Aften gåtur

Lucas trak sine ben lidt til sig og lagde panden ned mod det ene knæ. Han holdt godt fast om sin arm og var så stille som var muligt. Hvorfor skulle det ske nu? det havde han tænk meget over, men han var også ved at opgive håbet om at overleve dette, nu. Hun var sikkert allerede igang med at lede efter ham. og sikkert grundigt.

Max fik øje på hans skikkelse, og stoppede op foran gyden. Så et øjeblik bare på ham. Hvor så han lille og skrøbelig ud.. Han mindede hende om hende selv.. Dengang hun var mindre.. - Noget mindre end ham også.. Dengang hun stadg kunne høre.. Hun rystede tanken af sig, og trådte et skridt ind i gyden. "Vær nu stille gider du?.. Vi kan gøre dette hurtigt og smertefrit, eller langsomt og pinefuldt. Det er helt op til dig." Der var som altid en knusende ro over hendes stemme. En ro der fortalte at hun ikke ville lade sig forbarme. En ro der sagde at hun havde dræbt før, og med glæde gjorde det igen...

Lucas så hurtigt op på Pigen da hun snakkede til ham. Han registrerede ikke rigtig hvad hun sagde, men han rystede bare på hovedet og rykkede længere ind i gyden. Han udstødte kort et lille hulk, oh han vidste at han måtte tænke hurtigt.

Max sukkede, og trak dæmonkniven frem igen. Hun brød sig faktisk ikke om det.. Han virkede simpelthen så uskyldig. Hun rankede ryggen svagt, og gik beslutsomt hen mod ham. Han var jo trods alt en af dem.. Han var som Hende!.. Vreden sydede op Max bare ved tanken. Hun havde jo også virket så uskyldsren som noget.. Som et engle barn..

Lucas så på pigen. Han rystede kort på hovedet og tog endelig mod til sig. Han slap sin arm og sparkede ud mod pigen, hvor han derefter skubbede hende så hun faldt. Han nærmest kastede sig over hende og holdt hendes arme nede. Han tænkte at det kunne være en oplagt chance at suge hendes sjæl, men så dog bare på hende uden at vide om han var stærkere end hende, og det tvivlede han faktisk lidt på. Hans blik var nærvøst og han kunne nemt se på ham at han ikke havde lyst til at skade hende.

Max gispede svagt af overraskelse, selvom hun jo udemærket godt vidste at hun skulle forvente et angreb, havde hun ikke gjordt det.. Hun udnyttede det at han sad på hende til at jage knæet i ryggen på ham. Sigtede efter rygraden, men var ikke sikker på hvorvidt hun ramte. Dog vidste hun at ryggen under alle omstændigheder var et svagt sted, ergo ville det gøre ondt på ham ligegyldigt hvor på ryggen hun ramte. Og jo hun var jo stærk af et menneske at være.. Stærk nok til at kunne kampe mod - og vinde over - vampyrer..

Lucas så stadig på pigen. Han slap taget da smerten jagede ind i hans krop, men prøvede at bide smerten i sig og fik taget i hendes arme igen. Smerten i ryggen blev siddende lidt. Han vidste godt at han ikke ville kunne holde hende nede så han fumlede lidt med at få fat i pigens kniv. Han fik dog også fat i den og kastede den væk, men han vidste ikke hvor langt væk den landede. At dømme efter lyden var det kun en 3-4 meter væk, men det ville sænke hende lidt.

"Slip mig, bæst!" hvæsede Max af ham, og forsøgte ihærdigt at komme fri af ham. Hun stirrede rasende op på ham, og bed tænderne sammen. Egentlig vidste hun jo ikke om han var blod dæmon, eller hvad han var.. Men hun vidste at han var dæmon, og hun vdste at hun ville dræbe ham!..

Lucas så på hende. Han sank kort en smule spyt, og rystede kort på hovedet. "nej.. ikke før du lader mig slippe" sagde han. Han anede ikke at hun var dø så han snakkede jo bare til hende som om hun kunne høre ham. Han overvejede stadig bare at suge hendes sjæl til sig, men håbede også lidt på at hvis han lod vær, at hun så ville se at han ikke var en trussel for folk der ikke fortjente det, men.. Hun havde jo på en måde fortjent det. alle dem hun havde dræbt, sikker uskyldige imellem, sikkert skyldige.

Max lo da hun så hvad han sagde. En tør og bitter latter.. "Lader dig gå? Skulle jeg lade dig gå? Hvorfor? Du er måske uskyldig? Du har måske aldrig taget et liv? Kom ikke her og sig at det er retfærdigt fordi er nødt til det for at overleve! Jeg er jo også nødt til at dræbe jeg for at overleve, og alligevel ser I mig som den onde.. Så hvorfor i al verden skulle jeg dog lade dig gå?!?" Hadet var tydeligt i hendes stemme. Hun gjorde somend heller intet for at skjule det..

Lucas blev faktisk en smule irriteret over det hun sagde. "jeg har ikke sagt at jeg var uskyldig, men jeg prøver i det mindste at gennemskue og udvælge ofre nøje. nogen har fortjent at dø mere end andre! og du er ikke bedre end mig." vrissede han. Han havde nu mere lyst til bare at få sin mad istedet for at tigge nu. Han havde heller ikke fået noget i lidt tid nu, men han holdt sig dog tilbage endnu.

"Jeg har aldrig sagt mig selv bedre end dig. Men jeg ved hvad de dødsfald I forsager gør ved en familie!" svarede Max, igen med knusende ro over stemmen. Hun forsøgte at trække sine arme til sig, så hun kunne komme fri af ham. I guder hvor var det dog irriterende at sådanne væsner skulle være stærkere end mennesker!..

Lucas havde aldrig været vild med at diskutere, og det havde ikke ændret sig. Han mumlede noget ubetydeligt, hvorefter han rejste sig op og satte i løb. Utroligt at han ikke bare havde dræbt hende imens han havde chancen, så ville han være sikker på at overleve. *hvor du dog dum Lucas!* tænkte han imens han løb

Max kom i det samme på bene, og fik fat i sin kniv. Satte så i løb efter ham. Hun havde virkelig bestemt sg for at han skulle dø!.. Ikke tale om, om hun ville lade ham gå blot fordi han løb!.. Hun skulle desuden bruge pengene.. Så der var ikke så meget andet at gøre, end at jagte ham til hun entan fangede ham, eller kolapsede...

Lucas løb alt hvad han kunne. Hans arm gjorde stadig ondt, men denne gang sænkede det ham ikke. Han så sig kort tilbage, om hun indhentede ham, men så igen frem. Det var lidt som om at han havde fået lidt mere mod til sig, men han var dog stadig skræmt.

Max vidste godt hun ikke ville kunne indhente ham, så hun løb i et tempo hun kunne holde i lang tid, og stadig have ham inde for synsvidde.. "Jeg får dig.." mumlede hun lavmælt for sig selv, og stirrede indædt på hans ryg. Hun knugede kniven i hånden, og koncenterede sig egentlig bare om ikke at tabe ham af syne..

Lucas løb stadig. Han prøvede imens igen at finde en måde at undgå hende. Hans blik farrede rundt, og søgte efter eventuelle metoder til at undslippe, og han blev ved med at løbe. Han var egentlig heller ikke typen er var så aktiv, men lige løb havde han dyrket da han kunne gøre det alene og tænke imens.

Også Max forsatte ufortrødent sit løb. Tanker om hvordan hun skulle få ham standset fór gennem hendes hoved, men ikke mange af dem var synderligt brugbare.. Hun kunne kaste kniven efter ham?.. Godt nok var hun uhyggeligt præcis omkring sådan noget, men hun turde dog alligevel ikke at risikere at misse.. Hun havde jo kun den ene kniv mod dæmoner, og de var ærligtalt ikke sådan lige at få fat på..

//Logger nu//

Lucas sænkede kort farten for at tænke helt klart. " ehm ehm ehm...." mumlede han stille. *hun må vel blive træt på et tidspunkt* tænkte han, hvorefter han øgede farten igen. selv havde han jo ikkr brug for at sove mere end et par timer.

Max forsatte i sit noget langsomere tempo. Banede da han satte farten op, og stoppede op. "Helvedes bæst!" mumlede hun irriteret, og så efter ham, i det han langsomt forsvandt ned af gaden. Dog havde hun ikke tænkt sig at give op.. Hun havde jo sådan set forberedt sig på at arbejde hele natten, og hun ville have ham.. Ville nedlægge ham..