En nat i parken.

Sted : midt i parken.
Vejr : Blæsende, men tørt.
Omgivelser : PArk omgivelser, ingen mennesker.
Dato : 26. december.
Tid :22:30
Dag :Lørdag.
Påklædning:En grå hættetrøje og mørke bukser.

Austin gik ned af parkens sti og så rundt i den mørktbelagte park, han sukkede dybt og besuttede sig for at han nok bare måtte sove på en bænk, selvom han hadet at folk troede han var dranker når de så ha næste dag, han satte sig på en bænk og fik kuldegysninger da der kom et vindstød han så sig en smule usikkert omkring, da mørket virkede truende.

¤tøj :: http://quizilla.teennick.com/user_images/M/maryjanemayfair/1043941785_Npersonallouis.jpg

Morgan kom stille gående ind i parken, han havde sine hænder nede i sine lommer. han havde sit hår sat op i en hestehale som han nu altid havde, han så igennem mørket med sine mørkerøde øjne. hans sko sagde høje lyde når de rørte stien, han var i sine egne tanker og lag slet ikke mærke til lugten af menneske. han bed sig let i læben mens han bare så ned på stien mens han gik, han gav et lille lydløst suk fra sig. ikke fordi han var trist eller nået, men bare nået han havde lyst til. han stoppede op da han fik øje på en fugl der fløj lige forbi ham, han gik et par skridt tilbage og rystede på hovedet
*sindesyge dyr* tænkte han
inden han begynde at gå igen

Austin trak benene ind til sig og så sig omkring, han fik så øje på en skikkelse længere nede af stien, han bed sig svagt i læben og fulgte skikkelsen med øjnene da den kom nærmere, han sagde ikke noget og sad helt stille i håb om at personen ikke ville ligge mærke til ham, han sank kort og spekulerede på hvem det var der gik rundt her så sent.

Morgan gik videre og fik lidt efter færten af drengen
*hvad laver et menneske dog her* tænkte han
og gik med elegante skridt hen mod ham, og smilte bare charmerende. han tog sine hænder ned i sine lommer og kunne ikke få sin tanke ud af hovedet, han stoppede op nogle få meter fra ham
"godaften" sagde han
og gik et par skridt tætter på ham, da han ikke ville gå for tæt på da han syntes at han duftede fantastisk

Austin rømmede sig lidt da der blev hilst på ham og så på den fremmede mand "Godaften .. " sagde han forsigtigt og var ikke helt tryg ved at en fremmed mand, som tydeligt var ældre end ham kom hen og hilste på ham, han rettede sig lidt op og stak hænderne i lommerne på sin trøje, han så kort op og ned af manden, han så en anelse mystisk ud, men det gjore de fleste vel når man var en smule usikker og det var mørkt.

Morgan stoppede med at trække vejret og gik hen til ham
"jeg hedder Morgan" sagde han elegant
og rakte sin hånd hen til ham, og satte sig hurtigt ved siden af ham og smilte charmerende

Austin skævede forsigtigt til ham da han satte sig og så frem for sig, han tog ikke hans hånd og lod som om han ikke så det, han bed sig svagt og kort i inderlæben, før han så lidt ned "Austin .. " mumlede han og så lidt på ham.

"flot navn, til en flot dreng" sagde han
og smilte til ham, han tog sin hånd til sig igen og gav et lille suk fra sig. og rykkede sig lidt tætter på ham

Austin så på ham i det han rykkede sig tættere, men gjore dog ikke en ydeliger reaktion, da han ikke ville virke uhøflig " .. Hvad vil du?" spurgte han så, selvom han ville ønske han havde holdt det i sig, men hans åndedræt var sbagt begyndt at blive mere usikkert, fordi han på ingen måde følte sig sikker.

"jeg keder mig, så tænkte du lignede en man kunne snakke med" sagde han venligt
og smilte bare charmerende til ham, han så stille op og ned af ham og rodet sig lidt i nakken.
*du ligner en man kunne spise* tænkte han
og lo lidt af sig selv

Austin nikkede lidt og så satdig på ham "Okay .. Havde nok også brug for lidt selskab" sagde han så og gøs kort da der kom et vindstød, han så lidt væk og knugede trøjen ind til sig for at holde varmen.

Morgan rejste sig op og tog sin frakke af og lag den omkring ham
"du skal ikke fryse" sagde han blidt
og kyssede ham en enkel gang på kinden, inden han satte sig ved siden af ham igen og smilte
"hvorfor er du endelig ude på denne tid ?" spurgte han om
og tænkte lidt over det

Austin tog sig til kinden da han kyssede hans kind og så lidt små forbavset på ham, hvorefter han så lidt ned og fjernede sin hånd igen "Jeg .. Gik bare en tur .. fordi jeg godt .. kan lide .. at gå rundt udenfor om natten" sagde han så selvom det var løjn, men han var ikke meget for at en fremmed mand skulle vide sådanne ting, om så han ville tvinge ham.

"så du ville lige falde i søvn på en bænk.. jeg kan ikke lide når folk lyder for mig" snerrede han
og lag sine arme over kors og så koldt på ham

Austin så væk fra ham og lukkede kort øjnene "Jeg vil ikke sige det .. " sagde han så og åbnede dem igen, han holdte svagt hans jakke indtil sig, men så stadig ikke på ham, da han ikke ville se på ham, fordi han havde det skidt med at lyve.

"så kan du sige det istedet for at lyve" snerrede han
og rykkede sig helt tæt på ham og lag en hånd på hans lår og så på ham, han tog en dyb indånding for ikke at flippe ud. men duften af ham overtog hans næse lidt for meget, han stoppede med at trække vejret igen og smilte bare til ham

Austin så forsigtigt ned på hans hånd og skubbede den så væk "Jeg vil ikke sige det sagde jeg" gentog han og så væk igen, han sank kort og rykkede sig lidt væk fra ham, han havde aller mest lyst til at gå, men det ville være uhørligt.

Ethan traskede gennem parkens rolige omgivelser. Der var ingen andre at se, men det var også sjældent, man stødte ind i andre sådan en sen aften i en mørk park. Vinden fik bladene på jorden til at virvle omkring, mens de udgav en lettere hvislende lyd, som havde en beroligende effekt på Ethan. Han lukkede øjnene et øjeblik for at lyde stilheden, lod hans sanser fører han sikkert igennem mørket. Da var det, han fik færten af dem. Han kneb øjnene en smule sammen, mens han prøvede at finde mere ud af personerne.. Den ene kendte han udemærket, og den anden var en vampyr. Han spærrede overrasket øjnene op, inden han begyndte at gå et hastigt tempo mod dem. Hans skridt blev lettere og lettere og til sidst helt lydløse, da hans støvler blev skiftet ud med kattepoter, og han skrumpede, indtil han havde formen af en mindre sort kat. Så satte han tempoet op, så han løb alt, hvad hans fire ben kunne klare.

"jeg mente at du kunne sige at du ikke ville sige det istedet for at lyve for mig" snerrede han
og rykkede sig bare med ham, han lag igen sin hånd på hans lår og smilte til ham

Austin så på ham i det han rykkede med sig, han skubbede ham i usikkerhed og rejste sig op "Fjern dig fra mig .. Du .. Du skal ikke røre mig!" sagde han så og var parat til at løbe sin vej, manden var ved at gøre ham godt og vel bange, han ville ikke ende med at blive overfaldet eller lignende.

Ethan nåede dem. De sad alene på en bænk, og han kunne fra førte øjekast se, at der var noget galt. Han sorte pels gik i et med mørket, så da han transformerende sig tilbage til normal form, var det som om, han gled ud af skyggerne. Han fortsatte med hastige skridt imod dem, så ikke ud til at sænke tempoet, da han nåede dem. "Hvad laver du?!" snerrede han, efter han var stoppet op lige foran bænken, det var henvendt til vampyreren, som han også havde rettet blikket imod, og ikke til Austin. Det var næsten som om, han ikke havde registeret at Austin var der, eftersom han ikke havde givet ham et eneste blik. Ethan blottede arrigt sine skarpe hjørnetænder, og man kunne tydeligt se vreden i hans øjne. Han brød sig ikke om situationen, de befandt sig i..

Morgan så op på ham og smilte
"tag det roligt, du er bare mere varm end mig" sagde han
og fik efter det øje på vampyren og rejste sig op og lag sit hoved på skrå
"du skal ikke snakke til mig på den måde" snerrede han
og lag hurtigt sine ben rundt og livet på ham og sine arme om halsen på ham inden han bed sig fast, han var sådan set ligeglad med hvor han var vampyr eller hvad han var

Austin løb hen til ham da han gjore det og hev fat i ham, han prøvede at hive ham væk "Slip ham!! Stop det! du må ikke!!" skreg han og synes næsten det var værre at han bed Ethan, end ham, han prøvede stadig desperat at få ham væk.

Morgan tog fat om Austin hals og slap Ethan's hans stille
"sig at han ikke skal prøve, eller så hoppeder jeg på ham" hviskede han ind i Ethan's øre
og bed sig fast i igen, og slap Austin hals og lag den tæt omkring Ethan igen og smilte lidt. han sugede langsomt hans blod og nød smagen

Ethan gispede kort efter vejret, men kom så tilbage til bevidstheden. Han lagde hænderne mod vampyrens bryst og gav ham et hårdt stød for at få ham væk fra sig, selvom det smertede i halsen. "Austin!" stønnede han af anstregelse og smerte. "Løb!" Han tog fat om vampyrens hals i et desperat greb og strammede til. Det var tydeligt, at den anden var stærkere end ham, eftersom han var større og ældre og mere trænet.