Mmm....Jeg savner dig mere end du aner...

Tid: irl
Dato: irl
Vejr: koldt, blæsende, regn og mørket har lagt sig over byen
Sted: i Nicks lejlighed
Omgivelser: Nick, møbler, ting og andet en lejlighed nu kan indeholde

Endnu en bloddråbe løb i en smal bane fra Nicks hals og videre ned så den tilsidst endte på sofaens armlæn. Dæmonens ben var trukket tæt ind til ham, og hans ene hånds negle kradsede en anelse dovent på halsens glatte og fine hud som dog var dækket med små blodbaner. Det var ikke engang noget Nick rigtig lagde mærke til da dette efterhånden var blevet hverdag. En hverdag uden ham..Han fattede ikke at han stadig var her, men han måtte jo vente på ham. Han kunne ikke bare forlade sådan uden videre. Han havde savnet ham så ulideligt meget at det ikke var til at holde ud.
Nick stirrede bare på TV skærmen med et neutralt ansigtsudtryk mens han en smule ubevidst zappede kanalerne igennem og stadig krasede sig selv ved halsen. Smerten var ikke til at mærke. Ligenu fyldte en anden smerte ham.

Sean stod foran døren til en vis persons dør. der havde han efter hånden stået længe, med hånden hævet klar til at banke på døren. han stirrede tomt ind i døren og det havde han gjort siden ahn kom, som var ca 20 min siden. han fik så endelig taget sig sammen med et banke på, men efter det var det som om alt gik i slow. han kom tilbage til alle minderne om deres barndom, den første gang de havde sex sammen, den dag han 'døde'. han kunne huske den dag de mødtes igen og kunne endnu tydligere huske den dag han rejste uden ahn nåede at sige farvel, da han ikke havde kunnet fundet nick. han var blevet tvunget tilbage til at rejse tilbage til sin skaber og han havde ikke haft chancen for at sige det til nogen. han sank stille en klump, da han var så bange for at Nick ville blive så sur på ham. han trådte et lille skridt tilbage og var ikke sikker på hvad han skulle gøre eller sige når han så Nick igen.

Nick løftede hovedet lidt da han blev tvunget ud af sin drømmeverden af en banken på døren. Han holdt vejret og vendte blikket mod entréen og selvom han ikke kunne se selve døren og hverm der stod udenfor, håbede han men han ville ikke blive skuffet igen så han droppede den lille gnist som på et splitsekund havde vist sig i hans hjerte. Med en lidt tøvende bevægelse rejste han sig op, slukkede for TV'et og satte langsomt kursen mod døren som der lige var blevet banket på. Han begyndte svagt at kunne dufte et væsen men kunne ikke rigtig identificere det. Da han nåede ud til entréen låste han døren op, og stod der lidt før han åbnede og så den vampyr han helt ubevidst havde ventet på. "..." Han kunne ikke sige noget. Var der nogen som lavede sjov med ham? "S-sean?" spurgte han stille og med et overrasket ansigtsudtryk. Nick anede ikke hvad han skulle tro.

Sean overvejede flere gange bare at vendte sig om og gå og aldrig komme tilbage. han ville meget gerne være sammen med Nick, men han havde aldrig været så bange for at møde Nick igen. han var virkelig bange for at Nick ville skælde ham ud eller afvise ham. han så Nick åbnede døren og knyttede stille sine hænder sammen. han så undskyldende på Nick lige med det samme da han så ham. han nikkede stille, da han sagde hans navn "ja..." sagde han stille og snak stille en klump. han slog ud med armene som en hentydning til et kram og smilede et usikkert smil til ham "savnet mig?" spurgte han og syntes selv han var sagde nogle utrolig dumme ting og han ikek kunne havde været bekendt bare at rejse væk på den måde. han var heller ikke sikker på hvorfor han sagde de ting, men han ville egentlig bare være sammen med Nick igen og se hans smil og havde ham i sine arme.

Nick så op på ham med et blik som langsomt tøede op fra den overraskelse det havde befundet sig i tideligere. Han så dog stadig en smule vantro ud, men nu var der noget nyt i hans sorte øjne. Sølvstrejfende i dem blev tydelige og lyste næsten idet han trykkede sig ind til Sean og lagde armene om hans hals "aldrig gå...ikke mere" hviskede han og trak vejret en smule ujævnt. Hans følelser kunne ikke beskrives med ét ord. Han var på en gang rasende på Sean over at have rejst uden at sige det - igen - men samtidig var han enormt lettet over at se ham i god behold, og i det hele taget bare at være i hans trygge favn. Det fik ham til at føle sig hel, og forelskelsen i Daisuke var så godt som glemt nu. Nu ville han bare koncentrere sig om Sean og aldrig slippe ham igen.

Sean blev så lettet da han mærkede hans arme om sin nakke igen og lagde med det samme sine arme tæt om Nick "aldrig mere...jeg lover det..." hviskede han til ham og trykkede ham ind mod sig. han ahvde virkelig savnet at havde Nick i sin favn igen "undskyld jeg forsvandt igen Nick..jeg ville havde fortalt dig det, men...jeg kunne ikke finde dig nogensteder.. og jeg skulle afsted med det samme, jeg er virkelig ked af det" sagde han undskyldende og håbede virkelig Nick ville forstå. han håbede virkelig ikke det var forsent at undskylde længere for ahn ville gøre alt for at havde Nick. han håbede også at Nick stadig elskede ham som han altid havde gjort for det havde han virkelig brug for. han havde savnet ham hver evig eneste dag.

Nick nød at mærke Seans arme om sig igen, og havde bare siden af hovedet ind mod hans kølige brystkasse som næsten svalede Nick af efter den overraskelse der havde ventet udenfor hans dør. Han lod ham bare tale ud og åbnede kort øjnene men lukkede dem så langsomt igen "tak" sagde Nick stille og synes Sean havde retten til at undskylde over det, men nu tog han det ikke så tungt længere "jeg har savnet dig så...ufatteligt meget" han mente hvert ord i den sætning og nød hans nærhed.

Sean lagde sin ene hånd i hans hår og nussede ham igennem håret. han lukkede isne øjne og bed isg stille i læben "mmh.." mumlede han stille, da han ikke syntes der var noget at takke. han nussede ham stille på ryggen og tænkte over hvad han nu skulle sige og gøre "jeg har virkelig også savnet dig...jeg tænkte på dig hver dag..jeg frygtede alt.." sagde han stille og kyssede ham blidt i håret. han tog en dyb indånding igennem næsen og fik med det samme færden af blod. hans øjne blev helt røde og han stramte grebet en smule om ham "blod" hviskede han helt stille.

Nick følte sig komplet fanget af ham men kun på en god måde, og han kunne ikke huske hvornår han sidst havde følt sig så tryg i nogens nærhed, men nu var Sean jo hogså vampyren i hans liv så det var vel forståeligt. Han slikkede sig over underlæben da det gik op for ham at de ikke engang havde kysset? Det var dog ligegyldigt for Nick nu, eftersom han stadig befandt sig i hans favn "Jeg er glad for at du kom tilbage" han trykkede sig lidt tættere ind til ham, og havde næsten glemt blodet på sin hals lige indtil ordet undslap Seans læber. Han kastede et hurtigt blik på sin skulder som også bar tegn på blodet, og han så tilbage på vampyren igen. Hans øjne var røde "Sean nej" hviskede han en smule nervøst og kunne virkelig ikke lide tanken om at blive bidt af ham selvom han godt kunne lide det i forbindelse med sex, men ikke nu. Han mærkede grebet om sig strammes, og han skubbede lidt til ham som en fin lille hentydning til at give slip, da han regnede med at Sean godt kunne holde tørsten tilbage...

Sean lyttede til hvad han sagde, men sagde intet i ren fryugt for at få færden af blod igen. derfor holdte han også været. han så ned på Nick og bed sig stille i læben. han lukkede isne øjne hårdt sammen og prøvede at få den røde farve væk. han åbnede dem igen og slap ham stille, da han mærkede det lille skub "hvorfor bløder du?" spurgte han lidt anstrangt og kunne mærke trængen til blod blev størrer. han så lidt på hans hals og rystede stille på hovedet. han tørrede en smule af hans blod væk med hånden og betragtede det lidt efter. han rystede stille i kroppen, da han kunne mærke at han virkelig havde lyst til at smage på Nick's blod, men han var ikke helt sikker på om han nu kunne holde sig tilbage. han så lidt ned og slikkede stile blodet væk fra sine fingre. han nød smagen, da han altid havde elsket Nick's blod, men han håbede nu på han kunnelade være med at bide ham, da han vidste Nick ikke kunne lide at blive bidt udenfor sex. han aås på Nick igen og tænkte lidt over hvad han skulle gøre.

Nick var stadig lidt usikker på om hvorvidt Sean mon kunne holde tørsten tilbage men hvis der ingen anden udvej var, måtte Nick vel bare donere en smule af sit blod. Så slemt var det jo heller ikke. Nick vidste ikke hvad han skulle svare på sin brors spørgsmål da han anede den kommene reaktion "det kan være ligegyldigt" sagde han hurtigt og så ind i Seans øjne som stadig var røde af tilbageholdt tørst "kom" tilføjede han hvorefter han tog ham ved hånden og trak ham ind i lejligheden. Han lukkede døren efter dem, og satte kursen mod køkkenet *hvad gør jeg?* spurgte han sig selv i tankerne og så sig lidt over skulderen mens han vaskede blodet af så det ville blive nemmere for Sean at være i samme rum som ham uden at der kom noget bid ind i billedet.

Sean var ikke tilfred med det svar og det var tydeligt at så i hans ansigtsudtryk "ligegyldigt?..nej.. du bløder jeg vil vide hvorfor" sagde han bestemt, imens han gik med ham ind og videre ine i køkkenet. han så lidt rundt i køkkenet og bed sig svagt i læben. han kunne ikke lide Nick blødte sådan, da han fik en masse tanker om hvad der kunne være sket dukkede op i hans hovede. en anden vampyr havde bidt ham? dte var den første tanker og det fik ham til at snuse rundt i hele huset, for at få færden af den miste duft af vampyr.


//sorry længten --'//

Nick så kort på ham men vendte så blikket mod vasken igen mens han svarede "Det er virkelig ikke noget at snakke om" sagde han blot og havde ikke tænkt sig at indrømme sandheden overfor den han elskede, da han nogenlunde vidste hvordan reaktionen ville blive. Han blev færdig med at vaske blodet væk og tog et viskestykke som han varsomt tørrede vandet på sin hals af med.

//i lige måde^^//

Sean snuster rundt og så idt rundt. han så så hen på Nick igen "har der været en enden vampyr eller sådan noget?...har du revet dig på noget? hvad er der sket?" spurgte han, da han ville vide det. han brød sig ikke om at Nick ikke ville fortælle ham det, da han så bare blev mere mistænksom om hvad der kunne være sket. han ville ikke havde der skulle ske noget med hans elskede Nick, så hvis der var nogen der havde gjort ham noget ville han gøre alt for at straffe dem.

//og igen >,<//

Nick vendte sig mod ham efter at have lagt viskestykket fra sig på køkkenbordet "Sean.." begyndte han og vidste ikke hvordan han skulle sige det. Hvordan sagde man i det hele taget sådan noget? "Ehm...jeg har mishandlet mig selv" sagde han lidt halvmumlende og ville egentlig helst være fri for at fortælle det. Han vidste ikke om han skulle gå hen til Sean og blev derfor bare stående. Dette var underligt. Han havde ellers aldrig været i tvivl om noget med sin bror. *Daisuke..* han bed sig i læben.

Sean så på ham og sank en klump. han kløede sig lidt i nakken og tænkte over det han havde sagt "mishandlet dig selv?..hvorfor?" spurgte han og bed sig lidt i læben. han kunne ikke lide Nick havde gjort det med sig selv. det sårede ham faktisk lidt. han havde tænkt på ham hver dag han havde været væk og han havde tænkt meget over hvad han mån havde lavet imellem tiden. så det sårede ham lidt at Nick havde mishandlet sig selv på den måde. han gik et lille skridt tilbage og satte sig ned på gulvet. Sean sukkede stille og rystede stille på hovedet.

Nick så kort væk fra ham og kunne ikke lide stemningen i rummet og han havde mest af alt bare lyst til at forsvinde for en stund men han ville ikke gå fra Sean selvom tingene var lidt anspændte mellem dem "Sean.." sagde han stille og gik langsomt hen til ham hvorefter han satte sig på knæ overfor ham, lændte sig lidt frem og lagde armene om sin bror "jeg har savnet dig..derfor" han havde det dårligt med at sige det da han ikke ville give Sean skyldfølelse..

Sean havde det som om at alt gik galt for ham fortiden. lige siden af var blevet kaldt tilbage af sin skaber, var alt bare gået ned ag bakke og det gjorde ham ked af det. han havde ikke følt sig som en god bror eller kæreste til Nick de sidste mange år. han hørte Nick nævnte hans navn, men så stadig ned i gulvet. da han ikke rigtig kunne få sig selv til det. Sean lukkede hårdt sine sammen, da han mærkede Nick arme om sig og lænede sig stille ind til ham. han lagde stille armene om ham og trykkede sig forsigtigt ind til ham "undskyld Nick...jeg er virkelig ked af jeg har ødelagt alt på denne måde..jeg ville ønske..." han stoppede sig selv, da han vidste at hvis han færdig gjorde sin sætning ville der sikkert bare gøre det endnu værre.

Nick følte sig ansvarlig for at få sin bror op igen eftersom det jo var ham som havde skubbet ham ned fra genforeningsglæden og alt det. Han kunne heller ikke lide at Sean bare så ned i gulvet og ikke så op da han nærmede sig...men han blev en smule optimistisk da han mærkede de kølige arme omkring sig og det fik ham til at føle sig tryg for første gang i lang tid. "Hvad?" spurgte han stille og bed sig lidt i læben. Hvad var det Sean havde stoppet sig selv i at sige?

Sean overvejede om han skulle sige det, da han vidste det ville gøre alt værre, men han havde jo allerede trådt i lorten og han kunne sikkert ikke komme af med den nu. han knugede sig tættere ind til Nick og rystede en lille smule "at jeg bare var død..." hviskede han helt stille og lukkede sine øjne hårdt sammen. han vidste Nick ville reagere voldsomt på det og sikkert skubbe ham væk, men han vidste han ikke ville kunne komme uden om det. da han allerede havde sagt så meget og det fortrød han, da han ikke ville havde Nick skulle blive ked af det.

Nick ventede lidt på svaret og standsede kort sig selv i alt han gjorde og havde gang i. Han trak sit hoved tilbage fra Seans hals, lagde hænderne på hans kinder og så ham i øjnene med sine sorte hvis sølvstrejf nu glødede "hvis du var død ville du ødelægge alt. Intet ville eksistere mere. Jeg fatter ikke du siger det" sagde han stille og havde et ulæseligt ansigtsudtryk. Sean var hans et og alt, og han kunne ikke forestille sig at skulle miste ham en gang til.

Sean mærkede hans hænder mod sine kinder og åbede stille sine øjne. hvor han med det samme mødte Nick's blik "du må ikke misforstå mig..jeg vil være her for dig...men jeg kan jo ikke...jeg forsvinder hele tiden uden at give besked..jeg gør jo intet for at vidse at jeg elsker dig...hvis jeg var død...kunne du komme videre...du kunne kneppe lige den person du ville med ren vilje..du ville kunne komme så langt med livet istedet for at være bekymret for mig" sagde han og det var tydeligt på hans blik at han havde det forfærdeligt med at sige de ting.

Nick var stille og så bare tomt på Sean men for hvert ord der kom ud af hans mund, sank hans humør yderligere og det var tydeligt at se på ham at han var såret. Sean havde ramt et ømt punkt og Nick følte sig som en luder efter det han havde sagt med hans beskæftigelse. Han følte sig ubetydelig og ordene ramte hårdt. Var dette enden på deres forhold? Var det det Sean lagde op til? Nick lod sine hænder falde og lagde dem i skødet mens han bare så på sin storebror. "Skaden er sket..Vi er allerede kærester...Vi har altid elsket hinanden trods vi er søskende...Vi burde ikke være sammen på den måde...Det er forkert.." hviskede han stille.

Sean tænkte sine ord igennem og så lidt ned. han lyttede til hvad han sagde og blev helt mundlam. det var jo ikke det han havde været ude på, han var bare så ked af alting og det gjprde ham så ked af at Nick havde mishandlet sig selv pågrund af ham. han så stille op på Nick med et trist blik og bed sig i læben, men slap den så igen "Nick jeg...det var ikke..." han kunne ikke finde de rigtige ord og han blev så såret over Nick sagde det var forkert. inderst inde vidste han jo godt det var forkert, men han havde altid bare accepteret det, så at Nick nu sagde det var forkert følte han sig såret. han blev så helt neutral i udtrykket og han rettede sig stille op "hvis...det er sådan du har det...burde vi måske bare ikke være kærester mere så" sagde han i en neutral tone.

Det sårede ham og selv hans egne ord gjorde det ikke bedre. Han følte sine øjne blive blanke og havde lyst til bare at forsvinde fra alting forevigt og aldrig komme tilbage. Han lukkede kort øjnene og vidste ikke hvordan dette ville ende. De havde altid lovet hinanden at blive sammen til døden men skulle det nu vise sig at de ikke var istand til at holde det løfte de havde givet? Bare tanken knuste Nicks hjerte og naiviteten i hans sind gik op for ham netop nu. Hvordan kunne de være sammen forevigt? Det ville være stort set umuligt. Intet væsen i hele verden ville nogensinde indeholde så meget kærlighed. Og hvis det endelig var at ham og Sean var sammen To the End of Time, ville deres forhold sikkert tilsidst kun handle om sex...
Nick så Seans neutrale udtryk. Det var længe siden han havde set det på hans ansigt. Intet godt tegn. Han fattede ikke hvad det var Sean sagde. Han var så knust over det og alligevel...så rasende? "Sean jeg.." begyndte han men vidste ikke hvad han skulle sige. Det var jo ikke sådan han havde ment det. Hvordan kunne deres liv sammen slutte på denne måde? Så brat? Det var så forkert. Hans blik flakkede mens han så på Sean og hans sorte øjne var kun sorte, ingen sølvstrejf hvilket var mærkeligt. Når hans følelser var stærke plejede de ellers altid at lyse kraftigt men det gjorde de ikke denne gang. De var også blanke og hvis man så godt efter ville man kunne se en lille tåre samle sig i den ene øjenkrog...