træerne visker [André]

Anne gik mellem træerne, og det var som om man kunne høre hvordan de snakkede sammen.
hun elskede hvordan den triste skov fik hende til at føle sig speciel,
det var underligt, men hun følte sig som om hun hørte hjemme, hvor ingen andre var.
hun havde svært ved at forstå andre mennesker, der var noget ved dem det fik hende til at
føle sig anderledes, og hun kendte ikke til 'væsner'..
hun havde et par shorts og en kort top på, mens hendes lange røde hår, hang med af
hendes ryg. hun følte sig somme tider ret ensom, som om der ikke var nogen der forstod hende.
eller ingen hun hørte til, eller sammen med....

André havde fulgt den søde fært af et menneske, gad vide hvad sådan et svagt væsen lavede herude, men det var meget godt for han var meget sulten. Han smilede svagt idet han fik øje på hende med sit nattesyn. idet han fik øje på hende. Hans tænder løb næsten i vand, men han ville ikke sige noget nu. han ville vente med at sige noget end til hun selv lagde mærke til ham.

Påklædning: En sort cardigan som sidder pekeft omkring hans muskler og et par grå jeans, sneakers.

// undskyld jeg først svare nu//

hun gik bare der, somme tider og strøg sin hånd hen over barken på træerne.
en svag nynnen lagde sig over skoven, det var Anne der var brudt ud
i en stille og rolig nynnen.
hun havde ikke set nogle mennesker i denne skov nogensinde, men for hende var det en smuk
skov, det eneste sted hun helt hørte til, det eneste sted hun kunne være sig selv.
hun nød hvordan stilheden ramte træerne og fik dem til at viske til hinanden.
en lille å snoede sig gennem skoven, hun stoppede lættere op og så på den.
hun lænede sig op ad et træ og så blodt på hvordan vandet snoede sig over og gennem stenene der naturligt lagde i bunden og op ad siderne, mens træerne bugtede sig ned for
at røre det dejlige vand.


//det er helt okay (: //