Skovens kulde..

Evelyn var besvimet og lå nu dér, helt fortabt og ude af stand til at gøre noget som helst.
Hvis ikke vampyren havde stoppet i sidste øjeblik, var hun død. Og for hende ville det nok have været den nemmeste løsning..

Han slikkede det sidste blod af fingerne.
Han kiggede ned på den besvimede engel og tænkte på om han skulle lege legen færtig eller smutte.

Evelyn lå stadig på jorden, dækket af blod(næsten da), og hendes skæbne skulle nu afgøres af vampyren..

Han bukkede sig ned og tog hendes hage hvorefter han smilte, "Evelyn" hviskede han men hviste at hans stemme ville gå ind i hendes underbevisthed og altid ville minde om ham, når nogen hviskede hendes navn.

// Eh.. Hvad kan man så svare på det? i; //

//at hun reagerede på hans kalden//

//Som at hun vågner? eller bare bevæger sig?//

//hun slår pluselig øjnene op men mærker den smerte der er hvor hun begynder at græde elelr noget//

//Very well//

Hun spærrede øjnene op idet uhyret nævnte hendes navn, og mærkede med ét den smerte der var i hendes krop..
"..", hun prøvede forgæves at sige noget, men der kom ikke den mindste lyd.

Han smilte da hun så ham, han lagde roligt sin hånd for hendes mund da han hviste hun ville være stum.
"Lad være med at sige noget" komanderede han og samtidig sagde han det med en så blid stemme at det ville havde løbet en vampyr koldt ned af ryggen.

Hun kiggede spørgende og forvirret på ham.. Hun fattede ingenting, men han så ud til at fatte alt, og det gjorde hende lidt fornærmet, men samtidig sur.. Hun havde jo aldrig gjort ham noget? Så hvorfor ville han gøre sådan noget imod hende?

Han smilte stort, "Legen er slut nu" sagde han og smilte hvorefter han kærtegende hendes kind, men rejste sig lidt efter og stirrede bare på hende.

Hun havde lyst til at slå ham ihjel(meget unormalt for en engel at ville slå folk ihjel)
'legen er slut', LEGEN? Og så stod han bare og stirrede på hende..
Hun prøvede igen at sige noget - eller rettere, råbe noget - men prøvede endnu engang forgæves..

Han sukkede, og rystede så bare på hoved,
hvorefter han begyndte at gå, væk fra hende,
fra stedet, fra alt det han lige havde gjordt.

Evelyn kiggede - igen - forfærdet efter ham.. Gik han nu igen? Lod han hende virkelig bare ligge her?, hun kunne jo ikke bevæge sig.. Hun kunne ingen gang sige noget.. Hun havde så mange ting at spørge om, og så mange ting at sige.. Ville hun nogensinde få ham at se igen? Ville hun overhovedet se ham igen? .. hendes hoved fyldtes med spørgsmål..

Han forsvandt ud i natten uden at kigge sig tilbage.

//Out// XD