Brudt stilhed

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Fredag
Vejr : Koldt
Sted : Gågaden
Tid : 22.03
Omgivelser : Ret tomt

Løbende skridt brød den ellers fuldkomne nattestilhed i gågaden. Der lød et dæmpet smæl, efterfuldt af et halvkvalt smertes skrig. Max vidste at pilen havde remt sit mål, men vidste også at hun havde tabt aftenens bytte, da hun så englen lette længere fremme. Dog gjorde endnu et forsøg på at nedlægge den, ved at sende endnu en pil af sted, denne gang mod vingen. Hun bannede lavmælt da den ikke remte, og englen forsvandt over byens tage. Fanden tage det! Nu havde hun lige troet at det skulle lykkes for hende. Hun to sig let til hovedet, og gned sig i øjet. I var stadig lettere omtåget efter den lange tur. Det var nok det. Hun plejede jo ellers nok at være i stand til at nedlægge en engel. Max sukkede lydløst, og gik tilbage mod det sted, midt på gågaden, hun havde smidt sin taske for bedre at kunne løbe.

et skrig fra englen lød da den forsvandt bagbygningen, englen fløj over seb og seb troede det var en fjende og ende med at dræbe englen han tog englens sjæl og spiste den ikke fordi han nød at dræbe men sjælen ville gå til spilde vis han lod den være hun ville dø alligevel efter den første pil der havde ramt englen fra dusørjagern "huh? en pil? " sagde Seb og tog den op eller rettere ud af liget "en dusørjager? måske, måske ikke" sagde Seb til sig selv

Max hørte som sædvanligt ntet, men samlede sin taske op, som var intet hændt. Hun havde forspildt en chance for at nedlægge et bytte, men havde nu ikke tænkt sig at tage hjem af den grund.. Der måtte vel for fanden da være andre væsner der bevægede sig ud denne fredag nat..

Seb gik ud af gyden hvor engle liget lå og kiggede op i himlen og op på månen det var ikke fuldmåne men alligevel var sebastian betaget af månen. Seb tog hænderne ned i lommen det var nu alligevel ret koldt og Seb havde ikke taget hans jakke på han sukkede dybt og gik imod den retning Max var uden at vide at det

Ganske vidst kunne Max intet høre, men hun kunne fornemme skridtene fra dæmonen. I én og samme bevægelse, vendte hun sig om, og sendte en pil afsted mod personen der kom gåene. Hun vidste godt at der var risiko for at det var et menneske, men sandsynligheden for at normale menneske ville bevæge sig ind i gågaden sent fredag aften, når de kunne feste på clubben?.. Ret lille sandsynlighed..

Seb havde gode reaktioner og nåede lige at undvige "eh? " sagde Seb overrasket han var ikke van til at blive angrebet men han troede ikke lige på det var et menneske der uheldigvis kom til at skyde en pil i mod Seb, Seb var enlig ikke bange men overrasket så han gik stadig videre den vej hvor pilen kom fra og ende med at se en skikkelse som var en pige han smilte venligt til hende og så så bue og havde regnet ud at det var dusørjagern

//Ikke en bue men en armbryst^^//

Max så kort på ham. Hun havde ret. Han var bestemt ikke et menneske.. Hvad var han så?.. Bestemt ingen elver.. heller ikke en engel.. Ikke en vampyr, og han så for fin ud til at være en varulv.. Så måtte han vel være dæmon?.. Max rynkede svagt på næsen, og samlede sin taske op. Den ene hånd gled den i tasken, og lukkede sig om den helt specielle kniv, og hendes øjne slap ikke hans ansigt.

//undskyld mente armbryst xD//


Seb kiggede undrene på hende og så kniven hun trakte op af tasken "hmm" sagde han, han havde set sådan en kniv før han kunne bare ikke huske hvor, men han vidste at han skulle passe på dog havde han ingen grund til at angribe hende vis hun ikke angreb ham tros alt var Seb ikke den bedste til at slås men han havde aldrig tabt

"Hvem er du?" Max ville egentlig bare aflede hans opmærksomhed, og var rørende ligeglad med hvem han var.. Så længe han altså døde nu.. Max vidste godt at hun ikke var fair.. Men egentlig var hendes arbejde jo ikke så meet anderledes end andre jægere. De dræbte dyr, og solgte dem videre for at tjene penge, og hun gjorde det samme, bare med umenneskelige væsner i stedet for dyr..

"Sebasitan Levi Phantomhive" sagde sebastian med et studerene blik "du er en dusørjager ikk?" spurte han selvom han vidste svaret hans efter navn Phantomhive var navnet på en af byens rigeste familier men alligevel gik han rundt i lidt laset drenge tøj og lignede ikke en rigmands søn "og du er?"

Max så lidt på ham. Det med de sociale lag var ikke noget hun gik spor op i, så hun havde ikke den ringeste anelse om at han havde navn som en af top familierne i nabolaget. "Max, og jo. Jeg er en jæger." bekræftede hun, og gik tættere på ham. Hun betragtede ham med øjne der som sten af se på. - Hårde, kolde og ulæselige..

vis hun skar ham så han kom til at bløde ville det være værst for hende selv hans evne var tros alt at hans blod kan forme sig som et våben " ....så er jeg dit nye bytte?" spurte Seb "vis det er, er engle liget derover inden i gyden" sagde Seb og pejede imodd en gyde længere væk

Max så på ham med uændret ansigtsudtyrk og nikkede. Jamen det var jo godt.. Så fik hun altså englen alligevel, skønt. Og hvis hun så også kunne få en dæmon med i købet.. Jamen det var jo simpelthen dejligt. Hadet hun nærede til lige netop den race, kunne på ingen måde ses på hendes ansigt. Faktisk var der ingen følelser at se overhovedet.. Intet..

"hvorfor valgte du at være en dusørjager? er det så sjovt at dræbe?# spurte Seb og det var sjældent at en dæmon ville spørge om sådan noget

En kort, bitter latter lød fra Max. "Jeg blev jæger for at forhindre jer i at forpeste samfundet." Hendes stemme var rolig, men hadet sydede lige under overfladen..

Seb vente sig om og begyndte faktisk at gå han ville ikke slås og han kunne mærke at han ikke havde det bedste intryk på hende og at hun nok ville angribe ham når han vente ryggen til hende men han tog chancen


//og nej emnet er ikke slut xD//

Ganske som han havde regnet ud, angreb Max da han vendte ryggen til. HUn vidste godt at han sikkert havde en eller anden form for trick i ærmet, men når nu han lavede en sådan åbning, ville hun da såsandelig også bruge den..

Seb havde som sagt gode reaktioner og vente sig om da hun angreb han var hurtig og undve kniven men fik dog en dyb flænge i hans håndflade "av" sagde han kort og føelses løs han kiggede på Max ´"det er ikke godt at gøre mig vred " sagde han og hans aura ændrede sig, hans blod fra håndledet begyndte at forme sig og tilsidst blev det til et ret så okay stort sværd

Max så på sværet. Hvilken imponerende evne! Hun lo svagt, og rystede på hovedet. "Søde ven, du skræmmer mig ikke. - Ligegyldigt hvor vred du bliver." Hun angreb igen, men var yderst opmærksom på sværdet, da hun jo helst ville slippe uskadt fra dette..

Seb svingede sit sværd imod Max i det hun angreb og stopppede hendes angreb "kan du ikke bare lade mig være" mumlede Seb

"Nej desværre ikke." svarede Max tørt, gik et enkelt skridt bagud, og overvejede sit næste træk. Hun ville ikke lade ham gå - bestemt ikke - men hun var ikke i tvivl om at han ville besværlig gøre dette så meget som muligt..