Tænksom i nat

Tid: 23:30
Sted: silent river
Vejr: mørkt og det renger
Omigelvelser: nogle få træer og der er vand
Årstid: forår
Påklædning: hættetøje sneakers og et par lyse jeans

Amber sad under et træ stirrede på regnen hun havde været der i flere timer men hun gjorde ikke mine til at flytte sig hendes hår hang vådt ned af hendes skulder hun lagde svagt sine hænder på sine lår og alligevel lingede hun en der var helt væk i tanker hun et smil bredte sig på hendes læber da hun kom tanke om noget og rejste sig hun fandt ret hurtigt sti som hun fulgte vejret gernerede hende ikke og hun forsatte op af stien før stoppede op hun befandt sig ved en række træer hun gik rundt om det første med søgende blik hun ville finde et mærke som snittet i et af de træer men det var ikke det første træ i rækken men hun satte sig alligevel med et tænksomt blik gav hun sig til stirre ud regnen

Aziel lod sit blik følge den mørke flod, og gik langsomt videre, mens han lyttede til lydene fra græsset når han gik på det. Han kørte en hånd gennem sit våde hår, og stødte på sine horn, de var små og brune så de gik fint i spænd med hans hårfarve, der var som regel ikke nogen der lagde mærke til dem, og hvis der var sagde han at det bare var en spøg for at muntre sine patienter op. Han fik øje på en sammenklemt skikkelse under et træ, og lagde hovedet på skrå. Han standsede, hvem sad dog udenfor i sådan et vejr på sådan et tidspunkt? Han gik tættere på og standsede en lille meter fra hende, for han havde opfattet at hun var en kvinde "Jamen Godaften" sagde han og smilede lidt.

Hun smilede svagt idet hun hørte hans stemme hun betragtede ham med de blågrå øjene hun vendte drog ret hurtigt blikket fra ham men hans selvskab gjorde hende alligevel en smule glad hun rodede i sin lomme efter en elastik så hun kunne få det våde hår sat op til sidst trak hun et rødt elastik op hun samlede sit hår i en løs knold og putte elastikket på hun smilede igen vendte blikket imod ham " ey" sagde hun venligt og forstod engtlig ikke hvorfor nogen bevægede sig ud men der var vel alligevel nogen som hende selv godt kunne lide regnvejr

Han lavede en lille bevægelse mod træet med sin arm "gør det noget at jeg joiner dig?" spurgte han, og smilede venligt. Han kunne godt lide friskheden efter det havde regnet, det var som om luften var blevet renset ren igen, og man atter kunne ånde og så skulle han få natten til at gå med et eller andet, så en gåtur i regnvejr havde ikke gjort ham spor. Han lagde hovedet på skrå, og betragtede hende lidt. Hun var ung, lidt yngre end han selv i hvertfald "må man spørge hvad du laver sådan et sted så sent?" spurgte han roligt, for han hadede at ligge skjul på spørgsmål.

Hun betragtede ham før hun nikkede hun havde ikke noget imod at han satte sig for så skulle hun ikke være alene mere hun kiggede igen på ham hun vidste ikke om skulle sige noget men smilede " jeg kunne ikke sove og så skulle jeg finde noget til min kunst" sagde men ville ikke ind på hvad det var hun smilede før hun atter lod sine hænder falde på sine lår igen hun vendte blikket imod regnen " hvad med dig selv??" spurgte hun

Han satte sig ved siden af hende, og så på hende med et granskende blik, det var som regel ikke noget han gjorde med vilje, det var bare hans arbejde der havde vænnet ham til at se folk ordentligt an før han snakkede med dem. "Javel? Du er altså kunstner?" spurgte han interesseret, han kunne godt lide kunst, det udtrykte så mange følelser og indtryk. "Jeg render egentlig bare rundt herude fordi jeg ikke kunne sove, og så virkede en gåtur i regnvejret utrolig indbydene" sagde han og smilede.

" ja faktisk har jeg været det altid eller næsten startede med tegne da jeg var fem" sagde hun og smilede kort før hun hendes læber forandret sig til en tænksom streg hun kunne godt lide at være ude om natten det gjorde hende i godt humør hun var godt klar over at der fandtes sære personer om natten men det gjorde hende ikke så meget hun gav sig til knække sine finger hvilket hun gjorde når hun tænkte hun vidste godt det var dårlig vane " desuden så er mit navn Amber" præsenterede hun og gav sig til knække sin finger igen

"Interessant, må man spørge hvilket stjernetegn du er?" spurgte han, for stjernetegn havde ofte en slags indvirkning på hvordan ens personlighed blev. Han fortrak ikke en mine da hun begyndte at knække fingre, han smilede bare og så på hende. "Amber.." sagde han og smagte på navnet, mens han så lidt ned mod floden. "Jeg hedder Aziel.." præsenterede han sig så efter lidt tid, og vendte blikket mod Amber igen. "Ofte knækker folk fingre hvis de er nervøse eller tænker meget... er der noget der plager dig?" spurgte han roligt og nød lyden af regnen mod bladene på træet.

Hun kiggede på smilede kort " jeg er skytte" sagde hun smilede kort hun lod de blågrå øjene glide over på ham hun andede ikke hvorfor ¨han ville havde hendes stjernetegn hun knækkede dem igen men stoppede da han nævnte det hun smilede " dårlig vane jeg gør det når tænker" sagde hun og smilede hun vidste ikke hvorfor hun gjorde men med dårlig vaner ved blev de " ja jeg har masse at tænke på" sagde hun ramlede for hende og hun følte at der ingen var som man kunne snakke med men det var ikke sådan når man for tiden havde følt sig forfulgt

Aziel så på hende, og hans blik veg ikke for hun havde hans fulde opmærksomhed. Han kunne have problemer med at træde ud af sin rolle på arbejdet og det kunne både være en fordel og en ulempe. "Skytte.."sagde han for sig selv "aha.." sagde han tænksomt. "Ja... hvad tænker du på da?" spurgte han og så kort ud på regnen og derefter på hende igen, og lyttede.

" min far" sagde hun og kiggede væk hun ville ikke fornærme ham det meget hårdt for hende at nævne ham men gjorde det alligevel hun havde mistet ham for nogle år siden hvor var på rejse men kom aldrig tilbage hun strøg forsigtigt sine finger over græsset

Aziel så på hende, og lyttede. "Hvis du vil snakke om det kan du bare sige til" sagde han roligt, han havde intet imod at hun vendte sit ansigt bort, han tog det som om hun måske blev lidt nedtrykt over at tænke på sin far, savn? Han kunne høre regnen stilne af, og han så lidt ud på søen og derefter på Amber igen. Han syntedes hun virkede lidt ked af det.

Amber sukkede meget stille smilede hun kunne godt lide ham han virkede rar hun vendte blikket imod ham smilede hun rejste sig for forsætte sin søgen efter noget hendes havde snittet ind ën af de har træer eller det var ihvertfald det hendes mor havde fortalt hende hun kiggede det næste træ men var heller ikke heldig med finde noget der sukkede igen og klappede stammen kærligt

Han blev siddene og fulgte hende med blikket, hvad ledte hun efter? Han rejste sig langsomt "Amber er der noget du leder efter?" spurgte han, og følte sig efterhånden temmelig dum at han kunne blive ved med at spørge hende om alt muligt, men han var og havde altid været nysgerrig, og Amber var interessant. Han så lidt på træet "Er du greenpeace eitusiast eller?" sagde han og smilede let.

" ja med stort G" sagde hun drillende hun nikkede kort af træet før hun begyndte fnise hun betragtede ham men så alvorlig igen " jeg leder efter noget min far har lavet på en af de træer" sagde hun og vinkede tættere på hun syntes ikke at han var dum hun kunne godt lide at folk spurgte for så opstod der aldrig den pinlige tavshed som kunne dræbe en af bare pinlighed