What the fuck am I doing here?

Dag: Irl
Dato: Irl
Tid: 19: 25
Vejr: Grå himmel, lidt blæst og vådt, fuldmåne.
omgivelser: Den mosede sø, en masse jord, blade og træer.

Lyonaro gik med rolige skridt væk fra søen og overvejede bare at tage hjem. Han havde mistet sit bytte, en sød engelpige, som havde fløjet væk fra ham efter at han kune lige netop havde fået sat tænderne i hendes hals, og hans evne havde ikke været stærk nok til at overgå hendes frygt og forargelse over ham.
Nu måtte han gå hjem uden at være tanket op, og han følte sig rimelig svag netop nu. Han hadede den følelse. Den følelse af at være langsom og magtesløs. Lidt ligesom at være den svage dreng for nogle år siden, idet øjeblik hvor han blev manipuleret og tappet for blod fra den alt for stærke vampyrkvinde.

Najee sad på knæ et stykke væk fra søen, han havde et kamera foran ansigtet og en smøg mellem to fingre og en vinflaske ved sin side, han sigtede efter månen i søen, i det han trykkede for at tage et billede, kom der en dreng ind foran, han vrissede en anelse irriteret da han ellers havde fået fat i en god vinkel, han tog smøgen i munden og kiggede på billedet, drengen så bleg ud, men det var vel bare måne lyset,han så op fra kameraet men han kunne ikke rigtig se drengen da det var mørkt, han tog smøgen ud mellem to fingre og pustede røgen ud.

I det samme stoppede Lyonaro op, efter at have hørt lyden fra kameraet der klikkede at blive trykket på. Han stod dtille og gjorde sig opmærksom på sine omgivelser, og kunne idet samme lugte et menneske ret så tæt på. Langsomt lod han sin tunge glide hen ad overlæben, mens han tænksomt lod blikket vende sig mod ham. Hans øjne blev helt sorte og blanke da han følte sig sulten, og han hungrede allerede efter at drikke personens blod.
Uden at det kunne ses, lod han sin egenskab tages i brug, og kunne derved få manden til at føle trang til, at opsøge ham, således at han ikke selv behøvede at stille sig frem og starte samtalen.

Najee så lidt på billedet og følte så en trang til at opsøge personen, han skævede en gang rundt omkring sig, han kneb øjnene en smule sammen og kunne skimne en skikkelse ikke så langt væk, han rettede sig op og lagde sit kamera i græsset ved siden af vin flasken, han tog et sidste sug af smøgen før han smed den i græsset og trødte kort på den, han pustede røgen ud af munden og gik hen mod skikkelsen, han nærmede sig personen som højst sandsynligt var en dreng "Hey?" spurgte han så ud i mørket, han stod ikke så langt fra drengen det vidste han da han kunne se hans hud skínne i mørket, han så på drengen og så sig kort tilbage, før han så på ham igen "Er du alene?" spurgte han så, da det var lidt underligt at drengen befandt sig i skoven alene, når han burde være hjemme og spise eller sådan noget.

Et hvidt smil bredtes på hans læber uden frygt for at vise sine hvide hugtænder, da Najee nok skulle få dem at føle om ikke så længe. "Yeah" Svarede han lavt og havde en smule skummel klang i sin stemme "Jeg er ligeså alene som du er". Først der, vendte han sig mod ham og undersøgte ham nærmere an med sit blik. Udfra hvor han stod kunne ham bedømme ham og kom frem til at manden var omtrent de tyve til tredive år gammel og at han var i rimelig god form. I modsætning til de fleste på hans alder, var de fleste ret overvægtige, grimme eller i det hele taget ikke spor indbydende.
"Du kunne vel ikke følge mig hjem? Hjem til den nærmeste by." Spurgte han før at Najee ville kunne nå at tænke over det.

Najee nikkede svagt og så på ham, han var ikke meget for at forlade sit arbejde lige nu, han kunne dog et eller andet sted ikke få sig selv til at sige nej "Ehm, ja okay, det kan jeg vil godt" sagde han så i et skuldertræk "Men må lige hente mit kamera først" sagde han så og et lille smil dukkede frem i hans mundvig, men det forsvandt hurtigt, han forsvandt ud i mørket igen og kom efter kort tid tilbage igen med sit kamera om halsen "Den her vej" sagde han så og begyndte at gå ned af en lille sti.

Lyonaro stoppede hænderne i lommerne og begyndte at gå med ham ved hans side. Han kendte skam godt vejen, men det ville ikke gøre ham noget at overraske personen lidt efter at have lært ham at kende. "Du er fotograf... Hvad tager du billeder af?" Spurgte han. Selv var han meget interesseret i den slags, og han var selv kreativt engageret, mendog nok mest skriftligt.

Najee så på ham og så kort ned på sit kamera "Jeg tager billeder af personer jeg synes er smukke" sagde han så i et skulder træk " men da jeg lige er flyttet hertil og ikke har været i kontokt med så mange personer, så tog jeg nogle billder af naturen" sagde han og fulgte stien, han så kort op på himmelen og overvejede om han skulle gå tilbage når han havde fulgt drengen hjem, men orkede ikke rigtigt at gå hele vejen tilbage, så han besluttede sig for at når han havde fulgt drengen til byen, smuttede han hjem til sin tag lejlighed.

"Der findes ingen smukke mennesker" Svarede Lyonaro i et smil "Ikke hvis man sammenligner dem med de væsner der lever iblandt dem". Lyonaro vedligeholdt sit skjule smil og gik med langsomme skridt. Hans snak måtte nok virke som sort snak i Najees ører, med mindre at han kendte noget til dem eller deres eksistens. Det gjorde ham ikke noget at lade folk vide den slags. De fleste han fortalte det til, var for længst tømt for blod og døde.

Najee skævede lidt til ham for at se om han mente det han sagde som alvor "Hm .. " sagde han bare som svar, da han ikke lige vidste hvad han skulle svare, men mente nu selv han havde taget billeder af mange smukke mennesker, men det var vel forskelligt fra person til person hvad smuk var, han kørte hånden gennem det brune hår "Højre" sagde han så og for at drengen ikke gik videre mens han drejede.

Lyonaro vendte blikket og kiggede på ham. Han var næsten lige så høj som ham, men dog lidt lavere, hvilket egentlig ikke generede ham. Han var rimelig høj, når man tænkte på så mange andre nittenårige drenge var.
"Du siger ikke noget. Er du uenig i mig?" Spurgte han i det samme smil, og lod blot sine tænder blottes.

Najee trak kort på skuldern og så på ham "Jeg mener nu nok jeg har set et par smukke mennesker" sagde han så i et lille smil og bemærkede hans spidse tænder, men tænkte ikke lige ydeligere over det, nogen folk havde tit lidt spidse tænder, han synes drengen virkede en anelse mystisk i betrækket, men nu skulle han jo også kun lige følge ham til byen.

Lyonaro stoppede hurtigt op, idet han så byen længere henne. Det var sent, så der befandt sig endnu ingen mennesker der ved udkanten af byen. Han tog fat i Najees arm og slikkede sig om tanden. "Tak fordi du viste mig tilbage" Sagde han hurtigt for at fange hans opmærksomhed "Vær sød at lade mig give dig noget, for at vise min taknemmelighed".

Najee stoppede lidt op og så hen mod byen, men så så på ham da han snakkede "Det behøves skam ikke" sagde han så og så ned på drengens hånd som var om najees arm "Desuden skulle jeg alligevel også tilbage til byen" tilføjede han og trak sin arm til sig uden at det virkede uhøfligt, han smilede skævt og synes ikke han behøvede noget for at han havde vist ham vejen til byen.

"Hehe. Intet at være bange for.." Sagde han og udfordrede ham lidt med sin let hånlige stemme "Det gør kun ondt et øjeblik. Men jeg vil inspirere dig og vise dig den verden som jeg lever i". I det samme sprang han over ham og væltede ham ned i jorden, så hurtigt at bladene fløj omkring dem. Han lænede sig ind til ham ind mod hans hals og slikkede ham pirreligt op ad halsen.

Najee nåede slet ikke at svare på det han sagde, før han mærkede jorden mod sin ryg i "Nrr, Hvad laver du" sagde han en anelse forvirret og satte hænderne på hans skuldre for at skubbe ham væk fra sig, i det han mærkede hans tunge på halsen, hans nakke hår rejste sig og han gøs kort "Stop din sindsyge unge!" sagde han så, selvom Drengen ikke var meget mindre end ham selv, men det her var sku underligt.

En gyselig kold latter skød frem fra ham ganske lavt og idet samme satte han sine tænder i Najees jomfruelige hud, mens hans hænder sørgede for at holde hans arme nede i jorden så han ikke kunne gøre modstand. Han begyndte at suge forsigtigt og kunne allerede smage hans blod ramme hans tungespids. Han lod øjnene åbne sig tomt i trance, mens han sugede mere kraftigt til nu.

Najee kneb øjnene i da han mærkede de syle spidse tænder i sin hals "Grh! stop" sagde han og prøvede at få hans arme væk, han var ikke i panik selvom det gjore ondt, men da han kunne mærke at smerten langsomt fratog sig, dog blev hans krop samtidigt lidt svagere, han åbnede øjnene og jog et knæ op i skridtet på drengen, hvorefter han fik sin ene arm fri og fik ham rullet rundt så Najee sad ovn på ham og havde fat i hans håndled "Hvad går der af dig?!" sagde han halv forvirret og så ned på ham, han mærkede lidt blod der gled ned af sin hals og havde lyst til at tage sig til det dunkende sår, men gjore det ikke for så ville han blive nødt til at slippe drengen.

Lyonaro hev efter vejret, fordi han sådan blev trukket væk. Han var stadig svag, og det var netop derfor at han blev trukket væk så let. "Vær dog en mand" Lo han bare "Du bruger tøsekneb imod mig!". At Najee havde sparket ham i skridtet var utilgiveligt. Han havde ellers planlagt at lade ham slippe for døden, men nu havde han allerede ødelagt det for sig selv.
Hurtig løftede han sin egen krop og Najees krop op fra jorden, og han sparkede ham idet samme ned i jorden igen. "Ærgeligt for dig! Jeg var ellers begyndt at kunne lide dig. Du giver mig intet andet valg end at straffe dig".

Najee skrabede sin ene håndflade i det han faldt til jorden, han så kort på sin hånd, men gjore ikke mere ud af hudafsrkabningen og han kom hurtigt op på benene igen, da der skulle mere til at slå ham ud, han var jo trosalt profersionel sværdfægter "Rolig nu, jeg forsvarede bare mig selv" sagde han så og gik et skridt tilbage "Du skal ikke snakke til mig som var jeg din slave" sagde han så med et klang af irritation, men virkede dog helt rolig, selvom det var en bevsærlig situration han stod i.

Lyonaro gik ligeså roligt hen mod ham og smilte bare. En enkel dråbe blod gled ned ad hans læbe og videre ned ad hagen. "Slave er da også et helt forkert ord at bruge. Jeg vil nok mere kalde dig det svageste led i fødekæden" Svarede han, og gemte ikke på sin snaksagelighed, da han kun nød at informere folk om sandheden inden folk skulle dø.

Najee rystede svagt på sit hoved og så på ham "Så stop med at tale til mig som var jeg din føde, for det er jeg ikke" sagde han så, selvom drengen godt nok lige havde bidt ham, men han tænkte kun at drengen måtte være en anelse små skør og det gjore ham nu lidt usikker, folk der ikke var helt normale, kunne man aldrig vide hvad kunne finde på "Desuden forstår jeg slet ikke hvorfor du gider have mit blod?" sagde han så for at trække tiden lidt ud.

"Kom.. lad os snakke" Sagde han og kiggede kort på ham før han greb ud efter hans arm og gik længere ind i skoven igen, da han bestemt ikke ville ud af skoven nu "Det kan du jo så godt lide, kan jeg høre..".
Han så på hans ansigt med et roligt udtryk i ansigtet og holdt sig tilbage fra at suge hans blod med det samme. Han havde ikke noget imod Najee. Han var et fortræffeligt offer.

Najee så sig tilbage mod byen, før han så på drengen igen "Vi kunne også blive her" sagde han så og satte hælene mod jorden så han stoppede "Med den fart, er det logisk at se du vil have mig med længere ind i skoven" sagde han og hev sin arm til sig "Desuden, har du leget nok rundt med mig" sagde han så og fandt sig ikke i at blive behandlet sådan, selvom Najee lød sur, var hans ansigt neutralt og hans stemme slet ikke bebrejdene eller vred.

"Det skal jo også være nemt for mig at suge dit blod og derefter gemme dit lig, ikke?" Smilte han bidsk og så på ham med en glad mine "Jeg tør vædde med at der ligger mange skeletter nede i silent river der vil tage godt imod din smukke krop".