Mitzi's Hus

Han trak vejret dybt ned i hans lunger og pustede langsomt ud inden han trak Mitzi ind i hans arme mens han stadig sov, det var som om at med at have hende nær fik alle de dårlige drømme til at forsvinde, som om de aldrig havde været der, han sukkede lidt og nød at han kunne sove uden nogen form for drømme, bare den dejlige sorthed uden man skulle kunne huske noget næsten gange man vågnede, bare at vide at man fik lov til at sove udforstyret og måske endda også være udhvilet når han vågnede, hvilket han virkelig godt kunne have brug for, også skulle han også havde rettet de stile som de havde fået for omkring perioden omkring renæssance og barok tiden. Hvilket ikke havde ligget i særlig god jord hos mange af de unge, men ind til videre havde han faktisk kun fået nogle meget gode stile, dog havde han den mistænke om at der havde været to eller flere havde havde snydt, men han var ikke sikker og kunne derfor ikke gøre noget ved det, sådan var reglerne, man skulle have et bevi på at de havde snydt for at man kunne sige de havde. Han sukkede lidt og trak hende lidt tættere på sig mens han mumlede noget i søvne man ikke kunne hører med mindre at man virkelig lyttede godt efter. Lidt efter slap han dog Mitzi og lagde sig om på den anden side og trak benene op til sig sådan som han altid lå, han viste ikke hvorfor men på den måde lå han bare bedst, det virkede så afslappet og taget i betragtning at det havde været sådan havde ligget i 9 måneder var det jo ikke så underligt at mange folk godt kunne lide at ligge i foster stilling. Han trak hele tiden vejret dybt ned i hans lunger og pustede langsomt ud som om han mediterede.

Hun sov roligt videre, og drømmende skiftede billeder endnu engang, men hun kunne ikke koncentrere sig om dem, det var som om de fløj fra det ene sted til det andet, og ikke lod hende se hvad det var der skete i dem, de ville ikke give sig til kende, og vise deres sande jeg. En lille rynke formede sig i hendes læber og hun trak vejret roligt ned i lungerne stadig. Hun kunne ikke få styr på hvilke billeder der kom og gik, de fløj af sted som sekund viseren på et ur når man ikke fulgte den med øjne. Hun mumlede lidt i søvne og kunne ikke mærke at Sam’s arme holdte om hende, hun var inde i sin egen verden, med idéer fortiden, fremtiden, nutiden, problemer, fantasier, og meget mere. Hun havde det lidt som om hun var fanget, og ikke kunne komme nogen steder, hvorfor kunne ikke vågne. En stresset følelse røg hen over hende mens hun stadig sov, og ville gerne ud af denne søvn lige nu, måske var det barnet der var urolig? Hun anede det ikke men med et vågnede hun og trak svagt men hurtigt vejret ned i lungerne. Nu kunne hun ikke sove mere, og det var hun meget sikker i sin sag om at hun ikke ville kunne sove mere lige foreløbig. Roligt kiggede hun hen på Sam, og strøg ham roligt hen over håret og kyssede hans kind med en blid bevægelse. Hun rejste sig op og fandt en dyne frem og trak noget overtræk hen over den, hun lagde den hen over ham, så han ikke skulle gå hen og fryse, et lille smil opspillede sig på hendes læber over at se ham så langt væk i drømmeverden, eller søvnens rige kunne man vel kalde det. Hun kiggede på ham med et stille betragtende blik og smilede stille, hun følte sig som den heldigste kvinde i hele universet. Roligt traskede hun ud af værelset uden at lave alt for meget støj, hun gik hen af gangen og ud i stuen. Roligt kiggede hun lidt rundt, og traskede så hen til reolen for at tage sine forfædres bog frem, hun satte den på et sofabord ved siden af sofaen og trak et tæppe rundt om maven så hun rigtig kunne hygge sig med bogens viden.

Han vågende ikke af at Mitzi hun stod op eller lagde en dyne over ham, han trak den bare tættere om sig og smilede i søvne, igen kom drømmende til at handle om alt det der var sket de mange dagen, uger, måneder? Nej det var vist kun uger, selvom det føltes som om der var gået flere måneder, for han havde aldrig oplevet så meget på så lidt tid, men sådan var det jo, livet to en masse uventede drejninger som man ikke just havde regnet med, og nogen gange var de gode andre gange ikke, men man bare bare nød til at leve med hvordan verden nu engang var. Hans drømme drejede ind på hvordan han var stået i den komme lejlighed for første gang med nøglerne i hånden og havde følt sig så heldig, hvordan han var begyndt at ommøblere den, og havde fået den nogenlunde personlig men stadig følte han det ikke var hans, det var nogen andres, nogen andre der havde besluttet hvordan den skulle se ud, der havde han ikke haft nogen indflydelse, og det var også derfor at han ville bygge sit eget hus, for der kunne han selv bestemme hvordan det ville se ud, selv bestemme hvordan det hele skulle være, og nu med hjælp fra Mitzi. Billede skiftede og han kom gående ned af markeds pladsen, mødet med varulven som var blevet så fornærmet over at han ikke havde kunne lide hende, men havde da også en grund? Var hun virkelig så dum at tro at han ville tilgive hendes race for hvad de havde gjort?! Så kunne det godt være at han var gammeldags men sådan var han nu engang, og han havde ikke tænkt sig at ændre den synspunkt på sagen, og ville nok aldrig nogen sinde gøre det. Det var også der hvor han havde mødt Mitzi for første gang, og han takkede alle der ville hører på det for at dette skete, at han havde været så heldig at havde mødt hende, senere hen på stranden hvor de havde hygget sig med hans picnic, senere hen havde været på legepladsen hvor hun havde hjulpet ham med hans sorg og fået ham i bedre humør, det havde også været der hvor det var gået op for ham hvor meget hun egentlig betød for ham, også der de havde haft deres første kys, han ville aldrig nogen sinde glemme det øjeblik hvor hun havde taget mod til sig og kyssede ham, også det takkede han hverdag for, så mange gange han kunne, faktisk var det hele tiden i hans tanker, så den gang i hans lejlighed, og turen til Australien hvor de havde været sammen på den mere fysiske måde og ikke kun den psykiske måde. Han sukkede lidt i søvne da han hans drømme begyndte at handle om turen til hans barndoms hjem hvilket ikke havde været nogen særlig dejlig oplevelse, langsomt begyndte han at bevæge sig frem og tilbage og kunne ikke ligge stille.

Hun satte sig godt til rette, og kiggede lidt ned på bogen inden hun åbnede den, hun betragtede kort dens indhold, så som, billeder, overskrifter, og krigs navne der havde været med hendes familie at gøre. En lille mumlen røg ud igennem hendes læber inden hun slog op på første side, hun havde ikke læst i den i et stykke tid, hun havde jo haft så meget andet at gøre, og hun fik vidst heller ikke meget mere tid for det længere fremme i tiden. “Hmm…” Kom det stille fra hende inden hun satte sine øjne til at læse overskriften om den første konge i Grækenland inden for elver historien. Der stod at han hed Silouanus, dette navn fik hende til at rynke panden fordi så vidt hun mente var det da et latinsk navn fra det oprindelige ord Silva, som betød skov… En kort hovedrysten kom til bevægelse og indåndede en dyb vejrtrækning ned i lungerne. Hun begyndte at læse videre, omkring hans regering og levetid, hvor det hele havde været i de dage. Hun fandt dog hurtigt ud af, at da Silouanus kom til tronen var der ingen pres, oprør, eller nogen form for spektakel over dette, nej borgerne anede faktisk ikke at han var elver. Det måtte vel så betyde at enten var hans mor eller far elver, mens den ene af dem var menneske? Endnu et suk røg ud fra hendes læber og tænkte at det vel kunne være lige meget, hun skulle jo heller ikke vide alverdens ting, men der stod faktisk at han var halv elver, men mere eller mindre så gik bogen heller ikke særlig meget i dybte med det kunne man se, da den hurtigt skiftede over til krige og landets formål som havde påvirket resten af verden, hvordan bønderne, embedsmænd, straffe, og meget andet stod til. Roligt lod hun hånden gnubbe hendes pande lidt og lænede sig så helt tilbage i sofaen og tænkte det lidt igennem. Silounus, havde været med i 89 krige inden han døde i en alder af 500 år, og han blev født tilbage i 350’erne. En lille mumlen kom frem fra hendes læber, og lod så tungen vædede hen over dem så de ikke længere var så tørrer. Hun sukkede lidt og gik så lidt tilbage i bogen for at finde noget omkring en ny arving, men der stod ikke nogen. Et lille suk kom frem igen og tons vis af spørgsmål spillede inde i hendes hoved som bare ventede på at få svar. Hun læste videre om til hans kone, som hed Agnes, som var fuldblods elver, og kom fra et land der var ukendt, men hendes navn betød dyret, hvilket nu passede meget godt da elver jo betragtes som var de dyr, dog var dette navn os latinsk, hvilket igen undrede hende, hvorfor var der så mange latinske navne men ingen græske? Hun sukkede igen og læste videre omkring hende, hun havde været en flittig kvinde, kommet med gode forslag og havde kunnet klaret en hvilken som helst form for slagsmål med ord. Hun havde et stort ordforråd og brugte det meget nyttigt alt efter hvad der stod her. Der stod igen ingen arving og igen rynkede Mitzi brynene sammen, det kunne da ikke passe at der ikke var nogen arving?! Hun sukkede igen på hovedet der kunne vel være så mange grunde til det, og hun fandt sikkert ud af det senere i bogen. Hun bladrede, og kom over til en anden konge hvis navn så var, Andreas der betød Mandig, og hvor hun vidste det fra anede hun ikke, da det jo var et græsk navn faktisk, og hun havde jo ikke lært grækernes sprog endnu, måske lå det bare til hende? Alle mulige ord spørgsmål, viden, og billeder dukkede igen op i hendes hoved.

Han kørte ind af den lange indkørelse op til huset, haven havde været lige så frodig som Jacksons, men nu var den bare udtørret og ikke særlig smuk at se på, det havde faktisk været hans opgave at sårer for den, men nu, ja han var heldig hvis han overhoved fik øje på en blomst, som ikke var ukrudt, hvordan havde de kunne lade deres have gå sådan ind i fortabtheden, som om den ikke betød noget, det gjorde ondt i hans hjerte at se på de mange døde planter, for ham var de jo lige som mennesker, fyldt med med følelser, og de led også når man gjorde dem ondt. Han sukkede og steg ud af huset, han sagde at han først selv ville gå ind, bare for at se hvor slemt det egentlig var. Der havde kun været en der inde for at se hvor slemt det var og havde ligget et hvidt lagn over hans familie. Han tøvede da han stod ved døren og tog så en dyb indånding inden han gik ind, han havde ikke forberet sig på den lugt der kom ham i måde, han løb ud og brækkede sig, bare lugten af det kød der langsomt var ved at gå i forrådnelse, lidt efter kom han dog sig selv, og hvordan de fik lignede ud og gjort rent kunne han ikke huske, men det blev gjort og det var det eneste som blev regnet for noget. Han kunne ikke få billederne ud af hans drømme, lignede, dem der lå og stirrede op, mens de var synderrevet af klør fra en varulv, bare det syn, at skulle se det hele tiden, og ikke blive fri for det.
Han begyndte at blive mere urolig i sine drømme og prøvede at komme ud af det, han ville ikke se det, han ville vågne, få lov til selv at bestemme hvad han så, ikke lige som her hvor han nærmest var tvunget til at se billederne om og om igen, hvorfor kunne man ikke vågne når man gerne ville!?
Han satte sig op med et sæt og kiggede rundt mens han trak vejret hurtigt og dybt ned i sine lunger, han fugtede langsomt sine læber og kiggede ved siden af sig og så at Mitzi var vågnet, han håbede det ikke havde været på grund af at han havde ligget for urolig? Han trak dynen omkring sig og listede på let på tå ud i stuen og så hende sidde i sofaen totalt for dybet i bogen om hende forfædre. Han smilede skævt og satte sig ved siden af hende mens hun stadig havde dynen omkring sig som han puttede sig lidt ind i mens han betragtede hende og kiggede lidt ned i bøgen uden at læse dens indhold.

Hun undrede sig stadig over hvorfor der ingen arving havde været? Men læste så omkring den næste forfølger af kongetronen, som var en gammel slægtning, faktisk en prinsesse fra Frankrig, som så havde taget til Grækenland og blevet den næste kongearving. Mitzi betragtede lidt billedet af den unge elver på siden, det måtte da være et billede da franske prinsesse lige var blevet sat til regeringen, det vil så betyde, 290 år sådan ca.? Hun var ikke sikker, men læste dog blot videre. Den unge kvinde hed Aïsha, som betød Levnede, og hvad Mitzi vidste omkring dette navn, v.i.a forskellige religioner så var det vidst profeten Mohammeds tredje hustru. Hun smilede stille og kiggede igen på kvinden på billedet, hun var høj og slank, bar en let fin kjole, der så ud til at være mørk, da farven ikke kunne skelnes da billedet var sort hvid. Men hendes hår var mørkt og havde lange slangekrøller, mens ansigtet var mildt og der ikke kunne spores et eneste tegn på had i det. Roligt betragtede hun let hendes ansigt videre, og vendte så tilbage til teksten, det vidste sig så at den unge nyanekommende dronning Asïha, fik et fire tvilling par, to piger og fire drenge, hendes mand var greven fra Rusland som hed Iwan. Ashïa levede kun nogle få år på tronen det ville så sige indtil nogle 50 år efter hvor hun så døde af et hjerte anfald, mens hendes mand prins Iwan måtte overtage tronen og senere hen døde i en kamp med Polen. Det blev så til at deres ældste søn Andrei, hvis navn stammede fra Andreas, som betød mandig. Igen et ord hun kunne finde ud af og igen flere tanker som igennem hendes hoved. Hun læste dog videre igen, og der blev fortalt at de fem andre søskende; Sophia, Britt, Magnus, Knut, og Victor. Sophia blev gift med en rig handelsmand, og brugte sin viden på at rette op på hans fejltagelser de fik et rigt liv, men dog døde manden inden for nogle 30 år, han var menneske. Britt giftede sig med kroejer i Italien, men så var der heller ikke mere information omkring hende. Magnus blev hærfører i det store Rusland, og af en blodprop i alderen af 400 år. Knut, levede videre i Egypten med en anden elver, det viser sig så at deres afkom stadig lever der. Victor levede os videre, som en berømt historie forfatter i det gamle Indien. Andrei, var omkring de 300 år da han overtog tronen, og omkring de 370 da han fik en ny kone, som han fik 24 børn med, disse børn fandtes der så ikke navne på eller jo, kun ét af dem, hvis navn så var Theresa, hun levede længe og godt, dog uden nogen mand, men hun fik skam en ny arving, dette barn lå dog så uden nogen far, så det måtte vel sige at hendes afkoms far var en af tjenerne på slottet. Hendes søn hed Waldemar, som så vidste sig at være konge i 1060’erne. Han var en stor kriger, og elskede at slås, han gjorde en del for Grækenland og andre lande, blandt andet startede han med at rejse ud i verden og give gode afgrøder til folk især de fattige. I 1298 døde han af en blodprop i hjernen. Uden nogen arving, det vidste sig så at Knuts datter, som var den ældste af hans fire børn blev den nye dronning. Hun kiggede stille hen på Sam da han lænede sig op af hende og smilede blidt til ham, "Når så du er vågnet?" Sagde hun stille og lod sin ene pegefinger glide hen under hans pandehårs linje så hun kunne se på hans øjne.

Han nikkede lidt og smilede "Jup.. stadig træt though" mumlede han stille og lagde sig ind mod sofaen og kunne mærke hvordan hans øjne igen gled i, han havde et som om han ikke have sovet i flere dage, hvilket han jo som sådan heller ikke havde, havde han det egentlig? Han åbnede langsomt øjnene igen og var komme til det punkt hvor han var begyndt at ikke kunne skældne mellem drømme og virkelighed, han havde det som om at nogen gange havde han drømt ting som han senere hen havde troet var virkelighed, og omvendt, han kunne ikke huske hvad var hvad, hvilke dage han befandt sig i, alt var en stor kage, han havde det som om han havde drømt at hun havde fortalt ham omkring at hun var gravid, men det så nu stadig ud til at være rigtig. Han betragte igen bogen og tænkte lidt over hvad der dog kunne stå i den? Han var ikke så stærk inde for den græske trone følge, mere inde for hvad der var sket inde for græsk kunst, og at romerne havde over taget Grækenland efter Alexander den stores fald i en af krigende, han kunne ikke engang huske hvorfor de kaldt ham den store, ikke fordi der blev sagt så meget om det men mere om hvad han havde gjort. Mon hun virkelig var i slagtning med selve Alexander den store? Eller var der noget helt andet der hang sammen? Måske havde historien været andreledes end hvad der blev beskrevet i bøgerne? Kar J havde jo også sagt at de var blevet drevet ud af menneskerne ikke af romerne. Han kløede sig lidt i nakken og sukkede han kunne ikke samle tankerne om noget som helst, det hele flød rundt og gav ingen mening mere, ingen ting gav mening mere, faktisk havde han næsten lyst til bare at ligge sig ned på jorden og begynde at græde, og lade alt falde til jorden. Han havde ikke lyst til noget, ingen ting, bare.. sorthed og noget tavshed ville være dejligt, ingen ting at skulle bekymre sig om mere, bare, bare at kunne være ham og hende, ingen ting at skulle bekymre sig om, ingen sorger, intet der hed at skulle såre nogen, ingen form for smerte what so ever, bare at kunne være sig selv ville være dejligt for en gangs skyld. Han betragtede hende lidt inden hans øjne igen faldt i "hmm.. står der noget spændende?" spurgte han nærmest i en hvisken og prøvede ikke at falde i søvn.

Hun nikkede stille og smilede svagt, hun lukkede bogen sammen og bøjede sig ned over ham da han lænede sig ned, hun kyssede ham blidt på hagen og ned af halsen med lette strejf og lo stille drillende mens hun lod sin næse kilde ham let på huden, “Du burde få dig nogle sovepiller…” sagde hun roligt, og pustede let til hans hår, hun var i et drillende humør af en eller anden grund og anede virkelig ikke hvorfor, men der var bare noget der havde fået den lille kat inde i hende til at være legesyg. Hun nappede ham stille i næsetippen med læberne og lo lidt, med et hygsomt smil, over at hun nød at drille hans søvnmangel lidt. Hun stoppede så efter en tid og lagde sig ned ved siden af ham i den store sofa og legede lidt med hans trøje ved brystkassen, stadig med en drillesyg og legende mine. Hun betragtede ham let med de lyse grønne øjne, der skinnede igennem at hun ikke kunne lade være med sine små drillestreger. Hun havde for en tid glemt alt det der havde stået i bogen omkring hendes familie da hun nu ville hygge sig med Sam og hans træthed, der tilsyneladende morede hende noget så meget, hun legede lidt med en lok af hans ravne sorte hår og smilede stadig drillende, og kunne virkelig ikke lade være, “Ja det gjorde der, men lige nu er du nu meget mere spændende at lege med…” sagde hun grinede lidt drillende mens hun stadig holdte om den halv lange lok, som hun legede med hen over hans næse hvor den lige strejfede, og bed sig i læben for ikke at grine højlydt. Hun vidste ikke hvad der gik af hende, hun havde bare en trang til at gøre lidt grin med ham på en kærlig måde. Hun lod langsomt sin ene hånds fingre kravler op af hans mave og brystkasse på en meget kælen måde. Lige nu kunne hun faktisk godt minde om en kat der ikke havde fået sin nødvendige opmærksomhed, men hendes humør var på det højeste og det var meget svært for hende at lade sig holde tilbage af de drillerier hun havde gemt i ærmet. Stille lod hun sine fingre vandre op af hans hage og læber til de kom til næsens start, hun løftede sin pege finger, hvis negl var velplejet og ren, og fik en til at have svært ved at tro at hun havde en hest. Hun prikkede ham bredt smilende på næsen og grinede så stille da hun ikke længere kunne holde det inde. Hun håbede bare ikke at han blev irriteret over det, da hun da godt vidste at han var meget træt i øjeblikket og havde brug for en masse hvile, og det havde hun sådan set også. Men det havde hun lagt til side og lod sig hygge lidt med den halvsovende forlovede der lå ved hendes side

han sukkede lettere irriteret og havde virkelig ikke lyst til drilleriger lige nu, ikke lige just det hans humør lagde på til. Men han fjernede dog trangen til at se sur ud og skubbe hende væk da det ikke ville være fair overfor hende da hun jo intet ondt med det hun gjorde. Han fjernede dog langsomt hånden da hun begyndte at prikke ham på næsen og grinede "Ikke nu Mitzi.. er ikke i humør til det" sagde han langsomt og smilede skævt og håbede hun ville forstå at det ikke var for at være ond at han sagde som han gjorde, men han havde bare ikke rigtig overskud til det lige pt. og han var også nød til at tage hjem snart for at rette de forbandede opgaver, elever brokkede sig over at de havde for mange opgaver for, og lærer brokkede sig over for meget der skulle rettes, hvorfor gjorde man så ikke bare som elever sagde? Han kunne nu faktisk godt se det fornuftige i med at der ikke skulle være lektier, når alt kom til alt ville begge parter jo blive rimlig glade for det, for det andet var det jo bevist at lektier ikke hjælp noget og man jo alligevel brugte mere end halvdelen af timen på at gennem gå lektierne hvis ikke mere, så et eller andet sted var det meget man kunne bruge tiden på til noget andet og stadig lærer det man skulle, så ja, han ville give eleverne ret med hensyn til det med lektier og det var også derfor han næsten ingen lektier gav for, men han var dog nød til det nu og da, og når de så kom tilbage fik de fleste også 12, hvilket man jo bare kunne rose hans måde at undervise på, og selvfølgelig held med eleverne som faktisk gad at være med og aktive i timerne.
Han betagtede let Mitzi og fattede egentlig ikke helt hvad der var med den hyperhed som hun lige pludselig viste, eller rettere drillesyghed. Han sukkede lidt og lukkede øjnene igen mens han tænkte over ting han ikke rigtig viste hvad han tænkte over, bare ting som sådan, ting der var over det hele, kunne findes i alles hjerne, men bare ikke gav mening, han tænkte egentlig slet ikke på noget, eller gjorde han? Nej hvor var det bare forvirrende for ham lige nu og han opgav til sidst overhoved at tænke på noget og lod sig bare sidde og med lukket øjne og lytte til de mange ting som lavede lyde. Luften, planterne der groet, det lille klukke spil der lavede nogle fløjtende lyde. Bare alt, en hund der gøede lidt længere henne, hesten der vrinskede i båsen ude i stalden. Han tog en dyb indånding og tømte hoved for alt og trak vejret stille og koncentrerede sig kun hans vejrtrækning.

Hun nikkede stille forstående og betragtede ham bare mens han lå og slappede af, det lille smil på hendes læber forblev der, det var faktisk meget svært, hvis hun selv skulle sige det, at få dette smil væk, han gav hende bare en stor glæde og energi til at gøre forskellige ting. Hun kyssede ham kort på kinden inden hun satte sig op og tog en elastik fra hendes tynde håndled og bandt det ind i håret så det blev til en let hængende knold. “Se så at få sovet ikke…” Sagde hun roligt og aede ham roligt over benet. Hun tænkte lidt inden hun rejste sig helt op, “Skal jeg kører ned efter de der hjemmeopgaver som skal rettes?” spurgte hun så, hun ville gerne gøre noget for ham, og han havde virkelig brug for at hvile lige nu, da hun selv slet ikke var træt, og faktisk meget legesyg hvis hun selv skulle sige det. Hun ventede lidt med at rejse sig indtil hun fik svar. Roligt kiggede hun på ham med et stille smil. Hun rejste sig så til sidst op og strakte sig let. Stille, næsten lydløst, gik hun ud i køkkenet og tog noget frugt som hun satte tænderne i. hun åbnede sit køleskab for at se om der skulle være noget, men det eneste der var, var noget mælk, lidt smoothie, og en honning melon, det fik hende til at tænke på at hun vel ligeså godt kunne købe noget mad med hjem, hvis hun nu fik tilladelsen til at kører op til hans lejlighed og hente de opgaver, så kunne hun jo også samtidig hjælpe ham med at få dem rettet, så han havde mere tid til overs til at hvile i, hvilket os fik hende til at tænke på at han jo os skulle på arbejde i morgen, da det var onsdag, og de var jo kun lige kommet hjem her for nogle 4-5 timer siden. Stille lukkede hun køleskabet og kiggede ind til Sam mens hun lænede sig op af dørkarmen, og tyggede lidt på den abrikos hun havde fået fingrene i. Smed så resten af den ud da hun ikke lige gad at have mere af den og vaskede sine fingre så de ikke blev klistrede. Faktisk regnede hun med at tage hen til hans lejlighed os selvom han ville sige nej til det, fordi hun gad ikke sidde og se på at han skulle være så udkørt hele tiden, så hvorfor ikke hjælpe ham med at ordne hans arbejde. Hendes eget arbejde var jo endelig ikke så svært, hun stod bag disken i den lille dyrehandler, tog imod penge, snakkede i telefonen omkring ting som de skulle bestille og sørgede for modtagelser og afsendelser, plus hun os sørgede for at dyrene fik det mad de skulle have, og at hundene og kattene blev rene og deres bokse blev gjort i stand, alt dette skulle gøres hver evig eneste dag. Faktisk var det meget hyggeligt, og ikke særlig stressende. Hun kiggede lidt rundt og tog så vandkanen der lå under vasken og fylde den op, hendes planter kunne lige så godt blive vandet, inden hun tog af sted. Hun gik roligt og afslappet rundt til hver en enkelt plante og fyldte dets jord op med den vand så den kunne blive fugtig og rødderne tog det næring som de havde brug for. Hun trak de sorte gardiner for som hang bag sofaen, så lyset i stuen blev lidt mere dæmpet og gjorde det lettere for Sam at sove hvis det nu endte med det.

Han nikkede som svar til at hun meget gerne måtte hente hans opgaver, men det så ikke ud som om hun havde set det da hun begynde t gå rundt og gøre andre ting, men alligevel havde han det som om hun ville gøre det lige meget hvad, så hvorfor i det hele taget begynde på en skænderig om hun skulle hente det eller ikke skulle gav jo ikke den store mening. Han sukkede lidt og ventede til hun kom tilbage ind i stuen med at sige noget, da han ikke gad at råbe, det skulle heller ikke være til at man skulle råbe, han kunne i det hele taget slet ikke lide at råbe, og gjorde det derfor heller aldrig, heller ikke når hans elever var umulig og bare ikke ville hører efter råbte han, hvorfor også? Hvad skulle det bringe med at råbe? Man skulle virkelig bringe hans pis så meget i kog for at han ville råbe og bruge bande ord, det kunne godt være at når ting skete over hans hoved at han gik fuldstændig i flip, men ellers var han utrolig tilbage lændet selv for en elver at være, hvilket han var virkelig glad for at han kunne være, det gav mere overskud til at være sig selv, men lige i øjeblikket havde han slet ikke tid til sig selv, han havde jo ligesom arbejde for 3 at lave, hvilket godt kunne være lidt for meget, når det kom til stykket, men i det mindste fik han virkelig mange penge for det så alt i alt, var det vel meget godt, selvom han ikke just havde brug for pengene. Han smilede skævt til Mitzi "Jo du må meget gerne hente dem hvis det ikke er for meget en ulejlighed?" sagde han stille og satte sig lidt mere op i sofaen så han kunne kigge lidt bedre på hende. Han smilede stadig skævt, dog var det et meget træt smil og ikke lige det smil der var så dejligt at se på, men et smil det var det da. Han lagde sig ned i sofaen igen og lukkede øjnene mens han tog nogle dybe indåndinger og igen gik ind i hans trance for at få mere energi, det plejede at hjælpe at kunne sidde helt stille og skulle tømme hoved, virkelig afslappende.

Hun nikkede stille og gik hen til ham inden hun nakkede hans nøgler til lejligheden. Gav ham et kys på panden og strøg ham kort over håret, “Du laver bare det du nu har lyst til, jeg er snart tilbage…” sagde hun roligt, og gik ud igennem køkkenet og videre ud i den åbne gang, hvor hun derefter trak sin jakke hen over sig. Åbnede så døren for at kunne træde uden for. Tog så en dyb indånding ned i lungerne, og gik hen til sin bil som var en mørke grå GT6 Mk3’er. Hun vidste ikke helt hvorfor men hun kunne bare virkelig godt lide de biler som ikke var de der helt top nye moderne biler som havde alverdens ting og sager inden i, så meget hellere have en lille gammeldags bil, der ikke behøvede så meget. Hun smilede let og gik hen af stien til bilen, tog sine bil nøgler og satte den i låsen, så hun kunne få den åbnet, hun hev døren ud fra dets hank og satte sig ind i bilen hvor hun derefter lagde motorens nøgler ind i og dets nøglehul, lukkede bildøren så den ikke gik hen og blev smadret. Startede for motoren og lagde sin hånd på gearstangen og trak det bagud hvor hun derefter bakkede ud af indkørselen. Hun kiggede lidt i side spejlet til venstre for at være sikker på der ikke lige pludselig kom en bil farende i mod hende. Men det gjorde der dog heldigvis ikke. Hendes hænder drejede rettet så hun kunne komme den rigtige vej hen, og satte så speederen lidt i bund og kørte ind mod byen. Hun satte ikke noget musik på eller noget, for hvad skulle hun bruge det til når det kun ville tage hende et kvarters kørsel hvis vejen ikke var proppet eller der var for mange stop. Det var faktisk sjældent hun kørte i bil, og undgik gerne lejligheden af at kunne bruge den, men nogen gange måtte det jo ske. Hun kom ind i byen og kørte hen til parkeringspladsen for at stille bilen. Steg så ud og traskede hen mod lejlighedens opgang hvor hun så satte Sam’s nøgler i, og gik inden for, hun kiggede lidt op af de mange trapper og pustede let ud, mens hun begav sig op af. Det tog hende ikke lang tid med at komme op af trapperne, og stod nu ved hans dør til lejligheden. Tog den anden nøgle til dets bolig, og satte den ind i nøgle hullet og åbnede den så låsen sagde klik. Hun traskede ind, og blev gået mødt op med Max, som var Sam’s kat, hun smilede stille og strøg den kort over ryggen så den begyndte at spinde, men hun undlod dog at nusse den yderligere da hun jo skulle finde de hjemmeopgaver. Hun kiggede lidt rundt i lejligheden og fandt de mange opgaver flyde på hans skrivebord og sukkede stille, Kunne den mand ikke gøre ordentligt rent på hans eget sted?! Hun sukkede kort og gik hen til bordet for at sortere det for opgaver og regninger eller andre lignede ting. Hun samlede det hele i nogle bunker så det var let at overskue. Hun tog opgaverne op i armene da hun var færdig og kiggede lidt rundt, hun gik så ud i køkkenet og fandt noget katte foder til Max så han ikke skulle gå hen og sulte. Fyldte hans mad skål op, derefter tog hun papirerne og gik ud af døren igen, og låste efter sig hvor hun derefter gik ned af trappen i rolige skridt og var inden længe nede ved døren igen, og åbnede den, hun gik ud til sin bil på parkerings pladsen og åbnede døren med den frie hånd som kunne have nøglerne i også.

Han nikkede til hende og puttede sig ind på dynen og lukkede øjnene i, men et eller andet sted så kunne han bare ikke sove mere. Han sukkede lidt og satte sig op igen og kiggede rundt, hvad skulle han nu få tiden til at gå med? Han kiggede ned på bøgen og kunne mærke trængen til at læse den, men han lod dog trængen blive skubbet til side, hvis hun ville fortælle ham hvad der stod i den ville hun fortælle ham det. I stedet rejste han sig op og kiggede over på bogreolen for at se om der var nogle bøger der fangede hans opmærksomhed og som han ikke havde læst for. Han bed sig lidt i læben og lod sit blik vandre, men fandt umildbart ikke rigtig noget som han ville starte med at kigge på. Men så faldt hans øjne på en bog omkring den græske kunst, eller rettere arkitektur. Han smilede skævt og trak den langsomt ud af bogreolen og gik tilbage til sofaen og begyndte langsomt at læse i den, der var så mange ting man skulle huske fra den græske kunst, som lisener, søjler, og halv søjler. Så var der konsoller som var en bærende funktion lige ved taget. Han sukkede lidt og begyndte at bladre igennem, grækerne havde været så rige i den tid og var derfor begyndt at rejse rundt og dyrke deres interesser i stedet for hvad danskerne havde gjort, siddet i jord huler og kokkede hinanden i hoved med en kølle, eller måske ikke helt sådan, men folk fik for det meste billede ind i deres hoved når han sagde det på den måde. I hvert fald havde de været så meget mere videre udviklet i deres samfund. Faktisk var han lidt misundelig over at han ikke havde kunne været til stedet og se hvordan det var blevet bygget op og faktisk virkelig var sket. Han fugtede sine læber og bladrede om til næste sige og kiggede interesseret ned på det. Bare utrolig hvor meget grækerne egentlig havde. Han lukkede bogen sammen og lagde den på bordet og lagde sig så tilbage i sofaen og lukkede øjnene igen, han kunne mærke at trætheden var der, men den var ikke lige så stor som den havde været for. Han sukkede lidt og undrede sig over hvor lang tid det egentlig ville tage for hende at komme hjem igen? Det to et 15 vær vej, hvilket betød at det ville tage en halv time, så skulle hun jo også finde tingende, og hvis han kendte hende ret ville hun begynde at rydde op på hans skrivebord, det var vel også veltrængt, men nu var det jo ikke fordi at han var noget særlig, rydeligt menneske. Også havde hun vist også sagt noget om hun ville handle eller? Han var ikke sikker, så der kunne vel godt gå omkring en time for hun var tilbage, hvis man skulle give hende god tid. Han lukkede øjnene igen og tænkte dagen igennem, og alt det der egentlig var sket så hurtigt. Han bed sig i læben og skubbede tanken væk fra sig, fordi han viste det bare ville gøre ham så meget mere træt.

Hun lagde stakken med papirer på sædet ved siden af sig, og kørte ud fra parkerings pladsen, hun kiggede lidt fra højre til venstre inden hun kørte længere ud på vejen, hun satte gearet i gang så hun kunne kører frem ad, og kørte så videre til supermarkedet, det skulle bare være et par små ting, ikke noget specielt som sådan, igen kørte hun ind på en parkerings plads og holdte bilen, tog bil nøglerne og låste den. Hun sukkede kort og mærkede nogle hårde spark i maven hvilket gjorde lidt ondt, og gav hende lysten til at skælde barnet i hendes mave ud, men hvor dumt ville det ikke se ud? Hun sukkede igen og begyndte at gå ind i supermarked, hun tog en kurv og bevægede sig fremad, Hun tog noget tilfældigt frugt, en god sum grønsager. Der var mange folk der kiggede på hende, da hun tog så meget sundt, og intet kød, eller jo hun tog noget fisk og nogle fjerkræ, ikke noget svinekød eller noget af den slags, selvfølgelig skulle hun jo have noget kød, men det blev i en anden version af kød, og sådan ville det vel forblive også selvom at tusind af mennesker ville modsige hende om at det ikke var godt, men hun kunne jo ikke gøre for at hun ikke kunne tage døde dyr, i så fald pattedyr for det vedkommende. Hun gabte lidt og skjulte det med håndryggen, hun gik hen til noget vin og tog det hun mente var bedst og gik så hen mod disken hvor hun blev modtaget indenfor nogle få minutter, da hun havde betalt gik hun ud til bilen, hun opdagede dog at hendes bilrude ved døren var blevet smadret, og det fik hendes humør til at svinge lyn hurtigt ned i en negativ ende. Hun skød underlæben frem og kiggede på sin GT6 Mk3’er som nu var ødelagt, eller ikke sådan ødelagt men den skulle have ny rude på, og det kostede penge lige ud af øjnene. Hun sukkede og åbnede bagagerummets låg, og stillede sine varer ind. Hun gik så hen til døren som var blevet smadret og åbnede den, hun trak sin jakke af og fjernede de mange glasskår der lå på sædet, og satte sig så ind da hun havde fået det meste væk, lidt glasskår var umuligt at kunne få væk, så hun måtte vel støvsuge bilen igennem, en af de nærmeste dage. Hun kiggede hen på stakken med papirer og takkede moder jord for der ikke var sket dem noget. Hun satte nøglerne i bilen og kørte ud fra parkerings pladsen og hjem ad. Der gik omkring nogle ti-elleve minutter. Hun slukkede bilen og steg ud, hun gik om til bagagerummet og tog sine varer, og gik så om på den anden side af bilen og åbnede døren til opgaverne og tog dem op i den anden arm. Hun mumlede lidt, og traskede nu hen til hoveddøren som hun åbnede ved hjælp af albuen, lukkede den så igen og gik ud i køkkenet for at stille opgaverne og varerne fra sig. Stille tog hun den ene hånd op til panden og gnubbede den lidt.