Parken.

Tid: 00:30
Sted: parken.
Vejr: Lidt skyet, men tørt en smule køligt.
Omgivelser: Ingen mennesker, kun et par biler der køre forbi, park omgivelser.
Dato: 28 april.
Tøj: Et par slidte jeans, en løs hættetrøje og et par ødelagte sneakers.

Sian lå på en bænk i parken med front mod himmelen, hun havde en flaske cola stående ved siden af sig og nynnede svagt. Hun havde haft et mindre skænderi med sin stedmor og var flygtet ud af vinduet. Hun havde ikke rigtig haft lyst til at tage hjem til nogen venner, men manglede nu alligevel lidt selskab. Det var næsten uudholdenligt at være alene. Hun satte sig op og så lidt rundt i den tomme park "hvorfor sover alle mennesker også" sagde hun irriteret højt for sig selv. Hun tog sin cola og tog en slurk i munden, hun gruglede Happy birthday sangen, men stoppede og sank colaen, hun sukkede dybt og så rundt igen *Kedsomhed*.

William styrtede ind i parken, hvorfor skulle han jagtes af en vampyr? Han var jo ikke engang menneske, og i hvertfald heller ingen engel?! Han hørte det hurtige væsen bag sig "Fuck!" hvislede han, og drejede om et hjørne og smed sig i en busk. Vampyren rendte forbi, fordi det var en henholdsvis ny vampyr som ikke havde lært at kontrollere de talrige evner de havde. Han var stakåndet og så lidt ud af busken. Ved siden af busken stod en bænk og en...cola? Han rynkede spørgende sit ene øjenbryn og så på bænken. Det var da en pige. han blev forlegen og ville liste sig ud af busken.

Sian synes høre noget og rettede sig lidt op og så sig omkring, indtil det gik op for hende at lyden kom bag hende, hun vendte sig om og så drengen der snigede sig væk. Hun smilede og hoppede ned fra bænken og ned på ryggen af drengen, Sian vejede ikke særligt meget og var heller ikke særligt høj, men hun ville nok alligevel veje lidt på hans ryg "Hey hvor tror du du skal hen?" lo hun og holdte fast i ham og ville have ham til at vælte.

William fik et enormt chok da han pludselig mærkede noget på sin ryg "aargh hold dine hugtænder for dig selv, jeg smager rædselsfuldt!!" råbte han, indtil han mærkede duften af menneske. Så stod han stille og så lidt om på hende, han væltede ingen steder han stod fast som en klippe "dude du skræmte livet af mig.." sagde han, og så ind i to store brune øjne "hvem er du, og hvorfor hænger du på ryggen af mig?" spurgte han, mens han fortsat stod stille, han prøvede ikke engang at ryste hende af.

Sian holdte fast om hans hals og sad stadig fast på hans ryg, hun lo og så ned på ham "Mit navn er Sian " sagde hun i et smil og rakte hånden ned til ham som hilsen, men sad stadig på hans ryg, mest af alt fordi det var sjovt. Selvom det dog irriterede hende lidt han ikke væltede, det kunn være meget sjovere. Hun sad kort uroligt på hans ryg, men kun for at få ham til at vælte "Så vælt dog" sagde hun lidt anstrengt da hun stadig prøvede at få ham væltet.

Han stod stille og så på hende, stadig en smule overrasket over den voldsomme vælten rundt med hende på ryggen. "Sian?" Gentog han for sig selv "Det lyder sjovt, men ligger godt i munden" sagde han med et smil. Han havde vænnet sig til den der sære unge der sad på hans ryg og ivrigt forsøgte at vælte ham. Han begyndte at grine "det kan du godt glemme snuske jeg skal ikke ned på jorden igen" sagde han roligt, og rykkede sig en lille smule da det påvirkede ham lidt med hendes anstrengelser. Han var pludselig bange for at det rent faktisk skulle lykkes hende at vælte ham.

Sian lo lidt af det han sagde og prøvede stadig at få ham væltet "Jeg bider dig hvis du ikke snart giver op" sagde hun så og havde godt hørt det han havde sagt da hun angreb ham, han måtte jo være bange for bid eller sådan noget. Hun ville have ham væltet, han skulle ikke have lov til at få sin vilje, ikke når hun først havde besluttet sig for at han skulle væltes, så skulle han altså også væltes. Hun tabt sin ene sko midt i alt sin anstrengelse og undrede sig faktisk over hvordan han stadig kunne stå op, hun plejede altid at kunne vælte folk.

Han vaklede lidt "du kan sgu da bide så tosset du vil, jeg bider igen!" sagde han og grinede lidt af hende. Han fornemmede at hun tabte sin sko og rakte bagud og kildede hende under foden. Han fik til sidst overbalance, og faldt "auv" mumlede han ned mod græsset. han drejede sig hoved lidt så han ikke fik græs i øjnene "så fik du din vilje tilfreds?" sagde han og smilede skævt. han nød det dugvåde græs mod sin kind. "Og hallo hvad laver du egentlig her på den her tid af aftenen? Er du sådan en skummel type der løber rundt og vælter folk eller hva?" spurgte han drilsk.

Sian grinte da han kildede hende og fik selv at chok da han så endelig væltede "Tahaha! Ja, nu jeg tilfreds" lo hun og sad stadig ovn på ham, men trillede så ned af hans ryg og lagde sig i græsset "Prøvede at finde lidt selskab, men det har jeg vist allerede .. hvis du altså vil være mit selskab?" sagde hun så og så på ham "skal nok lade være med at hoppe op på din ryg igen?" sagde hun så i et smil og betragtede hans ansigt kort, for hun havde slet ikke givet sig tid til at se på personen hun havde mødt.

William smilede og så på hende "det var godt så" sagde han med et skævt smil. Han mærkede hun fjernede sig fra hans ryg og han fik rejst sig lidt på albuerne så han kunne se hende ordentligt. "Nååh.. jo det vil jeg godt jeg planlægger ikke at skulle i seng endnu det er jeg vist for overgearet til" sagde han og smilede. Han grinede og lagde nakken bagover, og så kort på himlen "så er jeg tilfreds så vil jeg gerne gøre dig selvskab" sagde han med et smil. Han sad lå stille på sin mave og lidt på Sian, på de brune øjne og det brune hår. "Iih hvor er du egentlig køn når man får lov til at se dig ordentligt." sagde han og grinede.

Sian smilede og lagde sig om på maven, på albuerne så hun kunne se på ham. Hun så lidt overasket på ham "Jamen tak " sagde hun så og smilede stille, et smigret smil. Det var ikke så tit det skete at hun fik det afvide, hun var ikke ligefrem drengenes favorit. Hun rev lidt græs op af jorden og så ned på sine hænder "hvad laver du selv herude, midt om natten .. i en busk?" Spurgte hun så og et drilsk smil dukkede op på hendes læber, hun så på ham med nysgerrige øjne og ville rigtig gerne vide hvorfor han befandt sig sådan et underligt sted.

William så på hende "så lidt" sagde han roligt, og så på hendes smigrede smil. Han smilede skævt og så lidt på græsset som hun trak op af jorden og grinede lidt "jeg lurer da på dig selvfølgelig" sagde han drillende og rystede på hovedet "jeg gemte mig" sagde han bare, og lagde sig fladt ned på maven men så han stadig kunne se hende. Han smilede roligt "hvad laver du egentlig herude? Jeg tror ikke rigtig på at det bare var selvskab du ledte efter" sagde han drillende "det lyder for lusket" sagde han.

Sian nikkede og skulle til at spørge hvem han gemte sig for, men han kom i forekøb med et nyt spørgsmål. Hun smilede skævt og trak på skuldern "Nogen ting er ikke nødvendigt at nævne højt" sagde hun så og så kort ind i hans øjne. Hun var ikke den der gad plapre løs om alle sine problemmer, hun gad ikke lyde som en der havde ondt af sig selv, for det havde hun ikke. Hun pustede en tot hår væk fra sit ansigt "Hvem gemte du dig for?" spurgte hun så og så på ham.

Han så på hende, og lyttede til hendes stemme som han fandt utrolig behagelig. "Nej du har nok ret" mumlede han stille "ikke alt skal siges" mumlede han igen mest for sig selv, og så ned på de talrige græsstrå. Han lagde øret mod græsset, for at høre om det virkelig groede. Han så lidt på Sian, og smilede stille "jeg troede der var en der forfulgte mig" sagde han stille. Han slappede af, i hendes selvskab, hun var jo egentlig ganske behagelig når hun ikke skulle hoppe rundt på hans ryg. Han smilede skævt for sig selv ved den tanke.

Sian nikkede lidt og så rundt i parken "Det kender jeg godt .. følelsen af nogen følger efter en" sagde hun og så på ham igen. Hun plagede somregl bare at prøve at finde personen, selvom hun altid endte med at måtte give op og gå videre. Hun rullede om på sin ryg så hun havde ansigtet mod himmelen, hun så lidt på de grå klatter af skyer der var på den mørkeblå stjernehimmel og fik så øje på karlsvognen "Se! karlsvognen" sagde hun i et smil, som var det noget helt specialt hun havde fundet.

William smilede til hende "ja det er ret ulækkert.. så jeg gemte mig i busken og så var du der lige pludselig da jeg prøvede at snige mig uset væk" sagde han og grinede lidt. Han lagde mærke til at hun rullede om på siden og smilte muntert da hun sagde hun havde fået øje på karlsvognen. Han vendte sig om på ryggen, og lagde sine hænder bag sin nakke "nice.." sagde han stille. "Se der er Orion" sagde han muntert og pegede op på stjernerne.

Sian smilede og lagde sine hænder på sin mave, Hun så på himmelen og prøvede at finde et stjerneskud "den der sidst finder et stjerneskud skal give en tur i tivoli" sagde hun udfordrene og kiggede efter et stjerneskud, hun ville bare være den første. Hun elskede udfordringer, men hadet at tabe dem. Især hvis man fik noget for at finde. HUn bed sig svagt i læben og stirrede på himmelen.

William så på hende og smilede skævt "det har jeg sgu ikke råd til, jeg har ikke udgivet nogen bøger endnu så jeg lever mere eller mindre på bistand" sagde han drillende men prøvede at lyde meget alvrolig. Han ville da gerne give en tur i tivoli, det var længe siden han havde været der, men udfordringen tog han gerne imod og kiggen efter stjerneskud gjorde ham intet. Han så op på himlen og søgte hen over den med øjnene, han elskede stjerner, han havde prøvet at forklare Rose lidt om stjerner, men hun havde ikke rigtig forstået det, men hun havde syntes det var meget sjovt og det havde han også.

Sian smilede "Øv, troede ellers lige jeg kunne scorer en tur i tivoli, har heller ingen penge" sagde hun og lo lidt "Der!" råbte hun næsten og smilede stolt da hun havde vundet, hun så på ham og tænkte så lidt over det han havde sagt "Er du forfatter?" spurgte hun så facineret og synes det var ret fedt, det var ikke så tit man mødte en forfatter da det var ret svært at leve af efter hvad hun vidste.

"Jeg laver fis med dig" sagde han drillende og smilede skævt. Han så op og nåede lige at se halen af stjerneskuddet. Han så på hende og smilede varmt "ja jeg er forfatter" sagde han roligt og smilede varmt. Han havde masser af penge, han købte jo ikke mad han købte kun brød engang imellem, og resten af sine penge brugte han på regninger og bøger. Men han satte penge til side hele tiden hvis det skulle blive nødvendigt, så lidt af dem kunne han vel godt bruge.

Sian lyste næsten op i glæde "betyder det så du gerne vil betale for en tivoli tur?" spurgte hun så og satte sig op, hun havde altid gerne ville i en forlystelses park og havde kun prøvet det skod tivoli der kom én gang om året henne i den by hun boede i før. Så hun blev helt vild glad ved tanken om at skulle prøve det, hun ville prøve alle karusellerne!.

Han så på hende med et lille smil "Sian hvorfor valgte du lige mig til din underholdning? Kunne du ikke have valgt en der ikke får kvalme bare af at tænke på karruseller?" spurgte han forsigtigt. Han så lidt på hende og hendes glæde og hadede sig selv for at være som han var "jeg ville meget gerne give en tivolitur jeg stinker bare til karruseller og forlystelser" sagde han stille og så lidt op på stjernerne. Selv mente han at han var så kedelig.

Sian så på ham "Det gør ikke noget, jeg har ikke noget imod at prøve karuseller alene, bare du er med skal det nok blive sjovt" sagde hun så og hentød til at hun godt kunne lide og være sammen med ham. Hun sukkede stille og lagde sig tilbage, hun var faktisk blevet ret træt nu da Colaens effekt var ved at aftage. Hun gabte kort og lukkede øjnene i for en stund, men åbnede dem ikke igen og falde pludseligt i søvn, selvom det slet ikke var menningen.

William så på hende og smilede varmt af hende, at hun virkelig gad bruge tid på ham "det er sødt af dig, men er det ikke lidt nedern at jeg skal rende rundt som din barnepige?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han lagde godt mærke til at hun var blevet træt "hey skal jeg følge dig hjem?" spurgte han hende og smilede venligt til hende. Han var selv blevet dødtræt af at have stadset rundt hele natten med den vampyr i hældene. Han blev helt træt ved tanken og gabte stort. Han så lidt ned og sad stille mens han så på sine fødder.

Sian åbnede hurtigt øjnene da han sagde noget om hjem og var vågen igen "Jeg skal ikke hjem" røg det bare ud af hende og hun så på ham, men så så lidt væk da hun jo havde besluttet sig for ikke at snakke om problemer, da gad hun simpelthent ikke. Hun satte sig op "Jeg .. øh .. har glemt min nøgle .. så kan ikke komme ind" sagde hun så og så på ham og smilede skævt, hun håbede han hoppede på hendes rådne løjn.