Fødselsdag, Sådan noget opreklameret lort! (Axel)

Dato: 25 maj. Sians fødselsdag.
Tid: 16:10
Sted: Havnen.
Vejr: Gråt, Overskyet, tyder på regn.
Omgivelser: ret tomt.

Sian sad på en bænk med udsigt ud over havnen. Hun havde et par slidte cowboy bukser på, et par sneakers og en rødhættetrøje på med hætten trukket ind over hovedet. Hun sad med benene trukket op under sig og en lille kage med et lys i hånden. Hun havde fået den af sine pleje forældre, samt en make up taske, som om hun ville bruge den? Hun så lidt ned på kagen *Om seks minutter, er det præcist 17 år siden, at jeg blev født* hun sukkede og kvaste kagen i mellem sine fingre og smed den på jorden. Den gang hun var mindre holdt de altid fest og grillede på hendes fødselsdag. Men det var den gang hun ikke var så fucked. Hun lagde sine arme på sine knæ og hvilede hovedet. Det der med fødselsdag, det var sku noget opreklameret lort "17 år .." mumlede hun "1 år til .. og jeg kan skride" sukkede hun og glædet sig til at hun ikke længere var tvunget til at være hjemme eller gå i skole.

Axel havde været rundt omkring i sin søgen efter Sian.. godt nok var de nok stadig lidt.. ja hvad kunne man kalde det? Lidt følsomme overfor alt for meget. Eller Axel følte ikke selv at han var særlig følelseskulret. Han stoppede op ved Sians hus. Han stirrede lidt på døren, så løftede han tøvende hånden og bankede på. Intet svar.. ingen hjemme. Han mærkede skuffelsen vende sig i maven, men skubbede den fra sig med en skæv grimasse. Han kunne godt finde hende.. han skulle bare lige samle sig om det. Han stod lidt og tog nogen dybe indåndinger, lyttede efter eventuelle lyde. Søgte.. søgte.. Han slog øjnene op igen, og smilede svagt og kort. Han havde været nød til at udnytte sin sult en smule, det var nemmere at finde folk på den måde, sulten skærpede sanserne. Han forsvandt fra måtten med det samme og endte nede i havnen. Der var halvmørkt, ikke på grund af tiden men mere på grund af skyerne der trak sig sammen og truede med regn. Axel gik langsomt hen af kajen, og så sig lidt om. En lille ensom skikkelse fangede hans blik og han stoppede op i nogen sekunder. Han stod og betragtede hende i nogle sekunder, ville bare lige.. indfange det, indfange synet af hende. Han gik langsomt hen til bænken og satte sig ned ved siden af hende. Han kastede et kort blik på sit ur, før han tog noget op af lommen og rakte den til hende "Tillykke med fødselsdagen" sagde han og holdt den lille pakke hen så hun kunne se den.

Sian så overrasket på Axel og derefter ned på pakken "A-Axel .." sagde hun overrasket og smilede svagt. Hun lagde armene om ham, det føltes nu alligevel rart at vide nogen udover hendes klamme plejefamilie havde tænkt på hende. Hun holdte om ham i lidt tid før hun mod sin vilje slap sit greb om ham "Har savnet dig .. " mumlede hun så og smilede svagt "Men du havde ikke behøvet at købe gave .. Det fortjener jeg ikke rigtig" sagde hun så med et halv hjertet smil på læberne. Hun betragtede Axels ansigt, som hun havde gjort så mange gange før, så smukt, fejlfrit og dog, Så mystisk. Hun vendte blikket lidt væk og vidste egentlig ikke om Axel havde tilgivet hende? Selv havde hun glemt det før nu, hun havde jo ikke rigtig følt nogle følelser imens hun havde gjort det? Det var jo bare Sex ikke kærlighed. Men det havde selvfølgeligt stadig været forkert. Hun trak hætten af sit hoved sådan at hendes halv pjuskede brune hår kom frem.

Axel smilede stille til hende da han så hendes overraskede ansigt. Han lagde arnene om hende da hun omfavnede ham, og lukkede øjnene i nogen sekunder. Det var skønt at mærke hendes dugt, hendes varme, følelsen af det pulserende blod, det bankende hjerte. Han måtte næsten slippe et suk. Han gav hende et lille kys på kinden og slap hende igen. Han så lidt på hendes ansigt og nikkede "jeg har også savnet dig.. du var ret svær at finde" drillede han let, og lagde hovedet på skrå. "Selvfølgelig gør du det.. det er din fødselsdag, og hvis jeg har ret, og det har jeg ofte, så har du ikke fået noget specielt idag... hm?" sagde han, og betragtede det halvhjertede smil. Det klædte ikke rigtig den lille iltre personlighed.. glæden klædte hende bedre. Han nikkede mod pakken for at distrahere hendes tanker "åben den" sagde han og smilede til hende. Det var pakket ind i noget brunt, lidt ru papir som ikke havde haft nogen egentlig pointe. Axel mente at indholdet var mere interessant, så skulle papiret ikke være overdådigt, samtidig havde butikken også været lidt spøjs i sig selv, selvom de pakkede gaver ind i brunt pap-agtigt papir.

Sian var sjællendt i trist humør, men lige i dag var en ret følsom dag, i hvert fald lige nu, det kunne jo ændre sig, det håbede hun da, hun ville være ked og nedern at være sammen med når hun var sammen med Axel, desuden var det svært at være trist i nærheden af ham. hun smilede svagt og så ned på gaven, hun mærkede lidt på papiret. Hun havde ikke sagt hun ønskede sig noget, så hun var ret spændt på hvad han havde fundet på. Hun bed sig svagt i læben og begyndte stille at pakke op, normal flåede hun papiret i stykker som hvert andet lille barn, men noget fik hende til at holde lidt igen "Mh du burde virkeligt ikke havde købt gave til mig .." mumlede hun så og synes stadig ikke hun fortjente den og hun havde faktisk heller ikke fortjent dem fra sin plejeforældre, men dem var hun sådan set ligeglade med, de kunne rende og hoppe. hun fik tage papiret af gaven ...

Axel så på hende da hun pakkede gaven ud. "Ja jeg kan huske du gav mig det der armbånd mod ondskab.. så syntedes jeg du manglede noget der kunne hjælpe lidt på dit held" sagde han og smilede skævt til hende. Det var nu ikke en mariehøne han havde pakket ind, eller en harefod eller den slags overtroisk tosseri.. egentlig troede han heller ikke på at den lille amulet ville gøre nogen forskel, men han havde fået øje på den, og havde derefter tænkt på Sian. Han så på den tynde sølvkæde der kom til syne under det brune papir, der sad et blåt vedhæng i, en blå cirkel med noget der kunne ligne røg florere rundt inde bag det blå. Det så ret specielt ud, ret fangende, han håbede hun ville bryde sig om den selvom den var temmelig original. Han rystede let på hovedet "det er da skik at give en man kan lide gaver.. jeg burde nok give dig flere gaver end jeg lige umiddelbart gør" mumlede han tankefuldt og rynkede let på næsen.

Sian hørte slet ikke hvad han sagde da hun så halskæden, hun tog den forsigtig op i hånden og så på det blå led, det lignede nærmest at røgen bevægede sig. Hun så så op på ham og krammede ham så "jeg er rigtig glad for den " sagde hun så og var helt vild med den, det var lige hendes stil. Hun holdte krammet og kunne dufte hans søde duft, så fortryllende. Det fik hende næsten lyst til at knibe en tåre, men hun holdte det dog igen "Jeg elsker dig" hviskede hun så og knugede sig stadig indtil ham og skjulte sit ansigt i hans skulder. Hun var lykkelig over at han stadig var her sammen med hende efter alt hvad der var sket. Hun håbede også at han ville være hos hende længe endnu. Hun knugede hånden om halskæden og havde lukkede øjne.