og derefter afprøve det angreb hun var ved at planlægge i hende's tanker.

Hånden kom igen op af tasken, dog uden noget synligt våben. Et svagt smil gled over jægerens ansigt, skønt det ikke kunne ses. Tasken blev skubbet om på ryggen, og fødderne ændrede stilling. Knæene bøjede svagt, før de rettedes ud igen, og den unge pige satte af mod jorden. I de få sekunder hun stadig var i luften, blev den lange blanke kniv synlig. Det skarbe stål var dybbet i vievand, og var derfor efektivt mod vampyrer. Armen hævede sig en smule, og den barberblads skarbe æg ville borre sig dybt ind i vampyrens skulder hvs ikke hun nogede at flytte sig.