Skovens kulde..

Dato : November
Årstid : sent efterår
Dag : søndag
Vejr : koldt, og regnfuldt.
Sted : I et træ, midt inde i skoven..
Tid : ca 21.00
Omgivelser : nobody..

Evelyn sad i træet og legede med sit hår.. Hun var helt alene, som altid. Hun kendte ingen, og var heller ikke sikker på om hun ville komme til at kende nogen. Hun nynnede stille en sang af hendes egne, men ellers var der ikke andre lyde, end et par smådyr og fugle, der skrattede. Hun kunne lugte en svag duft af vanilje, men det kunne hun altid.. det var som om den fulgte hende. Der var koldt og mørkt, men Evelyn lagde ikke mærke til det.. Det var som om hun var følelsløs. Evelyn sad i læ af regnen under træets blade, men det lykkedes alligevel et par dråber at ramme hende.

En ravn sad længere op i træet og stirrede stift på hende med den faktisk Metalliske grå øjne.
Den sagde intet men sad som en skygge over hende.

Lydløst kom Tannis vandrende over skovens bund. Regnen havde gjort hans tøj og hår vådt, som begge dele hang tæt ind og klistede til hans krop. Dette irriterede ham dog ikke.
Han trådte meget varsomt og forsigtigt, da han ikke ville vække for meget opsigt. Han havde allerede fornæmmet tilstedeværelsen af to andre skabninger. Et eller andet sagde ham dog, at en af disse skabninger ikke var helt så venligsindet, så han burde blive væk, men han var alt for nysgerrig til at kunne vende om nu. Desuden ventede der ikke andet end kedelige studier der hjemme.

//Vil gerne skrive men i det her emne er det først når evelyn kommer på//

Prøv den her side: http://lithium-world.danskforum.net/

//Det regnede jeg også med, havde bare lyst til at svare i et emne//

//lol//

Evelyn havde det som om at nogen - eller noget - holdte øje med hende og stoppede derfor med at nynne. Hun kiggede sig omkring, men så intet.. I hvert fald ikke noget unormalt i skoven.

Hun ændrede sin siddestilling, og fik pludselig en fært af et andet væsen.. men hvilket?

Ravnen rykkede sig lidt men sagde stadig intet som et normalt dyr ville gøre.

Hun begyndte at være mere obs(?) på bevægelser og lyde, og vendte sig med ét om, da hun hørte noget rykke på sig..

Den begyndte at baske med vingerne da den så at den havde fået hendes opmærksomhed.

Evelyn vidste ikke om dette dyr var godt eller ondt, så hun sprang ned fra træet og gik i forsvarsposition..

Den fløj ned på en længere gren som var længere nede mod jorden hvorefter den sad og skrattede lidt.

Hun kiggede lidt på ravnen, som havde forskrækket hende. *Er jeg syg eller hva? .. Jeg bliver bange for en lille harmløs ravn..*, tænkte hun. Hun droppede forsvarsposotionen, og rettede sig op, og gik forsigtigt hen til ravnen..

Den sad og pussede sine fjer hvorefter den fløj i direkte retning mod Elvelyn men forvanlede sig i det samme til Donnie som stod og smilede lidt halvsygt foran hende.

Evelyn væltede bagover, med et kort - næsten lydløst, men skingert - hvin.
"Hvad?!.. Hvordan kan du.. Hvad ske.. h..iih.. undskyld, HVAD?!", hun var lidt - meget - forvirret over det pludselige menneske - eller rettere, menneskeskikkelse - der kom gående imod hende..

Han grinte med en mørk stemme, "Halløjsa" sagde han og rakte hende hånden med et lumsk smil.

Evelyn rejste sig op uden at tage imod den ukendte hånd.
"Hvad og hvem er du?!", spurgte hun hårdt, og ubarmhjertigt..

Han trak hånde tilbage med et stort smil, "Måske er jeg det ene måske det andet, og efter at dømme er jeg et væsen" hans ansigt blev dystert og mørkt da han var færtig med at snakke til Engle pigen.

Evelyn kunne mærke at den dreng - eller mand - der stod foran hende, ikke er et godt væsen.. I hvert fald ikke et væsen der ville noget godt for hende.
Evelyn var bange, og ønskede at hun kunne forsvinde i et sort hul.
"Hvad vil du?!", nærmest råbte hun.

Han lagde hoved på skrå hvorefter hans Metalliske grå øjne begyndte at lyse, "Lege" sagde han og smil sygt, hvorefter han laved et knæk med narken.

Evelyn spærrede øjnene op! , både pga knækket, men også pga ordet lege..
"Lege..", sagde hun tavst til sig selv..
Hun forsøgte at finde ud af hvordan hun kunne komme ud af denne kattepine, men kom så i tanke om hendes kræfter..
Men er hun stærk nok? Det væsen der stod foran hende så meget erfaren ud, og hun vidste ikke om han besad andre kræfter end hans formskiftning..

Han nikkede da han hørte hun snakkede til sig selv, "Lege" gentog han med et uhyggeligt smil først nu kunne man se hans spidse knive tænder som let kunne skære huden over på hendes fine lille hals.

Evelyn kiggede forfærdet op på uhyret, og prøvede at skjule hendes frygt.
Hun var ikke så trænet i hendes evner, men prøvede at få vinden til at blæse ham om kuld..

Han stod lidt og mærkede blæsten tog til så han åndede lettet op da det hjalp ham med at for sin dyriske side af sig frem, "HVad dit navn" sagde han og gik et skridt fram mod hende da han stod ca 2 meter fra hende.

"Det rager ikke dig!", sagde hun hårdt.. Hvis hun alligevel skulle dø, så kunne hun vel lige så godt være rapkæftet for engangs skyld..
Hun kiggede nervøst - men uden mine - på ham, for at se hans reaktion..