Er det sandt? - Celine

Tid: 14.30
Dato: IRL
Omgivelser: Bøger, få væsner samt nogle stole + reoler.
Tøj: http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://img1.nnm.ru/imagez/gallery/f/e/5/b/3/fe5b378921e8bf21f60714dd45d2da9d_full.jpg&imgrefurl=http://www.deathrock.com/board/viewtopic.php%3Ff%3D24%26t%3D7209%26start%3D0&usg=__krG1XS79Hdxvi8EyvTCmUr3OKdA=&h=619&w=400&sz=65&hl=da&start=186&sig2=8Yw-ugMnQOzXjGNaNHvdsw&zoom=1&tbnid=VFSAKraCKGFLnM:&tbnh=180&tbnw=119&ei=TDj1TLyBD8PrOefrmLUI&prev=/images%3Fq%3Drazorcandi%26hl%3Dda%26biw%3D1251%26bih%3D672%26gbv%3D2%26tbs%3Disch:10%2C5670&itbs=1&iact=rc&dur=251&oei=_zf1TPXuD8ehOrOUzd0G&esq=10&page=11&ndsp=22&ved=1t:429,r:18,s:186&tx=65&ty=112&biw=1251&bih=672

Madelaine stod i boghandlen og sorterede nogle bøger i de forskellige
reoler. Folk tog jo bøgerne ud samt læste i den i lidt tid, og stilte dem
så på plads. Dog ikke sin rigtige plads, så hvis folk ville finde nogle
bøger efter alfabetisk orden ville det være umuligt, så Madelaine
måtte jo stille dem på plads, og det kunne godt tage sin tid. Hun bed
sig lidt i inderlæben mens hun stille bøgerne på plads.
Det var faktisk hendes mest hade job, at arbejde i boghandlen. Hun
var jo lige blevet uddannet tatovør samt piercer. og elskede det fuldt
ud, dog havde hun kommet til at rode i noget regnskab, da en kunde
ikke kunne udfylde de ønskede felter.
Mange af bøgerne var sådan nogle pladder romantiske romaner, som
Madelaine faktisk ikke rigtigt kunne fordrage da, det var alt for pladder
for hende, alt for sødt og snasket.
Hun havde dog intet imod romantik, og havde det med sin kæreste
Loren, som hun elskede meget højt. Ja, hun elskede ham, dog havde
hun ikke fortalt ham det. Det undrede hende faktisk lidt, så hendes
øjenbryn rynkede sig imens bøgerne blev sat på plads.

Celine stoppede op da hun så boghandelen.
Tænderne søgte mod inderlæben, imens hun langsomt trådte derind, med de hårde støvler.
Hun lod et kort blik falde på pigen der stillede bøger på plads, men dér sagde det hende ikke noget... endnu.
Hun gik langsomt hen mod reolerne, imens hendes fingre søgte hen over de forskellige bøger.
Ledende.
"Undskyld mig.." sagde hun stille, prikkede let til ekspedientens skulder.
"Men har I Dødsspillet... Treeren? Jeg kan ikke helt huske hvad den hedder..." forklarede hun sig, imens hun trippede fra side til side, lettere utålmodigt.
Hendes blik søgte for første gang rigtigt rundt i boghandelen, som egentlig så ret hyggelig ud - hvis man var en freak, i Celines verden.

Madelaine vente sig rundt da hun en smule overrasket
blev prikket på hendes magre skulder.
En pige, ikke så gammel endda, stod spørgende, hun
smilede venligt, og lyttede til hendes spørgsmål om
de gamle bind som hun huske kom ind for nogle år
tilbage, næsten der i starten hvor hun begyndte at
arbejde i boghandleren.
"Hm.." startede hun ud med da hun havde forlagt sig
hvor de egentlig stod.
" Prøv at kig hen i bogen der hænger der på siden af
reolen, der er en oversigt over alt hvad vi har"
forklarede hun og pegede mod et par plastiklommer
med papir i sit indhold fyldt med kuglepind skrevet
bogtilter og placering.
Hun gik tilbage til at stille bøgerne på plads, dog
standsede hun op, da hun med rynket pande, genkendte
den spørgende kundes ansigt.
Hun mindede hende om en, hun havde set før, og
med det samme kørte tankerne rundt i hovedet på
hende, ledende efter om det var en gammel veninde,
eller skolekammerat.
Hun kiggede lidt efter pigen, og kiggede søgende på
hende, mens hun var i tvivl om hvem hun var.

"Tak.. Hey, vent..." sagde hun, men det var unødvendigt, da opstilleren igen vendte blikket mod hende.
"Madelaine?" spurgte Celine, imens hun rynkede på den lette næse. Som havde hun duftet til noget rigtigt dårligt.
Hendes blik gled ned til Madelaines støvler, op igen, op til hendes ansigt.
Et par sekunders tvivl skyllede ind over hende, men nej, så var hun sikker.
"Madelaine er det dig!" halvtråbte, halvtgrinede Celine, som var hun glad for at have fundet sin søster.
Inderst inde var hun vred... En sort sky rullede ind over hendes hjerte, hendes øjne slog gnister, men hun beherskede sig.
Så blinkede hun et par gange, så hun igen så normal og smilende ud.

Madelaine blev overrasket da hun nævnte hendes navn.
Hun kiggede forvirret på hende og kiggede endnu nærmere
på hende, men kunne stadig ikke genkende hendes unge
ansigt. Det irriterede hende, og hun blev forbavset da pigen
udstødte et halv højt råb. Hun kneb øjnene sammen en gang
mere og blev ved med at kiggede på hendes krop samt ansigt,
for at gå ned i sine ældre minder.
Men med et klik, gik det op for hende at det var hendes søster
som hun ikke havde set i flere år. Ikke siden hun løb hjemmefra
da hun var 15-16 år.
Et stort og stadig overrasker smil plantede sig med fart på hendes
læber imens hun tog sig selv i hovedet, da hun følte sig en smule
ør over den pludselige genforening.
" Celine!" råbte hun og slog armene ud. Hun gik over imod hende
med traske skridt imens hun blev rørt over at se hende. Hun havde
savnet hende, og havde faktisk troede hun aldrig skulle se hende
da hun løb hjemmefra, og frygtede at deres strenge far havde fået
Celina vendt imod Madelaine.