En sløv aften ikke sandt Stephen?

Tid: 1:23
Dato: 11 Maj
Sted: Oppe i baren
Vejr: Støvregn, køligt og månen er til syne
Omgivelser: Fulde og ædru mennesker, alkohol i kassevis og det som en klub nu har

I klubben var der travlt med dans. I hjørnerne var der travlt med drab. Ovenpå var der travlt med...Tja, du ved nok. Det sjove var, at der iaften ikke var specielt travl i baren. *Det plejer der ellers altid at være* tænkte den unge vampyr som var iført en hvid, lidt åben skjorte, et par grå jeans, nogle slidte, sorte sko og nogle forskellige nittebælter som hang ved hans hofter. Det blond/sorte hår hang lidt foran hans ansigt men han kunne sagtens se ud, men problemet var at der bare ikke var så meget at kigge på. Okay, nogle få mennesker hang ud ved baren og en lille gruppe teenagere sad på nogle barstole i den ene ende af disken men ellers var der ingen i pitstoppet nu. Godt nok dansede folk og alt sådan noget. Begik voldtægter osv, men hvad spændende var der ved der når man bare skulle stå for sig selv og stene natten lang mens andre i det mindste havde det sjovt? Justin stod helt fri og tilbagelænet op af bardisken og ventede på at kunderne skulle komme men det gjorde de ihverfald ikke ligenu hvilket fik Justin til utålmodigt at tjekke sit mobilur. *1:23? Oh god..*

Stephen trådte ind på Reggie med et roligt smil på læben. Han havde ikke haft nogle problemer med at komme ind, da dørvagten tydeligt kunne se at Stephen var over 18. Han var, i aften, kun i byen for at more sig. Ingen mad i aften, da han havde fået det tidligere. Hans blik gled udover folk på klubben, og selvom lugten af sved og alkohol nåede ham, så rørte det ham ikke det mindste. Eller det så det i hvert fald ud til. Han var vant til den lugt, så det var ikke slemt, selvom den var forfærdelig at komme ind til, når man kommer lige fra den friske natteluft.
Stephen havde en blå-grå skjorte på, hvis ærmer var foldet et par gange op, og han havde et par sorte tætsiddende jeans på. Enkelt, men hæderligt, til en nat som denne. Han var godt nok lidt sent på den, ville mange nok mene, men det var, i Stephens øjne, nu det var sjovest. De fleste var fulde og skæve, mens han selv morede sig lidt over deres dumheder, og så kunne han selv komme på banen når alle var fulde, og ikke kunne huske halvdelen allerede der.