Recovery

Sted. På hospitalet
Tid. 21.32
Omkring. Bippende maskiner og andre hospitals ting
Vejr. Det regner udenfor
Dag+ Dato. IRL
Påklædning. Hospitals kluns..

Rose lå i en af de mange værelser på hospitalet. De havde fundet hende inde i domkirken efter at taget var styrtet sammen. Hun så ikke lige just godt ud; hun havde gips på den ene arm som hun havde fået brækket, bandager rundt om hovedet og blå mærker over det hele og hun havde problemer med at gå. Rose havde ikke opfattet hvor hun havde været i starten og det som havde sket havde kun været som et tåget minde. Men nu stod alt klart for hende og hun tænkte længe over hvad hun skulle gøre hvis hun mødte vampyren igen, som havde gjort dette mod hende. Hun var ikke lige just klar til kamp. Måske kunne hun flygte, men hun kunne ikke kæmpe imod nogen.

Eliza kom gående gennem hospitals gangene og man kunne høre folk der gispede af at se sådan en pige se så dyrisk ud, nogen gik ind på deres stuer mens andre ikke turde kigge, der kom en man hen og sagde"hvem skal du besøge og stop med at skræm alle" Eliza smilede og sagde"En vis engel jeg gerne vil snakke med bare lad mig gå jeg finder hende selv" hun kom stille gående ind til Rose man kunne høre hendes skidt da hun nærmest sig til hun stod i døren, hun havde ingen skræmme eller noget over hele hendes krop og det lignede hun aldrig havde kæmpede, Hun smilede ondt og sagde"hej Engel"

Rose havde hørt gisp og nogle fodtrin komme tættere. Hun så over på Elizabeth da hun kom ind og fik et stenhårdt ansigt "Please, sig det her en drøm.. En meget dårlig drøm" hviskede hun og vidste at det ikke var en drøm. Rose var bare ikke klar til at skændtes med Elizabeth, men hvis hun sagde til hende at hun skulle skride, så ville Elizabeth helt sikkert blive vildt hånlig og ikke gøre hvad hun sagde, "Hvad vil du?" spurgte hun derfor og knyttede sin nogenlunde raske hånd sammen. Den raske hånd havde hun et bide mærke fra Elizabeth, men den hånd var en hel del raskere end den anden som var dækket af gips.

Eliza kiggede stille på hende i det hun lagde et stykke chokolade på bordet tæt på og satte sig over i en stol og kiggede undrende på hende og sagde"bare tjekke til dig efter som du er den første jeg ikke har dræbt efter at ha været i kamp med men det ikke fordi jeg ikke kunne men jeg bryder mig ikke så meget om af dræbe andet end dusørjæger som jeg sagde.... men hvordan har du det?" hun kiggede lidt på hendes slanger i sig og skader men smilede skam ikke hun var helt neutral i ansigtet

"Jamen jeg har det da fint! Kunne ikke have det bedre" sagde hun sarkastisk og så derefter ud i luften "Hvordan tror du jeg har det?! Du væltede et tag ned i hovedet på mig!" snerrede hun og skød Elizabeth et vredt blik, men tog derefter nogle få indåndinger for at slappe af og skar en grimasse da hendes ribben gjorde ondt. Hun ville have haft slået Elizabeth hvis hun kunne og hun ville skide på om Elizabeth var stærkere end hende og at hun kunne dræbe hende på nul komma fem. Rose var bare så skide sur det øjeblik.

Eliza kiggede stille på Rose og rystede på hovedet og sagde med en kold stemme"Det var ikke mig der ville fortsætte kampen husk det.... den eneste du har at bebrejde er dig selv jeg måtte jo først gå når en af os havde sejret og det blev mig og du skal ikke tro jeg elsker at vinde.... især ikke over for en engel eller nogen væsner kun dusørjægere kan tilfreds stille mit sind til et lille smil på mine læber ellers er dette bare spild af min tid energi og mine evner.... men tak fordi du fik min anden evne frem jeg har skam haft meget gavn af den" hun kiggede stille på Rose og rejste sig og kiggede ud af vinduet

Rose sagde intet til det som Elizabeth sagde først, da hun ikke vidste hvad hun skulle svare. Hun så lidt ud i rummet og bed sig blidt i underlæben "Men hvad vil du så? Hvad er det du vil mig nu? Er du kommet for at minde mig om hvilke skader du har påført mig?" spurgte hun og tvang sig selv til ikke at begynde at råbe af hende.

Eliza talte og lignede meget en vampyr der havde eksisterede i flere år, hun så mod Rose og sagde"Jeg sagde første gang du spurgte mig om det at jeg er kommet til at se til dig efter som du er den første der har overlevet en kamp mod mig unge engel" hun så ud af vinduet igen og satte sig ned efter noget tid og sagde"bare råb vis du vil"

"Hvorfor vil du? Jeg forstår dig ikke. Kan du ikke bare lade mig være?" spurgte hun og så vredt frem for sig og ville ikke se hen på Elizabeth, da hun sikkert ville råbe. Hun havde allerede ondt i sine ribben bare ved at tage dybe vejrtrækninger. Hun ville få endnu mer ondt hvis hun begyndte at råbe.

Elizabeth kiggede stille på hende i det hun sagde"Sig mig en engel der ikke kan hele sig selv er lidt ynkelig.... Hmm?? har du virkelig så ondt" hun kiggede undrende på Rose og roede sig let i håret og kiggede så rundt i hele stuen

"Engle kan ikke hele sig selv" sagde hun og så op på Elizabeth "Og jeg er ikke ynkelig.." hviskede hun og så ned i sin dyne.

Eliza hævede det ene øjenbryn og sagde"kan du ikke hele dig?? det troede jeg ellers alle engle kunne eller var hun den eneste??" hun kiggede stille på Rose i det hun sagde"Og nej du ikke ynkelig du stærk og vil overleve meget men ikke så længe du bringer dig selv i fare... sådan som du gjorde mod mig"

"Der er ikke nogen engle der kan hele sig, okay!" sagde hun og var begyndt at blive ret irriteret "Gå nu bare! Jeg kan jo ikke gå nogen steder. Som du kan se, er jeg koplet til maskiner! Så kan du ikke bare gå!" sagde hun og lavede en grimasse og så væk fra hende og snøftede lavmælt ".. Det gør ondt" hviskede hun og trak vejret i korte drag. Hun vidste simpelthen ikke hvad hun skulle gøre. Hun vidste heller ikke hvornår hun var helet fuldstændig og hvornår hun ville komme ud fra dette møghospital.

Eliza smilede og gik hen til hende og sagde"vil du gerne ud her fra efter 4 timer max.... og så være i nogen lunde bedre stand så du kan gå men stadig vil ha en brækkede hånd og lidt tryggede riben men du får det meget bedre vil du det" hun kiggede stille på hende og sagde"vampyrs blod hjælper mennesker og andre væsner til hurtigere at komme sig men de må ikke få for meget fordi så kan de koge over og dø..."

Rose så op på Elizabeth og tænkte længe "Jeg vil gerne ud herfra.. Men, blod.. Og fra vampyre.." hviskede hun og vidste ikke hvad hun ville. Hun brød sig ikke om blod og slet ikke smagen af det. Hun rynkede på panden og så lidt væk fra Elizabeth og bed sig tænkende i underlæben. Selføli ville hun godt ud fra det møghospital, men hun brød sig ikke om idéen med at få blod. Det var sår'n en hæslig smag der var i blod og hun vidste ikke om hvorvidt hun kunne holde det i sig og vidste slet ikke om hun kunne sluge det.

Eliza smilede og sagde"jamen vis du vil så skynd dig og bestem dig fordi du har ikke tilbudet i flere timere fordi det første gang jeg gør dette undtagen jeg har gjordt det ved min søster og tro ikke det fordi jeg har ondt af dig eller noget fordi du bad selv om det, men jeg ønsker skam ikke du lider... så hellere dræbe dig.. eller hele dig valget er dit og det kun en tår du skal tag"

Der var lidt stilhed mellem dem, men så nikkede Rose og så op på Elizabeth "Fint" hviskede hun "Jeg vil gerne heles.. Jeg har ikke lyst til at blive i denne hospitals seng og lide mer.." hviskede hun og så derefter hen på væggen over for sig og sukkede lavmælt.

Eliza kiggede på hende og sagde"Du skal love mig en ting før vi gør dette at du aldrig.... aldrig vil udfordre mig igen aldrig forstået kun vis jeg skal hjælpe dig i at blive stærker og mere udholden eller noget i den stil forstået" hun bed sig i håndledet og man kunne se hvordan blodet piplede op fra hendes blodåre. hun smilede og stak håndledet hen til hende og sagde"Drik men kun til munden er fuld og synk det i et synk og hold det nede"

"Det lover jeg" sagde hun lavmælt og så over på Elizabeths håndled da hun havde stukket det hen til hende. Rose tog tøvende fat i det med sin raske hånd og lagde sine læber omkring såret og sugede til at hendes mund var fyldt med det. Hun lavede en grimasse fyldt med væmmelse og tog sine læber til sig og slugte blodet hurtigt og tvang sig selv til ikke at kaste op.

Eliza kiggede på hende og tog armen til sig og såret helede med det samme, hun kiggede stille på Rose og sagde"Dette er første og måske sidste gang jeg gør dette til dig så sæt pris på det" hun satte sig ned i stolen og kiggede på rose og hældte stille noget vand op og gik hen og gav hende og sagde"her drik lidt så smagen forsvinder lidt"

Denne gang var der ingen tøven i at tage imod noget fra Elizabeth. Rose tog fat i koppen med sin raske hånd og drak det hurtigt. Det hjalp, men hun kunne stadig godt smage spor fra blodet "ew.." mumlede hun da hun havde trukket koppen væk fra sin mund. Hun forstod simpelthen ikke hvordan at vampyre kunne drikke blod. Rose ville sikkert være en elendig vampyr..

Eliza grinte lidt kort over det Ew kommetar Rose gav hendes blod og sagde"jamen tak så ved jeg at vis en vampyr er ved at dø skal jeg ikke gi ham eller hende mit blod haha! siden det smager så dårligt" hun blinkede til hende og sagde"Men ej virkelig jeg kan godt forstå hvad du mener ... det smager forfærdelig når man ikke er vampyr ja..."

Hun så op på Elizabeth og da dette var en af de første gange at hun var tæt nok på en vampyr som ikke havde tænkt sig at dræbe hende, var der egentlig et spørgsmål som hun godt ville stille "Hvad smager blod egentlig af for jer vampyre?" spurgte hun og lagde hovedet undrende på skrå og blev ved med at se på Elizabeth og kunne egentlig allerede mærke en svag forbedring.

Eliza smilede og slikkede sig let om munden og rejste sig op og kiggede ud af vinduet igen og sagde"det .... det ubeskriveligt simpelthen blod er som... som alverdens ting blandet i en men kun det du kan li... som en guddommelig smag .. det smager ikke som det normalt gør for mennesker.. fordi jeghar jo selv været et og smagt det. men det smager fortryllende hvilket os er derfor vi ikke kan lade vær med at bide, det som det energi man skal ha vi dør desuden os uden det..."

"Jamen.. Jeg forstår ikke hvorfor i ikke bare drikker dyreblod. Oss, hvorfor kan i så godt lide blod fra engle? I ved vel godt at i ødelægger vores liv med at jage os?" sagde hun og følte sig som lidt 'Spørge Jørgen' lige nu, men trak på skuldrene over det og blev ved med at se på Elizabeth.