en ny verden. (thrándil)

Dato : den 1 juli
Årstid : sommer
Dag : fredag
Vejr : solrigt
Sted : i skoven
Tid : middags tid
Omgivelser : skoven

viol, så rundt i en verden hun ikke havde været i før, der var så smukt i skoven, hun så rundt, og nynnede roligt, hun gik blidt på en ikke skovsti, de høje trær omringede hende, hun kunne høre, fuglene synge, og den blide vind, omkring hende..

Thrándil var selv ude og gå en tur.
Han gik roligt på en lille skovsti og nød det lune vejr og frodigheden omkring ham.
Vis du spurgte ham ville han sige at forår og sommer var hans ynglingstidspunkter på året, men det var det vel for mange.
Normalt gik der ikke så mange mennesker i skoven så han var ikke forsigtig med at vise han var elver.
Hans øre var synlige.
Han nynnede blidt og så sig lidt omkring

viol kom til et smalt område, hvor trærenes lange græne hang som lianer ned til jorden, hun boldrede sig roligt igennem, og efter lidt tid, hørte hun noget, en rolig nynnen, hun gik nog lyden, og blev overrasket over hvad hun så, hun betragtede blidt den unge mand, der gik så roligt på skovstien.

Han hørte skridt bag ham, tunge skridt, et menneske?
Hurtigt rettede han på håret så det dækkede hans øre og så sig over skulderen og så hende.
Han stoppede op og stopppede med at nynne, han så på hende mens hun kom nærmere

hun havde godt set at han havde set hende, hun nærmede sig roligt, hun havde set hans øre, og syntes at de var meget søde, hun havde for længt fundet ud af at der var andre på jorden ens blot mennesker, efter en eppisode for nogle år siden, men hun sagde det ikke, *jeg troede ikke at her var andre end mig* tænkte hun lidt for sig selv.

Han så på hende da hun kom nærmere.
"Jamen hej med dig" sagde han, hans stemme var rolig og smuk.
Jo, hun var et menneske...Ihvertfald virkede hun ikke som noget andet.

hun smilede roligt med hendes blide dådyr, grønne øjne. "hej.." svarede hun ham... "jeg troede ikke her var andre" sagde hun så blidt, mens hun så lidt rundt, og hendes blik så ledte til ham igen.. hun betragtede ham kort, og prøvede at få et glimt af hans øre, som hun syntes var vildt charmerende.

Hans hår dækkede dem og de var ikke til at se.
"Nej, heller ej jeg, her er altid så tomt og fredligt" smilte han åbent, han bemærkede hun kiggede efter noget ved ham og frygtede hun havde set hans ører

hun så roligt på ham, og smilte blidt, hun tøvede lidt og spurte så, "du er ikke et menneske, er du vel?" hun smilede roligt, og hendes øjne vidste en let tryghed. hun strøg roligt noget hår væk fra hendes øjne.

Han så længe på hende.
Så sukkede han
"Nej" sagde han så
"Det må jeg indrømme....Jeg er Ikke menneske, jeg er elver" han kørte håret om bag ørene og smilte glad til hende

hun så roligt på ham og smilte, hun var glad for hans ærlighed.
hun tog stille hånden op, og rørte blidt ved hans øre, og tog så hånden til sig igen, "jeg må indrømme, at dine øre er virkelig søde" hun så roligt på ham og smilede.

"Øhm..." sagde han
"Jamen tak da" ingen havde kaldt hans øre søde før

hun smilede roligt, og et venligt grin hang i hendes mundvig. "det var ikke for at trænge mig på...." sagde hun roligt og smilede venligt.

"Overhoved ikke" smilte han
"Du er velkommen" han gjorde tegn til om de skulle gå vidre

hun så roligt på ham, og smilede roligt.
de gik roligt vidre, hun så lidt på ham, betragtede ham, det var kun anden gang i hendes liv at hun havde været så tæt på en elver. men hun var nu tryg ved det.
"hvor kommer du så fra?" spurgte hun roligt.

"Skoven her" svarede han
"Jeg er født og opvokset her i skoven og bor her altså endnu" han så sig lidt omkring mens de gik, han var altid meget opmærksom på sine omgivelser.

hun så roligt på ham, omkring dem lød fuglefløjt og natur lyde.
hun lyttede opmærksomt til hvad han sagde, og svarede roligt... "så må du jo kende skoven ud og ind.... men... det er sjovt.. du er den første jeg har mødt her..." hun så roligt på ham mens de gik.

"Ja, jeg kender godt til skoven" sagde han og så på hende
"Og nej, det har ud nok ikke, blandt os der ikke er mennesker er det en eller anden regl om at man skal holde skjult hvad man er over for mennesker og mange ser det nemmere bare at lade være med at vise sig" sagde han