Løbetur i skoven.

Dato : Irl
Årstid : Forår
Dag : Lørdag
Vejr : Mørkt, nymåne
Sted : Den fredfyldte skov
Tid : 22.30
Omgivelser : Træer, buske, natur osv

Tatiana løb gennem skoven. Nød vinden i den sne hvide pels, og hørte ikke meget andet end sit eget åndedrag, og hjerteslag. Hun elskede det. Godt nok var hun en ret ny varulv, og var endnu ikke helt fantasisk til at styre forvandlingen, men det forhindrede hende ikke i at elske det. Det at hun bare kunne løbe, uden noget stoppede hende. Hun var heller ikke endnu helt bevidst om sin egen styrke, men det skulle nu nok komme, når hun blev en smule mere erfaren...

Zylo gik i sit eget tempo igennem skoven. Det var altid rart at gå i skoven på denne tid. Bare opleve hvordan en ellers så hyggelig skov kunne blive dunkel og dyster.. Det var bare en helt anden side.. Men ja det var nu mange år siden han havde oplevet den lyse side af skoven.. Men det var ikke noget han faktisk savnede på nogen måde. Nej han kunne godt lide mørket.
Og så havde det også været starten på en god nat.. Han havde lagt sidste hånd på sit nye kunstværk. Et dejligt billede malet i blod fra sit offer.. Desvære kunne han jo ikke spise fra sit offer.. Hun døde mens han havde sovet.. Han havde ellers håbet hun ikke var død.. Men ja sådan var livet.
Der var lidt blod på hans skjorte men han havde så godt som muligt skjult det ved at tage sin jakke på. Men hvis man kiggede ordenligt efter ved hans ærmer ville man kunne skimte det.. Men det var så også kun hvis man ledte efter det.. Og desuden hvad ville nogen kunne gøre ved det.

Lugten af... Tja.. Noget Tatiana ikke umiddelbart kunne identificere, fik hende til at stoppe op. Hun var dog sikker på at det ikke var et menneske. - Dem havde hun brugt nok tid sammen med til et kende deres lugt. Hun gabte så de spidse ulvetænder blev blottet, og satte så i et roligt luntetrav mod den ukendte lugt. Hun var blevet utroligt nysgerrig efter at være blevet forvandlet til en varulv. Så nysgerrig, at nogle endda ville kalde hende dum..

Zylo gik stadig i sit rolige tempo og lod blot blive sit blik foran sig.. Dog stoppede han så pludselig op.. Han vidste ikke helt.. Han syntes at kunne mærke at der kom noget.. nej.. ikke noget.. Nogen... Ja rimlig sikker.. Men hvad.. Det virkede ikke til at være et menneske.. Men der var ikke rigtigt nogle lyde han kunne høre.. Irriterende.. Kunne ikke lide at ikke vide hvad der kom.. Eller hvorfra... Han kunne bare stå her og se mega dum ud.
han lod sit blik hvile lidt på et par træer før han så kiggede sig over skulderen.

Tatiana stoppede op da hun fik denne.. fremmede inden for synsvide. Hun var ret let at få øje på i mørket, eftersom hun var dækket af snehvid pels. Hun satte sig på den bløde skovbund, og betragtede ham, uden at sige noget. Hun gad heller ikke til at skulle prøve at forvandle sig, så hun blev i sin ulveform. Ville nu ellers gerne tage kontakt med ham, men det kunne jo være at han var fjendtligt indstillet? Selvom Tatiana kun havde været varulv i omkring et år, så vidste hun allerede nu at der var nogle væsner der var alt andet end rare at møde...

Hmm ja der var nogle.. bestemt.. og det stank langt væk af varulv.. Ikke fordi han havde noget imod dem.. Det burde han men han var nok en rimlig underlig vampyr når man så hans holdning til andre 'racer'. Men han brød sig bare ikke om at blive overvåget.. Hvis den her varulv troede at Zylo ville blive til aftensmad.. Så kunne den bestemt godt tro om igen..
"Kom frem eller skrid" sagde Zylo noget irriteret ud i luften.. Hvis han skulle blive ved med at stå her og blive overvåget ville han først blive rigtig sur.

Tatiana rejste sig igen, men tøvede nu lidt med at gå hen mod ham. Virrede let mod ørene, og forlod så det sted hun havde siddet. Det var ikke sådan at hun var bange for ham. - Det var hun alt for nysgerrig til, men derfor kunne hun vel godt være lidt påpasselig alligevel? Hun blev stadig i sin ulveskikkelse, og kom frem mellem træerne, til hun stod nogle meter foran den fremmede. Hun anede stadig ikke hvad han var... Det irriterede hende faktisk, men det var da vel nok til at finde ud af, mon ikke?

Zylo ventede det lille stykke tid det tog før der endelig kom en skikkelse frem.. Det var da godt nok på tide...
"Okay så... Hvis de tror jeg bliver deres måltid så kan de godt tro om igen" sagde Zylo med noget irriteret stemme og blev stående.. HAn var fuld på vagt hvis den valgte at angribe.
Men han måtte indrømme det var første gang han havde set en hel snehvid pels.. Det var smukt.. Han kunne lige forstille sig den pels være smurt ind i blod i månens skær.. Se det kunne være virkeligt kunst...

Hendes.. Hendes måltid?!? Troede han at hun ville spise ham?!? Tatiana blev helt forfærdet ved tanken. Det lykkedes hende at forvandle sig i første forsøg - for engangs skyld - og hun så faktisk helt overrasket ud over det. "Mit måltid?!?" gentog hun vantro, og så på ham. "Hvorfor i alverden skulle jog dog ville spise dig?!?" Nej, Tatiana var i den grad ikke vant til livet som et væsen. Og hun kunne på ingen måde forestille sig at spise en anden person. Som menneske havde hun aldrig villet spise kød, og det havde hun tænkt sig at holde fast i...

//Må logge nu//

Zylo betragtede varulven som den forvandlede sig til menneskelig form igen.. Det var en kvinde.. måske var det derfor hun var så pæn i sin ulveform.. Mest syntes han bare varulve var grimme.. Ellers var det bare hendes pels.
"Undskyld jeg ved ike om det er gået op for dem.. Men de er en varulv.. og varulve spiser næsten alt levende kød.. Eller har de ikke lært det endnu" spurte Zylo og kiggede på kvinden som om hun løg.. Trods det virkeligt virkede til at hun faktisk mente hvad hun havde.. En varulv der ikke spise kød... Nu havde man så hørt det med.. hvad var det næste.. Engle gik hånd i hånd med dæmoner.. Vampyre levede i sollys... Idiotisk.

//helt fint.. overlever nok ^^//

Tatiana fnøs. "Jo tak, det har jeg efterhånden fundet ud af. Og nej, jeg spiser ikke noget kød." sagde hun, og rynkede på næsen ved tanken. Hun brød sig ikke om tanken om at lade nogen dø blot fordi hun ville leve.. "Hvad er du?" spurgte hun så, og nysgerrigheden trådte endnu engang frem i hendes mørke øjne.

"Så har man hørt det med.. en hund der kun spiser planter" sagde Zylo lidt muntert og grinte lidt.. Åhh den var ny for ham.. Det var da bestemt humor.. Hvilken varulv fandt på at gøre en vegetar til varulv.. Åhh stakkel.. Han kunne virkeligt godt se det morsomme i det her.
"Jeg?.. de må virkelig være ung varulv.. Jeg er skam en vampyr... Vi burde entelig ikke tale.. vi burde være dødsfjender..." svarede Zylo blot venligt og så lidt betænktsomt ud... Ja hun var ung.. Men han gad virkeligt ikke at skulle til at slås.. Spild af tid.. Ja han var en underlig vampyr.. Men det der var bestemt også en underlig varulv.

Tatiana fnøs lidt da han kaldte hende en hund, men nikkede da han konstaterede at hun var ung. Åh jo, hun var skam ung. "Dødsfjender?" spurgte hun så, og så lidt på ham. Hvis nogen som helst ville begynde at slås med hende, så ville hun da bestemt komme i problemer. Hun lagde hovedet let på skrå, og betragtede ham. Han så nu ikke som om han ville angribe hende.. Gjorde han?

Zylo havde svært med ikke grine lidt ad kvinden.. åhh ja virkelig ung.
"Ja.. dødfjender... spørg ikke hvorfor sådan har det altid været så vidt jeg ved" sagde Zylo og trak på skulderne.. Og ja dum ide entelig.. Men igen han var mærkelig i forhold til vampyre.. Dog mente han jo selv det var dem der var mærkelige.
"Men tag det roligt.. så længe de ikke vil mig noget ondt, så vil jeg ikke dem noget ondt" sagde Zylo venligt.

Tatiana rystede på hovedet. "Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle ville dig noget ondt." svarede hun, og skubbede en brun krølle om bag øret. Det var vel egentligt pudsigt at hendes ulveform var hvid, når nu der ellers ikke var så meget hvidt over hende. Hvorfor mon varulve og vampyrer var dødsfjender?.. Tatiana ville egentlig gerne spørger ham, men havde havde jo sagt at hun ikke skulle.. Hun måtte finde en anden at spørge... Måske hende den anden varulv hun havde mødt i Sheria?.. Ja det kunne være.. Måske hun kunne svare på det? Åh gid hun kunne.. Tatiana hadede spørgsmål hun ikke kunne få svar på, og dem var der desværre kommet en hel del af efter hun var blevet forvandlet..