Springer (Andy)

Dato: fredag den 7. maj
Årstid: Sommer/forår
Sted: Dreins Mountain, højt oppe.
Vejr: Mørkt, regn og blæst.
Tid: Nat, Ca. 00:00
Omgivelser:En enkel bænk, ellers klipper og en skrat med mere end 100 meter ned.

Austin stod på kanten til skranten, hans tøj blafrede omkring ham, selvom det var driv vådt, hans hår dryppede og klæberede sig fast til hans ansigt. Han snøftede og så ned af skrænten "Alting bliver bedre der .." mumlede han og tørte nogle tåre væk, selvom de ikke kunne ses på grund af regnen. Han så ned og trak vejret hurtigt "ingen vampyrer ingen fædre der voldtager mig, ingen der slår, ingen der mobber" sagde han og bed sig hårdt i læben "Ingenting" mumlede han og sank. Han lukkede øjnene og spredte sine arme "1 .. 2 .." begyndte han, han sank kort.

Ikke så langt fra Austin kunne man hvis man kiggede godt efter, så nået der bevægede selv om det var sort. så kunne man stadig se gløderne fra en smøg i munden på en ung og flot fyr, hans frakke som stod åben bevægede sig i vinden. hans hænder var dybt begravet i sine lommer, og han havde bare brug for at komme lidt væk hvor han næsten var sikker på at ikke møde nogen han kende. han stoppede dog op da han hørte nogen der tællede og han tog en dyb indånding, inde i hans hoved lød det som om han fik en idé. dog var det bare fordi han tænke denne duft, den søde duft af menneske dog var det ikke hvilket som helst menneske. han var dog ikke helt sikker på hvor han kende den duft fra, men var sikker på at han havde duften den før og det fik et smil frem på hans læbe. han gik med lange og halv hurtige skridt videre for at finde ud af hvem det var, han stoppede op nogle meter fra ham og lag sit hoved på skrå. smilet på hans læbe forsvandt hurtigt og var ikke sikker på hvad han skulle gøre, da han så hvor han stod og var bange for at han ville give ham et chok. og derfor være skyld i at han fald ned "det der ville ikke være en god idé" sagde han højt nok til at Austin ville kunne høre det igennem vinden

Austin skulle lige til at sige tre og springe, men hørte nogen tale, han åbnede øjnene og lyttede kort, før han vendte sig om og fik øje på Andy. Han gik lidt væk fra skrænten "Hvem er du?" spurgte han så da han ikke kunne genkende personen i regnen og mørket "Hvis du er vampyr, så behøver du ikke lege med mig .. bare bid og få det overstået" sagde han så og fjernede tørklædet fra sin hals så en masse bide mærker fra vampyrer kom frem, selv rifter fra en der havde revet med sine tænder "Desværre er du ikke den første, de 6 andre vampyrer kom først" sagde han så og snøftede "du må også godt dræbe mig, så behøver jeg ikke selv gøre det" sagde han så og kørte hånden gennem sit hår * Døden er bedre end det her såkaldte liv* tænke han og så ned.

Andy stod bare og så på ham og rystede på hovedet, han gik lidt tætter på ham og tog sin ene hånd op af lommen og rakte den hen til ham "jeg ville aldrig skade dig og det ved du også godt" sagde han og tog sin smøg ud af munden med den anden hånd og kastede den væk, uden at fjerne sit blik fra Austin af angst for at han ville hoppe mens han så væk. han smilte venligt til ham "Austin det er mig Andy... eller Yo" sagde han og så på hans hals og rystede kort i kroppen, da bare af at se bidemærkerne kunne han mærke smerten i sin hals. han så dog hurtigt op på hans ansigt igen, han gik et lille skridt tætter på ham "kom tag min hånd.. du ønsker ikke det der, eller jeg ønsker ikke at se dig død" sagde han

Austin blinkkede overasket med øjnene da han så hvem det var "Y-Yo .." sagde han så og tog forsigtigt hans hånd, hans egen hånd rystede af kulde og frygt " ... Jeg kan bare ikke .. klare mere smerte" sagde han så og tørte tårene væk med ærmet "Livet betyder bare intet mere .." sagde han stille og så ned "intet er som da du mødte mig første gang .. " hviskede han så "Jeg er svagere og på samme tid stærkere .." sagde han og sank "Min mor døde, jeg bliver misbrugt af min far, jeg flygter, møder en dreng, han drikke rmig fuld bider mig og pludseligt komme diverse grufulde bid, en dusørjæger der truer med mig en pistol, flere bid, rifter, kasten rundt med, derefter mobning, bliver voldtaget af en fremmed .. Hvornår stopper det?" sagde han så og havde lige fortalt sin livshistorie i en meget kort version "Jeg har hverken udannelse eller går i skole .. jeg har intet fast sted at bo .. " sagde han og så sig tilbage mod skrænten.

Andy gik det lille stykke hen til ham, han slap stille hans hånd og tog sin frakke af. mens han lyttede på hvad han sagde, han gav ham stille frakken på som et lille barn og lukkede den. inden han lag sine arme om ham og træk ham ind til sig, han var dog overrasket og chokket over at høre alt det "du er ikke svagere, du er helt klart stærkere.. da man nok allerede ville sige farvel til verden af at bare blive bidt en gang" sagde han stille og begynde at nusse ham på ryggen, og viste ikke hvad han skulle sige og det kunne han bestemt ikke lide når han ikke kunne "det ved jeg godt at det ikke er.. tiden forandre sig og det har det også gjort hos mig, og jeg er ked af at jeg ikke har været der og passet på dig... som har skulle havde gjort" sagde han stille og kunne ikke lide at se ham sådan ked af det, han viste jo på en måde hvordan han havde det. med at ikke ville havde lyst til at leve, da han selv havde prøvet det et par gange "du har været igennem meget og ved godt det er hårdt.. men Austin du må bare kæmpe videre, det hjælper ikke at give op" sagde han og kyssede ham på panden for at trøste ham, det knuste hans hjerte at se Austin så ked og blevet brugt ud "hvorfor går du ikke i skole ? .. har du ikke nogen ven at bo hos ?" spurgte han stille om

Austin snøftede og græd stille, han faldt så ned på knæ og var helt ude af den "Hvad vil folk ikke tænke hvis de så mig? .. har kun hayley og Ethan, men det så .. Længe siden jeg har set dem .." sagde han med grådig stemme og gemte hænderne i sit ansigt "Jeg har kun vampyr venner .." mumlede han så og rystede i kroppen "Vil du ikke nok hjælpe mig Andy? .. jeg .. tror jeg er ved at blive skør?" sagde han så med rystende stemme og så op på ham "Jeg høre stemmer, ser ting der ikke er der?" sagde han og så bedene op på ham, hans øjne viste sorg og mere end bare sorg, han tog sig til hovedt "Skriger i søvne og kan ikke skelne mellem mennesker og vampyrer længere .." hulkede han og så ned igen.

Andy så stille ned på ham inden han fik det ind i hovedet, og satte sig hurtigt ned foran ham. han lag sine arme om ham igen og træk ham ind til sig "tænkte det samme som mig.. at man ikke må lade dig gå" sagde han stille og strøg ham op og ned af ryggen for at få ham til at slappe af "du har også mig.. jeg skal nok blive hos dig" sagde han og havde fortrudt at han ikke havde set ham siden den gang de mødte hinanden, og han kunne bestemt ikke lide at se ham sådan. det fik ham til at hade vampyrer mere end han allerede gjorde "jeg er ingen vampyr" sagde han og blottede sine tænder for at vise ham at han ingen vampyr tænder havde, men dog var han jo nået andet end en vampyr. og det var han ikke sikker på om han skulle sige til Austin, da han nok bare ville føle sig mere skør af det "det lyder ikke så godt.. men der er intet galt med dig, du er ikke ved at blive skør" sagde han og kyssede ham i håret, han sukkede for sig selv og prøvede at finde på nået der ville hjælpe Austin. men han kunne ikke finde på nået "alt skal nok gå.. det skulle ikke være tilladt at gøre sådan nået mod en som dig" sagde han og kunne ikke forstå hvordan man bare kunne finde på at bide nogen, han lod sine fingere stryge igennem hans hår "hvorfor lader Ethan dig være en bytte ?" spurgte han stille om og så ned på ham

Austin snøftede endnu en gang og blev lidt mere rolig, men græd stadig "Jeg har endda aldrig gjort nogen fortræd" sagde han med grådig stemme og så på ham "Jeg ville være død hvis det ikke var for dig Andy" sagde han så og gemte ansigtet i hans bryst "Jeg ved det ikke, jeg ved ingenting, Ethan har redet mig fra mange ting, men .. han kan jo ikke se efter mig hele tiden, jeg tror jeg er en ulykkes magnet" sagde han så stille og knugede sig indtil ham, søgte efter tryghed "M.. må jeg ikke sove hos dig i nat?" spurgte han så stille og så forsigtigt op på ham, han var parat på et afslag, bænkene i parken havde han alligevel vendt sig til, så de var ikke så hårde som de var første gang han sov der. Kulden var det værste. Han lukkede øjnene i og vidste slet ikke hvad han skulle stille op med sig selv, hvordan kunne alting gå så forfærdeligt galt? han havde jo mistet alt? undtagen Andy.

Andy træk lidt på skulderne og strøg ham bare videre op og ned af ryggen, og var glad for at han var blevet mere rolig i det "nej det har du ikke.. men sådan sker der en gang imellem, du er heller ikke den eneste der er blevet bidt. måske skulle bare passe mere på hvem du møder" sagde han og viste jo godt at det var svært at undgå alle på gaderne, men han viste ikke hvad han hellers skulle sige "har han ikke overvejet.. hmm.. forvandle dig ?" spurgte han stille om og var ikke sikker på om det var nået Austin havde lyst til at snakke om, da han var sikker på at han selv havde ønsket at blive forvandlet hvis det var ham selv. han kunne ikke lade være med at smile af det han spurgte om "jov det må du godt.. og du må blive der så længe du vil" sagde han og tænkte lidt på sine vampyr venner og var ikke sikker på om han havde imod alle vampyrer, selv om han jo selv viste at sine venner var søde. men der var jo også nogle der slet ikke kunne klare vampyrer som de ikke kende "men jeg har dog nogle vampyr venner, men de er så søde som små lam" sagde han og prøvede bare at få Austin til at smile