Danse på tæer - Loredana :3

Tid: Eftermiddag.
Vejr: Skyfrit og lunt.
Sted: Til ballet-undervisning.
Omgivelser: Et par andre ballet-elever i deres tøj, på vej ud.
___

Joanne holdte fast på træ-stangen med den ene hånd, og lod den anden hænge ca. 90 grader ud fra hendes krop. Timen var nettop slut, og næsten alle eleverne var på vej ud. Joanne burde faktisk også tage hjem og fodre Kiki, for ellers blev hun bare alt for gnaven og nægtede at gå i seng i aften. Et svagt smil gled over Joannes ansigt, som for en gangs skyld var helt frit for det smukke, sorte hår. Hun havde sat det i en høj hestehale, og hun havde trukket pandehåret om i nakken. Langsomt drejede hun ansigtet om mod spejlende på vægen, og betragtede sig selv. Hun følte sig levende, mere end hun plejede.

Loredana var ved at pakke sine ting sammen, efter en meget vellykket ballettime. Hun smilede og sagde farvel til at par stykker af sine elever, udvekslede et par korte bemærkninger om næste time, og ellers ikke andet. Også Loredana var iført ballettens tøj – en sort halvtrikot med stropper og tights, samt en hvid tutu, der blot gik hende til knæene og et par balletsko, med gipssnude. Sit hår havde hun samlet i en stram knude i nakken, da hun hadede når det kom i vejen i dansen.
Da de andre elever var forsvundet ud ad lokalet, fik hun øje på Joanne. Så godt kendte hun alligevel sine elever, at hun vidste lidt om det. Joanne var meget dygtig.
”Skal du ikke hjem i dag, Park?” spurgte hun og vendte sig mod pigen, der så ud til at ville træne videre. Så længe de havde et elev-lærer forhold, ville Loredana ikke insinuere til dybere bekendtskab.

Joanne blev lidt overasket over at blive tiltalt, og satte et imødekomment smil op. Det var kun voksne som kaldte hende Park, og til alle dem havde hun et sædvanligt smil. Undtagen herren nedenunder, som altid var så sur. Ham gad hun i hvert fald ikke at smile sådan til. Hun vendte sit blege ansigt med de livlige, glødende, rødbrune øjne mod Loredana.
"Joh, det burde jeg vist." sagde hun bare, uden at give sin lærer noget svar i det. "Men jeg tror lige jeg øver på et spring inden da..."
Ballet var den eneste ting som Joanne gjorde, helt ligeglad med om andre så på. Hun var ikke bange for at falde, imens andre kikkede på hende. Sjovt nok, for ellers var hun så genert og bange for at skuffe folk. Men lige ballet... "De kan bare give mig en nøgle, hvis De gerne vil gå nu." sagde hun høfligt og kløede sig i nakken.