Just wanna get wasted.. (Harley)

Axel var nede i kulkælderen, og havde tænkt sig at blive så fuld at han ikke ville kunne huske noget som helst bagefter. Han så sig lidt omkring, så mange intetsigende mennesker på et sted, han smilede bittert. Han var enormt irriteret fordi han ikke havde fået blod hele dagen, men det havde han heller ikke lyst til. Blod var det han allermindst havde lyst til i den dunkle club. Mest af alt ønskede han at han bare kunne sove og glemme alt i søvnen, men det var desværre umuligt, og det havde det været i 806 år. Han så lidt ned på den barstol han sad på og tænkte.

Påklædning: Sorte, stramme jeans, lang, grå top og et par mørkeblå Allstars

Harley åbnede døren til Petronia Nigthclub og var lige ved at kaste op. Lugten af vampyr ramte hende, som var hun løbet direkte ind i en murstensmur. Ikke lige den mest behagelige ting at gøre. Dog ville hun foretrække, at løbe ind i muren.
Men hun var ny i byen og havde lyst til at udforske lidt. Hun havde hørt et par dæmoner snakke om stedet, og havde besluttet sig for at prøve tage derhen. Bare for sjov og måske for at se om der var nogen mennesker. Det var jo dem, hun skulle beskytte som ulv, sidst hun havde tjekket.
Trods lugten gik hun alligevel indenfor og hen til baren. På vejen derhen havde hun spottet et par mennesker og en hel del vampyre og dæmoner. De kunne ikke undgå at lægge mærke til hende.

Axel så lidt på det vodka han havde stående foran sig og mumlede noget som ikke rigtig kunne tydes som ord. Han snuste stille ind og så lidt op. Der stod en rødhåret pige ved siden af ham, omtrent samme alder som han selv var.. eller hans krop var. Han rettede sig langsomt op og vendte så sit blik mod bar bordet. En Varulv der? Det var som.. en vampyr på den lykkelige eng, helt forkert. Han sagde ikke noget, betragtede hende bare ud af øjenkrogen. Hun var ganske køn, ingen tvivl om det, det plejede de bare ikke at være.
Han tog stille om glasset og bundede det sidste der var i, mens han stadig ikke kunne finde hoved og hale.. han smilede lidt ved hale, i hvorfor varulven af alle steder havde valgt Petronia.

Harley lagde ikke mærke til at vampyren ved siden af hende, betragtede hende. Hun havde travlt med at trække vejret så lidt som overhovedet muligt. Det var lettere sagt end gjort, når hun nu ikke var en vampyr, som sagtens kunne holde vejret i dage hvis ikke flere år.
"Vodka" sagde hun kort til bartenderen og fik det efter et kort stykke tid. Tog en enkel, kort tår og smilede. Det smagte meget bedre end hun huskede det.

Axel så på bartenderen, som sendte ham et ligeså undrende blik. Han så lidt på pigen ved sin side igen "hvorfor gik du ikke på reggie club istedet for? Du ligner en der skal brække sig og du har knap nok sippet til vodkaen.." sagde han stille, og så på hende med sine himmelblå øjne. Han havde ikke noget imod varulven endnu selvom han syntedes at de var ganske ulækre, Amanda havde fortalt om en der ville æde hende, og godt nok drak vampyrer blod men de åd altså ikke deres ofre.

Selv lagde Harley ikke mærke til de undrende blikke. Drejede hovedet og så på drengen med et et overrasket udtryk i både ansigtet og i øjnene. "Jeg har ikke hørt om Reggie Club før nu og hørte nogen dæmoner snakke om stedet her" svarede hun og trak på skulderne. "Ville bare prøve det" hun tog endnu en tår af sin vodka. Han havde sikkert ret, men hun ville blive her indtil hun kom i et slagsmål eller noget. Så måske ca. en halv time ellet noget.
"Det er måske ikke så underligt, når man tænker på hvem der er i over talt herinde" sagde hun med et skævt smil

Axel så på hende "du skulle være taget derhen.. det her er nok ikke stedet for dig" sagde han og smilede kort, for Axel var et varmt væsen selvom han var kold på overfladen og blev betragtet som noget uhyggeligt. "Hvad mener du?" spurgte han og bestilte en ny vodka, det var det eneste der var stærkt nok til at få ham fuld, tequila kunne dog også gøre tricket men det var i nødstilfælde for det smagte fælt. Han lagde sin kolde hvide hånd på bordet og tænkte sig lidt om.

"Måske" gav Harley ham ret. Smilede skævt. Forstod ikke helt, hvorfor han ikke havde vist nogen som helst fjendtlig adfærd over for hende endnu. Det var jo ikke så svært at regne ud, at de andre vampyre sendte hende onde blikke. Så hvorfor gjorde han mon ikke det samme?
"Jeg ligner en der skal brække mig fordi der er flest af jer" sagde hun og hentydede til hans race, vampyrerne. De var i klart overtal. Der var godt nok nogle dæmoner og mennesker, men ellers kun vampyre.

Axel så på hende "Du har ret der er mange vampyrer i aften.." sagde han stille og lod kort sit blik glide hen over mængden, engang imellem mødte han et par spottende øjne, og smilede lidt af det. Han så på på pigen ved siden af sig igen og rakte hånden frem selvom han ikke regnede med at hun ville tage den, de var jo som sagt fjender og han gav hende lyst til at kaste op og omvendt, men han kunne ikke lade være med at smile af det "jeg hedder Axel.. hvad hedder du?" spurgte han og virkede helt rolig.

Harley smilede let. Var faktisk en smule imponeret over at han ikke havde brækket sig endnu. Eller kunne vampyre overhovedet kaste op? Det vidste hun ikke, men hun var sikker på at han havde lige så meget lyst til at kaste op, som hun havde. Dog beherskede hun sig, så godt hun nu kunne.
Tog hans iskolde hånd og fik kort kuldegysninger, hvilket skete yderst sjældent. Han syntes sikkert at hendes hånd, var alt, alt for varm at røre, men hun kunne jo ikke rigtig gøre for det. Man kunne vel godt sige at hun var født sådan.
"Hyggeligt at møde dig, Axel" sagde hun roligt. "Jeg er Harley" præsenterede hun sig selv, og ventede på at han skulle kommentere hendes en smule specielle navn.

Han smilede af hende da han udemærket kunne mærke hendes væmmelse, men det var nok ikke kun ham der stank af vampyr, det måtte være hele muren af vampyrlugt der slog hende helt ud. Han havde det næsten som om han brændte sig da han rørte hendes hånd, hvorfor var hun så varm? Hun måtte jo tro at han var selveste indlandsisen.
Han grinede lidt ved tanken og smilede til hende "I lige måde.." sagde han roligt og slap stille hendes hånd igen, ikke fordi den var for varm, han var van til varme og havde en evne der kunne styre ild, så varme generede ham ikke voldsomt. "Harley?... Ret unikt det må jeg sige" sagde han, men syntedes at det specielle navn passede ret godt til hende.

Da han slap hendes hånd, tog hun den hurtigt til sig. Han måtte have haft det, som om han havde brændt sig voldsomt. Det så dog ikke ud til at han havde fået brandmærker eller noget. Hvis han havde, var de sikkert helet. Hun havde dog været utrolig overrasket over hvor kold hans hånd var. Vidste jo godt at den ville være kold, men ikke så kold. Det havde hun bestemt ikke regnet med.
Hun smilede lidt. "Jah, men tro endelig ikke at jeg er opkaldt efter motorcyklen" sagde hun og grinte kort. Det kunne godt være at hun grinede, men hun mente det alvorligt. Hun var træt af at skulle forklare sit navn, hele tiden.

Axel så på Harley, og kort på sin hånd der var fuldstændig uskadt, men han kunne stadig mærke det brændene varme håndtryk. Han rystede på hovedet og smilede til hende "Vrønn, Vrønn?" sagde han drillende men smilede så undskyldene "Nej det troede jeg heller ikke du var.. ikke medmindre en af dine forældre måske var motorcykel eitusiast.." sagde han roligt, og tog glasset bartenderen havde stillet på bordet ved siden af ham, og tog en tår af sin drink. Han tav lidt, hvad var det egentlig han havde gang i? Hvorfor sad han og snakkede med en varulv?

Harley kunne ikke lade være med at grine. Det var faktisk ret komisk, så måske skulle hun bare slappe af og lade folk tro det? De kunne jo ikke gøre for hun havde fået det navn. Tænkte sig lidt om. "Min far havde faktisk engang en Harley, men han styrtede på den og så smadrede den vist nok" mumlede hun og trak på skulderne. Det havde været samme år, som hun var blevet født, så måske var det grunden til hende specielle navn. Det havde hun aldrig rigtig tænkt på.
Drak det sidste af sin vodka og bad om en til. Hun ville ikke have noget imod at blive en smule beruset. Det havde hun sikkert brug for når hun skulle være et sted med vampyre og så oven i købet snakke med en.

Han smilede af hendes latter, den var faktisk ret hyggelig. "Virkelig? Så kunne det jo sagtens være at du er opkaldt efter sådan en.. ærgeligt han smadrede den" sagde han og smilede venligt til hende. Han bundede resten af sin vodka og var faktisk ved at være godt væk. Han så på hende og grinede lidt da hun bestilte en til "skal du være fuld?" spurgte han og smilede skævt hun havde nok nemmere ved at blive det end han selv, han kunne drikke alt muligt mærkeligt uden at det påvirkede ham synderlig meget, så han havde drukket rimelig godt indenfor den sidste time.
Han trykkede glasset væk fra sig, og skulle ikke have mere lige med det samme. Han så på Harley og smilede.

"Han var ret vild med den, så det kan sagtens være grunden til mit navn" mumlede hun. Han havde jo lige løst mysteriet om hendes navn, uden stort set at kende hende. Det eneste han vidste om hende, var at hun var varulv og hendes navn. Ret imponerende. Måske var de vampyre ikke helt dumme. De havde jo oftest levet i flere hundrede år, men alligevel.
Hun trak på skulderne. "Måske, måske ikke.. Det vil tiden vise" sagde hun med et skævt smil. Måske ville hun bare blive lettere beruset. Det med at drikke sig i hegnet, var hun ikke vild med. Det var en ubehagelig følelse at være fuld og hun følte ikke hun havde styr over sin egen krop. Når man var 182cm havde mange i hvert fald lyst, til bare at have lidt kontrol over sine ben, så man ikke faldt og slog sig. Selvom man kunne hele hurtigt.

Axel smilede skævt "mysterie solved" sagde han roligt og så på hende. Han syntes egentlig at hun var utrolig høj af en pige at være, han var van til at piger var omkring 1.60-1.70 høj, men hun måtte jo mindst være 1.80!
Han smilede venligt til hende "Okay, jamen skål" sagde han og holdt sit glas lidt frem mod hende. Axel havde intet imod at blive fuld. Som regel blev han bare glad og kærlig over for alt og alle. Han tænkte sig om, for han anede jo ikke om det var en god idé at drikke med en varulv, de var jo naturlige fjender, men Harley virkede nu ikke fjendtlig indstillet. Han havde ikke haft meget kontakt med varulve, men dem han havde mødt gennem årene havde været irriterende, ulækre og slet ikke til at snakke med. "Du sagde du lige var flyttet hertil?" sagde han, og lagde hovedet på skrå.

Harley nikkede og løftede sit glas. Skålede og tog så en tår af sin vodka. Det smagte bestemt ikke værst. Slet, slet ikke. Smilede lidt skævt og betragtede ham. Han var forholdvis høj, i hvert fald højere end hende og det var ret sjældent det skete. Han måtte være omkring 1.90-2.00 meter høj eller sådan noget. Hun var ret glad for at han ikke havde været mindre. Uanset hvem det var hun talte med, brød hun sig ikke om at tale ned til folk. Aldrig.
Synes det var en smule underligt at stå og drikke sammen med sin naturlige fjende, men en gang skulle vel være den første. Han var jo ikke fjendtlig indstillet, ligesom den dæmon hun havde mødt for at par dage siden.
"Flyttet og flyttet.. Jeg er snarre løbet hjemmefra" indrømmede hun med at skævt smil.

Axel smilede lidt da hun skålede med ham, og drak så lidt af sin vodka. "Du er ret høj" konstaterede han og smilede drillende til hende, han havde intet imod hvis hun blev sur på ham, for han var stærk, og det vidste han også hun var, men det var jo kun interessant. Det var dog straks værre hvis hun skulle blive til en ulv, så ville han være lidt på røven hvis han stadig var fuld.
Han hævede spørgende et øjenbryn "hvorfor dog det?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå, det undrede ham, hvorfor var hun dog løbet hjemmefra? Han kom i tanker om at der måske havde været problemer i hendes hjem.

"Ja, man skulle tro vi ulve, spiste gødning eller sådan noget for vi er generelt meget høje" sagde Harley og smilede. Troede ikke at han ville have lagt så meget mærke til at hun var høj, men menneskerne var tit meget lave. I hvert fald pigerne. Drengene kunne godt være ret høje, men hun var tit på højde med dem. "Du faktisk også ret høj" konstaterede hun i en lille smule overrasket tone. Vampyre plejede ikke at være højere end hende. Det var i hvert fald hendes erfaring. Måske havde hun bare mødt nogen lave nogen?
"Mine forældre.. de.." hun prøvede at finde de rigtige ord. "havde ikke troet jeg ville blive varulv, selvom om min far er indianer" hun trak på skulderne. "De flejnede fuldstændig ud og gav mig stuearrest" afsluttede hun. Vidste ikke helt, hvorfor hun fortalt ham det, men han virkede jo meget flink.

"Ad forhåbentlig ikke gødning, men du har ret, varulve er utrolig høje" sagde han roligt, og smilede lidt. Han grinede lidt da hun kommenterede hans højde og nikkede stille af det "ja det har jeg fået at vide før.." sagde han med et skævt smil på læben.
Det kunne faktisk være ret irriterende hvis han skulle kysse Sian, eller kramme folk der var mindre end ham, for når almindelige mennesker skulle hilse på ham, stod de nærmest og så ham ind i maven, og de måtte ligge nakken langt tilbage for at se ham i øjnene.
Han så på hende mens hun fortalte "og så stak du af? Altså sådan for altid eller har du tænkt dig at vende tilbage?" han tænkte sig lidt om og var helt stille i et stykke tid "men det er jo ikke din skyld at du er varulv?" sagde han og så på hende.

"Du skulle bare vide hvor meget vi kan spise" sagde hun og lo kort. De kunne nærmest spise så meget, at en restaurant kunne overleve en hel måned hvis ikke mere, bare fordi de havde spist der. Man kunne hurtigt spise en fem-seks Big Macs, det var intet problem. Det bedste var at de stort set ingenting tog på. Noget alle teenager piger sikkert drømte om.
"Du er den højeste vampyr jeg har mødt" indrømmede hun og smilede. Han var helt klart også den venligeste vampyr hun havde mødt. Han havde ikke en gang prøvet at gøre hende vred eller sådan noget. Det var utrolig befriende. Dejligt at der faktisk fandtes et par fornuftige vampyre.. Så længe han ikke gjorde hende vred eller prøvede at bide hende, ville hun ikke have noget imod ham.
Nikkede. "Jeg tror ikke jeg har tænkt mig at vende tilbage.." sagde hun temmelig sikkert. Hun havde troet de ville hjælpe hende gennem den svære tid, men de havde nærmest bare vent hende ryggen. "Desuden bor de i den anden ende af landet" mumlede hun med et skævt smil og trak på skulderne. "Det mener de, men det er jo min far der viderbragte generne, så det er jo teknisk set hans skyld" lo hun. Det var et overstået kapitel i hendes liv.

"Jeg ved det, og jeg er jaloux" sagde han med et grin, han kunne også sagtens tømme 4 mennesker på en dag, men når man havde levet så længe måtte man vænne sig til at leve på helst et menneske om dagen, eller mindre.
Nu brød Axel sig ikke voldsomt om at bide, og foretrak egentlig vampyrblod selv om det havde en underlig tom smag, ikke dødt, men bare.. smagløst.
"Men til gengæld kan jeg drikke syre uden at dø af det?" sagde han og smilede skævt. Han så lidt på hende, selvom han havde levet længe, eller været død længe havde han aldrig smagt varulveblod. Han tænkte lidt over hvordan det mon smagte da hun sagde noget "ja, dengang i 1200 tallet troede de også jeg var en kæmpe" sagde han med et grin. Ikke at folkene i 1200 tallet havde været bange for ham som sådan for han var ret rolig af sig.
"Men.." sagde han stille, for han mente ikke at man burde stikke af for sine forældre når man stadig havde dem. Han trak på skuldrene "man skal beholde sine forældre så længe man har dem" sagde han fast. "De vil ikke være vrede længe så, mon ikke de bare overreagerede?" sagde han stille.

"Det må da give et eller andet kick at drikke blod?" gættede hun. Fik de ikke et adrenalinsus hver gang de... slagtede et menneske? Hm.. Slagtede var måske et temmelig voldsomt ord, men når så de spiste, drak osv. Selv fik hun et adrenalinsus af at løbe. Det var helt klart det bedste i verden, i følge hende selvfølgelig. Der var bare ikke noget bedre end at kunne løbe igennem en gigantisk skov, på under fem minutter. Det var en fantastisk følelelse.
"Sejt, har du prøvet det?" både grinede og spurgte hun. Godt nok ville hun højst sansynligt ikke overleve det, men vampyrene helede jo ekstremt hurtigt. De kunne jo gøre de vildeste ting! Da han grinede kunne hun dog ikke lade være med at kaste et hurtigt blik på han tænder. Gøs kort. Bare tanken om at han kunne finde på at bide hende eller et menenske fik hendes blod til at fryse til is. Vidste at hvis han bed hende, ville hun dø. Flere ville nok tro at hun blev til en vampyr, men sådan hang det ikke sammen. Vampyrenes gift var som.. gift eller sølvkugler for varulvene. De døde.
"Du har ret, men jeg ar brug for tid til at tilgive dem" sagde hun og smilede skævt. De havde trosalt nærmest straffet hende og det var bestemt ikke noget hun havde brudt sig om.

"Tja, mennesker får et kick, med mig er det bare føde, men man bliver friskere og skarpere af det... jo måske kan det godt være man får et lille kick" sagde han så medgørligt og grinede lidt.
Han rystede på hovedet med et grin "nej jeg har ikke prøvet at drikke syre, men jeg har prøvet at drikke husholdnings sprit" sagde han og skar en grimasse "ret klamt i smagen, det kan ikke anbefales.." mumlede han og bundede sin vodka. Han lagde mærke til at hun så på hans tænder "skræmmer de dig?" spurgte han roligt og så hende i øjnene, det kunne da være sjovt at gøre om hans hugtænder skræmte hende.
Han nikkede til det hun sagde, han vidste at varulve var ganske stivnakkede og temperamentsfulde, godt nok havde han ikke set hende blive vred, selvom han havde drillet hende "ja de skal nok også lige tygge lidt på det og vænne sig til tanken... desuden er det nok sundt at skræmme dem lidt" sagde han og hentydede til at hun jo var stukket af.