Man er vel en pige (Odin)

"Hva?.. Åh, nej, det er ikke nødvendigt. Jeg har selv penge." svarede hun, og så lidt på tørklædet. "Hvor er det fint" smilede hun, og vendte sig så mod køen. Trippede let, da hun ikke var forfærdeligt god til at stå stille.

"Okay," svarede hun og vendet blikket tilbage til køen. Guuuud, hvor hun hadede at stå i kø! Hun havde mest af alt lyst til at presse sig ind imellem menneskerne, men gjorde det selvfølgelig. Da personerne endelig var blevet ekspidieret (mæææææærkeligt ord XD) og var på vej væk, lagde hun sit tørklæde på disken, og skulle til at finde pengene i pungen.

Odin stak imidlertidigt hånden ned i lommen, og fiskede de to sedler frem, mens hun ventede på at Curia fik betalt, så hun selv kunne komme til. Trippede stadig frem og tilbage på fødderne.

Curia smilede til manden bag disken, og trak tørklædet om halsen på vej hen mod døren. Der stillede hun sig, og ventede på Odin havde betalt.

Odin fik betalt, og gik tilbage mod Curia. Smilede let over sit køb. Følte sig helt sikker på, at Kasper også ville kunne lide den. Kasper spillede egentlig en utrolig stor rolle i Odins liv... Men nu havde de jo også kendt hinanden utroligt længe..

Curia holdet døren for hende, og kunne ikke lade være med at sende hende et fjoget smil. "Den er så smuk. Jeg er helt sikker på at drengene vil glo efter dig indtil du bliver 90." grinede hun og rettede på tørklædet.

Odin kunne ikke lade være med at le. "Det tror jeg nu ikke på." sagde hun, og gik ud af døren som Curia holdt for hende. Hun smilede let, ventede på Curia, og så let omkring på de få andre det var ude.

"Odin, du ved ikke engang hvor smuk du selv er!" udbrød hun, som om Odin var et lille barn som ingenting forstod. Hun rodede op i hendes hår, og rakte tunge. "Du er den smukkeste pige jeg nogle sinde har set! En af de smukkeste i hvert fald." rettede hun. Hun ville jo nødigt lyve.

Odin rakte også tunge af Curia, og smilede let. "Hvis nogen er smuk, så er det dig." bestemte hun, og begyndte at gå igen. Det blev ganske enkelt for kedeligt at stå stille.

Curia kunne ikke lade være med at give hende ret. Hun var vampyr, det var meningen at hun skulle være blændende smuk, ikke? "Jeg burde vist sige dig imod, men jeg ved at du har ret." grinede hun og tjattede venligt til hende, da de begyndte at gå. Hun strakte sig katteagtigt og gabte. "Nå, hvor skal vi nu hen?"