Working as usal..

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Mandaf
Vejr : Lunt
Sted : Skoven
Tid : Irl
Omgivelser : Træer 0o

Renés skridt kunne ikke høres, grundet det tygge lag af grannåle der dækkede skovbunden. Hendes blå øjne gled langsomt over hver enkelt detalje, og så søgende ud i mørket. Der var som regel altid væsner på menneske forladte steder efter mørkets frembrud. Hun sukkede svagt. Egentlig forstod hun dem godt. Kunne hun vælge holdt hun sig da også selv så langt fra folk hun ikke var i familie med, som muligt..

Pandora gik inde imellem træerne. På jagt efter et dyr, hun kunne få næring af. De helvedes dyr mættede ikke så meget som mennesker men hun blev nødt til det selvom hun stadig drak fra mennesker dog ikke så meget længere. ''helvedes dyr'' mumlede hun irreteret og kiggede rundt. En hjort stod ikke så langt fra hende og drak fra en lille å der løb ind igennem skoven og stoppede i en sø. Hun sneg sig ind på den med lydløse skridt og hoppede på den. Forsigtigt knækkede hun nakken på den så hurtigt at den ikke ville mærke noget som helst. Hurtigt satte hun tænderne i den og sugede blodet til sig. Hun rejste sig og tørrede det resterende blod væk fra munden. ''Det burde være nok for nogle dage'' sagde hun til sig selv og gik videre imod René som hun endnu ikke havde bemærket.

René havde dog hørt knækket hjortens nakke udgav, og var derfor vdende om at hun ikke var alene. Skønt!... Hun fortsatte frem med rolige skridt, og holdt skarbere øje med skoven foran hende.. René var ikke bange for de ikke-menneskelige skabninger det var meningen hun skulle skaffe til kvinderne hjemme på øen.. Hvorfor skulle hun dog også det? - Hun ville dem jo intet ondt, skønt nogle af dem var grufulde mordere...

En let vindbrise førte lugten af menneske med sig og hun sukkede. Fedt, hun var ikke alene.. Pandora sukkede lettere irreteret da hun for en gang's skyld troede hun var alene i skoven. Men nej nej selvfølgelig ikke. Hun blev ved med at bevæge sig mod mennesket og fik så øje på hende lidt længere fremme. Faktisk gik hun bagved hende men ville ikke forskrække mennesket. Hun vidste jo ikke at dette menneske var jæger og kendte til alle de væsner der vandrede rundt ude blandt de uvidende dumme mennesker.

René fandt først nu ud af, at skridtene var bag hende. Hun vendte sig derfor om, og så personen - nej pigen - an. Ikke gammel var hun.. Hun så 'fin' ud.. Køn... Og bleg.. Altså en vampyr.. Fremragende. Vampyrerne var utroligt interessante, i forretnings øjemed. Og unge vampyrer, var som regel lette at overtale..

Pandora stoppede op og betragtede pigen. De stod ikke mere end få skridt fra hinanden så hvis selv de hviskede ville de kunne høre hinanden. Hun var på en måde spændt på at vide hvordan dette møde med mennesket ville være og hvad der ville ske. Hun vidste ikke om hun skulle sige noget eller bare vente på at svare hende hvad enten pigen ville sige til hende eller spørge om.

"Godaften. Ude at lede efter middag?" René var ret direkte. Jo hun vdste godt hvad vampyrer plejede at foretage sig i skove, og nej, det generede hende ikke det mindste. Heller ikke når de og mennesker.. Hun kunne godt se sagen fra deres side..

Pandora smilte og rystede på hovedet. ''Nej jeg har skam lige spist'' svarede hun og betragtede hende. Selvfølgelig var hun det, og de dyr der mættede mest var som regel ude i skoven. Ikke nogen man kunne få fat i inde i byen eller andre steder rigtigt. *En jæger hvor interessant* tænkte hun og smilte lidt af tanken. ''Og du er ude at fange væsner som alle andre jægere eller er du anderledes?'' spurgte hun og hævede det ene øjenbryn. Hun var helt alvorlig selvom hun faktisk ikke kunne holde et smil tilbage.

"Jeg er skam anderledes. Modsat så mange andre, har jeg ikke til hensigt at gøre nogen ondt." svarede René, og tillod sig selv et svagt sml, for at virke overbevisende. Hun talte skam sandt, de ikke-menneskelige raer, havde dog med at mistro hende alligevel..

Pandora så mistroisk på hende og ville ikke tro på hende i første omgang. ''Er du nu sikker på du ikke vil gøre mig ondt?'' spurgte hun og bed sig kort i læben. Der var så mange jægere der ville have hende og de andre væsner til at tro de var anderledes og derefter skade dem eller dræbe dem. Derfor ville hun ikke stole på hende endnu.

"Fuldstændig. Du har værdi i videnskabelig øjemed, for min familie. Vi vil stoppe nedslagtning af de ikke-menneskelige racer, ikke deltage i den." svarede René roligt, og betragtede den unge vampyr.. Måske hun var lettere end englen fra Sheria?.. Måske hun faktisk ville gå med frivilligt?...

''Værdi?'' mumlede hun og forstod ikke rigtigt hvad hun mente med værdi. Pandora forstod i det hele taget ikke noget. Men ikke om hun ville være med i noget hvor hun var et eksperiment. Ikke tale om! Hun betragtede hende og troede stadig ikke så meget på hende som hun sikkert ville have hende til. ''Du er ikke som de andre. Men.. Hvad gør i så istedet for?'' spurgte hun og var efterhånden begyndt at blive meget nysgerrig.

"Vi vil hjælpe jer. Fri jer fra menneskers had, og dusørjægeres konstante jagt på jer." svarede René og stoppede så op, for kort at tænke over hvordan hun ville formulere det næste. "Mennesker hader jer fordi de frygter jer, og de frygter jer fordi I er ukendte. Så ved at lære mere om jer. - Om hvad I er, hvordan I er bygget, og hvad der gør jer så anderledes i forhold til så. Kort sagt; Ved at lære jer at kende, vil frygten forsvinde, og med den hadet. Og uden hadet vil dusørjægerne ikke jagte jer på samme plan som nu." sagde hun så, og lod et venligt smil kruse hendes læber.