Todo Mi Amor Eres Tu.

Mira stod mellem en masse mennesker som gik travlt rundt med poser i hver hånd. Hende selv havde kun en pose. Hun kiggede sig omkring og fik øje på en tøj butik. Hun prøvede at nå frem til den igennem alle disse mennesker. Da hun nåede frem til butiken fik hun øje på en trøje der bare skulle prøves. Hun gik med tempo hen til den og fandt hendes størrelse. Hun havde musik i ørene med sangen 'Todo Mi Amor Eres Tu' Også bedre kendt som 'I Just Can't Stop Loving You' Bare på spansk. Pågrund ad musiken kunne hun ikke hører damen som stod bag hende og prøvede at kontakt til hende for at spørge om hun manglede hjælp. Damen droppede det og gik igen. Mira fik fat i trøje og smilte. Hun kiggede efter et prøverum. Hun fik øje på et og smile stort. Hun bevægede sig med lette skridt hen mod det. Hun stillede sig i rummet og trak forhænget til side..

Sean gik blandt de forskellige folk og lede efter et let offer. han havde brugt sin evne så det ikke var muligt at dufte et han var vampyr, men at man bare ville tro han var et normalt menneske. han gik rolig og kiggede på de forskellige buktikker. eller det var det det så ud til. faktisk gik han og ledte efter et let offer, da han ikke havde fået blod i lidt tid og var blevet tørstig efter blod. han slikkede sig stille om munden og strækte sig lidt med et lille gab, hvorefter han så sig omkring.

Mira kom ud fra prøverummet med trøjen i hånden. Hun gik hen og hang den på plads, da det ikke var noget for hende alligevel. Hun vinkede til damen bag disken som et farvel tegn. Hun smilede og gik ud igennem døren. Uden at tænke over det stod hun lige pludselig foran en dreng (Sean). Hun nåede ikke at stoppe før hun gik ind i ham og væltede ned på jorden. Folk var ligeglade og gik bare udenom som om intet var sket. Det irriterede hende lidt *Prøv dog at vise lidt hensyn til andre, Mennesker!* Tænkte hun irriteret og vendte blikket mod drengen og smilte skævt "Det må du altså virkelig undskylde. Det var ikke min mening at.." Hun nåede ikke at gøre sætningen færdig, da hun mærkede at han ikke var et menneske. Hun kunne ikke mærke hvilken race han var, men han var hvertigfald bare ikke et menneske.

Sean fik færden af mira og slikkede sig sulten over læben. han mærkede så en gå ind i ham og trædte et skridt tilbage. han så ned på hende og lage hovedet svagt på skrå. han kunne tydeligt dufte hun var englen han havde fået færden af og et lille smil brede sig åp hans læber. det undrede ham lidt hun pludselig stoppede i sin sætning, men han træk så blot på skuldrende og rækte hende hans hånd for at hjælpe hende op og stå. han brugte stadig sine evner så det ikke var muligt at lugte hans race "Sean.." præcenterede han sig bare og var lidt ligeglad med hendes undskyldning.

Der bredte sig et smil på hendes læber, da hun fandt ud af at drengen var ret imødekommende. Hun rejste sig op og tog imod hans hånd. Hun klemte den kort og smilte "Mira," præsenterede hun sig igen. Hun trak hånden til sig, da hun vidste at Sean kunne dufte hendes race. Det kunne godt være et problem, da hun ikke kendte hans race så hun vidste ikke om hun skulle være bange eller ej. Hun prøvede at få øje på tegn som kunne bevise hans race. Det første hun ville gøre var at kigge på tænderne når han smilte.

Sean klemte kort igen og slap hendes hånd efter. han stak sine hænder ned i lommerne på sine bukser og smilte venligt, men så man ikke kunne se hans tænder, men smilet så på ingen måde falsk ud eller noget. han elskede duften af hende og havde svært ved et lade være med bare at bide hende. han måtte jo finde et mindre offentligt sted først, men så skulle han havde ehendes tillid først "en fornøjelse at møde dig mira" sagde han kort og betragtede hende lidt.

Hun smilte og kørte en hånd igennem håret. Hun kiggede rundt og tilbage på Sean, da han snakkede til hende "Hyggeligt at møde dig også," Smilte hun og fandt ud af at hun stadig havde hørertelefoner i ørene, men hun kunne sagtens hører hvad han sagde da musiken var stoppet. Hun tog høretelefonerne ud og puttede dem i sin lomme. Og kiggede tilbage på Sean "Nåmen, jeg har vidst aldrig set dig?" Smilte hun og trak kort på skuldrene.

Sean grinte kort og smilte venligt. han så rundt da hun tog sine høretelefoner af og tænkte lidt over hvor de kunne gå hen "øhm nej..jeg er også meget ny her..." sagde han med et lille skulder træk og vendte blikket tilbage på hende med et stort smil, men stadig med lukkkede øjne. han kunne mærke lysten til blod stige og hendes søde duft gjorde den ikke nemmere at holde sig tilbage. han tog den ene hånd op af lommen og kørte den igennem sit hår.

Hun smilte til ham sødt "Jamen så velkommen her til," Smilte hun og kløede sig kort i nakken. Hun sukkede kort og kiggede på alle de mennesker som bevægede sig udenom dem. Hun sendte et dræber blik til få af dem, da hun stadig var irriteret over at de ignorede hende da hun faldt. Normalt var hun ikke sådan. Hun tilgiver normalt hurtigt. Men lige idag varhun træt af menneskerne.

Seab smilte skævt og nikkede kort "jamen tak da" sagde han muntert og betragtede hende lidt. han så lidt rundt på folk og begyndte at gå "kom med..jeg vil gerne væk fra denne menneske mængde den stresser mig lidt" sagde han og så tilbage til ham. faktisk generede menneskerne ham ikke han ville bare gerne havde lokket hende væk så han kunne blive mæt

"Jeg er enig," Smilte hun og fuldt efter ham. Hun vidste ikke noget om hvad der skulle ske. Hun troede bare at de skulle væk fra menneskerne. Mængden af mennesker irriterede hende, da hun aldrig har kunne lide at der var masser af mennesker om hende så hun stod helt klemt.

Sean smilte skævt og gik roligt videre "dejligt" sagde han og så sig omkring. han så ledende rundt og rynkede panden lidt, da han ikke rigtig kunne få øje på noget sted de kunne være helt alene "øhm mira...er der ikke et sted vi kan være hvor der ikke er andre?..jeg tranger til at komme helt væk" sagde han roligt og så på hendem,

"Hmh, Jeg kender ikke centeret så godt og der er så mange mennesker her så jeg tror ikke der er nogle steder i centeret hvor man kan være alene," Svarede hun og tænkte sig grundigt om "Hmh, så skal vi gå udenfor et sted," Sagde hun efterfølgende og betragtede ham smilende.

Sean lyttede til hvad hun sagde og tænkte sig lidt om "okay...øhm så går vi udenfor" sagde han med et lille nik *det er nok også bare et bedre* tænkte han med et lille skulder træk. han så på hende med et skævt smil og grinte stille. han så frem for sig og strækte sig lidt. hvorefter han lage sine hænder bag nakken.

Hun fuldte smilende efter ham. Hun løb i forvejen for at drille ham. Hun løb ud igennem døren med et grin og stillede sig ventene ude foran døren. Hun smilede til ham, da hun så ham komme gående mellem menneske mængden. Hun kørte en hånd igennem håret og fuldte ham med sit blik.

Sean så efter hende og hævede det ene øjnbrynd. han rystede bare på hovede og grinte af hende. han gik roligt videre i bland menneskerne. han havde jo stadig færden af hende, så han havde ingen problem med at finde hende igen. han kom uden for og gik rolig hend til hende "når når flygter du nu fra mig?" spurgte han og smilte skævt,.

Hun grinte med et stort, muntert smil. Hun var ret glad for at være engel, da de altid var i godt humør. Og der var ikke noget bedre for hende end at være i godt humør "Selvfølgelig flygter jeg.. Du skræmmer mig... Eij, det gør du ikke," Grinte hun muntert og kørte en hånd stille igennem håret. Hun tog en hånd på hver sin side af hovede ved håret og tog fat i håret for at sætte det bedre.

Sean grinte lidt af det hun sagde og rystede på hovedet "jeg er da også bare total skræmmende" grinte han og begyndte at gå "kommer du?" spurgte han og så tilbage på hende med et skævt smil. han ville længere væk fra menneske mængden, da det stadig var alt for offenligt til at han kunne bide hende og han var efter hånden ved at brive godt sulten.

"Nemlig," Grinte hun og betragtede ham smilende. Hun fuldte ham med hendes blik, da han begyndte at gå. "Sevfølgelig," Smilte hun og bevægede sig med lette skridt efter ham.
"Hvor langt vil du lige væk?" Spurgte hun et stykke tid efter med et skævt smil. Hun kiggede rundt til siderne og hun kunne efterhånden ikke se flere mennesker.

Sean så rundt for at sikre sig der ikke var nogen andre og da han ikke kunn e få øje på nogen. vendte han sig hurtigt mod hende og skubbede hende op mod en mor "je beklager virkelig kære engel men jeg er simpelthen blevet for sulten nu og du dufter så fantastisk" sagde han undskyldende med et skævt og ondt smil. han lod sin duft komme tilbage så man kunne dufte han var vampyr. han strøg hende blidt over håret og strøg det stille væk fra hendes hals. han lænede sig mod hende og kyssede hende roligt på halsen "lillle uskyldige engel..stakkel" mumlede han mod hendes hals og bed hende så kort efter i halsen. han holdte hende godt fast.

Hun blev bange da han skubbede hende ind i muren "Sean, hvad laver du? Jeg troede vi var venner?" Sagde hun og fik fugtige øjne, da hun vidste at dette ville blive smertefuldt.
Hun mærkede hans bløde læber mod hendes hals og derefter de skarpe tænder bide sig ned i hendes hals. Hun prøvede at skrige men kun en lille, hæs lyde kom fra hende. Hun tog armene om ham. Hun borede sine negle ned i hans ryg og rev i hans trøje. "Stop!" Hvæsede hun stille, næsten utydelig. Tårene trillede ned af hendes kinder og ramte hans kind, da hans hoved var under hende. "Sean.... Stop!" Hvæsede hun videre og lukkede øjene hvor der kom flere tårer ned af hndes kinder. Smerten var ubeskrivlig. Men hun kunne ikke skrige eller rykke sig da vampyren var stærkere end hende. Hun åbnede øjene svagt. De var blevet en smule røde, da hun havde grædt så meget. Og tårene blev ved. Ned over hendes kind og videre til hans kind. Hun rev videre i hans trøje.

Sean sugede rådigt hendes blod og var helt koldt over for de ting hun sagde og gjorde. han holdte hende tættere på sig og nød virkelig den søde smag af engle blod. han lukkede sine øjne for at nyde det fuldt ud. han træk så sine tænder ud og slikkede stille blodet væk fra hendes hals "mmh...jeg undskylder meget...men en vampyr skal jo også overleve...vi var venner og jeg ville ønske vi stadig kunne være venner..men jeg regner med du er for bange nu...men igen undskyld blod trangen er svær at styre når en engel er i nærheden" hviskede han blidt ind i hendes øre. han kunne mærke hun stadig rev i hans skjorte og var sikker på den nog snart ville gå i stykker, men det cvar egentlig ligegyldigt for ham. det var jo bare en skjorte og dem havde han så mange af.

"Engle skal måske ikke overleve?" Spurgte hun og kiggede på ham med fugtige øjne og make-up der sad helt nedepå kinderne. Da han flyttede sine tænder slap hun hans skjorte med den ene hånd og tog sig på halsen. Hun tog hånden tilbage og betragtede hånden som var fyldt med blod nu. Hun rystede helt vildt og kunne ikke forstå hvad der skete. Hun var glad for at Sean stod tæt op af hende for hvis han ikke havde stået der var hun faldet. Hun kunne mærke sine ben var ved at svigte. Hun var ved at besvime... Hun har aldrig kunne tåle at se blod. Ingengang hendes eget blod. Hun holdte bedre fat i ham og lagde sit hovede på hans skulder for ikke at falde.

Sean grinte lidt af det hun sagde og smilte stort "jo selvfølgelig...derfor slog jeg dig jo ikke ihjel" sagde han roligt og fulgte hendes bevægelser med blikket, imens han holdte hende ind til sig, da han godt kunne mærke hun nok ikke ville kunne stå selv. han fortrød på ingenmåde at han havde bidt hende, da han havde syntes hendes blod smagte fortrineligt. han slikkede sin mundvige og læber rene for blod og så sig til omkring. han så et kammelt ægte par kom gående *det var vidst et godt tidspunkt jeg kbed hende* tænkrthan med et lille smil og ser lidt rundt for sig,

Hun kiggede hen på ægteparret som kom gående. Hun kunne ikke se hvad det var da det bare lignede et par klumper. Hun kiggede tilbage på Sean og prøvede at kigge ham i øjene. Hendes øjne var kun halvt åbne og hun kunne næsten ikke se. Hun nåede lige at smile svagt før hendes øjne lukkede sig helt og hendes krop blev helt slap. Hun besvimede i Sean arme. Hvad mon ægteparret tænkte?