Tænksom.

Dag: Fredag
Dato: 26/2-10
Årstid:Vinter/forår.
Tid: 19:00
vejr: Lidt sne rundt omkring, overskyet men det regner ikke.
Omgivelser:nogle larmene teenager længere nede af gaden som er på vej ind på diskoteket.

Austin sad på en bænk og betragtede de dumdristige og uvidne teenager, han havde selv været mindst lige så udviden, men nu hvor han vidste det om vampyrer, kunne han slet ikke få sig selv til at feste sådan, medmindre han tog en af hayleys piller igen, han havde været helt oppe og køre, det havde givet et virkeligt godt rus, han vidste godt et eller andet sted det ikke havde været smart, men for tiden ved han ikke rigtig hvad han selv gør, ligsom da han tog Willhelms hånd væk fra styret på motorcyklen så de var kørtgalt, allle de triste tanker gjore ham vanvittig, så han kunne faktisk godt bruge en piller eller to, men hayley havde gemt dem væk, måske skulle han lede efter dem?.

Demetri var pluselig i teenager mægnden og stod og grinede.
Han kiggede på alle de små mennesker som ikke ville kunne
tro på vad han var i stand til.
Han øjne var nærmest fuld med lignelser om hvad han vilel gøre med
de teenagere en efter en, men dog ville de han stod tæt ved slet ikke
kunne så ondskaben i hans øjne.

Austin fik øje på demetri i mængden og kunne sagtens se hans blik i hvert fald ikke tegnede godt, han sank kort og blev bekymret for teenagerne, han følte ligsom at han måtte gøre noget ved det, han rejste sig hurtigt op i sine fulde 1,69 meter, han løb hurtigt hen til dem og satte hænderne mod Demetris mave for at skubbe ham væk fra mængden "Du rør dem ikke " sagde han akkurat så højt at kun Demetri og ham kunne høre det.

Han rørte sig ikke en tomme og som Austin nok kune mærke var Demetris hud is kold.
Han kiggede ned på den lille dreng da han selv var 1m 93cm høj.
"Austen" sagde han med et lettere provokerende smil.
De andre teenagere stod og gloede ret åndsvagt på drengen som var gået over til Demetri.

Austin stoppede stille med at skubbe da han overhovedt ikke flyttede sig, han gik et skridt væk fra demetri og så lidt flovt rundt på de andre, han tog sig til armen "jeg .. han .. " sagde han og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, han gav så Demetri et halv skulende, men kun så demetri så det *Han for mig til at ligne idioten ..* tænkte han irriteret.

Demetri skræsede rundt om Austin, og lagde sine hænder på hans skulder.
"Tag jer ikke af ham, han er vel bare lidt skør lige nu" sagde han smilte
Et grumt smil.
Han slap hurtigt grabet om Austin og lod sin finger ned af hans narke.
Han gik derefter tilbage til de mange teenagere.
"Han er en af Hayleys venner" sagde han og de andre nikkede de kendte godt Hayley.
Eller de havde hørt meget om hende i byen-

Austin så lidt ned med et mindre tænksomt blik, han lyttede til hvad han sagde og stod stille, han fik gåsehud da han kørte fingern ned af hans nakke "Jeg er ikke skør .." mumlede han og kunne ikke lide han snakkede om hayley, især ikke når han nærmest hentød til at han var skør fordi han kendte hayley "Min opførsel har ikke noget med hayley at gøre" sagde han så og så på demetri.

"Har jeg sagt det" sagde han overlegent.
Han tog det ret stille og roligt måske for stille og roligt.

Austin vendte sig så han stod med fronten mod demetri "Nej, men du hentød til det .. Demetri fordi jeg er lille, betyder det ikke jeg er dum!" sagde han irriteret, det irriterede ham at Demetri nærmest fik Austin til at virke dum, for hvis der var nogen der var dum her, var det de andre teenagere der ikke vidste hvad Demetri sikkert kunne finde på med dem.

Han spandt nærmest som en kat over Austin.
"Hentød....hm" sagde han smilte med lukket mund.
"Austin forresten, hvor er Hayley" en ond smil kom frem på det heles neutrale ansigt.

Austin trak kort på skuldern og så på ham med et irriteret blik "Det ved jeg ikke, hun er ikke min mor eller ligne så hvor skulle jeg vide det fra?" sagde han og så lid væk, faktisk følte han sig ikke bange lige nu, bare irriteret, men et eller andet sted vidste han godt at det måske ikke var så smart at være så stor i kæften, når han stod overfor en vampyr og et par andre drenge, Austin ville ikke have en chance.

"Hm...." sagde han bare og kunne ikke lade være med at smilte.
*Nej hun er ikke din mor, men du bor hos hende* tænkte han og et smil blev større.
3 Andre drenge for pluselig kommet i flokken.
Demetri kiggede tilbage og knipsede med fingernde de tre andre fyre kom op på sidena af Demetri.
Og gloede ikke just venligt på Austin.

Austin så lidt på drengende og hans ansigts udtryk blev stille en smule mere nervøst da han så deres angsit udtryk, han gik et skridt tilbage og så skifte hvis på drengende før hans blik endte på demetri "Hvad .. vil du demetri" spurgte han så og sank kort, han stod parat til at løbe, for han ville ikke løbe hvis Demetri bare gjore nar af ham og gjore sådan for at skræmme ham.

"Skride" sagde han og gik et skridt frem mod Austin, men gik så lige forbi ham.
De andre drenge gik sammen med ham og en af dem skubbede svagt til Austin,
da han gik forbi.
Drengen var kold men ikke så is frossen som Demetri, Hvilket der betød at de 3 der pluselig var dukket op også var vampyrer.

Austin sukkede lettet og så om efter dem "idioter" mumlede han og vendte sig om og så efter dem * Han tror han kan tillade sig alt fordi han er vampyr* tænkte han lettere irriteret *Jeg kunne pusse Willhelm efter ham* tænkte han og smilede svagt over sine egne tanker *WIllhelm ville godt kunne klare ham* tænkte han og nikkede *Jeg skal bare sige det er ham der er min kæreste, så lader han Ethan være* tænkte han og smilede endnu mere.

Demetri var et stykke væk.
"Liton du finder Hayley, Philp du og Ben finder Fie og Pandora" han kiggede tilbage på Mennesket.
"Og jeg...jeg skal finde Rose...eller måske går det an" sagde han og smilte.

Austin hørte ikke helt hvad han sagde da han stod i sine egne tanker, han så hen på ham og var lige ved at række tunge af ham, men gjore det dog ikke , det ville virke en anelse barnligt, lige nu ville han ønske han var vampyr så han i det mindste kunne slå ham så det gjore skade på ham.

De unge teenager havde forladt stedet da Austin havde ødelagt stemmeningen.
"Austin" Lød det pluselig omme Bag ham.
Demetri stod der pluselig.

Det gav et lille sæt i Austin da han hørte Demetris stemme, han vendte sig hurtigt om og så på ham "Skal du ikke videre med dine venner?" spurgte han så og anstregte sig for ikke at slå Demetri, for han vidste at det bare ville gå udover ham selv.

"Nearj" sagde han og rystede på hoved.
Han havde armende over kors og stod med siden op af muren.
Han skævede lidt over til højre fra Austins side.

Austin så lidt mistroisk på ham, men svarede ikke, han overvejede bare at gå, men et eller andet fik ham til at blive også selvom han vidste det var smartest at gå, han lod sig selv dumpe ned på en bænk og side, mens han så hen på Demetri helt tavst.

Han grinte lidt og gik så hen med lange skridt og sprang op på bænken...
"Austin austin Austin" sagde han og hviste at der ville ske en helt masse hvis...

Austin så på ham før han bare så frem for sig "er mit navn så smukt siden du bliver ved med at sige?" spurgte han så og så på ham, men fortrød dog lidt han sagde det, selvom det irriterede ham at han blev ved med at sige det, han lagde hænderne på sin hals så hans hals ikke var blottet, mest fordi han lige kom i tanke om at demetri jo var vampyr og man vidste aldrig hvad sådanne personer som ham fandt på, han havde allerede fået dækket det meste af sin hals med ar.

Han knurrede svagt, "Hayley bliver virkelig glad" sagde han og mindede hendes vrede ansigt.
Han satte sig med en bump på Bænken.
"Du kan lide at lege med skæbnen" saged han og kiggede stift med sine metalliske grå øjne
på den unge Austin.

Austin fjernede sine hænder og trak kort på den ene skulder "Jeg er alligevel blevet sindsyg, Så hvad fanden?" sagde han så og så væk fra Demetris stive blik, han ville ikke svare på det med Hayley, Austin var selv skyld i hvis der skete noget, han burde gå nu, han burde være gået i det han så Demetri, men han var ikke længere helt normal oppe i hovedt.