til theo

David lukkede sine øjne hårdt sammen og bed sig hårdt i læben "fordi jeg vil havde du skal blive" sagde han som det mest inlysende og ubrulige svar. han knugede isg tæt til hans ryg og nægtede at give slip på ham. hvis Theo gik ville han følge med ligemeget hvad "jeg er ikke bange for dig...jeg er bange for at gøre dig sur..så jeg er forsigtigt...jeg er bange for du vil gå fra mig bare fordi jeg har brugt mine evner...andre går når de for det afvide og jeg var bange for du ville gå" sagde han og håbede Theo ville forstå hvad han mente. han var ikke bange for Theo som person eller for noget at det han havde gjort. han var bange for at Theo ikke ville være hans ven længere og så bare gå fra ham. David havde i lang tid ikke kunne holde ud at være sammen med andre mennesker særlig længe, men efter mødet med Andy var han blevet mere åben og havde fået flere venner. der var noget over Theo som gjorde ham nysgerrig og han ville bare gerne havde han kunne være hans ven.

Theo stod stille, og lyttede til David selvom hans svar virkede sært ubrugeligt så var det godt nok til Theo, han smilede svagt. "Jeg er ikke sur.. ikke lige nu det er et stykke tid siden jeg har været vred, og irriteret der har været andre ting at tænke på.. dine evner er ret vilde men de skræmmer mig ikke, og jeg er ikke sur over... hvad det nu er du har set bare overrasket, jeg fortæller som regelt ikke folk om mit temperament det skræmmer dem." sagde han stille, men han talte fuldstændig sandt, han anede ikke hvorfor hans temperament havde ligget i bero så længe, måske havde Fie haft en beroligende virkning på ham. Han stod stille helt stille, og så lidt ned i gulvet "du må gerne slippe igen, jeg skal nok lade være med at gå?" sagde han prøvende, han syntes egentlig det var lidt komisk, men metoden virkede da til at få folk til at blive hvis det var det man ønskede.

David åbnede stille sine øjne og lyttede til hvad Theo sagde. han så lidt på ham og blev helt lettet over det han sagde "okay...godt...jeg vil nemlig ikke havde du skal være sur...mine evner er lidt...mærkelige vil jeg sige. meget belastende, men den kan være nødtig...dit temperament skræmmer mig ikke..jeg var lidt nervøs for den i starten men da du jo ikke blev vred så blev jeg da mere glad for at snakke med dig...du er meget rar at snakke med" sagde han stille og blev egentlig kun på hans ryg fordi han godt kunne lide at kramme Theo, selvom han blev lidt træt i armene af at hænge. han lod sig stille glide ned fra Theo og sættede på sine egne fødder "okay" sagde han blot og slap ham helt, hvoefter han gik lidt tilbage.

Theo vendte sig om mod David da han havde givet slip og så på ham "de er sære ja, men der er mange med ligeså sære evner, men jeg kan godt se at det må være belastende.." sagde han medfølende, han vidste udemærket hvordan det var at have en evne der belastede ens liv så meget at det kunne ødelægge venskaber. Han smilede en lille smule "du er også rar at snakke med, du virker utrolig interessant" sagde han og smilede lidt. Han stod stille og tænkte sig lidt om. "Du er ikke den eneste krammeglade person jeg kender" sagde han med et skævt smil.

David så på ham med et lille smil og nikkede stille "ja...folk bliver meget sure over det...men jag kan nu også se ulemperne ved din evne" sgade han og tlnkte lidt over det. han tænkte det måtte være svært at lade være med at kigge folk i øjnene, især når folk sægte efter ens øjenkontank. han blev meget glad over det Theo sagde og fik meget lyst til at krasmme ham igen som tak. "tak...jeg er da glad for jeg ikke er uinteressant" sagde han i sedet og smilte vglad imens. han kløede sig i nakken og rødmede svagt "når det var da godt..så er det ikke lige så underligt" sagde han med et lille grin

Theo så på David og smilede svagt, han havde lidt svært ved at vende sig til at David vidste alt om ham på forhånd, det var skræmmende på en eller anden måde. Men David var jo sød nok, og han havde ikke sagt noget sm havde gjort ham dårligt til pas. "Ja det er lidt svært.." sagde han stille, men smilede venligt "men jeg har vænnet mig til det, det har folk dog ikke.. de kan blive ret irriterede hvis jeg ikke ser dem i øjnene når jeg snakker til dem" sagde han roligt. Det var egentlig rart at snakke ud med det til nogen, ellers holdt han det mest for sig selv. "Det er du ikke" sagde han venligt. Han så at David rødmede og syntes at det var lidt sjovt, han havde aldrig troet at han ville kunne få ham til at rødme "det er ikke underligt kram er godt" sagde han og smilede skævt.

David smilte stille og lagde hovedet svagt på skrå. han lyttede opmærksomt til det han sagde, da han godt kunne tænke sig at høre mere om Theo og fordi han elskede at lytte til andre snakke. han havde også altid fået afvide han var go dtil at lytte til andre og det var han begyndt at tro mere og mere på. "kan du ikke bae fortælle dem det?...det vil de nok kunne forstå og hvis de bliver skræmt over det så er de ikke rigtige venner" sagde han og smilte venligt. han gned sig lidt på den ene kind, for at få den røde farve væk, selvom det faktisk kun gjorde det værre "godt der er du bestemt heller ikke" sagde han med et lille grin og betargtede ham lidt tid. "godt du syntes det for jeg har altså lyst til at kramme dig igen" sagde han og krammede ham med et glad smil på læben.

Han trak lidt på skuldrene "man kan ikke rigtig fortælle mennesker at man giver stød via øjnene fordi det er en slags optakt til at man tager en af deres sanser fra dem" Han så lidt på David "smerte skærper jo sanserne og får adrenalinen igang så er det nemmere" sagde han stille. Han så tænksomt ned i gulvet "måske har du ret.. det er bare svært at sige så er det bedre ikke at have øjenkontakt for det ville man jo aldrig have alligevel" sagde ham roligt. Han så på David og smilede lidt af hans forsøg på at få sin rødmen væk "tak" sagde han og smilede lidt genert. Han blev lidt overraket over krammet igen "jamen okay det må du også godt" sagde han stille og smilede skævt af hans spontane kram, der var meget hyggelige.

David lyttede til hvad han sagde og tænkte lidt over det "det er selvfølgelig rigtigt det kan du ikke sige til mennesker...men andre væsner kan du vel godt sige det til" sagde han og så på jam "det er en voldsom evne du har" sagde han og tænkte lidt "kan selvfælgelig være rigtigt" sagde han roligt og træk på skuldrende. han holdte sig roligt ind til ham og smilte glad, da han godt kunne lide at kramme -theo også selvom de ikke havde mødt hinanden for mere en en time siden. han så lidt op på ham "tak skal du have" sagde han og puttede sig stille tættere på ham. han lukkede sine øjne og smilte skævt for sig selv.

Theo så på ham og rystede på hovedet "nej det er nemlig det...hvad ville de sige hvis man så dem i øjnene og så gav dem stød?" Han stod stille og tænkte lidt "til væsener..ja måske" mumlede han og så lidt ned i gulvet mens han tænkte sig om. Han smilede svagt da han sagde at det var en voldsom evne "tja en volsom evne til et volsomt væsen sådan er det som regelt" sagde han og grinede lidt, mens han rystede på hovedet af sig selv. Han holdt ham blidt ind til sig og smilede skævt "så lidt" sagde han roligt og så på ham. Det var egentlig meget hyggeligt, det måtte han indrømme og han var glad for at han ikke var gået.

David lyttede til hans stemme og smilte tsille for sig selv "de vil nok blive meget bange" sagde han og lyttede til hans hjerte slog. han rystede stille på hovedet "du er ikke voldsom..." sagde han stille og sukkede stille. han åbnede stille sine øjne og lyttede til hans latter. han kom til at grine lidt med, da han syntes theo's latter lød sjov. han hadve ikke rigtig lyst til at give slip på ham, så han blev bare ved med at kramme ham og syntes bare det var rart at Theo ikke skubbede ham væk eller afviste ham.

Theo nikkede "ja uden tvivl" mumlede han, og kom til at tænke på Zandy der ikke havde sagt noget, og bare havde ladet det gå forbi "og dog..måske er der nogen af dem der ved vi eksisterer som ikke er dusørjægere" sagde han tænksomt, men rystede så hurtigt på hovedet igen. Hans hjerte slog med rolige slag, og smilede da David sagde at han ikke var voldsom "nu har du jo heller ikke mødt den side af mig" sagde han, og rodede ham venligt i håret. Theo kunne ikke drømme om at skubbe David væk, kram var noget sjældent i hans verden så han nød når han fik dem så han holdt ham bare ind til sig.

David lyttede til hvad han sagde og kom til at tænke på Matthew, som han havde afsløret sig overfor, men alligevel beholdt ham som ven. han kom også i tanke og det der havde hent matthew og kom automatisk til at tænke på sin egen fortid. han knugede sig kort helt tæt ind til Theo, men holdte så normalt om ham efter "måske...måske er der noggle der har dummet sig og afsløret sig selv, men hvor mennesket har accepteret det" sagde han og hentyede selvfølgelig til sig selv. han kunne godt lide at lytte til Theo's hjerte, da det var så beroligende "jo jeg har...mine evner husker du nok" sagde han og havde jo set hvordan han havde fundet sin føde. David følte sig godt tilpas i Theo's favn og var bare glad for at blive holdt om.

Theo lukkede sine øjne og tænkte sig lidt om, mens han holdt om David. Han mærkede den korte tæthed mellem dem, men sagd eikke noget til det. Han fik det kort lidt dårligt over det med at have dummet sig og på den måde afsløret sig. *jeg burde gøre som Madelaine.. selvom jeg ikke er blind..* Han rystede kort på hovedet af sig selv. "Eller også afslører menneskene det selv..eller tænker sig til det..eller noget" mumlede han. Han grinede lidt, og klemte David lidt tættere ind til sig "jaja du har set det, men du har ikke mærket det" sagde han roligt. Han åbnede sine øjne på klem, og så lidt ned på hans sorte hår og tænkte sig om.

David tænkte lidt over det og holdte sig ind til ham "kan ske..men der er nogle der er dumme nok til at afsløre sig selv" sagde han og så lidt op på ham. han lagde igen sit øre til hans brystkasse og lukkede sine øjne. han mærkede klemmet og rødmede svagt over det. han nød dog at være tæt på ham "det er selvfølgelig rigtigt" sagde han og smilte lidt. han kom til at tænke på Andy og fik det nu lidt dårligt med sig selv. han havde aldrig nydt at være tæt på en anden person ud over Andy, så han syntes nu det virkede en smule mærkeligt at nyde at være tæt på Theo.

Theo så lidt på ham "mmm.. det kan jo nok ske.." mumlede han, og havde lyst til at træde sig selv over tærerne. Han bemærkede godt at David lagde sit hoved mod hans brystkasse. Han sank stille og så lidt rundt, og vædede sine læber. "Ja.." sagde han stille. Det virkede som om David pludselig blev meget stille, han bed sig kort i læben. "Skal vi.. øhm.. gå ind og sætte os?" spurgte han stille. Han var en smule rundforvirret, han vidste ikke hvorfor men rundforvirret det var han. *måske er det rastløsheden..* tænkte han og tog en dyb indånding.

David sank stille en klump og sukkede stille "ja..." hviskede han og lyttede til hans hjerte slå. han nikkede så til det theo sagde og slap ham helt stille og forsigtigt. han så lidt op på ham "ja..lad os hellere det" sagde han og smilte stille. han gik et på skridt tilbage og vendte sig så om, hvorefter han gik ind i stuen, imens han så lidt rundt og satte sig så på sofaen. ahn prøvede at få Andy ud af hovedet, da han blev helt mærkelig til mode og følte sig pludselig ikke så glad mere "undskyld jeg er så humør svingende..." sagde han og så hen på Theo med et undskyldende smil.

Theo slap ham stille, og så på ham og smilede stille og nikkede lidt. Han gik stille med ind i stuen, og så sig igen omkring. Han syntes hele tiden han kunne finde nye ting i Davids stue som han ikke havde set før, det imponerede ham lidt. Han satte sig langsomt ned på sofaen og så på David "du ser ud som om du tænker meget?" sagde han stille, og lagde hovedet på skrå. Han begyndte at grine da han sagde det med humørsvingningerne "det går nok jeg er sådan... meget van til humørsvingninger" sagde han med et skævt smil, og så lidt ned på sofaens stof. Han trak vejret i nogle dybe indåndinger.

David så på ham da han satte sig og smilet stille "det gør jeg også..jeg fik lige pludselig en masse tanker i hovedet" sagde han stille og træk sine ben op til sig. han tog stille fat om sine ben og så frem for sig. han lyttede til hans larttter og kunne ikke lade være med at smile og så så på Theo igen "okay..godt...for det sker tit for mig" sagde han med et smil og grinte stille. han kunne ikke rigtig lade være med at tænke, men han prøvede dog at skjule det og bare være glad for Theo var der.

Theo lagde hovedet på skrå og så på David "må man spørge om hvad?" spurgte han stille. Han var begyndt at kunne lide Davids hus, der var hyggeligt, og rummeligt. Han smilte let "ja jeg kender følelsen, fra det ene til det andet på ingen tid. Nu vidste han hvordan David havde det, han syntes at David var hyggelig at snakke med og det var nok den samme følelse David havde for ham. Han så lidt ned på sine fødder mens han grublede lidt.

David så på Theo og tænkte lidt over det "jeg er bare forvirret over så mange ting for tiden" sagde han med et lille nik og så frem for sig. han smilte stille og nikkede ti det han sagde "præcis...meget forvirrende" sagde han og grinte stille. han rettede sig lidt op og så på ham igen. han løftede stille sin hånd og rørte heæt forsigtigt ved hans hår. han kunne tydeligt huske første gang han rørte Andy's hår og han kunne tydeligt huske hvor blødt det var. efter det havde han fået et vanne med at røre folk's hår for at mærke om det var blødt eller stift eller noget andet.

Theo så på ham og smilede venligt og nikkede "okay, livet kan være lidt af en rundforvirrende ting engang imellem" sagde han stille. Det havde han også fået bevist, mødet med Fie, rastløsheden og nu David. De forrvirrede ham, og gjorde alting anderledes. Han så lidt ned på sofastoffet igen og tænkte sig lidt om, mens han bed sig i læben. Han fornemmede pludselig davids hånd i sit hår, han skævede lidt til ham en smule uforstående men han skubbede ikke hans hånd væk. Hans hår var blødt, men kraftigt og var vist ikke nemt at tirre med hårprodukter.

David så på ham og lagde hovedet let på skrå "ja det er rigtigt...det er det tit i mit liv" sagde han med et lille grin og kløede sig i nakken. han mærkede lidt på hans hår og syntes det var utrolig blødt og meget sjovt at røre ved "du har noget sjovt hår" sagde han og smilte skævt. han fæyttede så sin hånd og så lidt ned. han tænkte aldrig rigtig når han rærte andres hår og mange syntes det var underligt, men han kunne ikkr rigtig lade være. han så på Theo igen med et stort smil.

Theo så på ham "træls" mumlede han for det var det eneste han sådan lidt kunne finde på at sige, det var jo ikke ligefrem hyggeligt med humørsvingniger. Han undrede sig lidt, og så op mod hans hånd oppe i sit hår. Han kunne ikke lade være med at grine lidt "tak det er jeg glad for" sagde han roligt, og så på David igen. Han sad stille, og så på David da han tog sin hånd væk, og smilede tilbage. "Hvad laver du egentlig? Jeg mener arbejde og sådan?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.

David træk kort på skuldrende, da han jo nærmest var blevet van til det især når han var sammen med foreksempel Andy, der vidste han aldrig om han havde gjort noget forkert eller om han skulle være glad eller trist. han lyttede til han grin og blev utrolig glad for at høre den "mmh..sjovt og og sjovt grin" sagde han med et stort smil og så på ham med et helt uskyldigt blik. han lyttede til hvad han sagde og så lidt rundt "jeg er skuespiller...jeg har været med i mange teaterstykker og nogle fuilm" sagde hen og så på Theo igen.