Faret vild - Til Theo

//tak for at sige at jeg er en lille fed fugl -.-'//

Theo så på hende og smilede lidt, hun var et menneske, men menneske med fut i, det kedede ham bestemt ikke at gå sammen med hende.
"Din far?" sagde Theo, og hævede et øjenbryn "Hmm... så nu er du på jagt efter ham i Werclare?" sagde han og lagde hovedet på skrå. Hvis hun skulle til Werclare, skulle det ikke være alene "Jeg vil gerne hjælpe dig, og vise dig det jeg kender af Werclare..." sagde han roligt. "Men så må du love mig ikke at tage derhen alene" sagde han roligt, for han ville ikke skræmme hende.
Han grinede "Så du er også kilden?" sagde han drillende, og smilede. Det var som om blodet stivnede i hans årer, og smilet forsvandt hurtigt. Han sank kort, hvor var han dog uforsigtigt! Sikke en idiot han var! "Jaer det var, og en ret vild en.." sagde han og grinede lidt "det er en af mine venners" sagde han, men undgik fuldstændig tandsmil, for nu måtte han lyve igen.

//Du er den dejligste n000b-fugl, jeg kender :D//

Hun lo: "Det er nogle spøjse venner, du har. Jeg tror godt, jeg ville have været med til den fest." Hun lagde mærke til en trækning i hans ansigt. "Også selvom jeg ikke rigtig tror på vampyrer og sådan noget."
Da han nærmest forbød hende at tage til Werclare, gjorde hun honnør på skrømt. "Javel, hr!" sagde hun brysk, men blødte op i et smil. "Hvad er der så farligt ved Werclare?" Hun tog straks armen ned og skærmede for sig selv. "Og jeg er overhovedet ikke kilden. Overhovedet ikke. Du får intet ud af at kilde mig nuh-uh." Hendes blik flakkede. "Sl-slet ikke."

"Omkring min far... det er en lang historie. Men det startede alt sammen efter vi flyttede her til..." det trak i hendes mundvige og hun havde det næsten som om hun skulle tude. Men ikke her, ikke nu. Hun så på ham. Hans spøjse frisure klædte ham godt. Hans hår så næsten helt sølvfarvet ud i måneskinnet. "Og nu er min far forsvundet og alt tyder på han er i Werclare. Hvad han så laver der... hvis han overhovedet er der... hvis han overhovedet er..." hendes stemme blev ordentlig grødet og hun tav. *"hvis han overhovedet er i live..."*

Theo så på hende og grinede sådan lidt tøvende "det ville du nok ikke det var ret syret.." sagde han og tænkte lidt, og smilede svagt ved det med vampyrerne. *Jeg er ikke nogen vampyr..* tænkte han en smule fornærmet men det kunne hun jo ikke vide.
Han grinede lidt af hendes honnør, og smilede let af det "det er ikke farligt.. eller jo der er mange gadebander osv. " sagde han for han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. "Jo du er meget kilden.." sagde han drillende, og msilede let.
Han så lidt på hende da hun begyndte at tale igen. Han fik ondt af hende, det lød som om hun havde det skidt med at hendes far var forsvundet, selv havde han ingen følelser tilbage for sin mor og far, han blev bare lavet af dem. "Okay.." sagde han, for han ville ikke grave mere i det.

"Tja... måske. Men noget siger mig jeg alligevel kommer til at møde mange syrede typer i den her by."
Hun havde det godt med at han ikke forsøgte at presse hende til at sige noget. Hun hadede, når hendes emsige veninder absolut skulle tvinge hende til at fortælle alt dem muligt, der ikke ragede dem. Også selvom hun følte sig tryg nok ved at fortælle det til Theo. Hun fornemmede tydeligt at han ikke var en, der sladrede.
Hun nikkede fåmælt og gik et stykke tid uden at sige noget.
"Gadebander, huh? Der kan man bare se... Måske er min far blevet rocker i mellemtiden."
Hun grinte stille men rømmede sig så.
"Hvad med dig?" sagde hun for at skifte emne, "Bor du stadig hjemme?"

Theo lyttede til hende "det gør du meget sikkert.." sagde han og smilede svagt *du har allerede mødt den første..* tænkte han bittert, men vendte blikket til Sidsel "Har du et kælenavn?" spurgte han, da Sidsel lød meget formelt. Han lyttede til sine omgivelser, og de var da også endelig kommet ud til vejen. Han så lidt på bilerne, og derefter på Sidsel.
"Ja gadebander.." sagde an og skulle til at sige noget mere da han blev afbrudt af et grineflip. Han hodlt sig for munden mens han grinede for det var svært for ham at forestille sig, og så alligevel ikke.
Han grineflip stilnede dog hurtigt af da hun spurgte ind til om han boede hjemme "Nej jeg bor for mig selv" sagde han og smilede lidt til hende.

//Hvis han døber hende n00b, giver jeg dig buksevand næste gang vi ses xD//

"Et kælenavn?" hun smilede forsigtigt for sig selv. "Nej, ikke r-r-rigtig." Det var ikke rigtig noget hendes venner brugte. Måske fordi de ikke var så fantasifulde. Måske fordi der ikke rigtig var noget sejt, man kunne hedde udfra Sidsel. Hun smilede skævt. "Hv... hvorfor? Har du?"
Det gibbede i hende, da hans grineflip skar sig gennem nattens stilhed. Hun kunne ikke lade være med at smile. Det var et lidt spøjst syn, sådan som hans falske hugtænder næsten lyste op. De var ret godt lavet. *han maler også... han må være megakreativ* tænkte Sidsel godtroende.
De gik stille og roligt over vejen og drejede til venstre. Der var ikke vildt meget trafik, da folk enten var til fest eller slappede af hjemme hos sig selv. Sidsel kendte helt sikkert området nu, men det behøvede Theo jo ikke at vide. Hun fik fornyet respekt for ham, da hun hørte, han boede alene. Det kunne ikke være nemt både at passe studier og betale husleje.
"Fedt..." sagde hun stille. Hun fornemmede at han ikke rigtig gad snakke om sin familie. "Theo? De der malerier, du laver, ik'? Øhm... må jeg se dem en dag?"

// som om du kan løfte sådan en lille fed fulg op i vasken.. det ender med at jeg hiver dig med, husk nu hvordan det gik dig med mundpruttekampen! Du ender bare med et knæ i kæben... xD//

Han så på hende, og smilede lidt "Hvad med.. " sagde han stille og lod til at tænke sig om "Sille?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. Han rystede på hovedet "ikke for noget, det er bare mere venneagtigt med kælenavne...Mit navn er for kort, det er nemmere bare at sige det.." sagde han og smilede lidt. Han så det gibbede i hende og så på hende med et undskyldene blik "undskyld det var bare.. en rocker.." sagde han lidt usammenhængende for latteren sad stadig i ham.
Han så sig om mens de gik, han kendte godt området, og havde efterhånden set for sit indre blik hvor det var hun boede.
Han så på hende da hun sagde fedt, og smilede lidt "ja men det kan knibe med pengene" løj han, for sådan skulle det være med unge. Han brugte kun penge på regninger og tøj, det var utroligt hvad man kunne spare når man ikke spiste.
Han så lidt rundt da hun nævnte malerierne "det bliver nok lidt svært, for jeg brænder dem.." sagde han hurtigt, og håbede virkelig at han var en god løgner og at hun troede på det, og at hun aldrig fandt ud af sandheden.

//Schwoodiwoop! siger det så er du plaskvåd 8D//

"S-sille?" Hun kunne ikke lade være at smile og rødme en smule. "Sille er helt fint." *det er heller ikke så nemt at læspe mens man siger Sille*. Sidsel måtte give ham ret, hun kunne heller ikke rigtig finde på noget godt at kalde ham. Måske på et tidspunkt.
Hun forstod ikke helt hvorfor ideen om at hendes far var blevet rocker skulle være sjov, men hun smilede bare og nikkede. Det var ikke alt i tilværelsen man skulle forstå. Og slet ikke en person som Theo.
Hun stoppede op et kort øjeblik så hun faldt bagud. "Brænder dem?" Hun hævede et øjenbryn. "Hvorfor i alverden det?"

//du har det hele i munden din noob, ikke en skid at du kan give mig buksevand xD//

Han nikkede da hun spurgte til Sille, og smilede lidt af hendes rødmen "okay fint nok.." sagde han stille.
Han så på hende og de havde nok ikke samme humor, men hun havde jo også mistet sin far, han syntes bare det var sjovt at forestille sig en halvskaldet mand med rynker i lædervest der kørte rundt på en Harley Davidsson. Han smilede let ved tanken, men huskede på at han ikke måtte smile med tænder.
Han standsede da hun gjorde og begyndte så at gå "det ved jeg ikke, fordi de ikke er tilfredsstillende.. jeg prøver men får ikke det rette motiv" sagde han og måtte lede efter irdene, for han anede ærlig talt ikke hvad han skulle bilde hende ind. Han indså at løgnene begyndte at blive sære "du bor lige derovre ikke sandt?" sagde han så, og pegede hen på nogen rækkehuse.

//Naturligvis har jeg det hele i munden. xD jeg har ikke andre steder at have det :D//

Sidsel kunne egentlig godt se det sjove i at forestille sig hendes far som rocker. Det passede ikke rigtig til ham. Også selvom han havde ændret sig så drastisk, kort før han forsvandt. Hun håbede Theo kunne hjælpe hende med at finde sin far. Også selvom han måske ikke havde noget særligt forhold til sine forældre eller Werclare for den sags skyld.
Hun syntes virkelig det lød underligt med de malerier og noget begyndte så småt at dæmre for hende.
Sidsel havde også godt set at at, de var tæt på, hvor hun boede. Hun kunne endda udpege sit hus for Theo, hvis det skulle være.
"Jo..." *desværre.* tænkte hun, selvom hun godt vidste at hun kunne nok ikke gå ude med ham hele natten. "Tusind tak, fordi du hjalp mig..." hun indså at det snart var farvel. "Øh... g-går du på gymnasiet?" spurgte hun så, i et spinkelt håb om at se ham igen på en eller anden måde.

//...//

Theo så på hende og smilede stille, uden tandsmil. Han var mere striks overfor sig selv nu, det gik ikke at han bare gik rundt og afslørede sig på den måde, for så kunne han ligeså godt rende rundt med et stort skilt hvor der stod 'Jeg er dæmon... frygt mig' tænkte han og sukkede stille.
Han så på hende og standsede stille op da hun sagde jo, for han ville ikke følge hende helt til døren, hvis nu hendes mor skulle se det, og det ville sikkert blive pinligt for Sidsel. "Det var så lidt.. jeg bor nærmest lige om hjørnet selv" sagde han roligt og smilede svagt.
Han hørte godt hendes lille håbefulde stemme "nej jeg går ikke på gymnasiet, men du kan få mit nummer" sagde han og rakte ud og tog hendes hånd, og fumlede i sin lomme efter en kuglepen. Han fandt en og skrev forsigtigt sit navn og nummer i hendes hånd, og rettede sig derefter op.

//... wuv you?//

Hun så på nummeret skrevet med blå kuglepen i håndfladen og hendes ansigt krakelerede i et stort smil.
"Skønt," sagde hun, næsten helt drømmende. "Tusind tak for hjælpen. Jeg må hellere... gå det sidste stykke selv. Undskyld ulejligheden."
Hun gik videre for at dreje ned af sin egen vej og komme hjem.
"Og Theo?" hun vendte sig om og så på ham med et blik, der sagde hun havde fattet det. "Det gør ikke noget med de malerier. Men jeg vil stadig gerne se hvad du egentlig laver i din fritid." Hun smilede skævt til ham. Så hoppede hun op på sin cykel og cyklede ned af gaden, smilende som en glad idiot.

//GG* wuv you too! :D//

Han smilede svagt af hende "det var så lidt..iorden jeg bliver stående til jeg ikke kan se dig mere.." sagde han roligt.
Han stod stille og begravede sine blodplettede hænder i lommerne "Ja?" sagde han undrende, ville hun sige mere? Han grinede lidt "Det kunne jeg sagtens forestille mig du ville... Men jeg tror ikke du finder det særlig interessant.." sagde han drillende og smilede skævt.
Han så efter hende da hun kærte ned af gaden og lod sit blik følge hende til han ikke kunne se hende mere.

//okay stopper vi nu eller skifter vi videre til næste dag? I spillet altså.. ^^//

//Vi kan jo kalde det et happy første møde og så må de mødes igen på et andet tidspunkt. :)med mindre du har en genial ide til næste dag//

// nope det har jeg ikke xD vi kan jo bare skrive igen på et andet tidspunkt yes ;3//

//Oh yes! ;3 OUT... for en god ordens skyld xD (jeg er n000b)//