Aften gåtur

Dato : 17 april
Årstid : forår
Dag : Lørdag
Vejr : næsten stjerne klar himmel, ellers let overskyet
Sted : Gågaden
Tid : 23.50
Omgivelser : mørk og tomt. folk er gået hjem og de fleste caféer er lukkede for idag.


Lucas slentrede roligt hen af gaden og hans skridt gav svagt ekko. han havde hænderne i lommen på sin hættetrøje og hans tanker fløj rundt i hovedet på ham. han gik nærmest i ét med mørket udover hans ansigt lyste op imellem alt det mørke, og hans øjne lyste en klar lyseblå farve. Han havde ikke lige været i det bedste humør idag, og der var ikke sket det helt store, så han havde endelig vovet sig udenfor og var alligevel også blevet lidt sulten.

Max kom ud af en af de sidst åbne caféer. Hun havde en taske overskulderen, og et papkrus med skoldhed kaffe i hånden. Hendes blik gled rundt i den ellers øde gågade, men fangede ansigtet i skyggerne. EN hånd gled ned i tasken, og Max gik stille over mod vedkomende.

Lucas' ænsede ikke ret meget af de få ting der var omkring ham. Han gik nærmest kun i sine egne tanker, og var ellers helt rolig nu. Han elskede at gå ture om aftenen, der var nærsten ikke noget bedre. det friskede ham altid op, og Lucas vidste ikke rigtig hvorfor, men det gjorde det bare.
Han sparkede til en sten som lå på jorden, og den trillede støjende 3-4 meter længere frem.

Max var stoppet på, og betragtede drengen. Han så jo ikke videre farlig ud, men menneske var han ikke.. Hvilket betød at han måtte dø.. Kunne han da ikke have ventet lidt med at dukke op? - Nu havde Max jo lige sat næsen op efter fredelig kop kaffe.. Hun sukkede lydløst, og betragtede forsat drengen.

Lucas fik kort færten af en anden, han vidste ikke hvem. Han så hurtigt rundt og fik øje på en pige. Han undrede sig lidt over at hun stod og stirrede på ham. Lucas blev lidt usikker, men tænkte ikke længere end det, så han gik bare videre, men i et lidt hurtigere tempo end før. Nu vidste han at hendes øjne hvilede på ham, og han ville helst bare væk, da pige virkede underlig og ikke noget selvskab for ham.

Max tog en tår af sin kaffe, og fulgte roligt efter drengen.. Nej efter dæmonen.. Endnu et svagt suk slap hendes læber,og hånden i tasken lukkede sig om den hel specielle kniv. DOg trak hun den ikke, men ville først hen et sted hvor der ikke var helt så stor sandsynlighed for at et menneske kunne forstyrre..

Lucas blev mere og mere usikker, jo længere han gik. Han lyttede efter pigen skridt som var efter ham. Lucas samlede lidt mod til sig, så han vendte sig om og så på pigen. "hvad vil du?! kan du ikke finde en anden at forfølge!?" sagde han højt nok til at hun kunne høre det og han havde en lidt irriteret klang i stemmen.
Lucas holdt hænderne i sin lomme endnu. Han havde både lyst til at løbe og til at vide hvad pigen ville. Han vidste at hvis han blev kunne det gå galt, men han blev hvor han var.

Max hørte intet af hvad han sagde, men hun fangede det fleste af hans ord, og kunne gætte sig til resten. "Jo det kan jeg da, ligeså snart jeg er færdig med dig." svarede hun, og et svagt smil passerede hendes ansigt. Han virkede ret ny.. - En dæmon med bare en smule erfaring havde nok på nuværrende tidspunkt gættet hendes hverv.. Det var jo godt.. De yngste var altid de letteste at nedlægge..

Lucas' skræmte blik hvilede kort på hende. Han ville ikke tage flere chancer nu, så han fik hurtigt vendt sig og stukket i løb. Han var ikke helt sikker, men han nu gennemskuet hende, men det var bare lit for sent. *hvorfor løb du ikke bare med det samme Lucas?!* tænke han, men intet var tabt endnu. Hvis han kom på en idé inden, så kunne han stadig nå at redde sig selv. Tankerne fløj igen rundt i hovedet på ham, men intet brugbart endnu.

Max løb efter ham. Fandme nej, om han skulle have lov at flygte! Hun var simpelthen så træt af folk der bare løb. Det var jo ikke til at nedlægge noget som helst, hvis al byttet flygtede med det samme! Max trak op i ærmet, og et dæmpet smel lød i gaden. En pil susede afsted, med retning mod dæmonen, fra den ambryst der var spændt fast om Max's arm.

Lucas løb hurtigt afsted. Han opfattelse om at han nok skulle klare det sank en smule da han hørte smældet og pilen fløj forbi hans hoved. Han udstødte et lille gisp og hans tempo sank en smule. Han tænke kort over hvorfor han ike bare var blevet hjemme et par timer mere som han havde overvejet. det kunne nok ikke blive værre nu. Han løb igen lidt hurtigere nu. Han var helt bestemt på at han ville klare det, selvom han var skrækslagen.

Max banede lavmælt mens hun løb. En ny pil blev sendt af sted, men sigtet var upræcist.. Hun kunne ikke indhente ham, og sigtede ikke så nøjagtigt som hun plejede, men hvis hun stoppede ville han bare komme uden for rækkevidde.. Fanden tage det!.. Pilene kunne ganske vidst ikke skade ham alvorligt, men de kunne da i det mindste stoppe ham... Forhåbenligt..

Lucas så kort ned i jorden imens han løb. Da han hørte endnu en pil blive skudt af sted, håbede han bare på at den ikke ville ramme. Han så den fløj forbi ham. Heldigvis, selvom den var tæt på at ramme ham. Han måtte koncentrere sig om at finde en måde at undslippe pigen, så han måtte slappe af og ikke tage sig af pilene, og så tænke hurtigt.
Lucas havde ingen idéer, udover at blive ved med at løbe, men han kunne ikke blive ved med det. Han ville blive for træt til sidst og hurtigere når han nu ikke havde fået mad i lidt tid. Hvis han drejede ind i en gyde, ville han være fanget... Han måtte bare fortsætte endu.

I guder hvor var han dog irriterende! Hun affyrrede adskellige pile i træk, blot for at få ham stoppet.. Hun kunne jo ikke løbe lige så hurtigt som han, så hvis hun skulle havde en chance måtte han stoppes..

Lucas løb stadig hurtigt, men han sænkede dog farten en smule da en smerte jagede igennem hans arm. Han lukkede kort sine øjne hårt sammen af smerten, men fortsatte stadig målrettet fremad. Lucas fik en idé som måske kunne redde ham. Hvorfor havde han ikke tænk på det noget før? Men chancen var ikke så stor, hvis ingen hørte ham. "Hjæælp!!" Råbte han i håb om af nogen hørte ham. Nogen som ikke havde forladt deres café endnu. "Hjæælp!!" råbte ahn igen,, dog lidt højere. Tempoet havde sænket sig lidt mere. Hans energi varede jo ikke evigt.

"Helvede!" Max satte i spurt da dæmonen sænkede farten, og begyndte at råbe. Hun ragte ud efter hans arm, og hvæsede: "Så ti da stille!" Han skulle ikke ødelægge det nu! Nu var hun jo så tæt på! Hun stirrede på ham med et brændende blik, og forsøgte stadig i hærdigt at få ham stoppet.

Lucas stønnede kort af den træthed som have overvældet ham. Han så kort om på pigen og råbte så igen højt "Hjælp!". han løb stadig så hurtigt han nu kunne, da smerten sænkede ham og det blev kun værre. "hjæælp!" han hulkede mere nu end han råbte det.

Max fik nu fat i hans arm, og tvang ham til at standse. "Du er lidt af et skvat hva?.." Max var forpustet, men hendes stemme var knusende rolig som sædvanlig.

Lucas så skræmt på pigen. han vred sig lidt for at komme fri. "slip mig!" råbte han. Han slog ud efter hende i håb om at ramme ordenligt så hun ville slippe. "slip mig nu!" råbte han igen. Som pigen havde sagt, så var han lidt af et skvat. Han var i hvert fald meget forsigtig, og havde ikke lyst til noget drama eller problemer, som nu. Og hvor han dog hadede sig selv for at være så ynkelig.

Max smækkede hånden over munden på ham, og skubbede ham op af muren, så han ikke så let kunne stikke af. "Vær så stille vil du?" sagde hun lavt, og så på ham med isende rolighed i de grå øjne. Hun så på hans skræmte ansigt, og kom ligefrem til at smile. Han havde præcis det samme udtryk i øjnene som hun selv havde haft første gang Leena dræbte..

"hvorfor skulle jeg dog tie stille?!" råbte han gennem hendes hånd. han havde vel stadig en forventning til at nogle hørte ham. Han fægtede lidt ud mod hende og sparkede hende så hårdt på låret imen han vred sig fri af hendes tag i ham. Han gik et par skridt tilbage og blev så stående lidt. han var som frosset fast på stedet, og kunne i et par sekunder ikke få sine ben til at reagere, men efter vendte han sig og løb igen. Han havde forståelsen af at hun kun vile blive vredere hvis han løb og fik fat i ham igen, men han havde ikke andet han kunne gøre end det.

"Forhelvede!" råbte Max og så efter ham. Han havde ramt godt, men hun bed smerten i sig, og løb efter ham. Hun bandede af ham, mens hun løb, men stoppede så op. Nej fandeme nej! Så måtte han sgu løbe.. Hun skulle nok finde ham igen på et eller andet tidspunkt..

//må lige smutte kort//

Lucas løb så hurtigt han nu kunne. han så kort tilbage, hvor han opdagede at pigen ikke fulgte ham, med han stoppede ikke af den grund. han løb videre indtil hun var ude af syne og lidt længere, og først der stoppede han. Han så på sin arm. Såret gjorde fandens ondt, men han måtte bide det i sig. Han tog fat om pilen hvor han derefter, forsigtigt trak den ud. Lucas bed tænderne sammen og tog fat om armen efter pilen var ude. Han stillede sig hen ved en lille smal gyde, hvor han satte sig for at sunde sig lidt. Han trak hætten op over sit hoved og ned over øjnene og håbede på at skyggerne skjulte ham. Han var godt udmattet efter han havde løbet og han havde sikkert mistet lidt blod, men han mærkede det ikke rigtigt. ikke endnu i hvert fald.

Max fulgte efter ham, i et roligt tempe, med tyste skridt. Hendes blik gled hele tiden rundt, ind i hver eneste gyde for at finde ham igen. Han virkede så svag.. Så let.. Det lige før Max fik medlidenhed med ham, men den tanke rystede hun hurtigt af sig. Selv den sødeste killing har klør..