Klatre i træerne.

Dato : 1. maj
Årstid : Forår/sommer
Dag : Lørdag
Vejr : Skyfrit, Solrigt og med kun lidt vind.
Sted : I skovens smukke natur.
Tid : 13:00 ca.
Omgivelser : Frodig skovomgivelser.

Sian kom løbende gennemskoven, hun havde som sædvanligt en stor flaske cola i hånden og et smil på læberne. Hun nynnede en glad melodi og stoppede ved et stor egetræ, hun tog en tår af sin cola og så lidt op af træet, før hun skruede låg på colaen og begav sig til at kravle op i træet. Hun kravlede op på en af de midterste grene og satte sig, hun nynnede endnu en gang og svang lidt med benene. Hun skruede låget af sin cola og tog en slurk. Hun nød solen i sit ansigt og savnede livet på gården med sine brødre, hvor de plejede at bygge træhytter i træerne og fiske, men hendes brødre havde fået en udannelse og et arbejde og kone og børn, så det var der ikke tid til mere.

Theo virkede som om han havde tænkt sig at rive hovedet af en af første Maj gæsterne der holdt fest inde i skoven. Det eneste der holdt ham tilbage var en af hans venner, der var højere og stærkere end ham. Han knurrede advarende af den anden fyr "slip mig så jeg kan flå.." han nåede ikke at sige så meget mere da hans ven lagde en hånd over hans mund. Han bed ham og vred sig hidsigt, mens den fyr han havde lyst til at flå åben løb. Han fik endelig vredet sig fri fra sin ven, og stirrede vredt på ham med røde øjne, han så ikke blodet der flød fra hans hånd, han vendte sig bare væk og gik, med vrede stampende skridt. Han var vred, og prøvede at få sit temperament til at dampe af. Han stoppede ved et træ, og hamrede en knyttet næve ind i siden på træet. Han havde ikke set Sian der sad oppe i træet.

Sian mærkede nogen eller noget slå mod træet, hun undrede sig kort og sank colaen i sin mund. Hun så ned og fik øje på drengen der så mere eller mindre gnaven ud "Hey gnavpot! hvad sker der?" råbte hun ned til ham og tænkte ikke over at hendes bemærkning måske kunne gøre ham mere vred. Hun var i det hele taget ret ligeud i sit sprog. Hun bælede det sidste af sin cola, også selvom den kun var halvt tom, hun skruede låget på og kastede flasken ned på jorden så det var lettere for hende, når hun skulle til at klatre ned af træet. Hun strammede sin hestehale og var glad for at drengen var kommet, for hun var begyndt at blive ensom. Hun havde det bedst hvis hun havde selskab 24/7.

Han så irriteret op, og fik øje på en eller anden møgunge oppe i træet. "årh ti dog stille!" hvæsede han irriteret. Han var vred, og havde en stor trang til bare at lade det gå ud over hende, men hans indre holdt ham dog tilbage. Hun havde jo intet gjort ham, og dog havde hun kaldt ham gnavpot og det havde gjort ham mere irriteret end han allerede var. Han gloede vredt på colaflasken. Hvad havde hun tænkt sig? at komme ned til ham? Det ville da kun blive værst for hende selv. Han vendte ryggen til træet og lod sig synke ned og sidde op af træet, han prøvede at tvinge det røde ud af sine øjne, for han havde bemærket hendes duft, hun var et menneske.

Sian lo lidt af ham og tog sig ikke af at han var gnaven. Hun hoppede ned af træet, selvom der mindst var tre meter ned, hun landte på benene og så på ham "Hvad er du så vred over?" spurgte hun så i et skævt smil og samlede sin cola flaske op. Hun gik hen til ham og satte sig ved siden af ham med lidt mellemrum. Hun vidste jo intet om magiske væsner og gik jo bare udfra at han var et normalt menneske der var kommet ud for noget der havde gjort ham ufattelig vred. Men det skulle altså ikke ødelægge hverken hendes humør eller hendes chance for at han måske ville være hendes selskab.

Theo så ikke på hende, han sad stadig og dirrede af vrede, og truede med at eksplodere. Han så lidt på hende da hun spurgte "det vedkommer ikke dig" snerrede han og hans temperament kunne spores langt ind i de snerrende ord. Han lagde mærke til at hun satte sig ned lidt fra ham "fis af med dig jeg gider ikke lege" sagde han irriteret. Kunne hun da slet ikke se at han var vred? Satte hun sig bare ved siden af vrede mennesker.. eller nu var han jo egentlig ikke et menneske men et væsen, og det kunne kun være meget værre.

Sian kunne godt se at han var ved at eksplodere, men det generede hende ikke og hvis han begyndte at slå, slog hun højst sandsynligt bare igen, hun var desuden heller ikke på nogen måde en slapsvans og var ikke let til tåre "Du burde afreagere ved at slå på en pude eller sådan noget" sagde hun så og hævede et øjnbryn, hun rejste sig og sparkede til sin cola flaske "Desuden kan du sige jeg skal gå så mange gange du vil, jeg var her først" sagde hun så og vidste godt det lød lidt barnligt, men hun var altså også stadig et barn.

Han så irriteret på hende, han havde ikke tænkt sig at slå hende højst skræmme hende lidt "hvorfor tror du jeg slog træet?" sagde han vredt. Han blev ikke mindre irriteret af hendes snak, og rejste sig og hev fat i hendes trøje og trak hende nærmere og så hende i øjnene, og gav hende stød bare et lille kort et som var hvis hun havde rørt ved et elektrisk hegn, og så tog han hendes evne til at snakke. Han slap hende og satte sig roligt ned igen "shh du larmer.." sagde han så roligt.

Sian så chokkeret på ham og skulle til at sige noget til ham, men kunne pludseligt ikke få et ord ud, hun åbnede munden og sank kort, hun satte sig ned ved siden af ham og forstod det ikke helt, men gad ikke tænke over det, han var alligevel irriteret nok i forvejen. hun tog sin cola flaske og skruede låget af, hun pustede ned i den så det gav en lyd fra sig som et lille tågehorn, hun pustede en sjov lille melodi, bare for at der ikke skulle være den uudholdenlige stilhed.

Theo så på hende, og vidste at han havde dummet sig rigtig godt og grundigt "det er vildt hvad hypnose kan gøre" sagde han roligt, for at bilde hende ind at det var hypnose "Når jeg siger et specielt ord så kan du snakke igen" sagde han og så roligt på hende. Hans vrede begyndte at fise af, og han lyttede til hendes åndsvage blæsen på flaske. Han så lidt på hende igen "at du ikke kan finde på noget mere spændene.." mumlede han "fisk" sagde han så og så hende i øjnene og gav hende stød igen og dermed hendes talegaver tilbage. Han rejste sig, og begyndte at gå.

Sian smed flasken fra sig og rejste sig da han begyndte at gå, hun fulgte efter ham "Hey, du skal ikke gå når jeg endelig har fået selskab!" sagde hun så og kom op ved siden af ham "Og du vover på at 'hypnotisere' mig igen .. " sagde hun så og pegede kort på ham for at vise at hun mente det. Hun havde tænkt sig at give ham en på skalden hvis han fandt på at gøre det igen. Hun var bestemt ikke som andre piger og kunne godt slå fra sig, desuden gik hun til boksning.

Han stoppede og vendte sig om mod hende "selvskab?" sade han, og rystede på hovedet. Hvorfor helvede var mennesker altid så dumme? Han grinede lidt "jeg skal nok lade være med at hypnotisere dig, dog kan jeg ikke love noget hvis du ævler så meget igen" sagde han. Men han stod dog stille, og gik ikke fra hende "hvorfor er du ikke ude og feste? det er første maj?" spurgte han undrende. Han så på hende og lagde hovedet let på skrå "med hensyn til det du sagde før omkring at jeg skulle afreagere, det gør jeg faktisk men jeg har ikke gjort det idag" sagde han kort.

Sian rystede svagt på hovedt "Jeg vil helst ikke ende med at gøre noget dumt" sagde hun så bare og så på ham "Selvom du tager min stemme, kan jeg godt stadig slå" sagde hun så og smilede. Hun stoppede op og blev stående ved ham "Hm okay, Jeg afreagere ved at gå til boksning" sagde hun så og trak kort på skuldern, selvom hendes tempremant ikke var så stort mere, det var forsvundet med årene, hun havde nemlig damp.

Han så på hende "nej det ville også være tosset.." sagde han roligt, og lagde hovedet på skrå og så på hende med sorte øjne. Han smilede skævt "hvis du slår, slår jeg igen.." sagde han roligt for sådan var han. Han så overrasket på hende, de havde rent faktisk noget til fælles, det undrede ham lidt "jeg går til kickboxning, også for at afreagere" sagde han stille, og smilede en smule, måske var hun ikke så slem endda.

Sian så på ham og smilede da han sagde han gik til kickboxing "Nice! .. troede ikke du var sådan, troede bare du var en gnaven idiot ligsom alle de andre" hun mumlede det sidste med alle de andre og så lidt væk, hun var ret vendt til at folk var gnavne overfor hende, der var ikke så mange mennesker der gad hende på grund af hendes åbenhed og fordi hun var så ekstremt snaksagelig, hun gjore også hvad hun ville og folk synes hun var underlig.

Theo så på hende og grinede lidt "jeg ville ønske jeg ikke var sådan, jeg hader mit temperament, min hånd er lige healet efter et slagsmål på en natklub" mumlede han stille og så på hende. Han smilede lidt af det med at hun syntes alle var gnavne "hvorfor er du ikke gnaven?" spurgte han og så kort på den hånd han havde brækket, den var stadig øm men i god bedring. Han stod stille, og så lidt på hende hun så ung ud, hun var nok omkring de 16 konkluderede han. "Var det Sian du sagde du hed?" spurgte han.

Sian trak kort på skuldern og så på ham "Sådan her er jeg bare, jeg tager ikke tingene så tungt, selvom jeg til tider har et ustyeligt tempremant, men det lang tid siden jeg har fået et 'flip' " sagde hun så og smilede lidt "Jeg lader min vrede gå ud over dem til boksning" lo hun lidt og så sig omkring. Hun så lidt på hans hånd som han snakkede om før, men kommenterede det ikke. Hun strammede sin hestehale "Jo mit navn er Sian .. hvad er dit så gnavpot" Spurgte hun så og smilede drilsk og kunne ikke lader være med at kalde ham det.

Theo så på hende og smilede lidt "nej det kunne jeg godt forestille mig, har du et ustyrligt temperament? jeg kunne forstille mig at du havde temperament men ustyrligt?" sagde han stille. "Det troede jeg nu ikke" sagde han og så på hende. "det var da en god idé men du skulle nu til at lade den gå ud over sandsækkene istedet for, det gør ikke så ondt på dem" sagde han med et lille smil. "Det syntes jeg nok du sagde på et tidspunkt.. mit navn er Theo og ikke gnavpot" sagde han og virkede tirret med det samme hun begyndte på det der.

Sian mærkede godt han ikke brød sig om hendes lille bemærkning og fortsatte ikke med at drille ham "Mit tempremant kan blive ustyreligt, men det kommer an på hvad for nogle punkter man rammer" sagde hun så og smilede svagt "Det var for sjov det med at jeg lader der gå ud over de andre" sagde hun så og smilede svagt. Hun så sig lidt omkring før hun igen så på ham igen.

//Sorry det blev små kort ><//

Theo så på hende "mm.. jeg kender det godt, desværre har jeg bare mange punkter som man kan komme til at ramme" mumlede han stille. Han lagde hovedet lidt på skrå, og smilede så en lille smule "man bliver da også nødt til at skubbe lidt til rigtige mennesker og ikke kun til sandsække når man går til boxning" sagde han og grinede lidt. Han puffede let til hende og holdt hænderne op så hun kunne slå på dem "vis mig hvad du kan" sagde han opfordrende og så på hende, men undgik at se hende i øjnene, så han ikke gjorde hende ondt igen.

//det går nok det kan jo ske :D//