Just wanna get wasted.. (Harley)

Hun smilede. Menneskerne blev sikkert høje af det, hvis de da ikke døde inden vampyren stoppede med at tømme dem for blod. Selv ville hun sikkert blive høj af det. Hvis hun da ville kunne tåle det.
"Det tror jeg på" sagde hun med et grin og bundede også sin vodka. Bad igen om en til og fik kort efter.
Nikkede. "Jeg tænker bare på det der ville ske, hvis du kunne finde på at bide mig" indrømmede hun en smule flovt og blev lidt rosa i kinderne. Det var ikke godt at afsløre sin svaghed overfor fjenden, men han virkede jo flink, så det kunne jo ikke skade, medmindre han besluttede sig for at bide hende. Så var hun i alvorlige problemer.
Kunne godt se hvad han mente. Det var jo ikke hver dag at man opdagede ens datter var en ulv. Det var jo et stort chok. Men hun havde jo et stort temperament og hendes lunte var utrolig kort. Det måtte han jo vide. "Ja.. Du har ret" mumlede hun med et skævt smil.

Axel skulle ikke have mere, han var fuld og ville helst ikke overdrive sin brandert så han puffede sit glas lidt fra sig. Han så på Harley og smilede lidt af hendes latter. Han så på vodkaen og derefter på Harley, og smilede stille "jeg tror ikke der ville ske noget særligt, men jeg skal nok lade være med at bide dig" sagde han og smilede beroligende til hende.
Han tog det meget roligt, han havde ikke brug for blod lige nu kunne han sagtens vente, der var ingen grund til at ødelægge et godt selvskab med det.
Han rejste sig fra stolen da han ikke gad sidde ned mere, og smilede skævt af det Harley sagde "Jeg har altid ret!" sagde han og grinede lidt.

"Måske ikke for dig, men det ville der for mig" sagde Harley med et skævt smil. Det ville ende katastrofalt for hende, men ikke for ham. Medmindre vampyre ikke kunne tåle varulve blod. Så ville han også være på spanden. Smilede taknemmeligt til ham, da han sagde han ikke ville bide hende. Det gjorde hende utrolig lettet.
Bundede hurtigt sin vodka. "Hvorfor undre det mig ikke?" spurgte hun grinende. Axel var sikkert mega klog. Han kunne jo have levet i en million år! Og have gået i skole i mindst lige så mange år.

"Du ville miste blod det er helt sikkert.. men medmindre jeg forsøgte at forvandle dig, tror jeg ikke der ville ske noget" sagde han stille og smilede lidt. Han kunne ikke finde på at prøve at forvandle Harley, det ville højst sandsynligt tage livet af hende, og det ønskede han ikke.
Han kunne ikke lade være med at grine, han vidste selvfølgelig ikke alt og han havde ikke altid ret, men det var meget sjovt at påstå. Han trak på skuldrene og så sig lidt omkring. "Jeg kunne godt trænge til lidt luft.. vil du med?" spurgte han og så på Harley mens han rettede sig op.
Det var selvfølgelig svært at møve sig ud gennem menneskemængden, men hvor der var vilje var der forhåbentlig også en vej.

"Jeg troede i bare behøvedes at bide os og så ville vi dø" sagde hun undrende. Det kunne jo sagtens være at det han sagde var sandt. Hun var jo ny som varulv, og vidste kun basis ting om væsnerne og om sin egen race. Men hun var dog helt sikker på at hvis han prøvede at forvandle hende ville hun dø. Det ville ingen være i tvivl om.
"Hvordan kan det være vi dør af det?" spurgte hun nysgerrigt. Det kunne jo være han vidste noget om det. Han var jo trods alt vampyr, så mon ikke han vidste den slags?
Nikkede og vendte sig om. Begyndte at gå hen mod døren. Det var ikke noget problem for hende at komme igennem mængden. Største delen var jo vampyre og ingen af dem ville lugte eller komme i kontakt med hende.

"Nej vi kan godt bide jer og drikke jeres blod, jeg tror ikke der sker jer noget ved det, måske bare at i bliver afkræftede" sagde han og trak på skuldrene. Han vidste ikke meget om varulve, men når man bed dem og bare drak deres blod var han overbevist om at de ikke døde, han havde jo hørt at man sagtens kunne drikke blod fra dem.
"Jeg tror det er fordi, når giften som vi sender ind i jeres blod kommer i kontakt med jeres gener går der vel noget galt? Og vores blod kan måske være giftigt for jer, måske er hele processen giftig for jer?" mumlede han stille, og trak på skuldrene "anyways bare lad være med at blive forvandlet jeg tror ikke det er rart eller noget man overlever som varulv" sagde han stille.
Han gik med hende, og fik nogen spørgende blikke med på vejen, som han besvarede med et roligt smil, han var jo trods alt fuld så han mente ikke der ville ske noget ved kontakten med Harley, hun virkede da sød. Han havde glemt alt om varulve temperament og at være forsigtig.

Hun tænkte lidt over det han sagde og åbnede døren. Holdt den for ham. Det han sagde lød faktisk meget fornuftigt. Det måtte vel være en eller anden slags forsvarsmekanisme, som de havde i deres krop. Hellere død end vampyr åbenbart.
Hun lagde ikke mærke til de spørgende blikke, som vampyrene sendte til Axel. De havde vel lov til at synes det var mærkeligt at en vampyr, snakkede med en varulv. De var jo som sagt naturlige fjender.

Axel gik udenfor og smilede til hende, og vendte så derefter blikket op på himlen "se stjerner" sagde han muntert, og så på Harley igen. Han nød den kolde luft, der friskede lidt op og fik rusen til at stilne lidt af.
Han så lidt ned af gaden, der var masse fulde mennesker der var udenfor som enten bare væltede rundt eller stod og snakkede. Han så lidt på Harley igen "hvor gammel var det du var?" spurgte han, for han var i tvivl om han havde spurgt, eller om hun måske havde nævnt det og han så havde glemt det.

Harley så op på himlen og smilede. Stjernerne var utrolig flotte. Ligesom dem derhjemme og sikkert også de samme. Nød den kølige luft der var. Det hjalp lidt med at få vodkaens virkning til at stilne af.
Så hen på nogen af de fulde og rystede på hovedet. Der var bare nogen som ikke kunne finde ud af at stoppe med at drikke. Det var typisk dem der endte i et slåsmål eller blev ofre for vampyre eller dæmoner. Men det var jo deres egen skyld, når de ikke kunne styre sig.
Så på ham med et overrasket blik. "Jeg er 19.. Hvad med dig?" spurgte hun og smilede.

Axel så lidt på hende, og smilede stille. Han strakte sine lange ben, og tøffede lidt rundt om sig selv, mens han lyttede til hendes åndedræt og bevægelser.
Han så på hende og smilede lidt "19.. okay" sagde han stille. Han grinede stille og så på hende "den ene alder eller den anden?" spurgte han drillende, for han havde jo levet som menneske i tyve år, og en smule længere som vampyr.
Han så lidt ned af gaden hvor der kom to piger og en dreng væltende. Han lagde hovedet lidt på skrå, og så på Harley, men holdt øje med de unge personer ud af øjenkrogen. En af pigerne havde lidt for høje sko på så hun væltede direkte ind i Axel. Han greb hende hurtigt og fik hende på benene igen, pigen undskyldte med blussende kinder, og der gik vampyr i ham, samtidig med at der stadig var en del alkohol i hans blod "det gør ikke noget" sagde han med silkeblød stemme, og lod hende derefter gå videre, og smilede lidt til Harley.

"Bare dem begge to, jeg tror jeg kan klare det" drillede Harley. Det ville ikke undre hende at han havde et par år bag sig. Han måtte være over 40, sindsmæssigt. Hans krop så dog ikke ud til at være en dag over 20 år. Det var hun fuldstændig sikker på.
Så på pigerne og drengen med et løftet øjenbryn. De var godt stive, ingent tvivl om det. Man skulle nærmest være blind for ikke at kunne se det. Kunne ikke lade være med at grine, da pigen i de lidt for høje sko væltede ind i Axel. Det så simpelthen, så humoristisk ud og så den måde hun rødmede på. Det var helt klart prikken over i'et.

Han grinede lidt "jamen okay.." sagde han og smilede "jeg er 19 i kropsalder, og omkring...7-800 hundrede år i sind" sagde han roligt og så efter de unge mennesker der var gået forbi dem før, og smilede skævt "menneskepiger.. de er så nemme at gøre forlegne.." sagde han og grinede lidt, og så på Harley.
Han stod stille og så lidt ind i clubben. Han gad ikke rigtig gå derind igen, men han ville nu også gerne snakke videre med Harley da han syntedes hun var interessant.
Han stod stille og tænkte lidt, og betragtede de fulde mennesker lidt "skal jeg vise dig the reggie club så du ved hvor det er næste gang?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå. Der var langt fra Petronia til Reggie, men hun var en varulv og blev ikke så hurtigt udmattet, og han var vampyr og det var næsten umuligt at køre ham træt, desuden var han stadig fuld så han var ligeglad med hvor langt der var.

"Uhh, jeg elsker ældre fyre" jokede hun. Var ikke spor overrasket over hans alder. Hendes kropsaldergæt havde værte utrolig tæt på, men hendes sindsaldergæt havde været flere hundrede år fra. Det gjorde ikke så meget. Det var jo heller ikke til at se, hvor gamle de var i deres sind. Ellers var der da nogle, som ville have pænt mange rynker eller være smuldret/rådnet væk. Måske var det en af grundende til at nogen af dem var onde? Deres sind var væk. Det var bare en teori, men det kunne jo godt være det var sådan, ellers levede de sig sikkert bare ind i rollen.
"Jah, der er måske flere mennesker end vampyre?" spurgte hun, mest af hensyn til sig selv. Det ville nok ikke være så rart, hvis der var en del nyfødte vampyre der. De tog ikke så godt i mod varulve. Og hun havde brækket sig en gang pga. af den stære lugt.