Solen skinner, og det er dejligt vejr ^^

Sascha nikkede kort. Linda.. Linda var faktisk et flot navn... Så hvad var Linda? Sascha sukkede kort, og valgte at lægge det spørgsmål på hylden for en tid... Om ikke andet så indtil at Linda valgte at gå sin vej.. "Hvor gammel er du?" spurgte hun.

"Jeg vel 19 år" sagde hun og ville faktisk helst bare være et barn i stedet for det unge menneske hun nu var vokset op til.
"HVad med dig, kommer du ikke herover" sagde hun da det virkede lidt forkert at tale til en der nærmest stod som et stivt brat og gloede på hende der bare sad og hyggede sig.

Sascha mumlede igen utydeligt, men valgt dog at bevæge sig over mod kvinden. Hun var vel nitten år... Sådan noget vidste man da... Sascha stoppede igen op, da der var omkring en meter mellem dem, og satte sig ikke ned. Hendes blinde øjne stirrede forsat frem for sig, mens hun 'holdt øje' med kvinden ved at lytte til hende.

Linda kiggede op på pigen med et lettere smil, "Jamen sæt dig ned Aingeal" sagde hun og klappede let på jorden med sin ene hånd, hvorefter blikket gik ned på jorden som hun lige havde klappet på.

Sascha overvejede stærkt om det nu også var en god ide. Hun brød sig ikke om at sætte sig overfor nogen, som hun ikke kendte racen på. Dog satte hun sig alligevel, på stedet hvor hun stod.

Linda fyldte pigen da hun satte sig, "hehe" sagde hun og kiggede så rundt.
"HVorfor skod du helt derover, måske var menneske pigen det Linda mistænkte hende for
nemlig en dusørjæger.
Men hvis hun var, så ville Linda iværtigfald have at pigen slog først.

"Jeg har mine grunde." svarede hun kryptisk, og ville ikke afsløre noget, da hun stadig var forvirret over kvinden. Hun sukkede kort, og strøg hånden gennem håret.

Hun trak på skuldende, "Det er så sandt som det er sagt" sagde hun og nikkede anerkendende til det Sascha sagde...
Alle havde sine grunde nogen fortalte hvorfor og andre gjorder som sascha

Sascha nikkede let. Lagde så hovedet på skrå, og 'betragtede' kvinden overfor sig. "Hvorforvil du have mig til at sidde?" spurgte hun, og rettede så hovedet op igen.

"Tja...vejret er så dejligt og hvorfor skulle du stå" sagde Linda med en rolig stemme som var fuldt med venlighed og glæde.