til theo

tid: 13.00
dato: irl
vejr: sol, blid blæst, blå himmel
omgivelser: få både, få mennesker ellers meget tomt

David sad ude på en af broerne og så ud over havet. hvor man svagt kunne skimte en prik langt ud. han sad og ventede på sin hund Beilay, som svømmede rundt efter en gul tennis bold, som David havde kastet langt ud på vandet. det var den ynglings leg. David svingede lidt med benene og stirrede ned i det af udseenet kolde vand.

Theo gik hen af kajen, og fulgte vandets bevægelser med øjnene. Han var kommet derned for at tænke lidt over tingene. Han gik og legede lidt med sine nøgler i sin lomme. Han kunne godt lide den blide blædt mod sit ansigt, dog var han tvunget til at have sin hætte på da hans øjne var røde. Han vidste at det ville vække opsigt hvis han så nogen i øjnene, der i hvertfald ikke var et væsen. han så lidt ud over vandet, og smilede kort. Derefter vendte han sit blik mod broen og så en fyr sidde og lege med sin hund.

David så Beilay kom ind til ham igen og han tog rolig boldet far hende, hvorefter han kastede den langt ud på vandet igen. han grinte idt da hunden plaskede ned i vandet og videre efter boldten. David fik dog hurtigt færden af en fremmed dæmon og det fik hans opmærksomhed væk fra hunden. han lod sit blik glide rundt. sidst han havde mødt en dæmon på havnen havde han fået godt og grundigt bank og derfor var han blevet mere opmærksom på når han mødte en dæmon. David rejste sig roligt op og så lidt rundt, men han stoppede så blikket, da han fik øje på en dreng der havde hætten trukkket over hovedet.

Theo så på hunden der plaskede frem og tilbage fra kajen og ud i vandet og tilbage igen. Han lagde kort hovedet på skrå, og begyndte at gå lidt igen. Han gik ned på kajen, og mærkede havluften mod sit ansigt og arme. Han så ikke på fyren nede på kajen, og han virkede ikke som om han ville tage kontakt, han følte ikke der var nogen grund til at skræmme livet af ham, så han gik roligt, med nedslået blik. Jo tættere på han kom, jo bedre kunne han lugte at det var en dæmon der stod på kajen *så er det nok ikke helt slemt, han er nok ikke så let at skræmme* Han så kort op.

David fulgte nøje den fremmede dæmon med blikket, imens han opmærksomt lyttede til hundens plasken. han stod helt stille på broen og stirrede hen på den fremmede. et lille smil spillede på hans læber, da han så de røde øjne *han er dæmon..så duftede jeg rigtigt* tænkte han og kløede sig lidt i nakken. han brugte kort sine evner og fandt ud af hvad han hed og alt andet nødvendig viden, men David lod dog være med at grave i den fremmedes fortid. David prøvede at samle lidt mod til sig og tage kontakt til denne theo.

Han passede på med ikke at se den anden dæmon i øjnene, det var ikke ligefrem en brilliatn idé at give ham et chok på den måde. Han vendte blikket mod broen, og gik forbi David. Han hilste dog kort ved et lille nik, og så fremad mens han kort bed sig i læben, og så lidt ud over havet. Han kunne udemærket høre hundens plasken, og smilede svagt og kort. Han legede videre med sine nøgler i sin lomme, det var en dårlig vane, men den var i det mindste bedre end når folk bed negle, eller suttede på enderne af deres eget hår. Det var måske også bare hans rastløshed, den havde været der et par dage, og han forstod det ikke rigtigt.

David så lidt på Theo da han gik forbi "goddag" sagde han for at hilse igen. bare med ord. han ville gerne havde lidt selvskab og denne theo virkede en smule speciel, så hans opmærksomhed var på ham. han kunne gdt høre noget rasle nede i dæmonens lomme og DAvid så lidt ned på hans lomme *det skal nok tiltrække Beilay* tænkte han og ganske rigtigt, den nu driv våde hund kravlede klodset op på broen og løb af stor glæde og lege lyst mod Theo. den sprang med det samme på ham og slikkede ham i hele hovedet. David bed sig lidt i læben og stirrede først lidt uden at gøre noget. han gjorde sjælent noget ved det når Beilay overfaldte andre, men dog så ville han jo heller ikke havde nogen skulle hade ham på grund at hunden, så han fløjtede stille på hunden og den spændede hen til David

Theo så kort på ham, og smilede meget svagt og venligt. Han så videre hen af broen og gik, han hørte hunden komme op af vandet, og kunne næsten se den for sit indre blik løbe hen til den anden dæmon. Dog hørte han kort efter poter bag sig og vendte sig halvt om. Han spærrede øjnene lidt op, og fik et chok da hunden sprang på ham, hans hætte røg af og han så overrasket på hunden, og prøvede forgæves at få den til at holde op med at slikke ham i hovedet "arj adr, nej hund stop!" Han kunne dog ikke lade være med at grine kort, han mærkede hunden stoppe, og så den løbe tilbage til sin ejer. Han kom stille på benene og tørrede hundesavlet væk fra sit ansigt.

David gav hunden en god bid og bad den blive på stedet. hunden spiste grådigt godbiden og blev på stedet som den havde fået besked på. han så undskyldende på dæmonen "undskyld...hun hørte dine nøgler rasle...hun er meget legesyg...undskyld" sagd ehan undskyldende og smilte tsille til ham. han havde ikk lige tænkt sig det skulle være på den måde han skulle i kontakt med den fremmede på, men det så ikke ud til at denne Theo var sådan rigtig sur. David var dog lidt flov over hans hund ikke kunne opføre sig ordenligt, men han havde bare uikke kunne lære den at komme af med dens begejsring.

//sorry det blev så kort min krea er helt død Oo//

Theo så på den fremmede dæmon "det er helt iorden, det var også lidt min egen fejl jeg skulle have tænkt mig om da jeg gik forbi" sagde han og smilede skævt og kort. Han rettede kort på sin trøje, og så på dæmonen. Han skævede så til hunden "hvor gammel er hun?" spurgte han forsigtigt. Theo var ikke i krigshumør lige for tiden da rastløsheden havde plaget ham for meget til at han kunne have tid til at fare op over de mindste ting. Han så på den fremmede dæmon, og syntes det var lidt som om han havde set ham et sted, men kom hurtigt fra tanken igen.

//do not worry its okay :D

David træk på skuldrende "godt...tja..men undskyld igen..jeg burde holde lidt mere styr åp min hund" sagde han med et lille et venligt smil og studerede hamlidt med blikket. han lagde stille hånd på hundens hovede og nussede den helt blidt. det var tydeligt at se at hunden nød det "hun e ca et år gammel" sagde han med et lidt stolt smil. David havde altdrig haft lov til at havde et kælde dyr i så lang tid. mest på grund af hans troumatiske fortid, men også fordi han altid havde været alergisk. han fik nu medicin for det, så han kunne godt klare at havde en hund, men han ville umuligt kunne klare at havde fx en kat boende. David kløede sig let i nakken og vendte sit blik ned, da han fandt ud af han havde stået og stirret på ham.

Theo så rolig ud, og smilede kort "det er iorden jeg bebrejder hverken dig eller hende" sagde han og skævede til hunden "så er hun jo stadig en hvalp.. der er masser tid til at lære hende ikke at springe på folk med dårlige vaner" sagde han stille og grinede lidt. Han stod stille, og nød egentlig at få lov at snakke lidt med en der ikke kendte ham, for han vidste jo ikke at dæmonen havde set og vidste hvem han var. Han tænkte og tøvede kort, så rakte han hånden frem mod den anden dæmon "jeg hedder Theo" sagde han smilende "Hvad hedder du?". Theo havde godt mærket hans blik, men overvejede om han ikke stirrede ligeså meget igen, af gammel vane. Han tænkt ekort over at han egentlig havde utrolig mange dårlige vaner, men vendte så hurtigt opmærksomheden mod den anden dæmon. Han skulle nødigt tro, at han bare stod og stenede.

David nikkede lidt og smilte taknemmeligt "godt..tak" sagde han, da han vidste at denne Theo faktisk havde en grund til at anmelde ham og hans hund, så han var meget glad for han ikke gjorde det. David vidste godt denne dæmon havde et stort temprament og det var nok også meget derfor han havde undskyldt så meget og virkelig havde sørget for at Theo ikke ville havde en chance for at havde en god grund til at blive sur på ham. det var ikke lige noget David ønskede allermest at få skæld ud af en fremmed, så han var bare glad for at dæmon stadig var i et rolig humør "det ve..øhm okay" rettede han sig. David havdee npogle gange svært ved at skældne mellem om han havdee fået noget afvide eller om personen havde fortalt ham det og det fik ham ofte i problemer, da der sjælent var noget der brød sig om en fremmede bare ved et blik kunne finde ud af alt "jeg hedder David" svarede han og rækte hånden frem mod ham for at hilse årdenligt.

Theo så på David og smilede venligt, han undrede sig kort over hans roderi i ordene, da han havde syntes at det havde lydt som om han ville have sagt at han allerede vidste det. Han gav hans hånd et let tryk, og slap den derefter og lod sin hånd falde ned langs sin side "hej David" sagde han roligt, og så på hans hund. Han smilede kort og nussede hunden på hovedet mens han så på dens navneskilt. "Og Beilay" rettede han. Og slap så hunden, og så på David. Han var glad for at han ikke havde sit temperament at tænke på, og at han bare kunne stå roligt og afslappet, og snakke med et andet væsen uden hele tiden at skulle lade små ting gå sig på. Han stod roligt, og bed sig kort i læben.

David håbede ikke at Theo lagde mærke til hans ord kluder og at han ville slippe godt fra sin lille uopmærksomhed. han blev helt lettet da Thoe sagde noget og trykkee het stille igen inden Thoe slap hans hånd. han lagde sin hånd om i sin nakke og smilte fjovet "hej.." sage han og så ned på Beilay. det var tydeligt på hunden at hun nød at bive nusset og det lignede meget at hun var ved at falde i søvn. David så så lidt på boldet og strammede grebet om den, hvorefter han kastede den langt ud på vandet. Beilay sprang som en gal hund ud i vandet og satte efter boldet i hurtigt hunde svimning. David vendte sit blik tilbage på Theo og smilte skævt.

Theo smilede stille, men oftest forsvandt hans smil hurtigt igen. Han så på Beilay, og grinede lidt da den spyrtede ud i det kolde vand. "Den ser ud til at nyde det" sagde han stille, og betragtede hundens leg i vandet. Han vendte opmærksomheden mod David igen. "Hvad laver du så hernede? Bor du på en af husbådene eller er det bare for at lufte hund eller tanker?" Han var som regelt åben i sine spøgsmål, men han var det ikke så tit i hans svar. Han lyttede til vandets beroligende lyd mod bådene i havnen. Det fik ham til at slappe af.

David så efter Beilay og syntes bare det var sjovt hun blev ved med at kunne lide at hente den dumme boldt. han så på Theo og smilte glad "jeg bor i det store akitekt hus derover...men ellers går jeg bare tur med min hund" sagde han og begede mod et stort hus. det var tydeligt at huset havde været dyrt og specielt lavet til ham. det havde mange flotte former og sjove vinkler. DAvid elskede sit hus. mest fordi det var et hus ud fra hans tanker. akitekte der havde designet huset havde siddet og hørt på David tanker om et nyr hus. så det betød meget for David.

Theo aå på David, og derefter over på den store villa og nikkede. Sidst han havde været i sådan en villa havde det ikke været andet end et hus fyldt med små rum, og han var selvfølgelig kommet til at låse sig inde på et af dem og var gået i panik. Han gøs kort, men smilede venligt til David "okay fint hus" sagde han roligt. Han hørte Beilay plaske omkring, og så så på sit ur. Han skar en grimasse, han skulle have været til træning for en time siden. "Pokkers.." hviskede han, med let irritation i stemmen, for fodt nok var hans temperament ikke voldsomt på nuværende tidspunkt, men det lå stadig og ulmede derinde et sted.

David så på Theo og smilt etaknemmeligt "tak.." sagde han stille og nikkede kort. huset indvendigt var også meget specielt. rummende var store og små, men der var ingen døre kun til toilettet og hans lille lys rum, som han titi slappede af i. det var et sjovt lille rum som kunne få alle til at salppe af. David gik meget op i et havde det afslappet og at det hele var behageligt derfor havde han nærmest studeret menneske kroppen for at finde de steder man skulde trykke for at slappe helt af. derfor h´kunne han grive en fantastisk massage. han så kort ud mod Beilay og kunne se hun ikke kunne finde boldet, men det var ikkenoget han gjrde noget ved. han vednte blikket tilbage på Theo "hvad er der?" spurgte han, da han hørte det lille 'pokkers'.

Han så på ham, og bed sig kort i læben. "Jeg skulle bare have været til træning det havde jeg fuldstændig glemt" hviskede han stille. "Men det gør nok ikke meget, jeg kan sagtens tage derned imorgen" sagde han så, men stadig med let irritation. Hvordan kunne han dog glemme klokken? Han så lidt ned på sine sko, og så så op imod Davids hus. "Bor du alene deroppe?" spurgte han undrende og så på ham. Han syntes det var et meget stort hus at bo alene i, så han kunne kun forestille sig at David boede der med sin mor og far, eller med en kæreste. Han så kort ud mod Beilay "til venstre!" råbte han til den, også selvom han udemærket vidste at det forstod den ikke et muk af, han smilede svagt.

David lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "okay... bare du ikke for problemer" sagde han med et lille smil. da han syntes det var lidt hans skyld at Theo havde glemt ttiden, men der var dog ikke noget han viste. han kunne godt høre på ham at han var lidt irriteret, så han tænkte mere over hvad han sagde for at være sikker på Theo ikke ville blive sur. han så hen mod sit hus og nikkede stille "ja...jeg bor der helt alene..eller nej jeg har min hund og så kommer der en rengørings dame en gang hver 14 dag" forklarede han og så på ham. David vidste godt det var et meget stort hus forhold til han boede alene, men han havde jo haft pengene til det. og da han ikke havde nogle at bo med så måtte han jo bo der alene. han så mod Beilay "hun er lidt dum nogle gange" sagde han med et lille grin.

Theo smilede svagt "det gør jeg ikke" sagde han lidt roligere for ikke at skræmme livet af David. Han vidste at han kunne blive rigtig ond at være i nægheden af hvis han blev vred. Sjovt nok virkede det som om David vidste dette, og sagde tingene lidt mere forsigtigt. Han lagde kort hovedet på skrå "er det ikke.. ensomt?" sagde han undrende. "Altså selvfølgelig har du Beilay men den siger jo ikke andet end vov?" spurgte han stille. Selv boede han i en stor lejlighed alene, men han havde tit overnattende gæster. Han grinede lidt og så mod Beilay "måske en lille smule" sagde han roligt. Theo havde intet imod David, og han indbød ikke til at han kunne blive sur på ham, på det punkt mindede han ham lidt om Fie. Han smilede lidt over det.

David nikkede kort og smilte lidt. han var glad for det ikke skabte prolemer for ham. han så op på ham og tænkte lidt over de ting Theo sagde "altså...tjo...jeg er nu meget glad for at være alene..altså jeg elsker selvskab det er ikke det...jeg føler mig bare mest tryg ved at bo alene" forklarede han og vidste det kunne lyde lidt underigt, men han havde på en måde en skræk for at bo med andre. han havde sådan set kun haft dålige opleveler med et bo med andre, selvom det jo var med folk der ikke holdte af ham, men han turede bare ikke rigtig at bo med nogen. David så ud på Beilay og grinte lidt "sådan er hunde jo" sagde han med et lille skuldertræk og smilte.

Theo så på ham og lagde hovedet på skrå, og undrede sig over hans svar, men nikkede blot og lod ham have sine tanker for sig selv uden at spørge ind til det. The bed sig kort i læben hans sult var begyndt at melde sig og det viste sig ved det røde i hans øjne. Han så kort ud mod Beilay "ja de er faktisk lidt dumme... så er katte klogere men mere dovne" sagde han og grinte lidt. Han så på David "det var virkelig hyggeligt at sludre med dig" sagde han og smilede let "men jeg er nok nødt til at gå nu" sagde han roligt, han kunne aldrig finde på at bide David.

David nikkede stille og så ud på Beilay "det er rigtigt...jeg kunne godt tænke mig en kat..der er bare ikke så meget at lave med en kat som der er med en hund" sagde han og det var faktisk den eneste grund til han havde en hund og ikke en kat. han elskede sin hund, men hans ynglings dyr var katte. han så hurtigt på Theo igen og lagde hovedet svagt på skrå "mh..hvorfor?...hvad skal du da?" spurgte han, da han helst ikke ville havde Theo gik. han kunne godt lide hans selvskab og syntes bare et var dejligt han ikke havde det temprament som David troede han hadve ud far det han vidste om Theo.