Ingen overraskelse

"Min barndom er gået med træning, så jeg kunne være klar til at tage over efter mine forældre. De var ret gamle af jægere at være, da de fik mig, så de var nødt til at ruste mig bedst muligt." svarede hun roligt, som om det ikke gik hende på. Hverken det at hun slog ihjel, eller det at hendes forældre var døde... men som hun jo selv havde sagt tidligere; Der var ikke plads til følelser i hendes arbejde.

Han brød sig ikke om folk der var så kolde, uden fælser, sælser var normale og dem skulle der være plads til.
Og han brød sig endnu mindre om at det var en pige på 12 år.
Han svarede ikke men så op på himlen

Sascha lagde let hovedet på skrå, og tænkte en tid. "Må jeg se dig?" spurgte hun så, og stod stille mens hun ventede på svaret. Det var ikke mange der havde lyst til at lade hende 'se' dem, men chancen var der vel? Ofte spurgte hun ikke om lov. Men det var nu også mest når det var et væsen hun skulle nedlægge. De så jo på hende, så hvorfor skulle hun ikke også se dem?..

Han så lidt på hende med et lille smil.
"Du mener det der med og lægge hænderne mod mit ansigt?" sagde han og tøvede lidt
"tjo, hvorfor ikke? Jeg har jo ingen grund til at frygte dig" det mente han ihvertfald ikke

Sascha nikkede svagt, og gik derefter helt hen til ham. Stille lod hun hænderne køre over hans ansigt, og lod blidt fingerspidserne følge hver eneste detalje. Da hun havde 'set'sig mæt trådte hun igen væk fra ham, så der var lidt afstand mellem dem. Hun sagde ikke noget, men konstruerede et billede af ham i sit hoved.

Han sad stille til hun flyttede sig igen, så rejste han sig og stod oven på stenen, han lagde hoved let på skrå og en blid vind legede med hans lange hår.
Han prøvede at finde en reagsion, men kunne lige så godt have opgivet, hun var jo helt kold.

Sascha løftede hovedet let. "Hvad er dit navn?" spurgte hun så, og lagde let hovedet på skrå. Egentlig samlede hun bare informationer om ham på nuværende tidspunkt. Informationer kunne nemlig gå hen og blive særdeles nyttige på senere tidspunkter.

"Har jeg ikke sagt det?" sagde han og lød forundret
"Jeg er Thrándil"


//undskyld manglende kreativitet//

Sascha nikkede. "Det er også rigtigt." erindrede hun, tænkende.

//Gør ikke noget. Har heller intet^^//

"Men jeg regner ikke med du vil få brug for det, medmindre vi mødes senere i venskab og ikke i jagt, elvere er vel ikke så eftersøgte...Men ihvertfald, jeg gør intet der kan give en dusør på mig" sagde han og satte sig igen på stenen og så på hende

Sascha rystede let på hovedet til det han sagde. "Deri har du nok ret. Elvere er normalt ikke et mål for jagt." sagde hun roligt, gned sig let i nakken. "Men jeg vil videre nu." sagde hun så, og begyndte igen at gå.

Han så lidt efter hende da hun begyndte at gå, men rejste sig så.
Han havde for meget energi til bare at sidde stille.
Han fik lyst til at skyde med sin bue og løb derfor ind i skoven.
Lidt efter kom han tilbage med sin bue og pilekogger, han kiggede sig omkring men vidste ikke om hun var her inu.
Bare han ikke kom til at ramme hende, men det ville han hellere ikke, han ramte nemlig aldrig ved siden af.