Marketspladsen

Dato : 4/12-09
Årstid : Vinter
Dag : Søndag
Vejr : Hvid himmel, ingen sol, en smule snevejr.
Sted : Markedspladsen
Tid : 13.14
Omgivelser : Mange mennesker, boder, sne på jorden.


Sira stod og beundrede nogle af byens våbensmede, og havde i dette øjeblik øje for nogle meget smukke, dyre, skarpe knive. De var ulovlige, men det var nu intet problem for Sirayo, der var både rig og velhavende. "Jeg tager disse to" Sagde han og valgte to af de længste knive ud fra alle de andre. Han rakte manden pengene og studerede dem i sine hænder. De skulle helt sikkert afprøves.

Ribanalon kom løbnede ned af markedspladen men gemte sig så bag en af de mange boder der stod der, nogen unge mænd kom løbende efter hende men havde ikke set hun gemte sig.

Evelyn gik smilende rundt i snevejret, og kiggede på alle de hyggelige boder og mennesker. Hun elskede sneén, og især når den satte sig som små fnugge i hendes hår.

Sira kom dem begge i bæltetasken, og så sig nøje omkring efter det rette offer. De fleste omkring ham syntes ikke at virke som nogle specifikke racer, indtil hans blik faldt hen på Evelyn.
Han så sig lidt omkring på de andre mennesker, men fulgte så diskret efter hende. Han hadede engle mere end noget andet, trods de ikke var de værste man kunne møde.

Evelyns dårlige lugte-sans opfangede ikke den mindste forskel i luften, men der var jo også kun mennesker i omkredsen.
Hun gik dansende videre, og legede diskret med sneén.

//Logger nu, skrives videre en anden gang?//

Hun kiggede rundt ned i jorden/sneen og kunne mærke hvor ondt solen gjorder, hvordan kunne hun være så dum at gå udenfor når det vart dag.

Sira holdt nøje øje med hende, og puffede de folk der stod i vejen for hans åsyn væk fra sig. Han fulgte hende med neutrale skridt, så hun ikke opdagede, at hun blev forfulgt. *Hun er ikke særlig klygtig hende her..* Tænkte han, mens han betragtede hendes yndefulde skridt i sneen.

Hun kiggede ud fra det sted hun havde gemt sig og de mænd der havde været efter hende var nu væk, hun gik med hurtige skridt over med et af de store telte.

//Yes. Sorry Ribanalon. Jeg havde nu lavet dette emne til hende, og kan ikke rigtig stoppe med at følge efter hende sådan pludseligt.

//Sorry kan godt se problemmet :) //

// Phew, thanks//

Evelyn gik hen til en smykke-bod, og kiggede på de smukkeste smykker hun nogensinde havde set. Hun var helt fast og fuldt ud optaget af smykkerne, og lagde ikke mærke til at nogen fulgte efter hende.

Sira stillede sig nær hende, nogle få meter væk og holdt diskret øje. Han kunne desværre ikke slå hende ihjel offentligt, så han havde intet valg end at følge efter hende, indtil hun forlod det offentlige område. Han spekulerede lidt på, om han skulle trække hende med sig ind i hjørnet og slå hende ihjel der.

//Oh God.. seriøst, hvordan har du tænkt dig at jeg skal overleve? O_o' //

Hun stod stadig i boden og holdte smykkerne op foran sig, og så at der stod en mand tæt på hende, som så meget skræmmende og ond ud, så Evelyn besluttede at hun nok heller måtte skynde sig hjem, og kom i tanke om at der var en gennem-gade mellem markeds-pladsen og Centeret, og der valgte hun at gå hen. Gennemgaden var som regel meget øde.

//Haha, jeg får næsten ondt af dig

Sira fugte hende videre. Da han så hvor hun var på vej hen, smilte han bredt. Hun gjorde det jo meget lettere for ham end forventet.
Forsigtigt åbnede han den sorte læderbæltetaske, men ventede ldt med at trække våben endnu.

//Det har jeg også.. kunne du muligvis vente med våbene? Siden jeg er så svag, så vil det jo være meget sjovere for dig, hvis du slog mig i stedet, for så ville jeg også have en chance? *Spørger hun forhåbningsfuldt*//

Evelyn gik bare i mellemgaden, som var lidt længere end hun huskede, men hun gik videre. Hun regnede ikke med at manden fulgte efter hende. *Hmm, Jeg må hellere gå hjem og gøre rent, sådan jeg er klar til at Silvia flytter ind..*

//Hmm, den må jeg lige tænkte hurtigt over. Det kan da godt være, men du må få nogen til at hjælpe dig hvis du ikke selv kan få hende til at slå igen.
Vidste ikke du var til den slags! x3 *Tease*

Sira fortsatte mod hende med hurtigere skridt, nu da han godt og vel havde hende. "Ro på, du går jo så stærkt" Smilede han og var parat til at gribe et af sine våben "Man skulle jo næsten tro du ikke kan flyve?"

//Til hvilken slags?//


Evelyn fik et chok, og vendte sig om. Det var ham den skræmmende mand!
"Hvad mener du?", *Ved han hvad jeg er?!*

//Noget med at du er til tæsk, lolz!

Sira grev fat i hendes arm så hun ikke ville stikke af. "Hvor meget mon du er værd?" Spurgte han drilsk og undersøgte hende nøje med blikket. Han hadede hendes race og de viste han tydeligt ved at vente md at slå hende ihjel "Man kan vidst få meget for jer, når i stadig er i live"

EVelyn kiggede skræmt på ham. *Hvad vil han? Hvem er han? Og hvad mener han?*
"H-h-hvem er d-du?", spurgte hun bange.

"Det behøver du jo ikke at vide" Smilte han, og nød tanken om at kunne leve ukendt her i byen "Er du bange for at dø, smukke?". Han holdt stadig et fast greb omkring hendes arm, og nu en kniv i den anden, som han hurtigt havde fisket op ad tasken.

Evelyn svarede ikke på hans spørgsmål, og kiggede bare tomt på ham, med en skjult frygt i øjnene.

"Hvor let" Udbrød han og løftede hede snildt op i sine arme. Han begyndte at gå ud mod den anden side af byen igen. Han holdt godt fast i hende så hun ikke skulle prøve på noget.

Evelyn sad med opspærret øjne, og havde ikke helt fattet hvad der foregik.
"Eh?, Sæt mig dog ned!", sagde hun bestemt og forvirret.

Sira lo indvendt med tanken om den smule modstand der hidtil var blevet givet ham uder denne fangst. "Gør det nu bre nemmere for os begge. Du ved jo alligevel hvem der vinder". Han gik roligt videre med hende.