Månens lys - Zack

Fie så på ham, og smilte glad. "det ved jeg, men det er stadig mærkeligt"sagde hun, og grinede lidt af sig selv. "Mærkeligt, men dejligt"grinede hun, og så så også op på himlen, med et roligt blik. Hun bed sig i læben, og smilte glad. Hun betragtede ham lidt, og smilte. "Jeg kan meget bedre lide dig uden ansigts maling"grinede hun drillende.

"Jeg kan bedst lide mig med ansigtsmaling" sagde Zack og gabte, det var ikke gået op for ham at hans gevær stadig lå ubeskyttet oppe på en af sandbankerne, og det kunne blive stjålet eller noget, Zack kiggede ud over havet og begyndte at kaste sten i vandet.

Fie smilte, og så på ham. "Jamen, jeg kan bedst uden"grinede hun, og prikkede ham på næsen. Hun så lidt ud på vendet, og smilte. Hun lagde armene om han i kram, og smilte glad. Hun var sikker på at det nok ville komme bag på ham, men hun var ligeglad. Hun havde bare fået en stor lyst til at kramme ham.

Zack blev først helt spændt i ryggen som vis han blev angrebet men ryggen slappede af igen og han gengældte krammet.

Fie smilte glad, da han gengældte det. Hun slap roligt krammet, og så på ham. "Du stoler vidst stadig ikke helt på mig var?"sagde hun og smilte, hun virkede ikke sur er skuffet over det. Hun tog det bare som det var. Hun forstod ham faktisk godt, hun vcar jo en vampyre, og de var jo blandt andet også kendte for at kunne vende fra at være sød og roligt til ond og aggrasiv.

"Skal jeg være ærlig?.. Jeg stoler ikke på nogen." sagde Zack med et forlegent smil "Det er for farligt at stole 100% på nogen.. så blir man forrådt og dør." sagde Zack og ville ikke dø, han var glad for livet og hvad han nu lavede, det kunne han bedre lide end tanken om at dø fordi han ikke var forsigtig nok.

Fie smilte, og nikkede. Hun vidste lige hvad han mente, men hun havde den svaghed, at hun stolede på på sine venner, selv om det ikke altid gav pote. Hun så på ham, og smile roligt. "Tja, jeg er død, så jeg har ikke døden at frygte"sagde hun stille, og smilte skævt over det. "Jeg frygtede døden da jeg var menneske, meget endda"sagde hun stille, og huskede tilbage på sin sindsyge fætter der havde dræbt alle i hendes familie. Hun bed sig hårdt i læben, for at tænke på noget andet.

//Læs min historie, og så vil du forstå det med Fie's fætter xD///

"Noget galt?" spurgte han da hun bed sig selv hårdt i læben og forstod ikke helt hendes grund til det, han kunne ikke have set det var noget han havde gjordt.

Fie så på ham, og havde ikka haft regnet med at han lagde mærke til det. Hun rystde lidt på hovedet. "nej, jeg kom bare til at tnke på noget"sagde hun stille, og pillede lidt ved sandet imens. Hun så på ham, og prøvedet at smile lidt, men det fungerede ikke helt for hende. Hun sukkede, og så ned på sandet.

"Er du helt sikker?" smilede Zack venligt til hende og kiggede ned på havet meget langt ude i havet lignede det at havet og himlen gik i et og samlede sig derude.

"Ja, det er fint nok"sagde hun stille, og så på ham. Hun så lidt op mod himlen, og bed sig i læben. "Det sker en gang imellem, at jeg bliver trist i det på grund af gamle minder, det er nok noget af det der plager mig mest for tiden"sagde hun stille, og så på ham. "Jeg er ked af at du så mig sidde sådan, jeg hader nå jeg bliver opdaget i at prøve at ungå minder, men det sker så tit"sagde hun stille.