Råb om hjælp.. (David)

Dato: IRL
Dag: Lørdag
Sted: Gå gaden
Omgivelser: Ingen
Vejr: Det regner, men ellers er det lunt
Tid: 22.00
Årstid: Forår/Sommer??

"Gå din vej..!!" råbte Madelaine, en ellers ret stille og fredelig pige, men som lige nu, hverken så særlig rolig eller afslappet ud. Hun råbte af en, men der var ingen af se på den gade som hun gik i lige nu, hendes råben, næsten skrig gav ekko i gadens mørke lige nu og den blev ved i et lille stykke tid, inden den helt forsvandt igen. Hun tog sine hænder op på værd sin side af hovedet og rystede derefter lidt på hovedet, " lad mig være.." mumlede hun sammenbidt og gled lidt ned af den mur som hun havde stilt sig op af. "FORSVIND!!" skreg hun derefter og i det samme revnede muren ved siden af hende og der røg få sten ned på jorden, men de ramte hende ikke, hun rystede panisk på hovedet og gemte så sit ansigt ved sine knæ, hvis man kendte Madelaine rigtig godt, så ville man vide at den hun råbte af, faktisk var inde i hendes hoved, den stemme som hun ikke kunne slippe af med.

David gik på gaden og så rundt efter nogen. han vidste ikke hvem, men han havde hørt en jvinde råbe og skrige og det havde skræmt ham, så han ville bare finde ud af hvem det var. han havde stukket sine hænder i lommerne og skuttede sig lidt på grund af han på ingen måde følte sig tryk. han havde egentlig ikke tænkt sig at finde den der lavede alle disse lyde, men han blev lige pludselig for nysgerrig og derfor fulgt efter lyden. han hørte så noget der lød som en mur der revnede og stoppede hurtigt op for at se sig rundt. han fik færden af en anden dæmon og det fik ham bare til at se mere omkring. han fik så øje på den ødelagte mur og en kvindlig dæmon. han stod til og overvejede siturationen, før han gik hen til den unge kvinde "frøken?...er du okay?" spurgte han høfligt og gik forsigitig tættere hen mod hende. han fælte sig på ingen måde tryg, men han var så nysgerrig at han ikke kunne holde sig væk.

Madelaine var så opsat på at skælde sig selv ud lige nu, at hun slet ikke havde bemærket at der var en anden dæmon i nærheden, og lige som hun havde troet at hun var alene. Hun trak vejret ganske hurtigt og kunne slet ikke slappe af, men da hun hørte at der blev snakket til hende, løftede hun hovedet så hurtigt at hun kom til at banke baghovedet ind i muren og ømmede sig lidt, men derefter rejste hun sig lidt op, men holdte sig ind til muren, "j-jeg.. jeg er okay.." stammede hun stille og lod sine hænder folde sig foran hende og hun begyndte at fumle lidt nervøst med dem. Madelaine lavede et kort træk i mundvien, men ikke fordi hun smilte, det viste lidt af hvor pint hun faktisk var lige nu. Hun tog en af sine hænder op til ansigtet og lagde hånden halvt på panden og halvt på øjet, imens den anden hånd tog fat i hendes trøje og krøllede den lidt. Regnen havde gjort det meste af hende våd, men dog var hun stadig tør få steder, men de steder kunne jo sagtens blive våde ret hurtigt, hun stoppede kort med at trække vejret, men da hendes vejrtræning så begyndte igen, var den lidt mere rolig.

David trådte forskrækket et skridt tilbage, da hun slog hovedet ind i muren "o-okey...hvad su siger det..." sagde han en smule måben. han stod stille og studerede pigen dem fremmede dæmon af andet køn "er du helt sikker?..for jeg hørte nogle skrige og råbe...og muren ser ert smadret ud" sagde han og nikkede mod munren. først nu opdagede han hun havde bind for øjnene og det satte en masse tanker igang i hans hovede. han gik et lille skridt tilbag efor en sikkerheds skyld og lagde hovedet en smule på skrå. han hørte godt hendes vejrtrækning blev mere rolig, men han var ikke helt sikker på om det var et godt tegn eller ej. han brugte så korts ine evner for at finde ud af bare lidt om hende og om der overhovede var nogen grund til at være nervøs. han fandt jo så ud af hun bare var blidt med en jord evne og selvfølgelig at hun hed Madelaine, så han blev mere rolig af den viden.