18 år.. Hurra hurra... Jeg kan ikke klare det mere...

Dag: 5. Maj 2010 - Eoliths 18 års fødselsdag!
Tid: 14:33
Vejr: Skyet og kun lidt sol. Køligt vejr.
Omgivelser: Eoliths lejlighed. Ryddet op og gjort rent. Lugt af rensgøringsmiddel. Koldt i værelset.

Eolith havde lige fået gjort det sidste rent, og han var rent faktisk stolt af sit eget arbejde. Normalt plejede han kun lige at tage det der trængte allermest og hvis han havde tid. Han åbnede vinduet så det kunne tage lidt af spritlugten fra opvaskemidlerne, og han gik derefter hen og vaskede hænder.
Der blev ingen kage denne gang. Det var de ikke nok mennesker til, og han tvivlede stærkt på at Andy kunne lide lagkage, og han brød sig heller ikke særligt meget om flødeskum selv. Derfor havde han valgt at lave tidlig aftensmad i stedet. Lasagne nok til at brødføde dem begge i dag, Andy og ham selv. Selv var han ikke den bedste kok, så han måtte læse opskriften nøje igennem, og det gik rimeligt. Forsigtigt smed han lasagnen i ovnen og han gik lidt hen til spejlet for at rette på sin hvide skjorte.

Marcus landede med et svagt bump på sine fødder ude ved den bygning som Eolith boede i, godt nok havde han kun været der en gang, men han havde meget nemt ved at huske hvor folk boede henne.
Han stod med en smøg i munden og røg lidt videre på den, inden han smed den ned på jorden og trådte på den. Han havde gjort sig lidt mere fin end han plejede, men nu var det jo også fordi det var Eoliths fødselsdag. Han teleporterede sig op i bygningen og stod lidt efter foran hans dør. Marcus rettede lidt på sin krave, inden han forsigtigt bankede på Eoliths dør og lænede sig op af dørkarmen.

Eolith vendte sig hurtigt mod døren da der blev banket, og regnede selvfølgelig med at det var Andy. ¤Han er tyve minutter for tidligt på den..¤ Tænkte han, men smilte dog alligevel. Han havde været alene hele dagen, så han havde slet ikke noget imod at få besøg fra ham allerede. Kun på grund af at maden slet ikke var færdig endnu.
"Jeg kommer nu.." Sagde han og gik hen til døren og lukkede op. Han fik et chok da han så at det var Marcus der kom forbi "H-hov...? Marcus, hvad laver du her?"

¤ Påklædning:: http://clinkscalesarts.com/blog/wp-content/uploads/2009/05/adam-lambert.jpg
_______________________________________
På gaderne i Werclare kunne man se en flot og ung dæmon kommen gående, han lignede mest en der skulle hen og fri til en. men det var jo ikke ligefrem det han skulle, da han havde lovet at være sammen med Eolith på hans fødselsdag. det irriterede ham lidt at han allerede havde fået gaven, og derfor havde det været svært for ham at finde en ny. dog havde han en flot gave i sine hænder med blåt gavepapir og en hvid sløjfe på, han havde gjort så godt ud af sit udseende for at gøre Eolith glad. og forhåbelig at han fik en god fødselsdag, han gik hen til opgangen og så op på den og smilte. han havde kun været der en gang før og kunne stadig huske vejen der hen, han tog i håndtaget til opgangen og smilte da den var åben. han rettede lidt på sit tøj inden han begynde at gå op af trapperne, han stoppede op da han fik øje på en udenforan Eolith's dør. han bed sig i læben da han fik øje på Eolith og hørte hvem det var, han stod bare helt stille og så over på dem

Først så Marcus lidt undrende på Eolith og kunne ikke rigtig forstå det han sagde, men smilte så svagt og trak lidt på den ene skulder, "kan du ikke engang huske at du sagde til mig, at det ville være rart hvis jeg kiggede forbi på din 18 års fødselsdag.. og at jeg ikke skulle købe nogen gave til dig... Jeg holdte jo bare hvad jeg lovede" sagde han med et svagt smil og tænkte kort. "Men.. jeg kan sagtens give dig en gave alligevel" sagde Marcus med et skævt smil og løftede hurtigt op i Eoliths pandehår og kyssede ham kort på panden og slap pandehåret igen. Men dog blev Marcus lidt mere tænkende, da han lugtede en anden dæmon, og vendte blikket imod dæmonen lidt efter og tænkte kort over det.

Eoliths hukkommelse var ikke ligefrem den bedste, og det undrede ham at han havde inviteret ham forbi, når han vidste at Andy også ville komme den dag. Han vidste at det kun ville blive... en del besværligt hvis de begge var der, og nu var helvede brudt løs.
Eolith smilte alligevel, og var glad for at Marcus rent faktisk havde husket at det var hans fødselsdag, og derfor kastede han sig over ham i et tæt kram. "Godt at se dig! Jeg havde ellers helt glemt at jeg havde inviteret dig.." Sagde han og slap ham igen "Kom ind". Han bemærkede ikke Andy der stod nede ved trappeenden og lukkede ham ind og lukkede døren igen. Han var lidt nervøs.

//Skal lige spise :3

Andy stod bare helt stille og så hen på dem, han knyttede sin ene hånd og vende sit blik væk når han så at Eolith krammede dæmonen. han ventede på at døren blev lukket, inden han gik det sidste stykke op af trapperne og satte stille gaven ned foran døren. han så lidt ned på den og bed sig i læben, inden han bankede to gange på døren. for at være sikker på at den ikke blev stjålet, han vende sig derefter om og begynde at gå ned af trapperne og åbnede sin jakke. han og lag sine hænder ned i lommerne, han gav et grin fra sig af sig selv. som følte sig som et fjols at han havde taget der hen *selvfølgelig vil han heller være sammen med ham* tænkte han og rystede på hovedet

Marcus vendte hurtigt blikket tilbage på Eolith, da han mærkede at han blev overfaldet i et kram og kunne ikke lade være med at grine over det. Marcus lagde sin ene arm hurtigt rundt om ham, for at gengælde krammet og smilte skævt, " det gør ikke noget.. Jeg var også selv lige ved at glemme det" sagde han og smilte svagt. Marcus skænkede hurtigt den anden dæmon et tænkende blik, inden han gik med ind i Eoliths lejlighed og fik så duften af mad ind i næsen og vendte sig imod ham, da han han havde lukket døren. "Altså.. jeg vil ikke forstyrre, hvis du ventede nogen" sagde Marcus stille og vendte så blikket lidt rundt i hans lejlighed. Men vendte så hurtigt blikket imod døren, da han hørte de to bank og kunne regne ud, ud fra lugten at det var dæmonen.

"Jo altså... du forstyrre ikke.. Jeg holder jo bare fødselsdag" Svarede han og kørte hånden nervøst igennem håret. Han hørte to banken udenfor døren, og kunne efterhånden selv fornemme Andys tilstedeværelse. "Åh.. Nu kommer Andy også.." Sagde han og gik hurtigt hen til døren og åbnede. Han kunne ikke se ham, men så tilgengæld gaven. Han tog den op i sine hænder og kiggede undrende på ham. Pludselig slog det ham, at Andy måtte have fortrudt efter at have set Marcus.
Han vendte sig hurtigt om mod ham. "2 sekunder Marcus!" Kaldte han og begyndte straks at småløbe ned ad trapperne for at fange Andy inden han nåede væk. "Andy vent!" Kaldte han og fik hurtigt halet sig ind på ham "Hvorfor går du!?"

Andy gik lidt videre ned af trapperne, inden han så at Eolith havde nået ham. han stoppede derefter op for ikke at skulle få ham til at gå hele vejen ned af trapperne, han så bare lidt på ham og tænkte på hvad han skulle sige. han så op af trapperne igen inden han vende sit blik mod ham igen, han kyssede ham kort på kinden og så bare på ham "tillykke med dagen" sagde han og smilte lidt og fugtede kort sine læber, han stod bare lidt inden han fik taget sig sammen "fordi du allerede har gæster, og jeg vil ikke ødelægge dagen for dig" sagde han

Marcus stod og lignede lidt et spørgsmålstegn da Eolith løb ud af lejligheden og kløede sig lidt i nakken. Men trak så lidt på skulderen og så sig lidt omkring igen, han håbede ikke at han havde ødelagt noget for Eolith idag, for det lignte virkelig at den anden dæmon kendte ham. Det fik Marcus til at bide sig i læben og til at gå ud fra lejligheden, han så sig lidt om og kunne gode se dem stå længere nede af gangen. Marcus rettede lidt på sin krave igen, inden han begyndte at gå roligt ned til dem og tog hænderne i lommen, " du ødelægger da kun dagen for Eolith.. hvis du vælger at gå" sagde Marcus roligt og kløede sig lidt i håret igen, da han var kommet et stykke hen til dem, men gik ikke for tæt på.

Eolith nikkede til det Marcus sagde. Han holdt gaven i hånden og vidste slet ikke hvad han skulle gøre af den lige nu. "Andy, vær sød at komme med op. Jeg har lavet mad og alt muligt... Der er sikkert nok til tre personer...". Han så bedende på ham, og var bange for at han havde gjort ham ked af det ved at de to skulle mødes. Han havde allermest lyst til at sende dem begge hjem, men det vidste han jo godt at man ikke kunne. Og han kunne heller ikke bare sende én af dem væk eller lade én af dem blive... iøvrigt... hvem skulle det dog være?

Andy så bare på ham inden han hørte stemmen af en anden, han vende sit blik mod Marcus og så koldt på ham "bland dig uden om" sagde han og stirrede bare på ham, inden han vende sit blik mod Eolith igen og fik et kærligt blik i øjnene. han kunne bestemt ikke lide at han så bedende på ham, og havde jo et svagt punkt for ham. så kunne ikke gøre andet end at nikke "okay.. så længe du ikke beder mig om at snakke med ham, og jeg skal nok prøve på at være sød" sagde han og viste at det ville være svært, når han bestemt ikke kunne lide ham

Marcus rystede bare kort på hovedet over Andys kolde blik, han så bare ligeglad på ham og fnøs lidt. Han kørte en hånd gennem håret og smilte lidt over at Andy kunne skifte blik så hurtigt, " og her prøver man at være venlig.." mumlede Marcus for sig selv og vendte sig om og begyndte at gå tilbage til lejligheden, " man skulle virkelig ikke tro at du var ældre end mig, sådan som du opfører dig overfor mig, når jeg prøver at være venlig" sagde Marcus lidt højt, så det var meningen at Andy skulle kunne høre det og smilte skævt for sig selv imens. Marcus kunne virkelig blive irriterende og provokerende, når folk ikke var venlige imod ham.

Eolith så frem og tilbage imellem dem og så helt nervøs ud, mest fordi han rent faktisk VAR nervøs. Nervøs over at de ville komme helt op at skændes, og endnu værre... Blive vrede på ham eller bede ham om at tage et valg eller lignende. Han så lidt på Andy da Marcus var gået op. "Marcus er en rigtig flink fyr Andy... Du behøver ikke at hade ham bare fordi at han og jeg..." Han bed sig lidt i læben og vidste ikke hvad han skulle sige til det.

Andy lag sit hoved på skrå og rystede på hovedet og sukkede "jeg er ligeglad med om han er flink eller ikke... jeg behøver måske ikke, men det er det jeg gør.. ligesom du hader alle som bare kommer tæt på mig" sagde han og kyssede hans pande inden han tog ham i hånden, og begynde stille at gå op af trapperne "håber du kan lide gaven, da jeg ikke var sikker på hvad jeg skulle give dig.. når du allerede fik den jeg havde tænkt mig du skulle havde" sagde han og så stille ned på ham imens

Marcus gik irriteret ind i Eoliths lejlighed igen og satte sig på hans seng. Nu havde han ellers lige været i så godt humør, også kom denne Andy og ødelagde hans humør, med ikke at kunne tage imod hans venlighed. Marcus tog sin jakke af i et hurtigt træk og lagde den ved siden af sig i sengen, derefter tog han skoende roligt af og gik over og stilte dem. Marcus ville ikke være for tæt på Andy, når de kom ind i lejligheden igen. Men det blev jo svært når de begge var her for Eoliths skyld. Marcus blev også lidt tænkende, med om han overhovedet skulle være kommet eller ej. Men han kunne heller ikke tillade at Eolith så ville blive trist hvis en af dem gik.

Eolith så på Andy og smilte en smule, men følte alligevel lidt angst. "Jamen... jeg skal jo ikke have mere end én gave... Desuden havde jeg ikke ønsket mig noget, og alligevel kommer i begge med gaver..." Svarede han lidt ynkeligt og vidste ikke hvordan han nogensinde skulle få råd til at give dem begge gode gaver tilbage. Han begyndte at gå op igen og kiggede ned på den blå pakke i sin hånd.

Andy træk lidt på skulderne og så ned på den, han var ikke sikker på hvad han skulle sige og smilte bare "jamen, jeg kunne ikke få mig selv til at komme uden nået.. og du fortjener at få mange gaver på din dag" sagde han og gik bare videre op af trapperne, han gik stille ind i hans lejlighed og kunne godt lide duften af mad "her dufter godt.. hvad har du lavet ?" spurgte han om og så kort over på Marcus og fjernede ikke sit smil på læben, han smed bare sine sko og gik hen og satte sig på en stol

Marcus kunne sagtens høre at de kom tilbage til lejligheden og satte sig bare over på sengen igen. Han viste ikke rigtig hvad han skulle gøre, han tog sine ben op til sig, så han sad i skrædder stilling og kløede sig lidt på benet. Dog sendte han hverken et smil til Andy, da de kom ind igen, selvom han havde beholdt sit smil på sine læber. Og Marcus var alt for tænkende til at kunne sende et smil til Eolith, men lod bare i stedet vær med at se sur ud eller noget. Istedet for tog han et afslappet udtryk i ansigtet og sagde ikke noget til dem.

Eolith smilte et akavet smil, og gik hen til ovnen, hvor han havde sin lasagne inde. "Det er lasagne... Men det ligner ærlig talt... Måske om jeg for meget sovs i?" Han kiggede kritisk på den og rettede sig væk fra ovnen igen og stoppede hænderne i lommerne igen. Han kiggede hen imod dem begge og så lidt ned. Tænkte på, hvordan han ialverden skulle overleve denne dag.
"Åh.. Gaverne.." Sagde han "I vil vel gerne se mig pakke dem op?". Han smilte lidt, igen akavet, og gik hen og satte sig på en stol. Han var slet ikke sig selv, fordi han havde svært ved at være sammen med dem på samme tid. Især fordi han følte sig skyldig.

Andy så bare over på Eolith og smilte "skal bare være glad for at jeg ikke havde lavet det, så havde det nok gået helt galt.. du kan nok huske vores gange hvor vi lavede mad" sagde han og gav et grin fra sig, da han selv huskede det som om det var dagen før de havde gjort det. han så lidt hen på gaverne og træk på skulderne "det bestemmer du helt selv hvornår du vil" sagde han med et kærlig tone og så kort hen over på Marcus, inden han træk sine ben op under sig