en fin verden af kunst -Misaki

La Sunishans stor messehal var fuld af mennesker som var kommet fra hele verden for se hvad der var blive sat til salg på den her dag, mange af dem som var kommet var fra store rige familie men de var os få normale mennesker som kom og kiggede her og da selv om der var 10.000 som var sat til salg for beløber som en normalt arbejderne person ikke ville kun købe da det ville kost mere end deres eget hjem ville så det var kun mest rig mennesker der købt ind her.
Mellem de mange mennesker gik en ung fyr og så ud som en der var meget nu i kunst verden selvom han havde være en del af den længer end nogle af dem som havde der havde været, fyren her var i et meget fint sort jakkesæt da han ikke kun se sig selv i hvid eller sådan farve men hvis man havde mødt ham på gaden så ville han nok bare gå runde i det samme tøj som alle normale mennesker gik i og der ved ville man ikke kun se ham som den han var nu. Fyren her havde hvid hud mens hans hår var en smule halv lang eller det gik til skulder ca, han havde røde øjne og så ikke helt normale ud i forhold til alle dem som var her men det var han heller ikke nej han var en dæmon som havde være en del at den her kunst ting gemmen flere 100 år og han havde altid var leder for det hele bare under mange navne og måde og se ud på da han kun finde ud af og lave masker som gjord af han så helt ud som en anden end den han var. Fyrens navn var Lucian og han havde haft det navn side han var lille selv om han havde skift navn fra hver gang hvor han var blev ny leder af det her og derfor havde han nu igen samme job som altid på det her sted af søger for at alle hvad der blive købt kom til dem som havde købt det selv om det var et kæmp rod og holde styr på år efter år, men han var nu ligglad da han bare gjord det så det var gjord da han ikke kun stresse som mennesker kun. Der var fordelen ved og være dæmon man kun mere end mennesker kun men på samme tid var der os ting mennesker kun som han ikke kun gør og aldrig ville kun kom til..

I den anden ende af hallen sad der en ung pige, op ad den kolde væg, hendes fingre sad og legede med en blondekant på den sorte kjole, hendes lange lyse hår lå i krøllede lokker ned over hendes skuldre, det så ud som om det svævede, så fint var det. Hendes navn var Misaki, grunden til hun var her, vaar fordi det mindede hende om et scenarie fra en bog, med alle menneskerne, hun kiggede rundt på dem alle og hendes blik faldt på en høj sort håret ung mand, hun førte dog sit blik videre, væk fra ham...

Lucian synet kort af et blik faldt på ham men det var svært og finde med alle de mennesker og så fordi han måtte stoppe med og kigge runde flere gangen da han skulle sige hej til flere mennesker af gangen, her var os en anden grunde til og kun mange sprog af gangen og han fik flere snakke med folk mens han stadig søgt den person som havde haft kiggede på ham. Efter lidt tid fandt han person som var alene for sig selv den anden enden af salen og han begynde og gå hen mode hende eller hvem det så end var for det var ikke en person han havde set før da han tit kun husk alle dem som kom her år efter år, han komme tæt på hende "goddag mis" sagde han roligt mens han kiggede på hende og han havde et roligt smile på læbe mens hans ventede hendes svar..

Det tog lidt tid før hun opdagede at der blev talt til hende. Da hun vendte sig imod ham kiggede kort, med sine store øjne, på den unge mand, og svarede lidt usikkert "Hej?". Hun så på hans jakkesæt, og smilte og hun strækte armen over for at røre ved det i det hun tænkte *Hvor er det dog fint.*

Lucian stoppede hende ikke da han ikke helt var den type men på samme tid kun han være kold når han havde bruge for det "jeg har ikke set dem før mis er det nu her?" sagde han roligt da han gik ud fra at hun var fra en af de fine familie som var kommet her til sammen med alle de andre mennesker som nu var på det her sted, eller der var jo dem som ikke havde penge og derfor bare komme for se hvad de rig mennesker bruget deres penge på samme med de mange flotte billeder som der nu var ind i mellem. Ja det var os grunde til at Lucian var jer selv for se om hans egen kunst kom på salg da det var meget fint og dyrt på det her sted men han enden altid med og tag hjem med ingen at de ting som han var kommet med da det helt solgt til dem som havde med her på sted..

Hun svarede ikke, men bevægede hånden helt tæt på hans bukseben, hun rørte stoffet og det føltes blødt, men stift, det var ikke som noget hun havde følt før, hun blinkede og så på ham, hans ansigt var anderledes, det var nærmest smuk, hun havde aldrig ment at der var nogen andre end dem i bøger, der var smukke, men ham he, hun rejste sig så op og rørte ved jakken...

"hvem er du?" sagde han igen mens han stadig kiggede på hende og han kun let duft der var en engle over hende, han sagde ikke mere mens han gerne ville have et svar da han gerne ville vide hvem hun var og hvem hun kom sammen med eller om hun bare var en af de normale mennesker som kom her år efter år for se hvad er sket..

Hun så op på ham og svarede med en lille smil "Det må du undskylde .. Jeg hedder Misaki Shinkawa, og du er?" Hun tog sin hånd til sig og så på den, hun kunne stadig føle stoffet imod den, hun så op igen på ham og ventede hans svar...

"navnet er Lucian Vincent cohen longroad" sagde han roligt mens han kiggede på hende og hans hoved gik på skrå "men du behøver kun og husk Lucian for mit navn er meget lang" sagde han lidt efter mens han stadig havde blikket på hende, han trak vejet mens han kiggede ud i hallen og flere mennesker var kommet til fra før. Han sukkede uden en lyd da han ikke ville tilbage og snakke med flere menneske men han skulle for det var en del af hans job, "vel" sagde han kort mens han kiggede tilbage på henden med roligt blik..

"Lucian? Det et pænt navn." Hun smilede og så på ham. "Hvorfor er du her?" hun var blevet nysgerrig, hun så på de andre mennesker og gøs, men så så tilbage på ham og smilte.

"en stor del af min kunst er udstillet og det er sat til slag og på samme tid er jeg leder som den er butik som styr hvem der køber kunst" sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik og han kun se en lille folk mennesker var på vej hen mod ham "undeskyl mig" sagde han kort mens han vendt sig mod den lille flok som snakkede fransk og han svar bare tilbage uden det stor problem da han ikke have det svære med alle de sprog der blive snakke mest i verden..

Misaki smilte forbløffet og tænkte *Wow!* Hun så på ham og ville gerne vide hvad for nogle malerier han havde malet, hvorfor vidste hun ikke, hun interesserede sig ikke særlig meget for kunst.
Hun så rundt og syntes hun genkendte et ansigt, hun rejste sig og begyndte at gå udenom personen for at sikre sig det var hende...

//Skal smutte nu min mor og far beordre mig i seng nu xD//

//og jeg er tilbage//

Lucian sukkede ind i da han ikke helt var oppe på og snakke så meget men det skulle jo gørs ellers måtte han giv sit job vider året efter og da han var færdig med og snakke efter ca fem minutter var han het tom ind i sig selv *hård og være leder for det her* tænkte han mens han kiggede tilbage på hende igen "beklager vente tiden men de er bare sådan at jeg skal snakke med alle som kommer her" sagde han mens han kiggede hen mod et par billede som var lave af en anden kunsterner han havde mødt her på sted "gide jeg ikke havde det her job ind i mellem" sagde han kort og han trak vejet mens han kiggede på billede af en gammel eller det skulle se ud som en fest fra 1800 talt selv om han selv havde være en del af den tid..

Misaki så på ham og smilte "Hvilke malerier har du malet?" Hun så på blonden på sit ærme, hun begyndte at pille ved den og så en tråd der stak ud, hun hev den ud og noget af blonden rev sig løs. Hun smilte af det og så så på Lucian igen.

"ca 50 af de 1000 der her på sted men de ikke sat op da de skal op til salg her til aften" sagde Lucian mens han kiggede på hende "men der mange andre flotte her på sted for jeg ville gerne have mine op men det kan ikke lad sig gør" sagde han kort efter mens han stadig havde blikket på hende og smilede roligt mens han halv den ene hånd i lommen..

"men hvorfor ikke ?" spurgte hun og så på ham med et undrne blik. Hun tænkte lidt at han overhoved ikke virkede den mindste smule menneskelig bortset fra han eksistens. Da tog hun sig selv i at kigge på han med meget store øjne

"skal jeg komme med et gæt så ville jeg sige at jeg gå ud fra at det er på grunde af at det vil tag for lang tid og hæng dem op for tag dem ned igen på samme dag" sagde han mens han kiggede på hende og han komme med et anden svar end det da der ikke var andre, han blikkede kort mens han så lidt på hende og så væk da han ikke lige frem var den der stirre for længe af gangen da mennesker eller hvad man nu end var ikke helt var glad for at man kiggede på dem længe af gangen..

"Oh, okay. Hvor gammel er du egentlig?" smilte hun til ham og så væk fra ham. *Hmm.. Efter at dømme ville jeg sige omkring de 20 år?* Hun glukkede lidt over det og smilte stort. Mennseke mængden var støjende, hun følte at der var alt for mange mennesker og hun blev nervøs...

"20 sådan set" sagde han roligt mens han kiggede på hende "så jeg ikke så gammel" selv om det ikke helt var sandhenden for han var jo en 3000 år gammel dæmon men det snakke han bare ikke med folk om da de bare ville tror han var sindsyg eller et eller anden der var hen af den veje, han trak vejet og ville ikke selv spøger ind på hendes alder da det var en uhøflig ting og spøger en kvinde om for då det endt altid med en fald hvis han gjord det..

"Det var lige det jeg troede, jeg er selv 17." smilte hun og så ikke på ham, men på menneske mængden. "Men du virker ikke særlig menneskelig, der er noget ved din ... Hmm.. Person der virker ældre." Hun så på ham, og smilte til ham med lukket mund.

"du må gerne gæt hvad jeg er for mange mennesker er ikke i stand til og gæt hvad jeg er" sagde han mens han kiggede på hende med et roligt blik "og alder må du os gæt hvis du kan" sagde han lidt efter da han jo havde mennesker alder og dæmon alder som han gav fra sig en gang i mellem, han kiggede kort rundt med øjne da han ikke var den der tog blikket fra den han snakke med..

Misaki så på ham og udbrød "Du er virkelig ikke menneske?! Jeg vidste det... Jeg ville ikke sige at du var vampyr, da jeg ikke ser nogen hugtænder.. Men det kan ikke udelukkes." Misaki tænkte sig om og blev helt forvirret, og nervøs. Hun så ind i hans øjne, og sagde "Men din alder kan jeg ikke sige... Men på måden du taler er du ihvertfald over 500 år gammel..."

"det sandt nok men 500 år er ikke nok til min alder" sagde han mens han kiggede på hende "du skal lang længer tilbage" sagde han lidt efter mens han kiggede på hende "og min race jeg ikke vampyr men een ting der ligger tæt op af en vampyr" sluttte han mens han stadig havde den ene hånd i lommen og han hold sin plads..