En skøn nat på the reggie club

Nick så på ham og ville ikke have dette til at blive mere end et one-night-stand og bl.a derfor havde han stoppet kysset. "Nej" sagde han og fjernede sin hånd fra Morgans brystkasse mens han forsigtigt svang benet over Morgan og hoppede ned fra sofaen mens han bare ignorerede smerten. Han begyndte at gå ind på værelset og kunne mærke et af sine anfald komme op til overfladen mens han bare følte sig lidt udmattet.

Morgan så efter hende og hævede det ene øjebryn, han rejste sig op lidt efter ham og gik hen til døren til hans værelse "hvad er der ?" spurgte han om og lag sine hænder ned i lommerne

Nick standsede op ved dørkarmen og stod bare med ryggen til Morgan mens han rystede let i kroppen "du må hellere gå" hviskede han og trak vejret lydløst men i små ujævne åndedrag.

Morgan så på ham og sukkede "Nick hvad er der ?" spurgte han stille om, og kunne ikke forstå hvad der skete med ham. han gav et suk fra sig og så ned mod gulvet "gider du godt være sød at fortælle mig hvad jeg har gjort ?" spurgte han om og så op på ham igen

Nick lagde armene om sig selv og stirrede ud a vinduet mens han hørte hvad Morgan sagde. Han ønskede ikke at der skulle ske Morgan noget ondt, tværtimod. Det var heller ikke noget han havde gjort som havde fornærmet Nick. "Du har ikke...gjort noget" sagde han stille med en svagt rystende stemme og han gøs kort "vil du dø?" spurgte han og kunne mærke sin forstand begynde at sprække en smule. Allerede? Det plejede ikke at gå så hurtigt. Det måtte være fordi...

Morgan så på hende og lag sit hoved lidt på skrå "hvad snakker du om ?" spurgte han om og lag en hånd i hans hår, han nussede det let med sine fingere "jeg er allerede død" sagde han og gav et grin fra sig

//jeg ved godt at han er feminin, men behøver du at kalde ham 'hende'?//

Nick mærkede hans hånd i sit hår og stoppede brat med at trække vejret. "Du ved hvad jeg mener" hvæsede han til Morgan. I det samme blev der snittet en lang, men dog ikke ret dyb, flænge i Morgans ryg, og blodet flød langsomt ud af såret og gjorde hans hvide T-shirt rød bagpå. Nick selv bemærkede det ikke og stirrede fortsat ud af vinduet med sit stoneface.

//hehe... sorry Nick :b var ikke med vilje ^^ tænkte på nået andet når jeg skrev det//

Morgan knyttede sin anden hånd når han mærkede flængen i sin ryg, han så kort tilbage efter sin ryg. inden han vende sit blik tilbage på ham "hvad laver du ?" spurgte han stille om og kunne ikke helt forstå hvad der skete, men flængen forsvandt lige så hurtigt igen som det kom. dog var hans t-shirt ødelagt, men det tænkte han ikke så meget på

//det okay^^ by the way; Morgans T-shirt er ikke ødelagt for Nicks evne påvirker kun kød og blod og ikke stof og påklædning//

Ved Morgans ord lod Nick langsomt sit blik glide ud til siden så vampyren blev synlig for hans øjne og et lille, uskyldigt smil viste sig på hans læber "er du sikker på du vil vide det?" spurgte han stille og stadig med smilet som på ingen måder passede til situationen.

//det ved jeg godt.. men når der kommer blod gå så er den jo stort set ødelagt//

Morgan så på ham og nikkede stille "ja fortæl mig" sagde han og blev bare stående, han havde jo ikke imod at blive såret. han elskede jo den fornemmelse og derfor ikke bare gik sin vej "jeg er ikke bange for dig og ikke bange for nået du kan gøre mod mig" sagde han stille

Nicks smil blev større men stadig havde den det uskyldige ting over sig selvom der lå en del mere bag. "Jeg kan ikke forklare med ord" svarede han kort og var måske sig selv udenpå men indeni var det noget andet. Elegant, og ikke påvirket af smerten, vendte han sig og gik hen til Morgan hvis brystkasse han lagde sin hånd på, så håndfladen var mod hans hjerte. "Måske..." hviskede han og lod helt ubevidst X'et i Morgans nakke gå op så blodet i en stille men aktiv strøm løb ned af hans ryg.

Morgan så på ham og kunne ikke forstå hvad der skete med ham, han hævede sit ene øjebryn og fulgte ham bare med blikket "hvordan vil du så forklare det ?" spurgte han om og bed kort sine tænder sammen, da han mærkede blodet begynde at løbe ned af sin ryg. men det stoppede dog lige så hurtigt igen, selv om han kunne lugte blodet på sig og kunne mærke den klistrende fornemmelse på sin ryg. han lag sin hånd på hans og lag sit hoved lidt på skrå

Nick vidste jo godt et eller andet sted helt inde at han godt ville kunne trække sig selv ud af dette anfald, men det havde han ikke indset endnu. Måske skulle han prøve at fortælle det til Morgan, men det kunne han jo ikke, og derfor var det vel en ret god tind at Morgan var vampyr. De helede jo hurtigt og var en del mere udholdende hvilket vil sige at han ikke vile tage meget skade af nicks anfald som enhver anden sikkert ville have gjort. Dette gik dog hurtigt op for den skitzofrene del af Nick og den rigtige Nick kunne langsomt mærke anfaldet stoppe før det overhovedet var begyndt ordentligt. "M-Morgan!" udbrød han idet den virkelige Nick vendte tilbage og opdagede at han stod foran ham og så endda med det næsten tattoverede pentagram i den ene håndflade, men tegnet falmede dog langsomt.

Morgan stod bare helt stille og så ned på ham, han kunne ikke forstå hvad der skete og blev derfor bare stående. han kørte sin anden hånd igennem sit hår "ja ?" spurgte han om og tog stille sin hånd til sig fra hans, han lag dem let ned i sine lommer uden at fjerne blikket fra ham. det forvirrede ham lidt at han ikke viste hvad der skete for ham "hvad sker der ?" spurgte han stille om

Nick tog sin hans til sig med en let panderynken og betragtede pentagrammet i stilhed. Det var længe siden han sidst havde set det pentagram på sin håndflade i et anfald og han anede virkelig ikke hvorfor det lige præcis dukkede op nu? "Det...Det er en længere historie...Et anfald" sagde han stille og en smule usammenhængende. Han var altid forvirret efter et anfald og dette var ngen undtagelse

Morgan så ned på ham og kunne ikke helt forstå det, men nikkede dog bare og lag sine arme omkring ham og trykkede ham let ind til sig "okay, selv om jeg ikke forstår nået af det" hviskede han og lukkede sine øjne stille i

Nick fik et lille chok da Morgan lagde armene om ham, da han virkelig ikke havde forventet sådan en mild reaktion fra ham. Han havde mere regnet med at han ville være skide sur på Nick og måske nakke ham en smule. Vampyren var åbenbart blødere end først antaget ^^. "Tilgiver du mig...så let?" spurgte Nick en smule tøvende og lagde stille sine arme om hans hals.

Morgan begynde at lade sine fingere køre op og ned af hans ryg, han så ned på ham og lyttede på hvad han sagde "du har ikke gjort nået forkert ?" sagde han og kunne ikke se det forkerte i det, da han jo faktisk godt kunne lide at folk gav ham smerte

Nick så op på ham med et let løftet øjenbryn og fattede ikke hvorfor han ikke blev straffet for det "jo...jeg sårede dig jo?" sagde han en anelse forvirret og kunne godt lide at Morgans strøje sine fingre op og ned af hans ryg.

Morgan gav et grin fra sig og så kort tilbage ned af sin ryg, han træk på skulderne af det og vende sit blik tilbage til ham "og ?" sagde han og smilte "altså jeg mener.. jeg elsker jo smerte" sagde han og viste ikke hvis det ville få Nick til at smile igen, eller om han bare ville ville få et mere nedtur på

Nick så en smule forbavset op på ham og bed sig i læben med den ene hjørnetand "nå okay..troede bare.." mumlede han utydeligt og så ned på gulvet ved siden af dem. Han smilte lidt over at Morgan havde taget det så pænt og ikke var ifærd med at nakke ham ligenu.

Morgan rystede kort på hovedet af ham, han bøjede sig lidt ned og løftede ham op til sig ved at tage hans lår i sine hænder "jamen hvis jeg var sur så havde du ikke stået her" sagde han og gik ind og satte ham ned i sofa'en

Nick mærkede Morgan løfte ham op, og lagde armene ekstra godt om hans hals men self ikke så han blev kvalt. "Spredt rundt på gulvet.." mumlede han med et lille smil ved tanken. Han var sig selv, og det var hans syge humor også. Han slap let grebet om Morgan men ønskede faktisk bare hans nærhed ligenu.

Morgan satte sig ned ved ham og begynde at grine af det han sagde "ja også lidt blod på dine ting" sagde han og kunne fantisk godt lide den tanke om at slå en ihjel, på en umenneskelig måde at bare mishandle en til personen ikke kan røre sig mere. han så bare tænkene ud i luften og smilte stort imens

Nick smilte svagt og han kunne faktisk godt forestille sig det men grinte bare lavt af det "Nej, ikke på min seng! Den er min kæreste egendel" sagde han med uskyldige øjne og krøb stille ind til Morgan så han ikke bare sad der. Han kunne ikke lide følelsen.