Andy's fødselsdag

Justin så på Fie og smilte venligt "tror du?" spurgte han lidt drillende men bed sig så lidt i læben "Det går fint...der er ikke sket så meget " sagde Justin og kom så i tanke om noget "jo, forresten...mit bands pause er snart ovre" hun havde jo sidste gang de havde mødtes, gerne ville have at vide hvornår hans band begyndte igen.
Justin vendte sig blik rundt på folk og kunne svagt fornemme noget i luften. Duften af en fremmed vampyr kom nærmere og han så sig igen over skulderen da en ung mand trådte ind i lokalet og Justin overværede samtalen mellem ham og Andy med et interesseret blik.

Lyonaro fik et fornærmet udtryk i sine øjne da han blev lukket ude. Han havde regnet med at det ville virke, men måske var dæmonen på en eller anden måde imun? Han vendte sig om med et vredt blik og havde ikke tænkt sig at lade ham slippe godt fra at smide ham ud fra en fest. En spændende én endda.
Han så sig om for at finde en anden måde at komme ind på.

//Går i seng, men skriver videre engang i morgen. Bare fortsæt uden mig//

Andy nikkede og tog sig til hovedet "jeg vil lyst til at snakke med ham" sagde han og kunne ikke forstå hvad det var "men kan godt modstå at snakke med nogen, når jeg er bange for nået ved dem" sagde han og tog hans hånd og rykkede sig lidt tætter på Justin, da han følte sig mere tryg ved ham tæt på sig. han så sig lidt omkring og sukkede "hader virkelig når folk gør sådan nået" hviskede han og kunne mærke frygten i at blive bidt kom frem i sig

David så på ham og lagde hovedet på skrå. han nikkede stille " det er hans evne...han hed iøvrigt Lyonaro...mærkelig fyr" sagde han stille og så lidt ned. han så lidt hen på søren igen og rynkede på panden, hvorefter han vendte blikket mod Justin og klemte blidt om Andy's hånd. han kunne ikke lide han virkede bange. det fik ham til at blive lidt utrolig. han vidste det dog ikke, da han tænkte det bare ville gøre det hele meget være.

Andy nikkede og så på ham og rystede kort i kroppen "en gave kan kun være et på halsen" sagde han stille og så om på Justin "du passer på mig ikke ?" hviskede han og var lidt sur over at Dean ikke var der til at passe på ham, han så ned på sin hånd og klødet sig kort i håret "hvorfor kan de ikke bare lade mig være og finde en anden at bide" sagde han og sukkede surt

Justin hørte hvad Andy sagde og skævede ud af et vindue men kunne ikke se eller dufte den anden vampyr som havde virket ubehagelig. Han vendte blikket mod Andy da han satte sig tæt op af ham og så kort på Fie med et lille smil før han så på David. "Jo selvfølgelig" svarede han og bed sig i læben af nysgerrighed for den anden vampyr.

David så på Andy og tænkte lidt over det "måske.. men han får ikke lov til at bide dig..." sagde han stille og så lidt ned. han lyttede mere opmærksomt og så lidt ned. han var ikke sikker på hvad han skulle isge og valgte derfor at holde sin mund, men træk dog helt forsigtigt på skuldrende for at vidse han hørte efter. han ville helst havde folk vidste han hørte efter, da nogle kunne blive sure hvis det virkede som om han ikke hørte efter.

Andy lyttede på hvad de sagde og tog hurtigt Justin's arm og lag den omkring sig "sådan" sagde han og følte sig mere tryg, mens han tog David's hånd i sine "er du sikker på det ?" spurgte han stille om, og ville bestemt ikke blive bidt. bare tanken om det gjorde ham bange, han begynde dog at føle sig tryg igen og var glad for at han ikke var der mere "jeg ville gerne havde holdt en tale om hvor meget i betyder for mig, men det ville bare være pinligt" sagde han og smilte kærligt til dem

David så på Andy og tænkte lidt over det "hmm...man kan aldrig være helt sikker..men jeg tror ikke der er nogen her der vil lade dig blive bidt" sagde han stille og var ret sikker på at hvis vampyren kom tilbage ville de jo være i overtal og der for sikkert kunne stoppe ham uden problemer. han så lidt på deres hænder og tænkte lidt over det. han så lidt rundt "en tale...det ville måske være pinligt...men burde det ikke nermere være os der skulle holde tale?" spurgte han og så på ham med et blidt blik.

Justin lod ham bare føre sin arm omkring Andys skuldre og i de to andres retning mens han bare forholdt sig tavs. Selvom han så afslappet ud nu skulle man ikke lade sig narre for i øjeblikket var alle hans sanser igang og han så, hørte og sniffede efter tegn på den anden vampyr. Både pga det 'løfte' han havde givet Andy og den nysgerrighed han stadig bar overfor den fremmede. justin lod stille sit blik glide henover den lille forsamling omkring sig, og vibbede lidt med den ene fod mens hans ben var over kors

Andy nikkede til det han sagde "det håber jeg ikke at der er nogen der vil havde" sagde han og følte sig tryg hos Justin, og var glad for at der var et par vampyrer til i nærheden. og var bare glad for at han kende nogle vampyrer der holde af ham, han nussede blidt David's hånd og smilte "uh.. vil du holde en tale ?" spurgte han om og gav et grin fra sig, og så kort op på Justin og smilte. og viste ikke helt hvad han skulle sige til ham

David nikkede stille og betragtede ham lidt "der er der nok ikke" sagde han stille og smilt forsigtigt. han så på Justin og lagde hovedet svagt på skrå, men vendte så blikket tilbage på Andy og rystede hurtigt på hovedet "nej er du tosset..jeg kan ikke finde ud af at holde taler" sagde han bestemt, men grint elidt efter. han var godt nok en dygtig skuespiller og kunne sagtens stå på en scene osv, men hvis det kom til taler kunne han ikke finde ud af noget, da han syntes det var meget pinligt og hna blev altid meget genert.

Justin var af natur, ikke typen som sagde så meget, og han holdt sig for det meste i baggrunden så nu vidste han godt hvad de to andre tænkte om hans tavshed. Han kunne ihvertfald se de skævede til ham nogle gange hvilket vel også var forståeligt. Justin vidste ikke hvad han skulle gøre for at indtræde aktivt i den samtale de havde kørende, fordi han følte at det på en måde omhandlede dem og ikke ham, men justin havde egentlig ikke det store imod det. Han elskede at betragte folk i stilhed og bare lade dem køre deres eget spil.

Andy vende sit blik mod David og smilte kærligt til ham "lyder godt" sagde han og sad godt og tryg hos Justin, også elskede han jo at mærke kulden mod sig. han nikkede så og smilte til ham "jamen så bare sige nået til mig" sagde han og smilte stort inden han vende sit blik op mod Justin, mens han bare blev ved med at nusse David's hånd "hygger du dig ?" spurgte han stille om

Justin hørte lidt med i det de snakkede om men fik ikke helt fat i pointen, men nu var det jo heller ikke fordi han koncentrerede sig 100% om deres samtale. Derfor blev han en smule overrasket da Andy kontaktede ham og han måtte løsrive sig fra sin egen lille verden før han med et lettere distraheret blik fangede dæmonens blågrå øjne og fandt sit smil frem "jada" sagde han og så på David også hurtigt på Andy igen. "Snakkede i om en tale?" spurgte han om for at få en samtale igang

David tænkte lidt over hvad han skulle sige, for der var jo mange ting han kunne sige, men nu når der var andre til stede var han ikke sikker på om hvad han nu skulle stig. han s¨på ham i noget tid og lod Justin svare hans spørgsmpl først. han smilte stille og lagde hovedet svagt på skrå "du er min allerbedste ven og jeg holder utrolig meget af dig" sagde han og smilte glad. han mente hvad han sagde og han ville altid kunne sige det, for han holdte ufattelig meget af Andy. han var slet ikke sikker på hvordan han skulle klare sig uden Andy

Andy så op på Justin og smilte "ja.. vil du holde en tale for mig ?" spurgte han om og lag sit hoved tilbage på hans skulder, og lyttede på David's ord. han gav dog et grin fra sig af det han sagde "det ved jeg jo allerede, fortæller du mig jo altid" sagde han og blottede sine tænder i et smil, mens han havde kommet ind i sin egen lille verden. og hørte ikke rigtigt på alle de andre som var der, da han virkelig hyggede sig sammen med David og Justin. og det var jo altid hyggeligt at være sammen med nogle af sine bedstevenner

David træk på skuldrende og grinte lidt "jeg ved det undskyld...men jeg menet det jo...jeg holder jo meget af det og det kan jeg ikke sige nok" sagde han med et lille smil og lagde hovedet svagt på skrå. han så lidt på Justin og smilte skævt. han så lidt rundt på de andre og bed sigs tille i læben. han holdte blidt om Andy's hånd og stirrede ud i luften uden at sige mere. han ahvde dog et lille smil på læben og et lidt drømmende blik i øjnene.

Justin så på Andys nakke og tænkte lidt "Jeg er ikke så god til den slags så..." sagde han drillende, men afslappet uden at fortsætte sætningen da den var for nem at regne ud. Han smilte svagt da Andy lagde hovedet på hans skulder og han så på David og smilte lidt til ham "Spørg nogen af de andre" sagde han med et lille grin og var okay omkring at have nogen at snakke med igen.

Andy så på David og nikkede "jeg ved hvad jeg ønsker mig" sagde han og tænkte lidt over det "udøver Justin i brændmandstøj i et stripshow, så ønsker jeg mig en dag hvor ingen siger undskyld uden at havde en virkelig god grund" sagde han og prikkede David på næsen, han vende sit blik mod Justin og træk lidt på skulderne. og grinte når Justin's hoved bevægede sig med "jamen du skal bare sige nået sødt" sagde han og kyssede ham en enkel gang på kinden "nah.. hvad ville være sjovt ved det ? altså det bliver da mest sjovt hvis det var ens bedsteven og bedstevenner.. eller sin bedsteven som tror han er hetro" sagde han og gav et lille grin fra sig, men stoppede det hurtigt igen "eller ens fyr som ikke engang er kommet" sagde han i en halv sur tone, inden han begynde at smile igen

David lyttede til hvad han sagde og bed sig hårdt i læben, men slap den så hurtigt igen "und...eller.. øhm...okay det bliver nok lidt svært for mig" sagde han stille og havde det faktisk lidt svært med ikke at sige undskyld, da undskyld var et ord han brugte hver gang der var noget som virkede som om det kunne være en fejl og det fik folk tit spat af. netop fordi David sagde undskyld så mange gange til alt muligt, men det var ikke rigtig noget han kunne gøre så megte ved. han betragtede dem lidt og smilte lidt for sig selv. han så ned og tænkte lidt over det. han var ikke van til at sidde i nærheden af nogle som holdte om hinanden som om de var kærester eller noget, så det var en lidt underlig fornemmelse, især også fordi han jo var van til det var ham som Andy holdte om eller omvendt.

Justin spærrede de sølvgrå øjne lidt op da Andy igen nævnte det om ham, en uniform kombineret med et stripshow, og igen blev det ubehagelige billed dannet i hans hoved og med et lille smil skubbede han dem fra sig så han kunne fokusere på noget andet. Han betragtede David som blev prikket på næsen af sin sidemand, og Justin så stille på Andy "og hvornår havde du tænkt dig jeg skulle sige de ord?" spurgte han og overvejede faktisk at gøre det, men så det stadig som en joke. Han nussede ham blidt på skulderen og skar kort en grimasse af kysset på kinden men lo sagte for sig selv derefter. Justin smilte bare af det Andy sagde og så lidt undrende på ham da han nævnte det med 'sin fyr'. "Hvad mener du?" Han troede da Dean var død? Det var ihvertfald hvad han havde fået af vide af Andy.

Andy hævede det ene øjebryn og grinte "jamen så kan du blive venner med Adam, han kan heller ikke finde ud af at lade være med at sige undskyld" sagde han og rullede med øjnene, da han endelig ikke selv kunne huske sidst han sagde undskyld. og slog det hurtigt ud af hovedet da efter hans mening var mærkeligt at tænke på, dog var Andy jo også en meget mærkelig person. ^^ han vende sit blik mod Justin og smilte "jamen når du har lyst.. jeg kan jo ikke tvinge dig til at sige det når jeg vil havde det" sagde han og viste ikke engang hvornår han ville havde det, men det var da altid godt at få søde ting at vide. lige meget hvornår det var dog ikke når man var sur, så blev man jo bare altid mere sur over det. han gav et lyd fra sig og havde jo helt glemt det "nah.. altså... han er ikke død, det var nået jeg troet.. men så fandt jeg ud af at han overlevede og hans venner holde ham væk fra mig, også kunne han ikke engang kende mig når vi mødte hinanden. og var lidt af et svin.. men blev hurtigt sig selv igen, også må jeg ikke se Angel mere" sagde han og tænkte endelig ikke over hvad han sagde, og snakkede bare og var ikke sikker på om de forstod "da han er bange for at jeg vil være utro med ham.. som jeg aldrig kunne finde på, har heller ikke nået imod at ikke se ham mere da han kun tænker på sig selv... når ja Fie kender ham" sagde han og havde helt glemt at hun var det, men kunne ikke lade være med at grine af det

David lyttede til hvad Andy sagde og tænkte lidt over det. han fik en lidt mærkelig fornemmelse i maven og kunne mærke han kinder blev en smule røde. han masse tanker begyndte at flyve rundt i hans hovedet, som han med det samme prøvede at få væk "er han stadig et svin..nu når han kan huske dig igen...eller er han blevet den gamle dean igen?" spurgte han stille og så på Andy. han bed sig stille i læben og var ikke helt sikker på om det var godt at spørge om, men han ville nu gerne vide det. han var dog lidt i tvivl om hvad han mente med at se ham mere.. om det var Dean eller Angel han ikke så mere, men det nævnte han dog ikke.

Justin så på Andy og tænkte lidt lidt om "Jeg tror jeg er for genert" sagde han og kunne ikke forestille sig selv stå foran dem allesammen og holde den der tale. Han var ikke god til at holde taler, og de endte som regel i at han var nervøs og glemte nogle af de ting han skulle sige. Han lyttede til hvad Andy sagde og slikkede sig over den ene hjørnetand. Det havde han ikke lige forventet, men nu var det heller ikke fordi han kendte Dean eller tænkte så meget på ham andet end når ham og Andy snakkede om det, så han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Selvfølgelig var det fantastisk for Andy, endelig at finde sin forlovede i live, men samtidig var det sikkert irreterende at han havde forandret sig og sådan. Han skulle lige til at spørge ind til det, men så kom, David med sine spørgsmål hvilket faktisk ikke gjorde det store.