talk to me, dance with me - Lucas.

Dato : 02/04-10
Årstid : Forår.
Dag : Fredag
Tid : ca 22.00
Omgivelser : en masse mennesker.
Påklædning: Sorte - lidt stramme - og en smule hængerøvs bukser. En hvid t-shirt hvor der står Hug A Stranger med sort skrift. Sorte converse all star.

Matthew gik roligt ind på The Reggie Club, med hænderne i lommen. Han havde egentlig bare lyst til noget alkohol, men havde ikke noget imod at snakke med nogen, hvis der var en oplagt mulighed. Hans blik kørte langsomt igennem lokalet, og analyserede det. Der var nogle utroligt smukke mennesker, som mest af alt lignede guder, og gudinder, end de lignte almindelige mennesker. Hvad Matthew ikke vidste, var at disse 'mennesker' var vampyrer og dæmoner, og andre smukke væsener. Han møvede sig - med en smule besvær - igennem de mange folk, og bosatte sig oppe ved baren, og betragtede menneskene, mens han overvejede hvad han ville have. Han kørte en hånd igennem hans hår, og rodede derefter i det, så det ikke sad så hatteagtig, da han havde gået med hue hele dagen. Det gjorde han egentlig kun, fordi hans bedstemor bedte ham om det.

Lucas sad helt stille ved et lille bord længest væk fra alle i et lille hjørne på klubben. Han vidste ikke helt hvorfor han var taget herhen, men det var ikke for alkoholens skyld. Normalt skulle der meget til at han overhovedet nærmede sig det, ellers skulle smagen skjules godt. Det var faktisk længe siden han sidst havde været fuld, men der var det også næsten gået galt. Et par venner havde fyldt for meget i ham og han havde ikke set for godt ud. Han stirrede ned i bordet og lyttede til musikken. Han lod sig ikke distrahere af snak og diverse andre lyde, men alligevel lod han sit blik glide ud mod folk på dansegulvet. *at de gider gøre sig selv til grin derude* havde han tænkt og lod sig ikke præge af at visse folk stirrede på ham, da han havde siddet samme sted i lidt tid nu, uden af have bestil nogen form for drikke.

Matthew overvejede stadig hvad han skulle have, men kunne ikke rigtig bestemme sig, og kunne heller ikke koncentrere sig, da han fik øje på en mystisk fyr, der sad helt bagerst i klubben, i det inderste hjørne, helt alene. Matthew smilede svagt, og glemte alt om drikkelse, da hans nysgerrighed overtog. Drengen var meget smuk, og så lige så gudommelig ud, som alle de andre folk inde på klubben. Han rejste sig op, og begyndte - lidt henkastet - at gå hen imod drengen. Da han næsten var henne ved drengen, tøvede han lidt, men ville ikke lade sig frygt vinde.. Ikke igen. "Ehmm", startede han, "Hej?", han snakkede svagt, men alligevel kunne det høres - trods den høje musik. Hans hænder støttede sig op af stolens ryglæn, og han studerede, diskret, denne mystiske dreng.

Lucas blik afledes af en ung dreng som så ud til at være på vej over til ham. Tanken om at falde i snak med drengen var han ikke helt så vild med lige nu, men måske kunne det dog være en god idé. Nye venner kunne Lucas næsten altid bruge, og han havde egentlig brug for det. Han vippede lidt tilbage på stolen og så rundt indtil drengen var kommet over, hvor han igen lod sit blik hvile på drengen. Et svagt smil bredte sig kort på hans læber inden han svarede. "hej" sagde han kort, men med klar stemme så han kunne høres. Han havde placeret begge hænder på bordet og sad nu og vippede en smule frem og tilbage på stolen. Han undrede sig egentlig lidt over at drengen var kommen hen og starten en samtale. havd var der så specielt ved ham udover at han bare sad og stirrede rundt? Han synes ikke selv at han var den mest interessante person på klubben - måske endda en af de kedeligeste.

Han tøvede igen, og rømmede sig. Han var meget nervøs for at få nye venner - ikke fordi han var indadvendt, eller usocial, men fordi det var tit at hans venner droppede ham, pga. hans sygdom - og få gange hans seksualitet. Han kiggede på drengen, og gengældte svagt hans smil, "Må jeg.. eh.. sætte mig her?", spurgte han lige så stille og kiggede afventende på ham. Det undrende hamselv, hvorfor han lige netop var gået hen til denne mystiske dreng i hjørnet. Måske var det pga. mystikken? Han kunne ikke rigtig finde frem til det, da der var masser af andre inde på klubben der så meget mere.. imødekommende ud, men nu var hans nysgerrighed blevet tiltrukket af Lucas, så nu kunne han lige så godt slå sig ned. Og hvis de blev venner, var det jo bare dejligt.

Lucas blik hvilede roligt på drengen. Han undrede sig stadig en smule over situationen, men skubbede tanken væk. Så galt kunne det heller ikke gå. "ehm.. jo da. selvfølgelig" svarede han. Han hev sine hænder lidt til sig, men blev dog ved med at vippe på stolen, lidt mere end før. Han sørgede for ikke at miste balancen og det gik fint. Han lodt sit blik glide ud over folk på dansegulvet, men han skævede flere gange hen mod drengen. Lucas var faktisk blevet en smule nysgerrig for at vide noget om drengen. han virkede interessant. Så så hen igen hen på drengen. "må jeg vide hvad du hedder?" spurgte han.

Matthew nikkede svagt - for at bekræfte at han måtte sætte sig. Han trak langsomt stolen ud, og satte sig på den. Han satte sig i en afslappet stilling, og studerede den specielle dreng, og den måde han kunne holde balancen på. Matthew ville ikke selv kunne holde balancen, hvis det var ham der vippede på stolen, så han besluttede sig for ikke at forsøge. Han fulgte drengens blik ud mod de dansende menneske, og overvejede om det var fordi han længtes efter at danse, eller om han bare ikke rigtig vidste hvor han skulle kigge hen. Matthew kiggede tilbage på drengen, da han sagde noget, "Nårhja, selvfølgelig", mumlede han, og smilte skævt, "Matthew", han rakte hånden frem over bordet, mod den fremmede dreng.

Lucas så roligt på drengen. Der var altså noget specielt ved ham Lucas godt brød sig om, men hvad det lige var vidste han ikke selv. Han smilede Stille og lidt skævt, nikkede kort og tog imod Matthews hånd. "jamen hyggeligt. Jeg hedder Lucas" sagde han så, som svar på et spørgsmål der ikke blev sagt. Lucas prøvede lidt på ikke at fokusere på Matthews øjne, selvom det var der han normalt stirrede på folk, og alligevel kun folk han kendte. Han havde gjort det til en vane, men det ville bare virke arkavet i denne situation. Godt nok var han jo også til samme køn, og ikke kun modsatte, men han anede jo intet om denne dreng og om hvordan han ville se på det, hvis Lucas bare pludselig sad og stirrede ham i øjnene.

Matthew smilede skævt, "Hej Lucas", sagde han og gav hans hånd et svagt klem, og tog derefter sin hånd til sig igen. Lucas havde tilsyneladende et problem med at kigge folk i øjnene, men Matthew sagde ikke noget til det, og holdte bare øjenkontakt de få gange deres øjne mødtes. Han havde olle selv et problem med at kiggede folk i øjnene, da det var et tegn på ren og skær høflighed, at have øjenkontakt med dem man kommunikerede med. Han kiggede ned på bordet, og rynkede tænkende panden, "Drikker du ikke?", spurgte han, og hentydede til at der ikke var noget glas eller nogle flasker på bordet, de havde bosat sig ved. Han flyttede blikket fra bordet, og kiggede nu Lucas i øjnene, og smilede svagt, med et spørgende blik.

Lucas smilede en smule, og tænkte lidt over ingenting nu. Da Matthew spurgte til om han drak, blev han lidt i tivl om hvad han skulle svare. Han ville ikke virke som et skvat, men måtte så finde en undskyldnig for ikka at have drukket noget. Han så ned på bordet og tænkte kort. "ehm" startede han. "tjoo jo jeg drikker, men det er ikke noget jeg går op i, og jeg følte ikke lige at jeg trængte til det lige i aften, men den mening kan da ændres" sagde han og smilede. Lucas så op på Matthew og mødte hans øjne, og fastholdte både blikket og smilet. Måske kunne en smule alkohol faktisk være en god idé, da han måske ville få sin selvtillid lidt op, men han vidste stadig at han ikke skulle have for meget. Det ville bare ende galt, ligesom sidst.

Matthew kiggede stadig Lucas i øjnene, og smilede. Han nikkede og lyttede tavst til hvad han sagde, "Altså.. du skal ikke ændre mening for min skyld", sagde han og smilede skævt. Han kunne sagtens drikke, selvom Lucas ikke drak noget, men Matthew kunne ikke lide at være beruset, når hans venner var ædru. Men alligevel var han også en lille smule bange for at være fuld, sammen med sine venner, da det hurtigt kan blive for meget. Og desuden kan mænd være nogle svin, når de er fulde. Generelt tager man ikke rigtig hensyn, eller tænker sig om, i fuld tilstand, og det var vidst ikke den bedste måde at få nye venner på, heller. Men lidt alkohol, kunne man vel altid klare, selvom han stadig ikke vidste hvad han skulle have. Han holdte øjenkontakten med Lucas - hvis han skulle have noget, så ville Matthew bare tage det samme som ham.

Det irriterede Lucas grusomt at han ikke var så vild med alkohol, og næsten ikke kendte til det. Det eneste han sådan kendte til var nogle af de enten helt stærke ellers var det de midlere som han også kendte et par stykker af. Og så i dette tilfælde hvor han faktisk gerne ville have lidt alkohol, havde han heller ikke lyst til at rejse sig for at hente noget. "ehm... tjoo" startede han med at sige lavt. "altså hvis du har lyst til noget såå.... så tar' jeg det samme" sagde han så og håbede lidt på at hvis han ville have noget, st det så ikke var for stærkt. Lucas vidste at der ikke altid skulle så meget til før han var oppe og køre, og der sikkert gjorde noget dumt, men den tanke slog han ud af hovedet.

Matthew kløede sig let i nakken. Hans plan var ikke lykkedes; han ville jo tage det samme som Lucas, men den idé havde Lucas åbenbart selv valgt at benytte sig af. Matthew kendte heller ikke så meget selv, til de forskellige drinks osv, han plejede bare at tage noget af det der var i huset, eller hvor de nu var. Men på denne her klub, kunne man jo fuldstændig selv vælge. Han rynkede panden, og tænkte sig om, mens han studerede Lucas' ansigt. "Ehmm, jeg tror bare jeg tager en øl?", han smilte skævt, og hans svar, lød mere som et spørgsmål. Han kiggede lidt spørgende på Lucas, og overvejede om Lucas mon havde håbet på noget andet end en øl?