Stilhed, Fuldkommen stilhed.

Dato: 2.jan.
Dag: Lørdag
Tid: 21:00
Sted: Stranden.
Vejr: Koldt men fuldkommen stille i vejret.
Omgivelser: Strand omgivelser, ingen udover Armand.

Armand sad på en stor sten som lå nær den lejligheds blok han boede i bag ham, han så ud over det rolige og fuldkommen stille vand, han sukkede stille og nød den fuldkommen stilhed der var omkring ham, ikke en eneste lyd, ikke en gang bølgerne.
Han åbnede dog øjnene igen og så lidt op på den overskyede himmel, det ville nok snart blive regnvejr, men det gjore ham intet, selvom han nok ville fryse.

sascha gik tæt ved vandkanten og betragtede himlen, hun havde stukket sine hænder ned i lommerne på hendes sorte jakke der gik ned til knæhaserne, hendes blødrøde hår var sat op i en løs knold, udover nogle totter der hang ned over hendes kinder, hun vendte blikket mod det stille vandet og betragtede det lidt, stilheden fik hende til at slappe godt af så hun havde intet problem med det, hun så ned på sine fødder og sparkede til en lille sten der trillede hen over sandet.

Armand bemærkede hurtigt han ikke var alene og fik øje på pigen, han lagde hovedet svagt på skrå og betragtede hende, han hoppede så ned fra stenen og gik stille hen mod hende "Hey" sagde han stille da han var tæt nok på, han smilede skævt og bemærkede så hun var dæmon og gik derfor ikke for tæt på.

sascha fik færten af en elver og vendte så blikket op, hun hørte så en drenge stemme og vendte blikket mod stemmen, med det samme så hun elveren og stoppede stille op "hej.." sagde hun stille og lidt venligt, hun studerede hans bevægelser og træk i mørket og lage hovedet en smule på skrå.

Armand så kort op og ned af hende, før han besluttede sig for at hun ikke angreb ham med det samme "Nyder du stilheden?" spurgte han så i et skævt smil og stak hænderne i bukselommerne for at have et sted at gøre af dem, han var hele tiden opmærksom på hendes bevægelser og blikke.

sascha bemærkede hans blik og så så ud på vandet "mmh..ja..stilheden...er mere fredelig en så meget andet" sagde hun stille og vendte blikket på hende igen, et lille smil tegnede sig på hendes læber da hun så hans, hun følte sig på ingen måde i fare eller utilpas ved hans selvskab, men holde stadig godt øje med ham for en sikkerheds skyld.

Armand nikkede anerkende til det hun sagde og så kort ud over vandet før han igen så på hende "Du har ret .. " sagde han og så så ned, men så op igen " .. Men det kan også være Ensomhed og død" sagde han så og sukkede lydløst over sin egen negative kommentar.

sascha nikkede da han gav hende ret og vendte blikket ud mod vandet, men hun så hurtigt på ham igen på grund af hans kommentar "mmh...men det er forskelligt hvordan den stilhed er...hvis den er som denne..er det intet problem kun dejligt...men den du hentyder til er mere larmene og trist.." sagde hun roligt og bed sig en smule i læben, hun brød sig ikke om den kommentar, da hun synes man skulle nyde det positive og ikke ødelægge det med noget negativt.