Mitzi's Hus

Dato : 3 marts 2010
Årstid : Tidlig forår.
Dag : Onsdag
Vejr : Solskin,
Sted : Mitzi's Hus.
Tid : formiddag.
Omgivelser : Huset, lade, møbler.

Mitzi, åbnede stille døren til sit hus og smilede svagt, hun kiggede hen på Sam, og tog derefter hans hånd hvor hun så førte ham ind i sin lille bolig. Alle hendes vægge var hvide, og på gulvet var der lyst træ. Hen langs de hvide vægge, var der træ masker fra Afrikas stammer, og malerier i brun, hvid, og grønne farver. Hendes køkken bestod kun af træ stort set, diskene var egetræ som var malet i en dyb grå farve, og dets bordplader var af mørkebrun hasselnøds træ. Inde i stuen, havde hun nogle bambusser stående i et kvadratisk fad, hvor fadet gik omkring 20-35 cm lodret op, og var omkring 50x50 i bredten. Hun havde en aflang sofa i en lys cream farve, som havde store puder, ryggen til sofaen var en stor pude, som var trykket indad af tre andre store sidde puder. Der var intet fjernsyn da hun bestemt ikke var til sådanne ting, på den venstre side af stuen var der en kæmpe, grå reol, hvor mange af hendes bøger lå, deriblandt familie bogen omkring hendes forfædre, på reolen var der os mange afrikanske figurer på, hvor kroppen var sort, og de bar spyd, eller andre former for klæder, de var sådan set lavet af træ og gav en god stemning i huset. Hendes vinduer var åbne, og havde nogle tynde sorte gardiner ude i siderne. I den højre side af stuen var der et mørkebrunt egetræs bord, hvor overfladen havde et glas hen over, og stolene var firkantede og havde puder ved sæderne, puderne var også cream farvede men med en lidt mere dyb farve i sig. Et lille stykke fra spisebordet var der en dør som førte ind til en lille gang som havde to andre døre, den ene førte ind til hende lyse toilet, og den anden ind til hendes soveværelse. Hun smilede stille og kiggede på ham, hun slap stille hans hånd så han kunne gå rundt og kigge, i mens pillede hun stille ved sine egne fingre, mens hun tænkte lidt. Hun var iført nogle mørkebrune bukser, som sad tæt ind til de lange spinkle ben, og på overkroppen havde hun en kort ærmet trøje på, hvis ærmer gik lige til albuen, og var i en baeche farve. Den var tæt siddende og viste hendes små former, endelig havde hun taget lidt på, men endelig ikke meget, men det kunne sagtens ses, og det klædte hende endelig. Hun stod lidt og ventede på at han ville komme tilbage, og smilede stille, hun tog sine sko af som var de samme som hun næsten altid havde på, de gammeldags lædersko, med sorte søm i, hen langs siden og så nogle snører oppe for oven som bandt skoen sammen rundt om de tynde sorte strømper.

Samuel smilede skævt til Mitzi og kiggede derefter rundt i hendes lille hus som han nu endelig havde fået lov til at se, han trak hende langsomt ind til sig bag fra og kyssede hende på hendes hår inden han slap hende igen, og tog langsomt hans allstars af og fugtede sine læber, da han havde fået dem af begyndte han at gå rundt og kiggede på hendes hus, det var utrolig hyggeligt, og det med at der intet elektronisk i huset, bare helt sit eget, faktisk elskede han det selvom at han også kunne lide sin egen lejlighed. Han gik langsomt rundt mens han kløede sig lidt i nakken mens han fugtede sin læbe, mens han tænkte tilbage på tiden i Australien, det havde været ret slemt med at skulle ordne ligene men det med det vise råd var faktisk gået helt galt også ikke at tænke på at han havde haft en fantastisk ferie med Mitzi, han kom langsomt tilbage til hende og tog hende lidt i øjesyn, hun var begyndt at tage på, han rynkede brynene og var lidt undrene over det da hun jo havde spidst helt vildt på det seneste, det virkede bare ikke som hende at spise, så meget, men hvad, folk ændrede sig bare hele tiden. Han gik over til hende og smilede skævt og trak hende ind til sig og vuggede hende lidt frem og tilbage "Tak for en vidunderlig ferien" mumlede hun stille og kyssede hende på panden mens han nussede hendes hofter lidt. Han var iført nogle sort slim jeans og en lysegrå t-shirt. Han smilede stadig og kunne bare som altid ikke få det ned når han var sammen med hende, hans elever havde også spurgte ham hvad fanden der lige var glat med ham siden at han smilede så meget hele tiden, hvilket jo ikke rigtig gav mening da han aldrig havde smilet så meget som han gjorde nu, hvis han overhoved nogen sinde havde gjort det. Han pustede lidt ud over nussede stille den mave som var blevet en lille top maven på en pæn og meget flot måde, men alligevel kunne han ikke lade være med at rynke brynene over at hun var begyndt at tage på, efter som han jo godt viste ikke var noget hun gjorde, hun havde samme problem med at stofskiftet var alt alt for hurtigt så det var ligefor man skulle spise hele tiden for ikke at tabe vægt. Han kyssede hende blidt på munden og ville give udtryk for sin undring men lod det ligge og slap hende langsomt igen.

Hun smilede stille da han trak hende ind i et kram bagfra og kiggede på ham, med et muntert grin. Hun gik stille ud i køkkenet og tog et glas oppe fra skabet, og tændte for vandehanen, hun tænkte lidt over hvordan hun mon skulle fortælle ham det, og lagde den ene arm over kors, så dets hånd hvilede på den anden overarm. Hun slukkede derefter for hanen så vandet ikke peb ud så regningen på vandet blev højere, end det skulle. Hun tog en lille slurk af sit glas og kiggede efter ham med et stille smil. Det havde været en god tur til Australien, med en masse uventede oplysninger måtte man sige. Hun smilede stille og kiggede op på ham da han var kommet tilbage og stillede glasset fra sig, så hun kunne omfavne ham rundt om livet, “Du skal slet ikke takke, det er mig der skal det…” sagde hun, og kiggede på ham, hun kyssede ham blidt igen, og bed sig lidt i læben, mens hun kløede sig på armen, “Sam der er noget jeg må fortælle dig..” begyndte hun stille, og tog hans hånd, hun førte ham hen til den cream farvede sofa, og satte sig forsigtigt ned, hun trak sit ene ben op til sig, som lå i en halv skrædderstilling, hun ventede på at han ville sætte sig ned og var lidt nervøs for at sige det, hvordan ville han reagere, og det hele var endelig gået utroligt strækt med graviditeten, mon han havde bemærket det, det havde han vel nok, og nu var det bare hvordan han ville tage det, om han ville være far til barnet eller ej. Hun havde faktisk fundet ud af det tre dage efter at Sam havde været ved huset, og haft lysten til at spise hele tiden, men nu var hun ved at tage sig sammen og lod sig ikke spise konstant men dog til de sædvanlige tidspunkter. Hun nussede forsigtigt hans hånd mens hun smilede stille, og kiggede på ham, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle starte, "Jo.. ser du..." begyndte hun stille og bed sig i læben og vendte blikket ned, og prøvede at finde ord til det hun skulle sige. Han sad sikkert og tænkte at hun ville gå fra ham eller noget, "Før jeg siger noget, så ved du godt jeg elsker dig, lige meget hvad, og jeg altid håber vi vil være sammen uanset hvad, okay?" sagde hun stille og kiggede på ham, med et lille svagt smil, hun sagde det for ikke at gøre ham alt for urolig.

"nej nej je.." mere fik han ikke sagt da hun igen begyndte at snakke, han hævede begge øjenbryn og viste ikke helt om han kunne lide den samtale hun nu begyndte at indlede, han troede faktisk ikke at hun ville sige det var forbi selvom at tanken da godt kunne strejfe ham når hun startede det med at, der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig, mere tænkte han det var noget dårligt, sådan var det altid når man startede sådan, noget dårligt ville komme ud. Han sank en klump og satte sig ned ved siden af hendes og prøvede også at få et smil frem "hmm" mumlede han stille og trak det ene ben op på den cream farvet sofa og sukkede lidt, han nikkede bare og undlod at sige noget så hun kunne snakke ud, dog tog han hendes hånd og klemte den ind til sig og lagde hoved på skrå og sagde så alligevel "Ved jeg, og lige meget hvad det er skal vi nok finde ud af det" kom der ud og et lille smil spillede på hans læber, underligt at han ikke havde tænkt over det med at hun havde taget på og at hun spiste meget mere havde noget at gøre med at hun var gravid, faktisk havde tanken slet ikke strejfet ham på nogen måde og havde bare ikke kunne finde nogen forklaring på hvorfor det var som det var og derefter skudt tanken ud af hoved da han havde så meget andet at tanke på, han viste ikke at det hun ville sige lige nu ville få hans verden til at vende op og ned og være totalt anderledes end det havde været hid til, men alligevel ville der også komme så mange andre ting som ville åbne sig op som muligheder som han nu kunne gøre da han havde en grund til at gøre det, faktisk havde han også noget han ville snakke med hende om, men undlod at sige det nu da han ville vente til at hun skulle snakke ud, faktisk ville folk sikker mene at han var tosset over den tanke han havde spillet med de sidste par dage, og han ville også havde gjort det et andet sted, også alligevel fandt han at det ville virke mere rigtigt at spørger et sted hvor hun følte sig tryg og ikke blev påvirket af stemningen omkring dem men virkelig sagde det af hjertet. Han fugtede langsomt sine læber og ventede på at hun ville sige det hun ville sige.

Hun tog en dyb indånding, og tog hans hånd hen til hendes mave, "Jeg.. jeg er gravid.." smilede hun stille og kiggede på ham mens hun nussede hans hånd der lå på hendes mave, hun kiggede på ham og var mere end blot lettet. Hun vidste ikke helt hvordan han ville tage det, og håbede ikke at han ville til at gå i panik eller noget, det ville ødelægge hende helt ind til hjertet, hun kiggede lidt ned, og nussede stadig hans hånd, og hvis han ville til at spørge om det var hans barn ville hun virkelig synes han var lidt dum i låget, selvfølgelig var det hans barn, han var den eneste hun havde været sammen med, og hvis han ikke var klar over det endnu så skulle hun da med glæde banke det ind i hovedet på ham for at få ham til at forstå det. Stille kiggede hun op på ham for at aflæse hans ansigts træk på hvilken reaktion han ville komme med. Hun kunne mærke et lille skub i maven og smilede let over det, da barnet sparkede, og kiggede ned mod sin mave der tydeligvis havde taget godt for sig over alt det hun havde spist, men det var vel kun godt. Faktisk ville hun aldrig nogensinde have spist så meget som hun havde gjort, det faldt hende bare ind at hun var sulten hele tiden, men nu skulle hun os fodre to personer i en krop, hun kiggede så lidt på hans hånd, og så op på hans ansigt. Bare han ikke begyndte på noget med 'Nu må du ikke gøre dit' eller 'pas nu på, nej sæt dig nu ned nu skal jeg' og til sidst men ikke mindst 'er du nu sikker på at det er en god idé, jeg mener, altså..' og mange andre, og det var virkelig det hun havde tænkt meget over hvis han ville tage barnet til sig, hun ville selvfølgelig ikke have det hvis han ikke ville være sammen om at passe det, fordi det betød jo at hun så ikke kunne have ham, og hun ville jo ikke forlade ham. Hun bed sig stille i læben og trak nu begge ben op til sig, mens hun afventede det han ville sige. Hun kiggede lidt hen på sin reol med de mange skulpturer af afrikanske folk, og videre rundt på maskerne der hang på væggene, og så på ham igen, hun smilede forsigtigt, og vidste ikke helt om hun skulle sige mere eller lade være.

Han spærrede begge øjne op og trak øjnene til sig "Ehm..." mumlede han og nikkede lidt "Fiiint.. fint.." mumlede han og kiggede væk og ud i luften, ud af vinduet og prøvede at samle sig, barn, et barn, hun var gravid!? "Det.. er jo.. bare... Greeeeat" sagde og smilede lettere vanvigtigt, "Altså.. jeg mener.. virkelig.. lige.. et barn.. jeg skal være .. far!?" han rejste sig op og begyndte at gå frem og tilbage "tivivi.. toiv!? WHAT!?" han begyndte at massere sine tænding og begyndte at gå mere rundt, hvad ville han være for en far!? Og nu, nej hvor havde han været dum, uden kondom, og hvad kom der ud af det, et lille barn, med fødder, arme, ooh nej! Gråden, at skulle vasken.. og bleen. Han sank ned i sofaen og viste ikke om han skulle grine eller græde "Du ved godt hvad vi to er" sagde han så og rullede lidt med over og vente så hoved mod hende "Vi er de der teenager som ikke lytter til forældrene og se nu hvad der kommer ud af det, et stk's frisk baby som skal passe, og plejes.. og.. neej hvor var forældrene der skulle komme ind og sige 'husk nu kondommen!'" han sukkede lidt og lukkede øjnene og rystede på hoved for lige som at komme tilbage til virkeligheden, han tog sit glas og tømte det, mens han sukkede lidt "Hmm.." mumlede han så og var mere nede på jorden "Vi.. vi skal nok finde ud af det" sagde han og smilede skævt til hende med et lille smil på læben "Vi skal nok finde ud af det du og jeg" han trak hende ind i sine arme og vuggede hende lidt frem og tilbage, han havde altid gerne have sin egen familie, måske havde han bare ikke lige troet at det skulle være nu, men hvad, man kunne ikke ændre det som var sket, og nu måtte de tage de konsekvenser som kom ud af det og give barnet den bedste opvækst de kunne.

Hun kiggede på ham, og var lidt forvirret over hans reaktion skulle den menes som noget godt eller om det var skidt, hun havde da selv taget det meget let, og tænkte stille over det, måske havde det været forkert at sige det til ham, måske skulle hun have taget en fortrydelses pille inden godt var gjort. Hun bed sig stille i læben og vidste ikke hvad hun skulle sige, det som han sagde om teenager var noget der sårede hende og skød underlæben lidt frem, hvis det var et for stort problem for ham at hun var gravid så kunne han da bare sige det i stedet for at komme med en kommentar som den der. Det var jo sket, og det var der ikke noget at gøre ved. I det han tog hende ind i sine arme vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige, hun var sorget over hans kommentar omkring det, så slemt kunne det da heller ikke være, han burde da have fået nok erfaring på sig omkring børn, han var jo over de 200år, så hvorfor tog han det som om...som om det var verdens undergang, eller var det bare hende der så det sådan? Hun mumlede lidt, og nikkede så, "Hmm.." sagde hun stille, og syntes nu endelig ikke der var noget galt i det, de var jo ikke rigtig teenager mere, kun i menneske syn, ville de være det, men de havde da omkring 200 års erfaring, og burde da vide hvad der var hvad, og den nat da de havde fået stillet deres lyster og fysiske kærlighed til hinanden, havde de da begge været med til, og ja de havde vel glemt at bruge beskyttelse, men så slemt kunne det da ikke være, hun tænkte lidt. Hvorfor flippede han endelig ud? Hun ville da heller ikke flippe ud hvis han sagde noget der kunne vende op og ned på hendes hverdag, men nok nærmere blevet forvirret, men ellers ikke det store. Hun åndede let ud så brystkassen hævede og sænkede sig. Hun puttede sig ind til ham og nussede blidt hans brystkasse og lukkede øjne, "Jeg burde måske ikke have sagt det nu..." sagde hun stille og sukkede stille dumt af sig selv, da hun ikke vidste hvad op og ned var i dette øjeblik.

Han rystede på hoved "Jo.. det var godt du sagde det nu" mumlede han stille og rystede lidt af sig selv hvordan han lige pludselig gik i panik "Men.. det har bare været ret meget for tiden, det må du forstå, til sidst bliver det for meget" han sukkede lidt og lænede sig tilbage i sofaen og lukkede øjnene og gabte lidt, han var stadig ikke helt kommet sig over jack lag. han nussede langsomt hendes side "Vi skal nok finde ud af det du og jeg.. også skal du nok se, så bliver vi nogle gode forældre" han åbnede langsomt øjnene igen og kiggede på hendes mens han langsomt lod den ene finger glide ned over hendes kind, faktisk var det ikke helt så slemt med tanken om at skulle have en baby, et lille væsen som man kunne se vokse op, og vide man har haft en hvis indflydelse på personen der gjorde at personen var på den måde som personen nu engang var, kunne hjælpe barnet med at skulle gå, bare at kunne være der for barnet. Det fik et lille smil frem på hans læber og nu fik han lyst til at lave alle mulige ting til det endnu ikke nyfødte barn "Og.. jeg kan få udlevet min drøm.. jeg havde tænkt mig.. at jeg ville lave et land hus, uden ved stranden eller på landet, også skulle det være lige som vi ønsker det skal være" mumlede han stille mens han stadig nussede hende og hans smil blev bedre og bedre, faktisk kunne han slet ikke vente længere på at det skulle ske at de ville blive forældre. Faktisk var han så glad at han helt glemte hvad det var han havde tænkt sig at spørger hende om, faktisk passede det meget godt til at de nu skulle være forældre, men det var ikke derfor han havde købt en ring, og ville spørger om hun ville giftes sig med ham, nej, det var på grund af hendes kærlighed til ham og hans kærlighed til hende. Det at han ikke ville se sig sammen med andre i hele sit liv, kun hende og ingen andre.

Hun nikkede stille og havde stadig lukkede øjne mens hun trak vejret stille og roligt ned i sine lunger. Et lille smil dukkede frem på hendes læber og åbnede så munden stille, “Du har nok ret…” sagde hun så og åbnede øjne stille, og et lille suk røg ud igennem hendes læber, hun var endelig ikke særlig bekymret. Hans nusning på hendes kind fik hende til at slappe af, og det han sagde omkring sin drøm fik hende til at smile, “Det lyder som en god ting…” mumlede hun stille ned i hans brystkasse mens hun stadig nussede den, hun kiggede så op på ham, så hendes hals blev strukket helt ud. Hun kyssede ham blidt og forsigtigt på munden, og det lille smil dukkede frem på hendes læber, “Vi mangler da slet ikke noget nu…” sagde hun i hentydning til at de allerede havde lagt alverdens drømme på bordet, og sagt at det hele skulle nås. Hun puttede sig ind til ham igen og lagde sin hånd på sin mave for at kærtegne det lille barn der udviklede sig derinde. Tænk at hun allerede skulle være mor, mon det ville være lige som den dreng hun havde drømt om på Australien. I det samme da hun kom til at tænke på det, røg drømmen igen igennem hendes nethinde, og påmindede hende om det forfærdelige syn som hun havde fået sig, med at hende og Sam blev total flænset ihjel, og mere fandt hun ikke ud af, ikke engang hvad der ville ske med barnet i vuggen. Hun lagde stille tanken fra sig, og kiggede op på ham igen.

Han sukkede stille og kom så i tanke om ringen i den lille æske som lå i hans lomme og smilede stille "Jeg har faktisk noget jeg gerne vil spørger dig om også" sagde han stille og viste ikke helt om han skulle gå ned på et knæ eller ikke. Men han fik hende langsomt op at sidde igen uden at ligge på ham og satte sig så sådan så han kunne kunne kigge hende ind i øjnene og tog en dyb indånding "Jeg har tænkt, både mens vi var i Australien og efter vi er kommet hjem at, jeg vil virkelig ikke være sammen med andre end dig, lige meget hvor mange andre der vil komme ind i mit liv, vil mine øjne kun være på dig, du er den jeg elsker, den jeg altid vil elske, og den jeg altid har elsket dig.. du er den kvinde jeg har vente på hele mit liv og nu er du her, og jeg vil aldrig nogen sinde miste dig.. jeg ved godt der er lidt hurtigt men alligevel synes det at jeg har det som om jeg har kendt dig hele mit liv.. så Mitzi Erana" han fiskede sin æske frem og åbnede den stille, inden i lå en lille sløv ring hvor der var bittesmå diamanter over hele ringen, i stedet for en stor diamant, da han fandt det meget pænere end alle de grimme store diamant ringe som bare lignede ting der var en klods. Den her var enkel og pæn og let, ikke noget stort og klodset og han fandt det meget pænere "Vil du være min partner hele livet? Mitzi Erana, vil du gifte dig med mig?" spurgte han så endelig og kiggede hende ind i øjnene mens han smilede skævt, måske var det et lidt underligt tidspunkt og hun kunne tro at det kun var fordi at hun var gravid at han ville giftes sig med hende, men det var det på ingen måder, der var ingen hastværk, de kunne vente med at blive rigtig gift til den dag hvor at det var en rigtig tid, men lige nu, ville han bare virkelig vide om hun var det samme sted som han var, og han ikke bare gik rundt og troede ting som ikke var rigtige. Han fugtede langsomt sine læber og kiggede på hendes ansigt mens han ventede på at se hendes respons til det han havde sagt, et ansigt udtryk, ville hun sige nej eller ja? Ville hun blive forvirret, ville hun tøve? Hvad ville hun gøre, han viste det ikke, men kunne vel kun håbe på det bedste.

Hun kiggede op på ham da han sagde han havde noget at spørge hende om og satte sig stille op, mens hun kiggede ham ind i de dybe brune øjne som hun elskede så højt. Hun sad helt afslappet med hænderne i skødet og lyttede til alt det han havde at sige uden at slippe ham med blikket, hun kunne mærke hvordan hendes hjerte nu begyndte at banke i hendes bryst. Hun smilede stille over de ord han sagde, det var virkelig noget specielt, og da hun så at han fiskede en lille æske frem hvor han der efter åbnede den, og hun nu kiggede ned på en ring, og åndede lettet ud, og fik så en lille latter frem. Hun anede ikke hvorfor, men hun var bare glad, lige nu kunne hun ikke være mere glad, “Samuel Downwill… Du er og forblir en charmetrold, og ja, jeg vil gerne giftes med dig, om jeg så skal gå igennem ild og vand…” sagde hun og kyssede ham blidt på munden, i grunden var hun ligeglad med ringen, hendes lykke og glæde skyldtes ham, og han kunne lige så godt have sagt det uden nogen som helst ring, ord var nok for hende, ting havde ingen bivirkning på hendes svar. Hun lagde en hånd på hans kind og kiggede ham i øjne, “Jeg vil altid stå ved din side, selv når du begår fejl, lige meget hvad du fortager dig, så er jeg stolt af dig.” sagde hun stille og nussede hans kind på en blid og kærlig måde. Hun kunne snart ikke vente med at være sammen med ham hver evig eneste dag, stå op og kigge på hans ansigt om morgenen, være i hans nærhed, rette ham når han tog fejl, grine af hans tåbelige irritationer. Hun glædede sig til alt med ham, lige meget hvad det var, hun var parat til alt sammen med ham, og ville altid blive ved hans side. Hun havde stadig hånden hen over hans kind, og smilede let, hun kunne mærke barnet sparke let inde i maven på hende, ikke nogle særlig hårde spark, men nogle svage små stød. Disse små spark gjorde hende bare mere glad, der var intet der kunne bryde hendes lykke ned, intet vil nogen sinde kunne frarøve hende den lykke hun havde, fordi det var hendes, og hun altid ville have den. Hun nussede ham blidt ned af kinden til halsen, og strøg den hen over den bløde hud. Hun kom i tanke omkring hans elever og smilede skævt, hvordan ville de reagere på alt dette? De havde måske slet ikke troet at det ville ske, at Sam var en sådan type. Hun kunne ikke lade være med at smile, det voksede sig på hendes læber så de hvide tænder kom frem. Hun kiggede på ham og flyttede noget hår væk fra hans ene øje så det ikke skulle sidde ned i det, og begyndte så at betragte hans strukturer i ansigtet, kærtegnede blidt hans kæbe og hals.

Han smilede helt vildt og kunne ikke beskrive hvor glad han var lige nu, han havde lige fået taget en byrde væk fra hans skuldre og at hans hjerte var så fyldt til briste punktet med glæde at han havde det som om at det ville falde ud af hans bryst så meget fyldte det lige nu inde i ham. Han sukkede stille og kyssede hende blidt igen og lagde hånden ned på hendes mave og nussede den blidt, tænk at han virkelig skulle være far, faktisk jo mere han tænkte over det, jo mere kunne han godt lide idéen, "hmm" mumlede han stille og blev ved med at nusse hendes mave mens hun nussede hans kæbe, tankerne fløj rundt i hans hoved og han tog langsomt ringen op og trak den hen over hendes ringe finger, han havde været heldig og den passede perfekt sin finger. Han tog langsomt hendes hånd op og kyssede den blidt og lo lidt "hmm.. verdens heldigste mand" sagde han stille og nikkede, det var virkelig det han var, eller i hans verden var han den heldigste, der var sikkert andre der også mente det, men lige nu kunne han bare ikke føle sig mere lykkelig og mere fuldlænd end hvad han var nu. Hun gjorde de fantastiske ting mod ham som gjorde han ikke ville miste hende for noget andet i verden. Han kløede sig lidt på kinden og havde ikke lagt mærke at hun for en tid virkede urolig for en tid for han havde spurgt hende om hun ville giftes med ham og var inde i sin egen lille verden med at finde ud af hvad han skulle gøre nu, han ville ringe til ejendoms mæleren og finde ud af om han kunne få en tid til at se på en grund, så ville han bruge de mange penge som han nu var ejer til, til at bygge et hus til de to, som bøde Mitzi og ham selv havde været med til at planlægge hvordan skulle se ud, hvordan deres barn kom til verden, ham skubbe sin datter eller søn i gyngen mens hun/han grinede helt vildt over at få de mange gys der kom i maven fra trykket der kom når man blev skubbet frem og tilbage. Han kunne ikke lade vær med at smile helt vildt og tog en dyb indånding "Ja.. det her bliver nok noget af det perfekte man kunne ønske sig i en mands liv" Han gumlede lidt på sin læbe og trak hende tættere ind til sig og sukkede lidt.

Hun smilede blidt og lagde igen sit hoved mod hans brystkasse, hun kunne mærke, og hører hans hjerte der galoperede af sted som var det lynet selv, hun smilede stille, og nussede stille hans brystkasse samt maven, hun lukkede øjne stille da han begyndte at nusse hende hen over maven, hun trak vejret blidt og roligt ned i lungerne, og ned til det barn der var ved at blive til. Stille kiggede hun op på sin hånd, hvor han havde lagt ringen på og lo lidt af at han kyssede hende på hånden, hun var glad, lykkelig, fyldt op til det mindste lille dråbe i sit indre med glæde, nej mere end det, hun kunne ikke beskrive hvor glad hun var. Hun puttede sig ind til ham og lukkede øjne mens hun slappede af, hun følte sig tryg, og hjemme i hans nærvær. Hun tænkte på det han havde sagt omkring huset på landet, det virkede som en skøn idé og hun kunne næsten ikke vente. Et lille suk røg ud igennem hendes læber, hvor ånden var helt varm, det var ikke noget dårligt suk, nej, men sådan en afslappet udånding. Roligt kiggede hun op på ham. Han så noget tænkende ud, helt inde i sin egen verden, men dog udstrålede hans øjne lykke, det gjorde hele hans ansigt, og det smil han havde på læben fik bare hende til at smile. Hun tænkte på turer med det barn hun nu ventede sig, en masse leende episoder, og hyggelige timer sammen, dog kom der nogle billeder ind i hendes hoved med skænderier der kunne fortage sig, og det var jo selvfølgelig klart, men ikke noget at gøre ved. Hun rykkede sig tættere ind på ham da han trak hende ind til sig, og smilede stille, hun sagde ikke noget til det han sagde, men kiggede bare på ham, med et stille smil. Hvor var han dejlig, og han var hendes, mens hun var hans. Hun kærtegnede ham blidt hen over kinden og tog en dyb indånding der kom ud med et lille tryk igen. Hun betragtede hans ansigt og kunne næsten forstille sig hvordan barnet ville se ud.

Han blev ved med at have sine arme omkring hende og sukkede kort mens han blev ved med at fantasere sig væk "Hm.. kan faktisk slet ikke vente mere" grinede han og smilede stort, det at han havde været totalt fra den for nogle minutter for var helt underligt at tænke over, når man tænkte over hvor rolig og nede på jorden han var lige nu, sådan var det jo tit, han kunne være totalt fra den det ene øjeblik mens han det næste ikke kunne være helt nede på jorden som ingen andre kunne nogen sinde være. Han pustede langsomt ud og bed sig lidt i læben mens han tænkte lidt mere over det hele, tanken var slet ikke skræmmende, det med at han skulle være far. Underligt sådan lige pludselig, han rystede på hoved da han lagde mærke til at han tænkte det samme igen, måske var han sådan lidt fra den, han viste ikke rigtig var op eller ned, og lige nu var der bare så meget på engang. "Hmm.." mumlede han igen stille og kløede sig i nakken mens han stadig nussede hende på maven "vi må finde ud af så mange ting.. på egentlig ret kort tid.. og alligevel kan jeg ikke vente til at vi for en til ind i vores liv" han smilede skævt over hvor lang tid det ville tage at bygge et hus, og han havde brug for masser af hjælp, selvfølgelig ville Mitzi kunne hjælpe ham igennem et godt stykke tid, men der ville komme et tidspunkt hvor hun faktisk var nød til at slappe af og ikke lave så meget, om hun så ville det heller ikke, ville han nok ikke tillade at hun til sidst skulle anstrenge sig for meget. han fugtede langsomt sine læber og lukkede øjnene af træthed og havde det som om at han kunne falde sammen lige på stedet og bare sove i med det samme.

Hun smilede stille og strøg ham hen over kinden, "Måske skulle du gå i seng?" sagde hun så da hun lagde mærke til den trætte energi der kom fra ham. Hun smilede svagt og satte sig stille op så han kunne komme til, hun var endelig selv en smule træt. Hun strakte sig lidt i sin fulde længde, og faldt så sammen i en krummende sidde postion, hvor ryggen var let krummet sammen, men rettede sig så op så hun sad rank og lige. Hun lignede endelig ikke en der var specielt træt, men hun kunne godt mærke udmattelsen overmande hende. Roligt lod hun sin ene hånd kører igennem det lange blonde hår, og trak det tilbage så det ikke sad ned i hendes øjne og så uordenligt ud. Hun rejste sig op fra sofaen, og kiggede ned på ham med et blidt smil. Hun kiggede så lidt rundt, og var usikker på om hun skulle tage noget at spise eller ej, hun kiggede lidt ned på sin mave og pustede noget luft ud inden hun tog en dyb indåndning, "Hm, ja det bliver godt med et nyt væsen i vores liv..." Sagde hun stille grinede lidt, hun havde endelig ikke helt fattet at hun skulle være mor selv, tanken virkede stadig meget fjern, men det skulle hun så. Hun kiggede hen af gulvet og over til roelen. Roligt gik hun hen til den og tog den familie bog som hun havde fået anbragt sig da forældrende havde forladt hende som helt lille, hun tog den ud af dets tilholds sted, og kiggede lidt på dens omslag. Mon hun en dag skulle overtage Grækenland? Så hendes families trone kunne blive rejst igen? Hun var usikker på det, og vidste ikke hvad hun skulle vælge, og havde på fornemmelsen at hendes familie stadig levede, men hvor, var hun ikke sikker på, og vidste ikke helt hvad hun skulle tro, måske vidste Kruive Jackson mere omkring hendes familie end hvad han havde nået at fortælle? Hun var endelig ved at vænne sig til tanken om at hendes familie var kongelig, og havde faktisk tilbragt noget tid med de breve som hendes mor havde efterladt sig hos et af Jackson's familie medlemmer. Hun stod lidt og kiggede ned på bogen i sine hænder mens hun tænkte og, rystede kort på hovedet og lagde den fra sig tilbage ved reolen, og gad ikke til at studere familie slægter og historier lige nu. Hun kiggede hen på Sam, og smilede let, kig så ud i køkkenet og fandt et æble, som hun skyllede, derefter satte hun tænderne i det, og fik fat i et lille stykke, mens hun stod lidt og tænkte videre på det med familie stiftning, og gravidetteten, om hvordan det hele ville ændres, og hvor meget de nu skulle nå. Der var jo utrolig kort tid til at barnet ville komme, 9 måneder, og hun var omkring en uge eller en og en halv uge henne. Og nogen gange kom fødslen tidligere end normalt. Hun mumlede stille for sig selv, og tog endnu en bid, der var så meget man skulle tage hensyn til nu, og så meget der skulle ordnes. Så snart den ene ting var ordnet skulle det andet klares, og sådan blev det ved. Hun rystede kort på hovedet, og kiggede ned på sit æble som hun havde spist halvt af. Hvordan var elver børn endelig? Krævede de noget specielt end som normale menneske børn? Alverdens spørgsmål blev ved med at dukke op, og hendes hoved fik ikke fred for det, til sidst fik hun hoved pine og måtte indse at hun skulle slappe af. Hun smed sit æble ud og gik hen til en skraldespand for at finde en panodil, som hun kunne sluge i sig og se om det ville virke.

Han nikkede lidt og så snart han lukkede øjnene anden gang faldt de helt i og han faldt hen i drømme verden. Det var egentlig utrolig hvor hurtigt han faldt i søvn, da det altid plejede at tage flere minutter og nogen gange timer for han sådan virkelig faldt i søvn, men han havde været nød til at tage extra timer i skolen til at undervise børn og havde nu alle årgangene hvilket faktisk var hårde end han havde troet, og havde også taget en del på hans kræfter. Plus det med at han lige var kommet hjem fra Australien efter at havde skulle gøre en masse ting, en masse ting som havde taget en masse kræfter, og nu at han også skulle være en far, og bygge huset, bare alt var bare for meget på det sidste utroligt egentlig når det kom til stykket at han kunne holde til det, mange normale mennesker ville nok været brudt sammen med stress og havde meldt sig syg, i stedet var han bare træt hele tiden. Han rullede lidt rundt i sofaen og snorkede lidt mens han blev ved med at sove. Drømmende var forvirrende og han kunne ikke rigtigt tyde dem, faktisk var det bare som sorte billeder som spillede for hans øjne, eller at der var et billede men så snart han prøvede at huske hvad det var, forsvandt det i mørke. Han smilede dog alligevel i søvne og blev ikke vækket af at hun gik rundt og kiggede på en masse ting eller rettere kiggede på bogen omkring hendes familie, det havde været meget underligt da de havde fået at vide hvem hun virkelig var, og der gik da heller ikke en dag hvor han forventede at hun ville komme og sige at nu ville hun tage til Grækenland for at finde sin familie og han var nød til at blive på grund af hans job, her var der ikke noget der hed fri tid, kun i ferierne, og da han havde taget den der uges fri havde han været nød til at tage nogle flere timer, plus at lærerne i kunst var blevet fyret og den anden var blevet syg, så nu havde han det hele. Han sukkede i søvne og trak den ene pude som lå i sofaen ind til sig mens smilet stadig forblev på hans læber.

Hun fandt endelig pilleæsken med hovedpine pillerne i, og tog to stykker ud i hånden, hun kiggede let ned på dem og knugede dem så i hendes hånd. Lagde dem ned på køkkendisken og tog låget til pilleæsken, hun skruede det på og lagde det på plads i skabet med en stille mine. Tog det glas som hun havde på bordet og fyldte det op med en lille smule vand, hurtigt tog hun pillerne i munden efterfulgt, af den kolde væske. Hun skar en lille grimasse over smagen på pillerne og slugte dem så. Hun kiggede lidt ud af vinduet og hen på stalden hvor hendes hest stod, måske hun lige skulle se til den? Hun tøvede lidt, men gjorde det så. Hun trak sine lyseblå gummistøvler på, og trak sin skin jakke rundt om sig. Åbnede stille døren for ikke at vække Sam, der så ud til at være faldet i søvn. Hun pustede let ud, og gik med lydløse skridt ud af døren så hun ikke vækkede ham på nogen måde. Roligt lukkede hun den efter sig, og gik hen til ladens åbning. Der var en stor træ skydedør til den. Hun åbnede den og gik ind til hendes hests boks. Stillede sig om på siden af den og snakkede stille til den med en blid stemme så den kunne genkende hende. Et lille smil formede sig på hendes læber, og hun strøg den hen over dens hvide ryg og ned af mavens side. "Hvad så din gamle tøs..?" mumlede hun stille og kiggede på den, dets mave og ryg på en blid måde. Hun vidste ikke om hun ville være i stand til at kunne ride hesten hver dag nu, og det ville nu endelig være en skam, da heste skulle til rides vær evig eneste dag, men hun kunne vel tage snor om dens hovedtøj, og gå rundt med den ude i haven, det ville da ikke skade, ville det vel? Hun overvejede tanken inde i sig selv, mens hun stadig nussede hesten og kiggede ind i dets store brune intelligente øje. Det prustede let med mulen, og det fik hende til at smile igen efter at have set noget tænksom ud. Hun lod sin hånd der aede den hen over ryggen, glide hen til dets bløde mule og gnubbede den lidt, inden hun lagde mærke til at det skulle have mere høg og der skulle muges ud. Hun sukkede stille og mente at det lige så godt kunne gøres nu, hvor Sam alligevel sov. Roligt løsnede hun rebet som holdt hesten fast, så den ikke kunne gå nogen steder, hun trak den stille ud af dets boks mens hun stadig nussede den på mulen. Fast gjorde så det reb som havde holdt hesten fast, til en lille rund skrue, det ville så sige at dets hoved var bueformet, så det kunne holde fast i rebet, så man kunne vel kalde det en slags løkke. Hun bandt det godt fast så det ikke skulle falde af igen. Roligt tog hun strigle udstyret, samt hovrenseren, og en børste til dets manke. Hun kunne ligeså godt gøre hesten ren inden hun gik i gang med boksen. Først striglede hun hesten, og smilede stille. Hun følte sig helt hjemme her i stalden og tænkte på hendes rideturer med denne hest. Hun åndede let ud, og skrubbede hesten godt så det ikke skulle få infektion i nogen mulige sår på grund af støvet. Hun bevægede sig let rundt om hesten mens hun striglede den på en blid måde.

Han snorkede en smugle og vente sig lidt i sofaen igen mens han drømmende farede igennem hans hoved, det var utrolig hvor stressende det var overhoved at være inde i hans drømme, det ene billede efter det andet skiftede igennem hans hoved, han kunne faktisk ikke rigtig forstyr på det og ville gerne vågne nu, han kunne bare ikke, lige meget hvor meget han prøvede kunne han ikke vågne. Han læb ned af en sort gang, alt omkring ham var sort ud over nogle lamper som blinkede, han kiggede rundt og blev ved med at løbe, hvad løb han fra? Intetheden, ham selv, det han ikke kunne forklare, bare væk, så hurtigt som han kunne, men intet hjælp alt hans frygt overhælede ham, lige meget hvor hurtigt han læb, hans åndedragt gik utrolig hurtigt, sveden piplede ned fra hans pande og han svedte som bare sindsyg. Han slog øjnene op og trak vejret ligt så hurtigt som inde i drømmen, han svingede benene ud over sofaen og gemte ansigtet væk i hans hænder mens han prøvede at få vejeret under kontrol, han rejste sig lidt efter op og gik ind på badeværelset, og kiggede rundt inden han tænde hanen så de rindende klare kolde vand ud af hanen og tog det op i hans hænder og plaskede i hoved, han lod bagefter hans hænder hænder hvile på kanten af vaske og kiggede ind i spejlet hvor han så hans eget spejlbillede, et træt ansigt kiggede på ham, med rande under øjnene som om han aldrig nogen sinde havde sovet, eller ikke havde sovet i utrolig meget tid, hvilket også var rigtigt, han havde næsten ikke sovet på det sidste. Når han endelig var faldet i søvn havde det været omkring ved en 4 tiden og skulle op igen klokken 6. Han var så træt, men kunne ikke sove, det var ikke særlig rart at man hele tiden havde den samme drøm, eller så ens familie blive dræbt om og om igen. Det var bare så en forfærdelig billede som Flor havde sat inde i hans hoved, hvorfor havde hun egentlig gjort det mod ham? Han havde ikke set hende siden han var taget afsted, hvor var hun henne? Han sukkede og gik langsomt ud af badeværelset mens han langsomt fugtede sine læber og kiggede efter Mitzi da han ikke kunne se hende nogen steder og kløede sig lidt forvirret i nakken.

Hun smilede stille, og lagde striglen fra sig på en lille skammel. Hun fandt hov renseren frem, og klappede let hesten på ryggen med et lille smil, den vrinskede nu glad, og det fik hende til at grine, hun satte hov renseren ned mod dets beskidte kant, hun fjernede snavset, og gjorde det samme ved de andre hove. Da hun var færdig med at gøre hesten ren, tog hun et æble fra en tønde og gav den det med en flad hånd, og lo lidt, mens hun nussede den hen over mulen. Hun gik hen til hø riven, i det hun rakte ud efter det kunne hun mærke en lille kvalme men regnede det for ingenting, og tog så fat om skaftet, men måtte så give slip omgående og farer ud af stalden og skynde sig indenfor. Det brændte i hendes hals, og hun kunne mærke hvordan hendes mad begyndte at komme op igennem halsrøret, hun nåede ikke engang at tage sine støvler af, eller kigge på Sam, hun skulle ud på toilettet og det skulle bare være nu. Da hun kom ud på gangen flåede hun døren op til badeværelset og skynde sig hen til Wc’et hvor opkasten nu kom ud af hendes mund. Hun tog sig let til maven og havde nu fået hoved pine igen. Hun satte sig ned på gulvet og prøvede at slappe lidt af imens hun holdte sig på maven. Det brændte stadig i hendes hals, hvilket irriterede hende. Roligt åndede hun ind og ud, og prøvede på at slappe af, selvom det ikke lige var det letteste når man lige havde kastet op. Hun rakte stille ud efter vasken for at kunne hive sig op, men orkede ikke lige nu. Hun sukkede kort, og vuggede lidt frem og tilbage for at samle sig lidt. Så rejste hun sig op, lidt svimmel i det efter at have fået alt det mad hun havde i sig, alt den energi der var til for at holde hende oppe var røget ud. Hun tog sig stille til hovedet og trak vejret ind igennem næsen mens hun gnubbede sin pande lidt, hun skylde toilettet ud, og tændte for hanen hvor hun derefter tog noget vand i hovedet og pustede stille ud. Stillede formede hun hendes hænder som en lille skål og tog noget vand op til munden og skyllede den stille efter oplevelsen for nogle minutter siden.

Han sukkede lidt og var ved at gå over til døren da Mitzi kom flyvende ind af døren, han ville sige noget hvis det ikke havde været fordi at hun nærmest rev døren op til badeværelset og hørte at hun brækkede sig. Han sukkede og bed sig i læben mens han tænkte lidt over om han skulle gå ud, lidt efter gik han da dog ud og så hende stå der og være helt hvid i hoved. Han sukkede stille og sagde ikke noget. Han gik langsomt over til hende og trak hende ind i hans arme og strøg hende langsomt over håret inden han tog hende forsigtigt og langsomt op i hans arme og gik ind i soveværelset og lagde hende ned i sengen, han strøg hende over panden "Jeg tror du har brug for at slappe lidt af, skal jeg hente dig noget vand?" spurgte han stille og satte sig ved siden af hende på kante af hendes seng mens han blev ved med at ae hende over hendes tænding og trak vejret dybt ned i lungeren. Han hadet at se hende sådan her, og det var ikke kun fordi at hun var gravid at han ville gøre ting for hende, det var kun fordi at han gerne ville hjælpe hende med at få det bedre, lige meget hvad det var. Han tog igen en dyb indånding og kunne mærke hvordan hans øjenlåg igen faldt i men rystede hoved for at vågne op, nu var det hende der skulle have det bedre, og hun skulle have det bedre så hurtigt som muligt.

Hun trak vejret i dybe åndedrag ned i lungerne. Hun havde lukkede øjne, og kunne nu mærke Sam’s arme rundt om sig, hun indåndede hans duft og prøvede at slappe helt af, men det var lidt svært når halsen brændte efter syren havde passeret luftrøret. Hun lænede sig ind til ham da han tog hende op i sine arme, og kunne stadig ikke forstå hvordan han kunne bærer hende, ikke fordi hun var tyk som sådan, men det virkede bare vildt, ja hun vidste ikke helt, det virkede bare eller mindre underligt at han kunne den slags ting, da han ikke lignede en der var egnet til det men man skulle jo heller ikke skue hunden på hårene, der kunne lige så vel være så mange muskler i ham som var der sener i kroppen. Stille lå hun slapt nede i sengen og havde lukkede øjne, hun sukkede stille, og åbnede øjne stille og kiggede op på ham med et træt blik. Hun rystede stille på hovedet som svar, lige nu anede hun ikke helt hvad hun ville, men havde vel brug for at slappe af som han sagde, og at hastværkende bevægelser ikke lige var det man skulle gøre når man var gravid havde hun fundet ud af, hun kom så i tanke om at hesten stadig stod der ude og ikke var gjort færdig, hun sukkede kort og lukkede øjne lidt og kiggede så op på ham igen, hun ville ikke til at beordre ham om alverdens ting, det ville virke som om hun kostede rundt med ham, som om hun ikke kunne noget selv, “Vil…vil du ikke muge ud for hesten også sætte den ind i boksen igen med noget nyt hø?” sagde hun så stille og lukkede øjne langsomt der gik lidt tid før hun åbnede dem igen, “Også kan du komme tilbage og være sammen med mig igen..” Smilede hun stille og drillende, og vente sit hoved og kyssede hans hånd da han nussede hende hen over tændingen.

Han nikkede og kyssede hende blidt på panden inden han langsomt gik ud i køkkenet og fandt en spand, han lod lidt vand ligge i bunden inden han gik ind og stillede det ved siden af sengen "det skal jeg nok" sagde han stille og smilede inden han tog hans sko på og gik ud til heste. Han snakkede roligt til den og strøg den over halsen og den manke inden han begyndte at muge ud og lægge nyt hø hen til hesten som begyndte at gumle af det, det virkede lidt underligt men han var ret sikker på at han aldrig havde hørt hvad navnet var. Da han var færdig strøg han den igen hen over halsen og hun vrinskede af ham inden han gik indenfor igen og tog sine sko af, han vaskede sine hænder inden han gik tilbage til hende og satte sig i sengen og smilede skævt mens han aede hendes kind igen med de kolde fingre. Langsomt lagde han sig ved siden af hende og smilede skævt mens han blev ved med med at kærtegne hendes ansigt med blide og ømme kærtegn.

Hun smilede stille, og kiggede stille efter ham, hun smilede stille og lukkede stille øjne for at kunne lade tankerne gå væk så hun kunne slappe helt af. Hun sov ikke, men kunne godt mærke hvordan hendes udmattelse blev større og større, men hun ville ikke sove før Sam kom tilbage. Roligt lod hun sig indånde den lette kølige luft inde i rummet. Hun sukkede stille og blev mere og mere glad for ham, elskede ham mere og mere for hvert sekund der gik, at se ham gøre ting som hun bad ham om fordi hun ikke selv kunne gjorde hende glad, men på den anden side os ret nedtrykt, hun ville jo ikke hundse med ham på nogen måde. Hun pustede alt luften ud som hun havde nede i lungerne og indåndede noget nyt stykke luft, der havde været sket utrolig mange ting i dag, og det kunne vel godt gå hen og blive en belastning. Hun tænkte lidt, over at hun måske heller ikke skulle kører for hårdt på Sam, da han jo os skulle arbejde langt mere, nu hvor han jo havde holdt den lille ferie, og skulle til at arbejde ekstra hårdt plus at en af de andre kollegaer var blevet fyret. Hun sukkede stille, og mærkede hans hånd mod hendes kind og vente sig halvt om for at se på ham, hun smilede stille, og vente sig om på den anden side, lige så forsigtigt, og kiggede på ham, med et lille træt smil, “Tak…” sagde hun stille og strøg ham hen over håret. Hun nussede stille hans tænding, “Sov nu, du er træt…” sagde hun stille og havde skam godt bemærket hvordan hans udmattede energi drev inde i ham, hun nussede ham stadig mens hendes egen øjenlåg var ved at falde i.

Han smilede skævt og små lo lidt mens han blev ved med at nusse hende på kinden, lidt efter lagde han sig ved siden af hende og og kiggede på hende som om at det var noget af det smukkeste han nogen sinde havde set, langsomt lod han sine fingre glide ned af hendes ansigts linjer langsomt og blødt da han ville være sikker på at han fik det hele med "det var så lidt, det mindste jeg kunne gøre" sagde han stille og kunne selv mærke hvordan hans øjne begyndte at falde i, faktisk var det utrolig svært for ham at holde det åbne men han prøvede stadig, da han ville være sammen med Mitzi så længe han kunne, dog var han jo også sammen med hende når de sov sammen, men bare ikke på den samme måde som når man kunne kigge på personen opsuge vært lille stykke af hvordan de så ud, elske vært lille træk som de havde, bare han kunne ikke få nok af hende, lige meget hvad ville hun nok blive ved med at fylde ham til briste punktet med kærlighed, lige meget hvad det var der ville ske mellem dem, det var lidt underligt at tænke på at selvom at hun ville gå fra ham, eller rettere hvis hun skulle gøre det ville hun stadig fylde ham med kærlighed, det var han sikker på. Han ville aldrig nogen sinde stoppe med at elske hende, og hun ville aldrig nogen sinde forsvinde ud af hans hjerte, faktisk ville hun have han hjerte forevigt, lige meget hvad, for han ville ikke have det tilbage. Lidt efter faldt hans øjne dog i og han lød sig selv flyde ind i drømme verden, nu var det bare en almindelig drøm, hvor han gik og var igang med at bygge huset op mens han smilede, en sang spillede i baggrunden og Mitzi kom gående hen til ham med en ret stor mave nu mens hun smilede venligt til ham og lagde hoved lidt på skrå, billede skiftet han stod inde i stuen og huset var nu færdigt, han kunne hører nogle små barnefødder som kom trippende hen imod ham og han luftede en lille pige op i hans arme og svingede hende rundt mens hun grinede helt vildt, Mitzi stod i døren og grinede af dem begge inden hun kom gående over til dem, igen skiftede billede, de var tilbage i Australien han gennoplevede da Mitzi fik fortalt at hun var en kongelig og hendes familie stadig var i live, eller vent det var jo ikke sådan at det havde været, han rynkede brynene i søvne og lagde sig om på den anden side og lå nu bare og sov uden at have nogen form for drømme.

Hun smilede stille, og nussede ham blidt i håret, med de lange smalle fingre. Hun smilede stille og rykkede lidt tættere på ham, mens hun stadig nussede ham i håret og lukkede så øjne stille. Det var en sådan behagelig følelse, at vide man var elsket, og af en helt bestemt person, vidst nok var man elsket af andre, men sådan, elsket på en speciel måde, sådan en måde der ikke helt kunne forklares. Hun betragtede hans ansigt med et blidt og træt blik, og strøg ham hen over kinden inden hun selv lukkede sine øjne i og lod sig glide ind i drømmenes farverige verden. Hun sukkede stille træt i søvn, og lod sin hånd falde ned på hans hals hvor den hvilede tungt og varmt. Hun følte sig helt afslappet over at have ham her, alt det han gjorde, kunne hun ikke forklarer da det havde en utrolig bivirkning på hende. Hun drømte om deres fremtid sammen, hvordan hendes mave voksede og voksede, Sam som byggede sit længe ønskede drømme hus, og hende der kom ud med noget drikkelse til ham. Et lille smil kom frem på hendes læber, og det blev bare bredere og bredere sådan som drømmende kom og gik. Nu skiftede hendes billede, nu sad hun inde i stuen, det er jul, og sneen dalede ned fra himlen, mens hende og Sam sidder i sofaen og kigger på en lille pige og dreng der kigger spændt ud af vinduet, hun er blevet stor igen og smilet blev bare endnu bredere. Roligt vente hun sig om i søvne og lod drømmende glide videre, om hvordan alting ændrede sig i deres liv, men så dukkede billedet op af hendes forældre igen, denne gang så hun bare hvordan de havde flygtet fra kongeriget og videre ud af landet. En lille rynke kom frem på hendes pande og hun trak vejret dybt ned igennem næsen. Smilet forstummede lidt på hendes læber og drømmen fortsatte i uendeligheden. Eller sådan føltes det, og hun anede virkelig ikke hvorfor sådan var det bare.