Månens lys - Zack

Dag : Irl
Dato : Irl
Tid : Irl
Sted : Stranden og havet o.O'
Vejr : Faktisk okay varmt i det o.O'
Omgivelser : Ikke nogle så vidt Fie ved xD
Påklæning : http://ukdk.dk/Kjoler/IMAG020A.JPG og lange sorte støvler.
Hår og Make-up : Ava

Fie stod ned ved breden og så ud over havet, og op på månen. Det var ret så mørkt, og hvis skæret fra månen fik Fie's lyse hud til at lyse lidt op i mørket. Hun bed sig kort i læben, og så ned på sine sko. Hvad lavede hun over hovede der? Hvorfor var hun kommet ned til stranden, hun vidste jo godt at der ikke var nogle at snakke med eller grine af. Men hun var ikke engang selv sikker på om det var selskab hun søgte eller om hun bare gerne ville tænkte ldit forskellige ting igennem. Hun sukkede, og bed sig hårdt i læben... Hun var blevet små forvirret, og det irreterede hende meget. Hvorfor kunne hendes liv ikke bare være enkelt som det var engang, den gng hun var menneske var der ikke så meget at tænke over. Kun den ene ting, at komme så langt væk fra sin fætter som over hovede muligt. Men det kunne være ligemegt nu, hun var jo blevet vampyr, og var næsten uskadelig.

Zack havde idag haft valgt han ville være på fuglejagt, så han lå under 4-5 cm sand fra under armene og ned, og han havde ørkenkamoflacetøj på og natbriller, og natsigtekorn, han opdagede vampyren smilende og overvejede at gå ned til hende men lod være, så vidt han kunne se herfra var det en yderst smuk vampyr kvinde... Et pragteksemplar, tænkte han med et stort smil, og smurte kamoflace maling i ansigtet, så det heller ikke kunne ses, af selv de skarpeste øjne, han samlede sin riffel stille op igen og kiggede ned på hende med kikkertsigtet igen.

Fie bed sig lidt i læben, og så lidt rundt, da hun følte sig overvåget. Hun legede lidt med sin ene piercing, og smilte roligt. "Ingen?... Nah?"mumlede hun, og gik lidt imod det sted hvor Zack havde gamt sig. Hun smilte roligt imens, og snuste lidt til luften. Ja, hun var ikke alene. Han lugt afslørede ham. Hun grinede lidt over det. Lugten af kamoflace-ansigts-maling og menneske havde bladet sig svart med lugten af saltvand, og den friske luft. Hun smilte, og rystede lidt på hovedet over det. "Du har glemt at tage deo på min ven"sagde hun i en små drillende tone.

Zack smilede, denne vampyr var slet ikke dum, han knuste en flaske med vampyrduft, i sine hænder så han pludsligt stank af en meget stærk vampyr istedet, han vidste det forvirrede mange vampyrer, nogen vampyrer troede endda han var en stærkere vampyr, som levede af andre vampyrers blod når han gjorde dette, Zack smilede lidt igen, hun var jo slet ikke så dum, tænkte han for anden gang... Slet ikke, men hun kendte jo nok ikke så meget til dusørjægere da de for det meste holdt ALT hemmeligt.

Fie smilte skævt, og lugtede det straks. Hun havde hurtigt gennemskuet det der forgik, og grinede lavt. "Du er for langsom, jeg ved godt du er menneske, og endda noget i stillaf en dusøgjæger, eller bare en spion af en art"Sagde hun roligt, og så lidt hen over jorden. Hun smilte skævt, og blev enig med sig selv om at hun ville finde ham før eller senere. Hun grinede lidt, og så op på himlen med et smil. Hun smilte lidt ved lugten af 'falsk' vampyr, det fik hende til at blive nysgerrig over hvem det faktisk var der prøvede på at gemme sig.

"Hvorfor skulle jeg gemme mig for sådan en veltrænet næse" sagde Zack opgivende og havde sneget sig om bagi hende og smidt sit duftspor mange steder med vilje, rundt om hende, men han kom frem bagi hende et par meter fra hende og hentydede på han var der ved venligt at sige "her", han ville ikke overraske hende eller noget vis de kunne kommunikere fredeligt sammen - og de foretrak Zack så at sige, det vidste mange sikkert også, han kunne bare godt lide at jage sent om aftenen og natten.

Fie smilte roligt, og blev kort forvirret over lugten der havde forplantet sig omkring hende. Hun bed sig kort i læben, og smilte glad da han sagde noget bag hende. Hun vendte sig om i en hurtigt og let bevægelse. Hun betragtede ham roligt i mørket, og blev nød til at kvæle et grin. "Du ligner en der har tænkt sig at grave sig ned for altid?"sagde hun og smilte venligt til ham. Hun stod helt stille, og smilte roligt. Hun havde ikke tænkt sig at gøre ham noget, endnu. Men hvis han blev for irreterende eller flabet over for hende, kunne hun nok ikke holde sig tilbage. Hun var ikke sulten eller noget, så hun havde ingen grund til at angribe ham, for hans blod.

Zack smilede venligt til hende og sagde så "Det kunne jeg også godt tænke mig... Bare at forsvinde fra alt.. For altid... Bare væk fra alt det lort jeg har lavet, og alt det lort jeg vil lave... Jeg fortryder alt, jeg skulle aldrig have haft mødt Zachary Johnson.. Men nu har jeg i det mindste hævnet ham, men kunne jeg gøre det hele om gjorde jeg det." sagde Zack, de fleste kendte Zachary Johnson som verdens største dusørjæger, han var blevet myrdet i et fængsel mens han beskyttede en ung dusørjæger, man havde også hørt at denne dusørjæger havde nytænkning og havde taget magten i dusørjæger-kulten og givet dem disciplin igen, og selfølelig at han havde hævnet Zachary Johnson. Zack så undskyldene ned i jorden, han havde ikke tænkt sig at slås med hende, han foragtede faktisk sig selv.

Fie smilte roligt, og betragtede ham imens han fortalte. Hun bed sig i læben, og vidste ikke helt hvad hun nu skulle sige. Hun kendte ikke så meget til dusørgjægerne, hun havde nemlig kun mødt en i sit live ud over Zack. "Ehm,.. Undskyld, men jeg ved ikke hvem Zachary Johnson er, undskyld..."sagde hun stille, og så på ham. Hun bed sig lidt i læben, og blev lidt overrasket over hans måde at opføre sig på. Hvis han nu var dusørgjæger, hvorfor havde han så ikke slået hende ned? Hun bed sig i læben, og gik et par skridt hen imod ham, og pagde en hånd på hans skulder. "Vil du ud med det?"spurgte hun venligt, og så på ham med et roligt smil. Hun var næsten altid glad for at hjælpe med andres problemer, hvis de ville have hjælp eller bare snakke om det.

Zack lignede en der troede hun ville angribe da hun gik tættere på han havde kniven omme på ryggen, hvor han havde fat i en stor sølvkniv, men det gik hurtigt op for Zack hun bare ville snakke, så han slap kniven og lod armen hænge slapt ned. "Zachary Johnson lærte mig alt jeg skulle vide som dusørjæger og hvordan jeg skulle opføre mig og hvordan jeg bestemt ikke skulle, han lærte mig også at dræbe med koldt blod, idag tænker jeg ikke over at jeg dræber, jeg gør det bare af refleks.. Zachary var kultens leder i 20 år.. hele 20 år." sagde Zack "Og mange dusørjægere.. Faktisk stort set alle siger han var den største dusørjæger... Nogensinde."

Fie så på ham med et lidt forskrækket blik kort, men så bare roligt. Hun lyttede roligt til ham, og nikkede. "Men hvorfor hævnede du ham så?"spurgte Hun i en stille, og ret så usikker tone. "Ehm lige inden jeg glemmer det, så hedder jeg Fie"sagde hun kort, og grinede lidt af sig selv og rakte hånden mod ham. Hun hentydede til at give hånd, og ikke gøre ham noget. Hun smilte venligt til ham, og snuste kort til luften. Lugten af vampyr hang der stadig, og det gjorde hende igen lidt forvirret. Så hun bestemte sig for ikke at trække vejret.

Zack tog hendes hånd og sagde "Jeg hedder Zack... men de har påtvunget mig efternavnet Jameston.." Zack sagde Jameston så det lød bittert og dårligt, som om man bed i en citrons indre, og den sure saft flød rundt på ens tunge uden man kunne sluge den, "Jeg hævnede Zachary, fordi han blev dræbt for at beskytte mig." sagde Zack "Jeg er den unge mand fra historien... Jeg er manden der stod til at blive dræbt, af de andre falke, men så kom ørnen og lagde sin beskyttende vinger om mig" sagde Zack poetisk, og så lidt ned i sandet.

Fie smilte skævt, og nikkede. "Hyggeligt at møde dig"sagde hun og smilte skævt til ham. Den sidste gang hun havde mødt en dusørgjæger havde Fie næsten været blevet dræbt. Hun lyttede roligt til ham, og smilte lidt over det han sagde til sidst. "Ehm, undskyld, men hvorfor har du ikke dræbt mig endnu, eller prøvet på det?"spurgte hun stille, og bed sig i læben. Hun ville gerne vide det, da det kom lidt bag på hende. Han kunne jo ligeså godt havde fået en dusørg for hende, og så bare være ligeglad?

"Fordi jeg ikke ser nogen grund til at dræbe vampyrer uden grund, og jeg har ikke fundet nogen grund til at dræbe dig.. tvært imod" sagde Zack, for hun havde jo kun været venlig ved ham, hun havde ikke engang hvæset af ham, eller været truende eller noget, hun virkede jo faktisk ret flink, så hvorfor kunne han ikke også bare være flink uden hun troede han var ude på noget.

Fie smilte og fortod ham. "Undskyld, jeg har bare en dårlig oplevelse med en dusørgjæger der bare angreb mig uden grund, og den hjemsøger mig tit, så ville bare vide det... Det var ikke ondt ment"sagde hun, og ville helst ikke op og slås med ham. Hun bed sig i læben, og så på ham med et undskyldende og usikkert blik. Hun så lidt ned, og sukkede kort. Hun kom næsten altid til at sige noget dumt, og det hadede hun meget. Hun ville helst ikke have at han skulle misforstå hende, da hun havde roedet sig ud i mange problemer på grund af misforståelser.

"Det gør ikke noget, jeg havde selv den samme mistro over for engle og venlige vampyrer - som dig dengang da jeg var yngre" smilede Zack, han havde været pisseræd for dem engang og ville være løbet skrigene væk vis de var kommet så tæt på.

Fie smilte lidt over det, og vendte sig hurtigt om, og gik lidt væk fra ham. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun bahøvede lidt at stå et lille stykke fra ham. Hun bed sig i læben, og smilte til ham. "Udspionerede du mig i lang tid eller?"spurgte hun nysgerrigt, og så på ham. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og kunne godt lide det at han stadig hande kamoflace i hele hovedet. Hun ville heslt vaske det væk så hun bedre kunne se ham rigtigt, og huste hans udseende til en anden gang. Men hun havde ikke tænkt sig at tøre det af ham, da hun ikke ville være uhøflig over for ham.

Nej nikkede Zack, "Nej du er ret kløgtig, og mit trick med vampyrduften hjalp heller ikke på at forvirre dit lille hovede" smilede Zack "Du er ikke den aller dummeste vampyr jeg har mødt kan jeg godt sige jeg har mødt vampyrer der var ældre end dig, og snydt dem sådan her og dræbt dem" sagde Zack uden et smil, men hentydede til at hun var klog og skulle blive ved med at stole på sine instinkter.

Fie smilte og så lidt ned, da hun blev lidt forlegen over det han sagde. Hun bed sig lidt i læben. "Tak.."sagde hun stille, og så stadig mod sine sko. Hun pillede lidt ved sin kjole, og ville stadig ikke se på ham, fordi hun var lidt forlegen. Hun så ret lille og sårbar ud, hvilket hun faktisk ikke selv vidste. Hun lagde ikke selv mærke til det, og det var lidt mærkeligt.

Zack så lidt ud til ikke at vide hvad han skulle gøre eller sige og så ned i jorden.

Fie bed sig i læben, og så kort op på ham. "Stillhed"mumlede hun, og så op på himlen. Hun vendte sig om mod vandet, og så lidt ud på det. "Hvad laver du her på denne tid?"spurgte hun stille, og satte sig ned i sandet. Hun måtte jo lette stemningen på en eller anden måde.

"Jaeh, det er der vel" mumede Zack, og tog en flaske vand og gik igang med at fjerne kamoflace malingen så man kunne se hans ansigt, han regnede med hun ville se hans ansigt som de fleste andre piger gerne ville "Jeg var entenligt på jagt efter fugle" sagde Zack "Men her er ingen."

Fie smilte, og så stadig imod vandet imens han snakkede. Hun så kort hen på ham, og grinede lidt. "Nårh, så der er altså en bag kamoflacen"sagde hun drillende. Hun smilte, og så op på himlen. "Fulge... næææ der er ikke rigtigt nogle"sagde hun og smilte skævt. "Så du er både dusørgjæger, og fulgejæger"konstaterede hun, og grinede lidt. Hun så igen på ham, og smilte. "Du mangler en plet"sagde hun og pregede mod hans pande.

"Næææh, jeg jager alt." sagde Zack, og fjernede pletten, vis han en dag fik lyst til at jage mennesker ville han da også gøre det sikkert, tænkte han, med et smil og begyndte så at le af sig selv.

Fie smilte, og rejste sig i en hurtig bevægelse. "Hvorfor lige væsner som vampyre?"spurgte hun, og gik hen til ham igen. Hun betragtede lidt hans ansigt, han var faktisk ret køn? Det hevde før været ret svært at se på grund af kamoflacen han havde på. Hun smilte og bed sig kort i læben. "Det må jeg give dig, du er godt til at skjule dit ellers ret kønne ansigt"sagde hun, og smilte til ham.