A lonely girl in the city - Altair

Tid: 16:23
Sted: Et sted i Sheria-byen
Vejr: varmt, en smule blæst og solskin
Omgivelser: By-agtige
Påklædning: http://www.yusrablog.com/wp-content/uploads/2010/10/Keira-Knightley-Hot-Fashion-Model-150x150.jpg


Lucky kom lige så stille gående ned af en gade i Sheria by. Hun havde en sommerkjole på, som dansede rundt når vinden fik fat i det løse stof og satte det i bevægelse. Hendes lange brune hår var flettet i en enkel tyk fletning som hun havde ladet hænge ned foran hendes venstre skulder og som svagede svagt hver gang hun tog et skridt. Et muntert glimt gemte sig i de chokolade brune øjne som nysgerrigt søgte rundt efter alt der bevægede sig. Hun stoppede foran en butik som havde mange sommerkjoler hængende i vinduet til udstilling. Da var alle flotte og elegante, uden at være for vågede, noget Lucky kunne lide. Hun elskede kjoler, men det var ikke altid hun tog dem på, men i dag havde hun bestemt sig for at tage en af sine mange kjoler på og havde derefter begivet sig ud i byen. Der hjemme havde hun manglet selskab, og selvom hun havde en kat, var det ikke altid den slags selskab hun havde brug for nogle gange. Hun kunne lide at være social og på sin jagt efter selskab gik hun videre efter at have kastet et sidste blik på den lyseblå sommerkjole i vinduet. Hun smilede da hun kastede et blik tilbage for at se om der var nogle hun måske kunne falde i snak med.

En høj køn ung mand kom gående gennem gaden iført i en sort shirt uden ærmer, et nittebælte i de mørkeblå jeans som havde et enkelt hul ved knæet, et læderarmbånd om håndledet og nogle sorte converse støvler, hans øjne var rettet mod de mange butikker der lå langs gaden, han gik lidt i sine egne tanker faktisk og lagde ikke mærke til vejen han gik, eller folkene som han ville gå ind i hvis ikke de flyttede sig, han var enlig ret ligeglad da de bare kunne lade hver med at stå i vejen for ham.
Han drejede af ved en sidegade og ind i en gyde hvor han lynhurtigt forsvandt op på et flat hustag og satte sig på cementkanten så han kunne se ned til alle folk som var fuld igang med at shoppe og sikkert andre ting os, han begyndte at nynnde lidt for sig selv og ignorerede folk som pegede og snakkede om hvorfor han sad deroppe, for dem var det sikkert meget mærkeligt, det rørte Altair det fjerneste om hvis de gjorder.
Jah, manden hed Altair, Altair Wolf Ryan.

Lucky tullede ligeså stille videre ned af gaden og så sig omkring i mens. Hun havde endnu ikke set hele byen, hun havde planer om at lære hver eneste gade at kende, da hun jo skulle bo der længe fra nu af. Hun havde valgt at forlade sin familie og fortsætte alene, hun havde ingen trist fortid, hun var en af de heldige som ikke nærede had til nogen eller noget. Hun så tilsiden og så på ind i en butik der solgte kæledyr, hun smilede og kom til at tænke på hendes elskede kat, den var efterkommer af de katte hendes familie havde holdt gennem årene, de elskede dyr, men hendes mor havde bedst kunnet lide katte. Lucky havde taget en af kattene fra det sidste kuld, med sig da hun flyttede hjemmefra. Hun havde overvejet at skaffe sig enten flere katte eller måske en lille hund? Men det måtte vente. Hun fortsatte videre og fik øje på en der sad oppe på kantet af et tag, da hun havde set op mod himlen. Hun stoppede op og så smilende op på den unge mand, hun vinkede muntert til ham og var ikke sikker på at han så hende.

Altair fik øje på en pige der vinkede, vent.. vinkede hun til ham?
Han menes ikke at huske han kendte hende, han ignorerede lidt hendes vinken men så så kort tid efter ned på hende igen, hun havde gjort ham nysgerrig.. pokkers til hans ulven-nysgerrighed, han rejste sig op og forlod kanten, lidt efter stod han på en sidegade til den gade som pigen stod på.
Det først der fangede ham var den søde duft af engel som ramte hans næse, Altair stod foran pigen med armene lagt over kors, "kender jeg dig?" Spurgte han uden nogen form for generthed over at de aldrig har set hinanden før.
Nogle mennesker stod lidt og så på Altair da det var nogle af dem som havde stået og kiggede på op ham da han sad på kanten af bygningen.