Dejlig dag i en dejlig skov, i et dejligt vejr - Samuel

Gæst

Dato/Dag: Irl
Tid: 17.14
Sted: i udkanten af skoven
vejr: tåget og overskyet - koldt
omgivelser: Træer og by i det fjerne?

Tristan gøs af den kolde luft i skoven og trak sin jakke tættere om sig. Det var fugtigt og tåget selvom det var eftermiddag og han forstod ikke hvad han lavede her endnu. Det havde bare været et møde med en anden jæger også tilbage igennem skoven, men neeej. Han skulle selvfølgelig tage den længst mulige rute ud af den dumme skov, fordi han ikke vidste bedre.
Selvom han var træt af at have vandret rundt i skoven i snart 1,5 time, så var hans humør stadig nogenlunde. Han kunne se byen nu også var der ikke langt igen. Så kunne han køre hjem og købe noget pizza eller noget.
Iført en mørkeblå vinterjakke og et par army grønne jeans samt et par sorte converse sko, traskede han de sidste par meter hen imod skovens udmunding. Han fløjtede et par takter fra en glad og ironisk nok sommersang. Nu måtte det godt snart blive varmt igen.. Eller i det mindste jul, men der var langt igen.
Han kiggede sig lidt omkring inden han gik helt ud af skoven. *Endeligm farvel dumme skov* Tænkte han kæphøjt og kom endelig ud igennem træerne.

Gæst

Efterår var afgjort en smuk årstid, det kunne man ikke komme udenom, men shit det var kooooooldt! Selvom Samuel stort se hele den tid han havde løbet rundt på jorden, havde været på fire ben, iklædt en tyk varm hvid pæls, var det alligevel irriterende når man endelig skiftede til menneskeform, den form der fik ens nøgne hud til at træde frem, hårene forsvandt, og så skulle man balancere på to ben. Upraktisk så det sagde sparto, men der var dog visse plusser ved det. Det ene var at man på den måde kunne få et støre kendskab, til både naturen og menneskeverden, og at man fandt ud af hvordan den virkede, men også omvendt til dyrerigt. Ganske interessant, hvis det interesserede en, men det gjorde det bare ikke i Samuels tilfælde.
Lyden af støvler mod skovbundens bløde bund var næsten uhørlig, ligesom vejrtrækningerne som fulgte med ham, mens han trampede igennem skoven med støvler så store som træstammer, eller sådan følte han det. Det var slet ikke som på fire poter, hvor man gik lydløst og let igennem skoven. Helt anderledes var det.
Han var iklædt en læderjakke, der var alt for tynd til at holde vinterens kulde ude, men alligevel okay, men heller ikke mere. Under den bar han en hvid t-shirt, og under den, på bene et par mørke bukser. Ganske normal beklædning for ham, noget han hurtigt kunne springe i, og komme ind til byen, og få varmen når det blev for kedeligt at glo på de samme nøgne træer igen og igen. Det kunne i længden godt blive kedeligt, for så interessante var træer heller ikke. Måske ... måske ikke, det kom jo helt og aldeles an på hvem man var. Biologer ville sikkert elske det, men nu var Samuel hverken biolog, eller en anden naturvidenskabelig knægt, så han udnyttede i ny og næ chancen for at komme ind til byen.

Gæst

Tristan nøs pludselig og tog sig til ansigtet *.. hvor ucharmerende...* tænkte han af sig selv og trak på skulderene. Her var ikke andre.
Måske var han ved at blive syg? Det var også skide koldt og var ved at blive vinter. Han hadede vinter og kulde bvvaarrgg... Der var bare noget ved solen og varmen og de grønne blade og blomster der var mere tiltrækkende end det vide tæppe af sne og kulde.
Han synes at høre nogle grene knække inde i skoven og vente sig rundt for at gå lidt tilbage for at kigge. På vejen var han ved at snuble over en rod, godt han nåede at fatte balancen igen. .. Dumme gren... "Er her nogen?" Sagde han ud til træerne. Intet svar med det samme. Han trak på skulderene og gik tilbage ud af skoven. Foran hovedet kunne han se det hvide røg fra hans ånde danse. Ligesom en drage eller en der røg en cigarret. Det så sjovt ud som det gned ud i luften. Han pustede en gang for at se røgen igen.

Gæst

Stemmen syntes genkendelig, men han var ikke sikker på hvorfra. Han stod og drejede de få ord i et forsøg på at finde den rette person, men der kom ikke rigtig nogle op, så det var nok bare en han en dag havde mødt, og før han nåde at sige et pip, var han forsvundet igen, sådan var det ofte, især når man ikke var det bedste væsen til at socialisere sig blandt mennesker.
Han brummede kort for sig selv, før han stoppede op, og stak snuden op i luften og indsnusede duften af et menneske. Aha ... a human. Han kiggede rundt for at finde tegn på personen der kunne gå rundt i skoven, men fandt dog ingen i første omgang.
De var først da han havde gået et par hundrede meter at han så en orange tot hår der hoppede afsted. Et smil gled langsomt hen over Samuels læber, da hen genkendte det klare hår. Det skulle nok blive sjovt! Det skulle nok blive sjovt at se hvad det var for nogle fyre de dusørjæger var, om de stadig var skydegale idioter.

Gæst

Tristan kiggede sig endnu en gang omkring. Han havde en underlig fornemmelse af at blive overvåget.. I det han ikke kunne se nogen omkring sig gav han op.. Måske havde det bare været et egern.
Noget vibrerede i hans lomme og han hev telefonen frem i en glidende bevægelse. Det havde bare været fra Kin. Hans nuværende 'elev' eller 'lærling' .. Flink fyr, meget ærlig og.. ligefrem. Det havde bare været en SMS om noget ubetydeligt og han svarede hurtigt og kort for hovedet inden han gemte telefonen væk igen.
*What to do now?* Tænkte han for sig selv og klappede en kort rytme på lårene. Han begyndte at gå tilbage imod Byen. Nu var han næsten tilbage efter en alt for lang gåtur i skoven -endelig !

Gæst

Samuel fortsatte parallelt med Tristan, til de var meget tæt på skovgrænsen, som så ville blive erstattet af byen, før han trådte frem foran Tristan. "Godaften." Et smil skød hen over hans læber, da han nikkede mod ham. Hvad mere han skulle sige, vidste han ikke. Han fugtede hurtigt læberne, og stak hænderne ned i bukserne. "Hvad laver du her ude? Du ligner ikke en der er ude at jage." fortsatte Samuel ærligt, og hentyde til det afslappende udseende han mente Tristan havde, dog var han ikke helt sikker. han var hele tiden klar til at springe til siden, hvis der pludselig skulle komme et våben flyvende igennem luften, i form af måske en kniv eller noget andet.

Gæst

Tristan havde gået imod byen i sine egne tanker og var derfor først blevet opmærksom på at nogle fulgte efter ham da de stod lige overfor. "Uhm... Hey" Svarede han og betragtede fyren. Han synes at kunne kende det platinhvide hår et sted fra.
*Ah!* Tænkte han da det gik op for ham at det var Camilles varulveven fra deres rejse. Måske skulle han have angrebet så snart han havde genkendt ham som varulv, det ville mange andre have gjort, men Tristan havde nok viden om ham til ikke at gøre det. For det første så havde Camille fortalt at Samuel var blevet leder af varulvene. To ledere der random angreb hinanden lød ikke som en god ide i hans hoved. For det andet så var og blev han Camilles ven, og han havde lovet ikke at angribe.
"Samuel, hyggeligt at støde på dig.." Fortsatte han og svarede så: "Bare en hyggelig - og kold - gåtur i skoven. Hvad med dig?"

Gæst

Samuel kunne ikke helt afgøre om det var betryggende, eller ej, at Tristan genkendte ham, men han valgte at se på den positive side, hvilke nok også var fordi jægeren endnu ikke havde sendt diverse sølvgenstande efter ham. "Jeg bor i skoven ..." Pointerede han med et minimalt smil i den ene mundvige, der hurtig forsvandt igen. "Så man kan vel lige så godt sige jeg er hjemme, på vej ind i byen, eller ... nærmere sagt trisser jeg bare rundt."
Mens han betragte Tristan, fik hans hjerne overarbejde i form af tanker, der væltede ned som et vandfald. Det var en smugle bemærkelsesværdigt at alle de tanker der kom, stort set alle havde start fra Camilles mund. Der var alverdens ting hun havde sagt, som han havde glemt, men som pludselig kom op til overfladen, hvilke overraskede Samuel, dog lod han sig det ikke vise, ud over at han var en smugle tav, hvilke sikkert også var fordi han ikke rigtig vidste hvad han mere skulle sige.

//Beklager det tog så lang tid om at svare, og kvaliteten ikke er helt i top, men håber da du overlever ;)

Gæst

Tristan nikkede bare og trak på skulderene. Det gav vel mening at en varulv boede i skoven, også selvom det måtte være helvedes koldt. Han kunne ikke selv lige overskue hvordan det måtte være at bo i skoven. At alt var åbent og ingen rum eller værelser som sådan.
"Ah, på den måde.. Jamen øhm, tak fordi jeg måtte besøge dit hjem.." Svarede han og rodede i det bagerste af sit hår med et bredt smil.
"Tell you what, jeg var faktisk lige på vej imod byen - sjovt nok. Brug for selvskab?"
Det var egentlig mest for at det ikke skulle blive akavet at han spurgte. Det havde det nemt til når man ikke rigtig kendte hinanden.
Tristan begyndte at gå igen imod byen. Han regnede med at Samuel selv gik med hvis han ville med.

//Jeg overlever , det er også sådan lidt svært med dette emne at lave noget kreativt der kan ske //

Gæst

Noget der kunne lyde som en latter, eller et grin kom fra Samuel, men blev kvalt i et smil. "Det var da så lidt, jeg har mange besøgende, så du er er en blandt mange." Mens han kiggede på Tristan, som han jo gjorde, da han havde lært, at det gjorde man af ren høflighed, overvejede han hvor pokker han havde fået det skrige orange hår fra. Det var jo næsten som at sige: HER ER JEG! Med julemusik og et kæmpe neon skilt.
Han takkede han til tilbudet om lidt selvskab ved at slå følge med knægten med neon skiltet, trods han måtte indrømme at han ikke ligefrem brandte for at få en eller jæger der ikke havde fri på nakken, men måske var der så mere tryghed ved at gå sammen med en. Han anede det ikke, men han måtte jo bare håbe på at det orange hår kunne skræmme andre væk.
Samuel fik hurtig tilpasset skridtene efter jægerens skridt, mens han tøffede ind mod byen.

» Solen skinner, og det er dejligt vejr ^^
» En dejlig tid
» En dejlig ro - Dominica
» Ray-Solen er så dejlig og lun.
» En dejlig dag //Chiroptera

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …