Gang i festen.

"Følser" gentog han, imens han kiggede på Valencia, hun var ligesom, ligesom, nej...ligemeget.

Valencia så ham i øjnene og satte så en finger på hans bryst og skubbede ham lidt tilbage "Fortæl mig noget jeg ikke ved" sagde hun så og fjernede sin finger.

Han rykkede sig tilbage i sengen og kiggede så væk fra hende, "Hvad skal jeg fortælle" han kiggede ud af det ene vindue som var i rummet det var mørkt og det stormede faktisk.

Valencia så stadig på hans øjne og fjernede ikke blikket, hun prøvede at tyde hans følelser eller bare en tanke "Fotæl mig hvad du tænker lige nu .. ?" sagde hun så og tænkte.

Han kiggede på hende óver fra det stod hvor han sad, han sad helt oppe af væggen.
"Natten" sagde han og fortalte ikke alt hvad han tænkte.

Valencia så meget tænksomt på ham og kravlede helt hen til ham sådan så han ikke kunne kravle væk fra hende "Uddyb dig lidt mere .. jeg ved du tænker på mere end natten" sagde hun stille og betragtede ham lidt.

Han lagde begge sinde hænder på sengen og bøjede sig frem mod hende og lavede en bevægelse som betød at hun skulle tage hoved hen til ham.

Valencia tog forsigtigt hovedt hen til ham og så på ham med en anelse nysgerighed, hvad han ville, havde hun ingen anelse om.

Han hviskede, "Jeg ved ikke hvad jeg tænker eller føler" sagde han og rettede sig op igen, han kiggede rundt men det ende på Valencia.

Valencia sukkede skuffet og satte sig lidt tilbage "Hvis du ingenting føler .. " hun så lidt opå ham og bed sig svagt i læben " .. kan jeg vel godt gøre det her?" Sluttede hun sin sætning og lagde hænderne på hans skuldre, hun så ham kort i øjnene og pressede læberne mod hans, Hun vidste at der måtte komme en eller anden følelse ud af ham?.

Han stoppede hende ikke, men prøvede lige så stille at rykke hende lidt væk.

Valencia kunne tydeligt mærke han prøvede at få hende væk hun stoppede straks og fjernede sig fra ham, Hun så kort på ham og prøvede at skjule sin sorg, Men det lykkedes ikke så godt og hun rejste sig og gik ud af rummet *Hvorfor bliver jeg ved med at håbe? .. * Tænkte hun og gjore det kun værre for sig selv, Hun Gik ud i gangen og vidste ikke rigtigt hvor hun skulle gøre af sig selv, hun stilte sig op af væggen og tog sig til hovedet i håb om at overvinde sorgen.

Han rørte sine læber og sprang så op af sengen og væltede alt i rummet, sengen stolen alt han tog sine bukser og bluse på og sko, og gik ud i gange hvorefter han kiggede kort på hende og gik så ud af døren.

Valencia rømmede sig og holdte sig for ansigtet, Hun stod kort og var helt stille, hun trak vejret nervøst og gik så ud af døren "De-Demetri! .. undskyld .. " råbte hun usikkert og håbede han var i nærheden, hun så sig hurtigt omkring, det regnede og det blæste voldsomt, der gik ikke langt tid før hun var sjask våd og hendes røde hår dryppede, hun gik ud på gaden og så sig omkring" Demetri!" råbte hun desperat.

Han sad oppe på et tag oppe på en blomstre forretning som nu var lukket, han kiggede ned på hende uden at svarende.

Valencia gik lidt men stoppede op og så rundt på den mørke gade, ikke et eneste væsen, Hun sukkede og tog sig til hovedet "Demetri forhelved !!" Skreg hun så og var ved at være godt træt,det var som om at hun havde følelser for to, så mange følelser væltede rundt i hende, hun fik det ubevidst til at regne endnu mere og lukkede øjnene og stod helt stille, hvis hun nu kunne mærke ham, selvom det var svært at koncentrere sig lige nu.

Han rystede på hoved, uden at sige noget i lang tid pluselig regnede det endnu mere og alt var mørkere og mere....mere anderledes, Hvorfor mindede hun så meget om...om...Katrina det kunne ikke passe, og det gjorder det heller ikke de var bare venner hvis man kaldte det det ikek andet.

Valencia stod kort og trak vejret langsomt men vredt, hun så så direkte på ham og virkede faktisk en anelse skræmmende, Hun Løb hen mod blomsterhandlern og sprang op på taget ved siden af ham, Hun tog fat i ham "Du skal ikke bare skride fra mig!" sagde hun rasende og hendes indre dæmon havde taget over.

Han kiggede bare på hende med et lige så vredt blik, hendes vrede fortalte bare at hun havde en følse for ham måske ikke kærlighed men had, selvom det var en dårlig ting var dte stadig en følse, han trak vejret så han nærmest prustede imens hun bare holdte fat i ham.

Valencia slap ham i en vred bevægelse "Jeg har sådan lyst til at slå dig!" Sagde hun og knugede hænderne for at holde vrede tilbage, han var så ligeglad, det var ikke til at holde ud?!, hun så på ham med øjne der nærmest flammede pågrund af vrede "Jeg hader dig!" skreg hun så, også selvom hun ikke mente det, men det var ligsom der var ikke mere glæde i hende lige nu og når man er vred siger man ting man ikke mener.

Han rejste sig op og kiggede på hende, "Farvel Valencia" sagde han imens han ikke hviste nogen tegn på noget som helst, dog var han lige ved at ekplodere men kunne, ville ikke.
Han gik tilbage i mørket og begyndte så at løbe ud i natten imens han forvandlede sig til en varulv.

Valencia's vrede forsvandt som dug på en sommerdag da han forsvandt, Hun så helt fortabt efter ham "Demetri .. nej .. Je-jeg mente det jo ikke" sagde hun hjælpeløst og gik lidt hen mod den vej han var løbet, hun gik lidt først men satte så gang i løb, han måtte ikke være væk, hun så sig fortvivlet omkring mens hun løb og var så ked af det at hvis hun havde kunne græde havde hun stor tudet.

Demetri befandt sig allerede ude i den Lykkelige skov, (underligt nok) Han var stadig varulv og hans pels var lige så blød som tusind fjerdyner.
Han hylede men valgte sig så at forvandle sig til sig selv og kravle op i et træ.

Valencia tog sig sammen og fulgte hans lugt, hun kom efter lidt tid hen hvor han var, hun så sig omkring og gik stille rundt "Demetri" Hviskede hun og vidste at hvis han var i nærheden ville han kunne høre hende selvom hun hviskede "Demetri?" hviskede hun igen og så sig omkring, han måtte være her et sted.

Han både så og hørte Valencia men kravlede så langsomt ud på grenen lige over hende, "Jeg troede du hadede mig" sagde han og kiggede ned på hende.