ubeskriveligt møde

Sean betragtede ham i noget tid og smilte lykkeligt "selv tak lillebror..jeg tror ikke du kan blive mere fantastisk" hviskede han og slikkede sig stille over læben. han rykkede sig en smule tættere på ham og æos sin hånd vandre ned mellem hans ben. hvor han begyndte at nusse ham. han havde det virkelig som om de havde ligget der i en evighed også alligevel ikke mere en 2 sek., men det generede ham ikke da han egentlig bare ville være sammen med Nick s meget som over hovede muligt. han tog stille fat rundt om Nick's dims og bevægede sin hånde op og ned. han kyssede ham på kinden og gav et lykkeligt suk fra sig.

Nick smilte af det han sagde og det var et lykkeligt smil, da han jo ikke kunne holde sine følelser for Sean inde mere, hvilket han nok allerede havde bevist overfor ham. Dæmonen fulgte hans hånd med øjnene og bed sig i læben da den havnede mellem hans ben "du er uopnåelig Sean.." hviskede Nick sensuelt til ham, og lod sine åndedrag blive dybere og mere intime da Sean påbegyndte et af sine fantastiske handjobs. Han lukkede stille øjnene og mærkede sin storebror kysse ham på kinden, men så let skulle han ikke slippe, så Nick fandt hurtigt hans læber igen, og kyssede ham.

Sean betragtede ham og smilte stadig. han var glad for at Nick ikke skjulte hans følelser og at hans følelser var så store, gjorde Sean endnu mere lykkelig hvis det overhovede var muligt. han rystede stille på hovedert "så har du opnået det uopnåelige" hviskede han kælende ind i hans øre og forsatte hans handjob. han elskede virkelig at røre ved sin lillebror og var bare glad for hans lillebror intet havde imod det. mange ville jo sige det var klamt og at Sean burde sendes i fængsel for det, det var han ligeglad med, bare han kunne være sammen med sin elskede dæmon. han lyssede hasm lige da han mærkede de blode læber mod sine.

Før ulykken, hvor Nick og Sean havde været sammen, kysset offentligt osv, havde folk altid gloet på dem. Om det var fordi de begge var drenge eller om det var fordi de lignede hinanden så meget at menneskene ligefrem kunne gennemskue at de var brødre, vidste Nick ikke. Alt han vidste, var bare at han sådan set var ligeglad med dem der var så uheldige at eje fordomme, og han ønskede at ham og Sean kunne være sammen for evigt, hvilket de jo teknisk set godt kunne. Nick lod sin tungespids lege med i kysset da han ikke orkede en snav nu pga stønnene, han trak vejret tungt og havde stadig lukkede øjne.

Sean havde ikke altid været ligeglad med hvad andre havde syntes om det, da hans venner begyndte at vælge ham fra fordi de ikke brød sig om at han havde sådan et forhold til sin lillebror. de havde intet imod at Sean var til drenge, det var mere det at det var lillebroderen han var forelsket i der fik dem til at holde sig mere på afstand. det havde knust Sean meget at hans venner havde sådanne fordomme og derfor ikke ville være venner mere, men til sidst blev han dig ligeglad, da Nick betød meget mere han vennerne, så bare han havde Nick var han tilfreds. derfor havde de 7 år været endnu hårde, da han skulle undvære sin elskede i så langtid og uden at kunne fortælle han stadig var i live. han bevægede sine hånd hurtigere og hurtigere og kyssede med hvos tungespidsen var med.

Nick stønnede svagt i kysset og lukkede øjnene af nydelse over det Sean gjorde, og det at det bare gik hurtigere var jo bare fantastisk. Han kunne godt mærke at nydelsen, han havde haft da samlejet var igang, stadig sad i kroppen og da den nydelse blev kombineret af det hans storebror gjorde, kunne han mærke højdepunktet nærme sig, og da han bevægede sig hånd hurtigere kom Nick på stedet med et støn efterfulgt af en række hurtige men lavmælte vejrtrækninger. Han slap kort kysset og åbnede forsigtigt øjnene hvor han blev mødt af sin brors smukke ansigt.

Sean mærkede noget væske på sin hånd og kunne med det samme regne ud hvad det var. han så blidt på Nick og smilte varmt til ham. han flyttede stille sin hånd og så lidt på den "hmm..det er virkelig længe siden" mumlede han lavmælt til sig selv og slikkede hans hånd ren. han havde ikke noget imod smagen og syntes egentlig bare det var sjovt. han betrgatede dæmonen i noget tid med et lykkeligt smil på læben, hvorefter han kyssede ham på panden og satte sig op "Nick?" sagde han stille og så ned på ham med et skævt smil.

Nick rødmede kort da han så Sean slikke sin hånd ren, hvilket ikke lignede ham, da han jo altid plejede at være så ugenert af den slags ting da han havde prøvet det 1000 gange før. Hans blik faldt igen på Sean's hånd og spottede hurtigt noget han ikke havde slikket af "for længe siden.." hviskede han - stadig lidt omtumlet - og flyttede hovedet ned til Sean's hånd, hvorefter han slikkede det væk han havde glemt og synes det var lidt sjovt at smage sig selv på den måde. Nick flyttede hovedet igen, og lukkede øjnene da hans bror kyssede ham på panden "Sean?" svarede han som tegn på at han bare kunne sige hvad han havde på hjerte.

Sean så hans rødmen og kunne huske hvordan han havde rødmet første gang de kyssede for mere en 7 år siden. han lukkede sine øjne da han mærkede at Nick slikkede det siden væk og grinte lidt af det "rigtigt.." hviskede han roligt og betragtede ham lidt. han så så frem for sig "hvordan havde du det med at jeg ligepludselig 'døde'" spurgte han og kløede sig let i nakken. han rejste sig så op og tog underbukser på. et skævt smi´l brede sig på hans læber og vendte blikket ned på Nick. han betragtede ham i noget tid.

Nick blikkede med øjnene som for at forstå Sean's spørgsmål helt. Hvordan kunne han spørge om det? Sagde det ikke sig selv hvordan han havde haft det da ulykken indtraf? Nick tænkte lidt over det mens han betragtede broderen rejse sig fra sengen og tage underbukserne på igen hvilket faktisk ærgede ham en smule...men han viste det ikke. Stille samlede han benene og lagde sig på siden, hvorpå han trak sine ben op til brystet og lagde armene omkring "hvordan jeg havde det?" sagde han lavmælt og lukkede øjnene da det jo gjorde ondt at tænke tilbage på, og i 7 år havde han forgæves prøvet at glemme sin fortid ved at gå i seng med alle der gad ham, drikke sig stiv hver dag og rode sig ud i problemer der omhandlede alt. "Forfærdeligt...du kan ikke forestille dig det. At sidde derhjemme og vente på en storebror der alligevel aldrig kommer hjem...mor og far vidste ikke hvad der var blevet af dig, så jeg vidste intet af hvad der var sket" hans stemme knækkede over ved det sidste og mindet blev bare tydeligere for hvert ord han sagde "da jeg fik at vide at du var død...jeg troede ikke på det. De næste år lukkede jeg mig inde i migselv...kunne ikke tro det" han lukkede øjnene hårdt i som for at gemme sig for alting.

Sean så på ham og lyttede til hvad han sagde. han vendte blikket ned og fik det dårligt over han ikke havde haft chancen for at fortælle han ikke var død. han kørte en hånd igennem sit hår og sukkede "Nick...jeg..jeg prøvede at gøre alt for at komme..og fortælle dig det, men min skaber..ville ikke lade mig gå det var fortideligt.." sagde han stille og satte sig på sengen. han tog fat i Nick og træk ham op til sig "skat..jeg har kun tænkt på dig de sidste 7 år jeg har slet ikke kunne glemme dig og jeg har virkelig prøvet alt for at fortælle dig jeg stadig var i live..jeg var bange for du havde gjort noget dumt..som at slå dig selv ihjel foreksempel. det ville havde knust mig" sagde han og puttede ham stille ind til sig og kyssede ham på håret.

Nick mærkede tårene presse sig på bare ved mindet om dengang, men han lod kun en enkelt slippe ud hvorefter den taknemmeligt trillede ned af hans kind mens de andre protesterede om hvorfor de ikke også måtte komme ud? Nick lyttede til hvad han sagde og åbnede forsigtigt øjnene som om der var nogen der stod klar med en nål lige ud for hans øje, og bare ventede på at stikke den ind og gøre ham blind for hele sit dæmon liv, hvilket jo var ret lang tid. Han åbnede dem dog het da Sean trak ham op til sig og han puttede sig ind til ham med nogle af de protesterende tårer øjenkrogene. Nick hørte hvad han sagde om sin frygt for at Nick skulle gøre noget dumt og måske begå selvmord, men dæmonen lod være at sige at han faktisk havde gået rundt med tanken i de første par år, og på et tidspunkt også havde forsøgt at nå døden, ved at bruge sin evne på sit håndled. Han lukkede stille øjnene da han mærkede kysset og nød det men det var som om mindet blokerede for glæden. "Jeg ved det...det var bare svært Sean. Jeg levede ikke" sagde han og vidste ikke om det gav nogen mening.

Sean så frem for sig og brød sig ikke om at tænke på hvor forfærdeligt det måtte havde været. han lukkede sine øjne og sukkede stille over det han sagde "jeg forstår dig...men..jeg er her nu..og jeg forlader dig aldrig igen det lover jeg...jeg vil aldrig kunne få mig selv til at gøre dig ked af det igen" sagde han og mente hvert et ord, da han virkelig ikke havde lyst til at forlade nick igen. han holdte ham tæt på sig og tænkte lidt over hvordan han egentlig havde klaret de sidste 7 år uden sin elskede, men han havde klaret det og det var han jko meget glad for, da han nu havde fået sin bror tilbage igen.

Nick lagde en hånd på Sean's ene og satte sig lidt bedre "man kan aldrig vide...det kan være at du en dag finder en der er bedre end mig...eller at du bare bliver træt af mig" hviskede han med en let rysten i stemmen der tydede på gråd. Hans sorte men blide blik, hvilede på deres hænder og han kunne ikke gøre for det lille smil der nu viste sig på hans læber, men det forsvandt hurtigt igen ved tanke om situationen de nu befandt sig i.

Sean lyttede til hvad han sagde og rystede på hovedet "Nick det vill aldrig ske..vores forhol der nok det mest langtude forhold man kan have og det er forkert på så mnage måder..men derfor er vi stadig sammen...så ingen kan ødelægge vores forhold...og der er gået 7 år hvor jeg ikke har kunne tænke på andre en dig..min kærlighed til dig vil aldrig forstivende...så den eneste måde dte kan gå i stykker på er at du ikke vil have mig mere..det er umulig at finde en der er bedre en dig" sagde han roligt og holdte blidt om ham.

Nick bøjede halsen lidt bagover så han kunne se Sean's ansigt over sig "folk synes det er langtude...jeg synes vores forhold er rigtigt selvom vi er brødre." sagde han stille "så kommer vi til at holde sammen for evigt, for min kærlighed til dig, storebror, vil aldrig stoppe" han vendte hovedet nedaf og nussede Sean's hånd med sin egen han havde liggende på hans. Nick kunne ikke fatte hvor heldig en dæmon han egentlig var. Han havde en kæreste der tilsyneladene ville elske ham for evigt, og Nick's forelskelse i Sean ville ikke - nej, aldrig - forsvinde.

Sean lyttede til hvad han sagde og så på ham med et varmt blik "ja det er det måske også..men det skal iukke betyde vi ikke kan være kærester og brødre" sagde han med et lille nok og nusserde stille hans hånd "fantastisk..så skal vi altid være sammen, jeg vil aldrig forlade dig på nogen måde" sagde han med et lille smil. da han ikke rigtig kunne holde det tilbage. han var ufattelig forelsket i nick og det ville han nok altid gøre.

//sorry det blev kort men faldt i søvn så jeg må nok hellere også logge ses//

Nick smilede lidt og nød hans nussen på sin hånd, og derpå flettede han sine fingre mellem hans. "Hmm..." mumlede han stille som tegn på at han havde forstået og hørt hvad Sean havde sagt "har du egentlig nogensinde tænkt på at vi ikke engang har slået op?" spurgte han da tanken pludselig poppede ind i hans hovede. Det passede jo, så i teorien havde de været kærester i 8 år, den tanke morrede ham en smule og hans smil blev mere oprigtigt.

//ja, det kunne jeg læse^^ ses//

sean smilte lidt og lukkede rolig øjnene i, da han mærkede Nick's fingre mellem sine. han elskede virkelig at være så tæt på Nick og følte sig helt elsket igen, især da han nævnte det med at du teoratisk set stadig var kærester "den tanker har ikke rigtig strejfet mig..jeg har jo trods alt været død på en måde...jeg har tænkt på dig hver dag..men jeg har jo troet at du bare var kommet videre med livet" indrømmede han så, men kyssede ham hurtigt på kinden for at sikre sig han ikke blev sur eller trist over det han sagde.

Nick smilte for sig selv og havde øjnene lukkede for at nyde det at sidde med Sean for første gang i næsten 7 år, og flette sine fingre ind mellem hans. Nick stoppede sin tankestrøm for at lytte til hvad hans kære storebror havde på hjerte, og hans svar kom efter et øjebliks tænkepause "Sean, jeg kommer aldrig videre i livet uden dig. Fysisk måske, men ikke psykisk..." sagde han stille og puttede sig tættere ind til ham "...aldrig" hviskede han stille og begyndte at føle sig lidt udmattet efter nattens samleje. Det lille kys på kinden vækkede ham dog for at falde lidt hen, og Nick vendte blikket ned på deres hænder.

Sean bed sig let i læben over den stille pause og vente så blikket frem for sig. han var lidt nervøs over hvad han ville svare, men blev helt lettet da han hørte hans svar "det er jeg glad for at høre...jeg er glad for at jeg betyder så meget for dig" sagde han stille og puttede ham stille tættere på sig. han havde ikke lyst til at slippe ham og ville bare havde ham tæt på sig.


//sorry krea røg helt --'//

Nick mærkede godt på Sean at han blev helt lettet, og så slappede Nick også selv lidt af "det gør du og det er der intet der kan ændre på.." hviskede han og lukkede igen øjnene da Sean puttede ham tættere ind til sig, og for første gang i årevis - nærmere betegnet 7 år - havde Nick lyst til at ligge sig tæt ind til Sean og hengive sig for drømmenes verden i hans beskyttende arme. Nick tænkte lidt over et spørsmål men vidste ikke hvordan han kunne spørge om det "Sean? Ehm...Hvad fortog du dig egentlig efter vampyren havde sluppet dig fri?" spurgte han og bed sig let i læben.


//No problemo! Jeg bringer den tilbage igenXD//

Sean smilte helt lykkelig igem over det han sagde "det er jeg glad for at høre" sagde han stille og kyssede ham blidt i håret, hvorefter han lod sig dumbe ned og ligge med ham i sine arme og puttede ham forsigtigt tættere ind til sig. han lukkede sine øjne og tænkte ldt over han spørgsmål "hmm jeg har ikke rigtig lavet andet en at lede efter dig og finde mig noget mad og så har jeg fået lidt venner og uvenner" forklarede han og åbnede sine øjne igen. han så ned på nick og smilte skævt. han kyssede ham på håret igen.

Nick nød kysset i håret men blev dog lidt overrasket da Sean lagde sig ned på sengen og trak Nick med sig, men han følte sig dog tryg i sin brors favn så han havde intet imod det. Han lyttede til det Sean fortalte og blev også dér en smule overrasket, men denne gang var det fordi han ikke havde forventet at hans Love-of-Life ville lede efter ham lige efter han var blevet sluppet fri. "Lede efter mig..." hviskede han tænksomt og mest til sig selv "hvem har du så lært at kende?" spurgte han og lagde sin varme hånd på hans kolde brystkasse, men på en måde var det ikke så frygteligt koldt som det burde være. Det lille kys på håret, muntrede ham igen op og han kunne rigtig godt lide det, selvom han nok ville have kunnet lide det endnu mere hvis det havde været på munden.

Sean lage godt mærke til at Nick blev overrasket et par gang. han så op på loftet og nikkede "ja..." hviksede han helt stille næsten uhørligt og smilte stille for sig selv. han holdte blidt om Nick imens han tænkte over hvad han skulle svare "hmm jeg har mødte en dæmon Andy og to engle Megumi og mira..." sagde han rolig og så ned på ham igen. han kunne tydeligt huske de tre personer. Andy havde han lodet sig få venskablige følelser for og havde fortrudt han bed ham. Megumi havde irriteret granseløst, men han havde alligevel vundt og bidt hende og så var der mira som var alt for naiv. han havde bidt hende og alligevel tilgav hun ham med det samme som om han aldrig havde gjort noget.