frisk bjergluft

Gæst

Dag: Onsdag
Dato : 16. september
Tid: Tæt ved midnat
Årstid: Efterår
Vejr: Blæsende og koldt
Sted: Dreins Mountain
Omgivelser: Naturen

Camii stod og skuede ud over det, der mindede hende mere om et livsforladt område end et naturområde. Kun vinden bevægede sig i træerne i Den Triste Skov kort derfra. Hun lod sit sorte hår hænge løst og skuede op mod månen, som for en gangs skyld ikke var dækket af skyer. Den kunne da sætte lidt kulør på det hele. Uden at tænke over det, kom hun til at stå i en positur lignende en græsk gudindes på en prik. Blodtørsten var noget nær væk, eftersom hun havde fået slukket den kort tid forinden, og nu spejdede hun bare efter en smule underholdning med et køligt smil. Lidt arrogant, men hendes ansigt kunne bære det. De røde øjne skinnede lidt, og det samme gjorde den blege hud, men ellers var hun næsten usynlig på bjergets top mod nattehimlen.

Gæst

Vicente kom gående på en af de få stier der nu var på bjerget. Han gik og spillede på sin fløjte, som han havde skåret ud ad det fineste træ. Han havde en stråhat på, som var lavet af lange strå og sin sorte kappe med nogle røde skyer på hist og her, som denne gang ikke var knappet sammen hele vejen op, som den normalt ellers var så den dækkede for hans mund. Stråhatten, som også havde nogle få hvide silkebånd hængende fra den dækkede for hans øjne.

Gæst

Camii vendte hovedet, da hun hørte nogen komme, men stod så bare helt stille. Hendes høresans var ethvert menneskes langt overlegen. På en måde vidste hun, at det ikke var noget menneske, som vandrede i bjergene på dette tidspunkt af døgnet, hvor de alligevel ikke kunne se så meget. Alligevel var hun voldsomt på vagt, eftersom der var ting, hun frygtede. Af vane farede hendes hænder ned til kniven, som var bundet fast med en sort lædersnor til hendes hofte.

Gæst

Vicente satte kursen over imod en stor sten. Da han var nået over til stenen stoppede han sit fløjtespil og hoppede med et stille spring op på stenen og satte sig i skrædderstilling. Han satte fløjten til munden og begyndte igen at spille. Han stirrede ud i mørket og hans røde øjne skinnede svagt i mørket.

Gæst

Camii lyttede stille og opfangede lyden af fløjtespil lige i nærheden. Hun drejede hovedet i retning af lyden og stod så endnu mere stille end det næsten var muligt.

Gæst

Vicente følte at der var nogen i nærheden. Hvor tæt på personen var kunne han ikke finde ud ad. Han var på vagt, som altid og skævede ned på sin skygge. Hans skygge sad ikke med hænderne om fløjten, som Vicente gjorde. Hans skygge havde samlet hænderne i et håndsegl, parat, hvis der skulle ske noget.

Gæst

Camii bevægede stille ansigtet i retning af månen igen, eftersom hun ikke rigtig gad koncentrere sig om ret meget andet for tiden. Som hun stod der, lignede hun langt fra det, hun virkelig var. Profilen var helt hendes egen, men der var næsten noget guddommeligt over de bevægelser, hendes hår lavede i vinden.

Gæst

Vicente stoppede den rolige melodi, som han havde spillet på sin fløjte. Han lagde fløjten ned i en taske, som ellers var skjult under kappen og knappede den bagefter til, så hovedstykket nu dækkede for hans mund. Lange skyggetråde bevægede sig langsomt ud fra hans egen skygge imens han selv bare sad og stirrede ud i mørket.

Gæst

Camii stod bare stadig og kiggede på månen, men følelsen af ikke at være alene, kunne hun ikke helt udelukke. Det var den der klamme følelse af at blive iagttaget.
*Det er bare noget, du bilder dig ind, fordi det blæser så meget,* tænkte hun irriteret til sig selv, mens vinden fortsat rev i hendes hår så det dannede lange bølger.

Gæst

Vicente rejste sig op. Han hoppede ned fra stenen og begyndte at gå. Hans skygge havde stadig hænderne samlet i et håndsegl og skyggerne var stadig rundt omkring ham. Han sukkede lavmælt og lod sit blik glide rundt.

Gæst

Camii begyndte stille og roligt at kredse i små cirkler om en sten, der lå for hendes fødder.
*Latterligt, du kredser om en sten, tag dig dog sammen,* tænkte hun og kastede i stedet et blik rundt på sine omgivelser. Det varede ikke længe, før hendes øjne opfangede en slags bevægelse, ikke så forfærdeligt langt væk.

Gæst

Vicente kunne mærke at han nærmede sig personen. Han så frem for sig med sine røde øjne, som skinnede svagt i mørket. Han lukkede kort øjnene og en af skygge trådene blev til en kulsort ravn, som var bundet til hans skygge. En lang, tynd skygge tråd gik fra ravnen til hans skygge. Ravnen lettede fra jorden og fløj i forvejen.

Gæst

Camii blev opmærksom på, at fornemmelsen blev stærkere. Endnu en gang gled hendes hånd ned til kniven, som stadig pressede sit metal mod hendes hud. Smilet om hendes læber var der stadig, og det ville ikke forsvinde lige sådan foreløbigt. Selv hvis hun skulle få brug for at flygte fra et eller andet, var hun ekstremt hurtig.

Gæst

Vicente fik øje på en skikkelse. Han stoppede op og hans skyggeravn landede på en sten tæt ved skikkelsen. Han begyndte igen at gå. Denne gang med hurtige, men lydløse skridt.

Gæst

Camii stirrede i retning af skikkelsen, som blev tydeligere og tydeligere, men ikke var helt tydelig nok til at identificere endnu. Det irriterede hende grænseløst. Men jo tættere den kom på, jo tydeligere blev dets menneskelige skikkelse idet, selv med det - hvad det nu end var - skikkelsen var indhyllet i.

Gæst

Vicente's skyggeravn bevægede sig nærmere skikkelsen. Den var kommet så tæt på at den nemt kunne ses, selvom det var mørkt. Samtidig fortsatte Vicente sin gang imod skikkelsen. Han var begyndt at kunne se skikkelsen ordenligt.

Gæst

Camii stod bare stadig stille med hånden mod sin kniv, og blikket glidende omkring, inden det fastlåste sig på den fremmede, som bevægede sig nærmere og nærmere. Hvis det var muligt, ville hendes hjerte sikkert være gået i stå, men det var det jo ikke. På en måde var hun sikker på, det ikke var et menneske eller en engel i det tilfælde, som havde kursen mod hende. Så ville hun kunne lugte blodet.

Gæst

Vicente's skyggeravn kom med et kort skrig og nærmede sig kvinden lidt endnu. Vicente, som var kommet tæt nok på til at kunne se at det var en kvinde stoppede nu op og betragtede hende bare med hans røde øjne.

Gæst

Camii vendte ansigtet kort i retning af lyden af ravnens skrig og smilede stadig skævt. Derpå fejede hendes blik let tilbage til skikkelsen, som begyndte at tage mere og mere form, men stadig var uidentificerbar på grund af påklædningen.

Gæst

Vicente trak den ene af de to katanas, som han bar på ryggen. De var dækket af hans sorte kappe, kun lige de to sværds skaft stak op bag kappen. Han holdte sværdet i sin venstre hånd og fortsatte så hen imod kvinden.

Gæst

Camii lod bare hænderne glide ned langs siderne igen og lavede et elegant spring rundt i luften, for så at stille sig igen og betragte den fremmede, som stadig nærmede sig. Det var helt sikkert, at hun ikke brød sig om vedkommendes fremtræden, mens der var vel ikke noget at gøre ved det.
"Hvem der?" spurgte hun så med sin rolige, melodiske stemme.

Gæst

Vicente ignorerede hendes spørgsmål og fortsatte bare sin gang imod hende. Han var nu kommet tæt nok på til at kunne se hende ordenligt og stoppede så op. Hans røde øjne skinnede svagt i mørket mens de hvilede på hende med et koldt og gennemborende blik.

Gæst

Camii trak let på skuldrene og gled et skridt fremad så det sorte hår et øjeblik efterlod sine bølger i luften bag hende. Denne reaktion alene var fordi hun kunne skimte den fremmedes øjne i mørket.
"Hvem der?" gentog hun, denne gang lige så melodisk, men en smule utålmodigt.

Gæst

Vicente var stadig tavs. Han ventede bare på at hun skulle komme nærmere, men besluttede sig for at tage et par skridt nærmere. "Hmm.." mumlede han lavt og studerede hende stille med sit blik.

Gæst

Camii stillede sig bare ubevidst på sin positur-agtige måde og kastede sit røde blik mod månen igen. Det irriterede hende lidt, at personen tilsyneladende ikke havde tænkt sig at svare, men hun var ikke selv sikker på, om hun ville have reageret anderledes.

» Frisk luft
» Frisk luft (Devin)
» En frisk start - Duff
» Stilheden så frisk og skøn - Freja Nakara
» Admin besked: Frisk start på 2014 - Vigtig at læse!

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …